Klumme

Jordbærplukkere og profitbørnehaver

Ord kan skabe stærke fjendebilleder. Både Venstre og Enhedslisten har harceleret mod kolleger og mediers sprogbrug, men nu gør de sig selv skyldige i retorikhykleri
6. marts 2014

Det var næppe muntert for Lars Løkke Rasmussen (V), da han mandag morgen åbnede Jyllands-Posten. Her kunne Venstres formand læse kritik af sin ellers i folkedybet så succesfulde strategi om at værne de danske velfærdsydelser mod EU-borgerne fra Østeuropa – og kritikken kom endda fra hans eget bagland.

Det var Løkkes omtale af udenlandsk arbejdskraft som »jordbærplukkere«, der sender børnepenge hjem til deres østeuropæiske familier, der stod for skud.

»Det er en retorik, som gør mig ked af det, for jeg tror ikke, at det altid er så nemt at komme til Danmark,« sagde Sanni Aakjær-Olesen, V-kandidat til Europa-Parlamentsvalget.

En anden V-kandidat, Poul-Erik Høyer, bakkede op: »Man bruger en måde at kommunikere på, som gør det meget sort-hvidt,« sagde han.

I mandags fik offentligheden også et indblik i den interne kommunikation i Venstre, da flere medier kunne referere en mailudveksling i løbet af weekenden om emnet. Her skrev Martin Geertsen eksempelvis: »Jeg finder det endvidere relevant at begynde at overveje at forlade jordbærplukker-argumenterne«.

Løkke har tidligere fordømt den slags retorik i skarpe vendinger: »Den røde regering italesætter internationale virksomheder og udenlandsk arbejdskraft, som var de en svulst på dansk økonomi. Det har vi ikke brug for‚« skrev han i en kronik i Berlingske i 2012.

Ord skaber billeder. Derfor betyder ordvalget alt i politik. Kommunikationsafdelingerne i partierne og ministerierne bruger oceaner af tid på at finde det helt rigtige navn til et politisk udspil eller et reformforslag. Da Lars Løkke Rasmussen som statsminister lancerede Genopretningspakken i maj, 2010 fik han stor ros for ordvalget. Genopretningen dækkede nemlig over udskydelse af skattelettelser, en suspension af stigningen i de offentlige ydelser, og at de offentlige budgetter skulle gennemgås med en tættekam for at finde ordninger, som kunne fjernes eller skæres. Genopretningen var en sparepakke. Men hvem kan være modstander af en genopretning?

Men nu har Løkke altså fået sproglige vanskeligheder. Og det er han ikke ene om. For et år siden var debatten om SU’en i fuld gang forud for regeringens reform af området. Det fik Enhedslistens politiske leder, Johanne Schmidt-Nielsen, til at sætte sig til tastaturet og skrive denne opdatering på Facebook den 19. februar: »I øvrigt synes jeg simpelthen, det er så groft at kalde de hjemmeboendes SU for ’cafépenge’ og det ekstra SU-år for ’fjumreår’. At medierne ukritisk har overtaget begreberne, er på alle måder kritisabelt. Det svarer til, at et parti foreslår at afskaffe folkepensionen. Og i den forbindelse døber folkepensionen ’portvinstillægget’. Eller noget andet uforskammet. Ville DR og TV 2 så også overtage det nedsættende ord ukritisk?« skrev hun.

Det satte gang i en mediedebat om brugen af værdiladede ord.

»Som neutral og tilstræbt objektiv nyhedsformidler må vi være meget varsomme med, hvad for ord vi bruger. Vi vil selvfølgelig fortsat citere folk for det, de siger. Og der skal nok også komme nogle smuttere hist og pist. Men i udgangspunktet vil vi ikke selv kalde det ’cafépenge’ eller ’fjumreår’«, sagde DR’s nyhedschef, Ulrik Haagerup til Politiken.

Men den debat og partilederens eget synspunkt har man tilsyneladende glemt hos Liste Ø. For når det gælder debatten om udlicitering, bruger Enhedslistens politikere gerne ord som »profitbørnehaver« og »velfærdskoncerner«, som jo unægteligt ikke lyder som sympatiske leverandører af borgernær velfærd.

Eksempelvis skriver Enhedslistens politiske rådgiver og folketingskandidat Pelle Dragsted i et blogindlæg på Politiken.dk, at »VK-regeringen ville give etableringsret til private profitbørnehaver«, mens Rosa Lund op mod sidste års finanslovforhandlinger sendte en pressemeddelelse ud med et af Enhedslistens krav til finanslovforhandlingerne, hvor rubrikken lød »Slut med profitbørnehaver«.

Det er altafgørende for den politiske debat, at meningsdannelsen sker på baggrund af argumenter – ikke fiffige plus- og minusord. Kun en gruppe har ansvaret for det: Politikerne. Derfor er det vigtigt, at politiske drillerier og fortegnede ordvalg ikke fjerner fokus fra substansen.

Casper Dall er leder af Informations Christiansborg-redaktion.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Med al anerkendelse af at ord som fjumreår og de der jordbærplukkere er tendentiøst manipulerende, og endda også skribentens ønske om at dele sol og vind artigt og bigmother-korrekt lige,
- så er et begreb som profitbørnehaver i sammenligning dermed blot en nøgtern beskrivelse.
Men at 'profit' ikke er et plusord, det kan så både af debatten konstateres - og disse forskruede post-mennesker, der ikke mener at 'offentlige institutioner' med lov og magt skal forhindres i at konkurrere på lige fod med deres familiefirma, kan tage til efterretning at det er det ikke.
Hvilket de egentlig godt ved, siden der skal være brok over begrebet.
Ja for pokker, liberale - profitbørnehaver - og stolte af det ?
Næh ikke rigtig alligevel, vel ?