Kommentar

Kan andelstanken skabe nybrud i finanssektoren?

Coops nye bankinitiativ åbner mulighed for en demokratisering af kredittagningen. Men den tager ikke et opgør med det grundlæggende samfundsøkonomiske problem, at vækstøkonomien bygger på gæld
Debat
28. marts 2014

Vores alle sammens andelsforening Coop åbnede i efteråret 2013 en bank. Selv om Coop Bank indtil videre kun har 20.000 kunder, har den potentiale til at ændre det finansielle landskab i Danmark. På godt og ondt. En tur i Dagli’ Brugsen efter rundstykker og dagens tipskupon kan snart være ledsaget af en ansøgning om et lån og en forhøjelse af kassekreditten.

Med Coops 1.200 butikker, 1,3 mio. medlemmer, og en endnu større kundebase får banken foræret infrastruktur og en potentiel kundekreds, som er hidtil uset i en dansk sammenhæng. Coop Bank kan som andelsforening måske skabe mere gennemsigtighed og demokratisk kontrol, der kan modvirke den spekulationsøkonomi, vi kender fra finanskrisens skurke. Men det grundlæggende samfundsøkonomiske problem, at vækstøkonomien bygger på gæld, er banken ikke et opgør med.

Tværtimod er der risiko for, at Coop Bank blot kommer til at bidrage yderligere til gældsætningen af den danske befolkning ved at bringe kredit til Udkantsdanmark. Danskernes forbrugslån er steget 50 procent det seneste årti, ligesom den private gæld ifølge Danmarks Statistik er blev mere end tredoblet siden begyndelsen af 1990’erne. Den voldsomme stigning hænger sammen med, at den nuværende samfundsøkonomiske model til dels hviler på lånefinansieret forbrug. Den private gæld er blevet en integreret del af økonomien. Dels fordi vi siden midt-1970’erne har haft en generel opbremsning i væksten i reallønnen for store lønmodtagergrupper, som medførte en relativ svækkelse af købekraften. Dels fordi det private forbrug, som i dag udgør 50 procent af BNP, kun har fået en vigtigere rolle i vores økonomi. Gælden har kort sagt muliggjort opretholdelsen af det stadig vigtigere private forbrug.

Et lukket kredsløb

Coop Bank er blevet markedsført til danskerne med værdier som ærligt, enkelt og gennemsigtigt. Bankens markedsføring minder om den bangladeshiske Grameen Bank, som blev grundlagt af Nobelpristageren Muhammad Yunus. Den medlemsejede bank har i dag 8 millioner medlemmer og bygger på den særegne sociale sammenhængskraft, som kendetegner lokalsamfund verden over. Detaljeret viden om naboernes hverdagsliv bliver ikke kun brugt af banken til at sortere i gode og dårlige kunder, men også til at øve social kontrol over kundernes afbetalingsvaner. Med denne kontrol kommer til gengæld indflydelse på bankens finansielle beslutninger.

Coop Bank har et lignende potentiale for at rodfæste sin bankvirksomhed i landsbyfællesskaberne, hvor brugsuddeleren ofte også er omvandrende centrifugalpunkt for lokalsladder. Bankens sammenkobling af kreditgivning og indkøbssituationens umiddelbare pengebehov kan nemt blive et vigtigt konkurrenceparameter. Coop lever af, at vi forbruger, og hvis de selv kan låne os de penge, som vi skal bruge, kan Coop-forretningen betragtes som et lukket kredsløb. I en samfundsøkonomi, hvor forbrug i højere og højere grad skal finansieres af gæld, kan Coops banktiltag derfor ses som en simpel fremtidssikring. Coop Bank er en del af en mere generel tendens, hvor globaliseringen af det finansielle går hånd i hånd med en anknytning til de lokale fællesskabsformer.

Det centrale spørgsmål i denne sammenhæng er om banken – ligesom Grameen Bank – vil inddrage sine kunder i finansielle beslutninger. Indtil videre tyder intet på det. Bankens bestyrelse er næsten udelukkende sammensat af erfarne erhvervs- og finansfolk. Bestyrelsen er kontrolleret af Coops hovedorganisation med formand for COOP Danmark, Lasse Bolander, som formand, Jan Madsen som næstformand (koncerndirektør Coop) og Bjarne Dybdahl Andersen (bestyrelsesmedlem i Coop og økonomichef i Kalundborg Kommune). Michael Ahm er det eneste Coop-eksterne medlem og specialrådgiver i flere store finansforetagender og tidligere ansat i Finansiel Stabilitet og Amagerbanken. Bankens kunder har ingen stemme i bestyrelsen og dermed ingen mulighed for at påvirke bankens forretningsprincipper. Det tyder altså på, at Coop Bank skal drives, som banker er flest – nemlig ud fra strengt finansielle hensyn.

Gældssamfundet

Et lånefinansieret forbrug har bl.a. været muligt, fordi en gennemgribende deregulering af de finansielle markeder gjorde det muligt for bankerne at ændre deres udlånspraksis, så det blev meget nemmere at låne flere penge. Udbruddet af den mest omfangsrige økonomiske krise siden Depressionen i 1930’erne har dog sat spørgsmålstegn ved troen på den vækst, som er en forudsætning for, at vi kan tilbagebetale lånene. Det peger på, at gældens integration i det samfundsmæssige væv vil blive både dybere og bredere.

Øget demokratisk kontrol med dele af kredittagningen løser ikke problemet, men ville kunne skabe grundlaget for lokale diskussioner af, på hvilke betingelser samfundets gældsætning skal ske. Ved at inddrage almindelige mennesker i beslutningsprocesser, der vedrører finansielle forhold, vil gældssamfundet kunne komme til at fremstå som en demokratisk udfordring snarere end et uforanderligt vilkår.

Men hvis andelsbevægelsens indtræden i gældssamfundet skal leve op til sin demokratiske fortid, må Coop sætte et nyt hold i ledelsen og gentænke en forretningsmodel, der ikke kun bygger på kundernes livssituation, men også giver dem medbestemmelse over deres finansielle liv.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Christensen

KUnne ikke dy mig!

Tak til Selskab for kritisk samfundsanalyse for en god artikel.

Finansiel virksomhed er ikke sådan lige at tøjle!!!

EU spiller (som det se her over) en ikke ringe rolle, og er dermed selv en del af problemet.
Medmindre de da varetagaer borgernes interesser imod finansmonopolerne?

EU - er jo ikke så demokratisk, at det gør noget.

Der findes også andre men mindre banker som bygger på gensidighed, sundøkonomi og demokrati.

Allan Frederiksen

Gud ved om de slipper afsted med lige så mange fejl i priserne, som de har på deres dagligvarer? Og mon de samme salgstricks anvendes?
"Skrev vi 15% ÅOP? Det er kun på røde skilte med den lille medlemstekst oppe til høre, tirsdag fra 10 - 16, og søndag 12 - 18. Optjenes i medlems-korts-point, der kan bruges i butikken"

Tværtimod er der risiko for, at Coop Bank blot kommer til at bidrage yderligere til gældsætningen af den danske befolkning ved at bringe kredit til Udkants danmark. ???????
nå så udkants danmark er skyld i alt gæld og dårligdom i danmark ,det er da nyt .jeg kender mange i velstandsedanmark der gældsat langt over deres hus værdi .

Jeg værdsætter artiklerne fra Selskabet for Kritisk Samfundsforskning og ser frem til dem hver fredag. Mere af den slags, og så må man håbe, at COOP læser med, for vi har om noget brug for et alternativ. Morsomt indslag John Christensen.

John Christensen

Nu hvor moderator har slettet mit første indlæg, vælger jeg så: I stedet for at vise uddrag af en dansk lov - blot at oplyse linket til loven:

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=162250

Tjek lige engang hvor "knudret" sådan en LOV faktisk er!
Prøv om du forstår noget som helst :-)

Tak Erik Rolfsen Nissen for roserne her over - men uden første indlæg, er det dog mindre morsomt.

Med linket til loven er der delvist rådet bod på det, så vi fortsat kan more os over EU´s dominans i forhold til Den danske Finanssektor.

Beklager overfor moderator, at jeg ikke KUNNE dy mig, men jeg tænkete: Nogen gange bruger Information jo selv hele forsiden til en "happening", så jeg tog mig lidt plads til at videregive galskaben.

EU som garant imod ny finanskrise?
Hvor var var DE, da vi havde brug for dem?

God dag der ude

John Christensen

Først en indrømmelse - jeg havde brug for et afsæt til JOKE omhvor altdominerende EU er i forhold til at drive Finansiel virksomhed i Danmark.

Derfor forholdt jeg mig ikke til indholdet i artiklen fra "Selskabet for kritisk samfundsforskning", jeg havde mere travlt med at sværte EU.

Det råder jeg bod på nu.

Kan andelstanken skabe nybrud i finanssektoren?

Ifølge artiklen her over, er svaret efter alt at dømme - NEJ: "Bankens kunder har ingen stemme i bestyrelsen og dermed ingen mulighed for at påvirke bankens forretningsprincipper. Det tyder altså på, at Coop Bank skal drives, som banker er flest – nemlig ud fra strengt finansielle hensyn."

Skribenterne har altså alene et STORT ønske om, at COOP gjorde tingene anderledes end de faktisk gør. Det gør de altså bare ikke.

Fedt med kritik af COOP, men hvad med finanssektoren?

Det tøjler IKKE finanssektoren, og revolutionerer intet...........mens vi venter på - at aktieboblen brister.

God dag der ude

Pil Christensen

Kære Morten Hvam,
Det er muligt vi i ovenstående kommentar ikke har udtrykt os klart nok - under alle omstændigheder misforstår du os. Vi mener ikke at "udkants danmark er skyld i alt gæld og dårligdom i danmark " og at de mere velhavende ikke sidder i gæld. Pointen er netop, at den danske befolkning bredt set sidder i gæld og det er et af problemerne. Dog er det sådan, at gæld rammer dem der i forvejen har mindst hårdest - bl.a. fordi lånebetingelserne er dårligere. Derudover er det også sådan at mennesker med gennemsnitlige og lave lønninger har oplevet en mindre lønfremgang og derfor i højere grad kan blive nødt til at låne.
Jeg håber dette bragte lidt klarhed.
De bedste hilsner,
Pil Christensen

John Christensen

Først en indrømmelse - jeg havde brug for et afsæt til JOKE omhvor altdominerende EU er i forhold til at drive Finansiel virksomhed i Danmark.

Derfor forholdt jeg mig ikke til indholdet i artiklen fra "Selskabet for kritisk samfundsforskning", jeg havde mere travlt med at sværte EU.

Det råder jeg bod på nu.

Kan andelstanken skabe nybrud i finanssektoren?

Ifølge artiklen her over, er svaret efter alt at dømme - NEJ: "Bankens kunder har ingen stemme i bestyrelsen og dermed ingen mulighed for at påvirke bankens forretningsprincipper. Det tyder altså på, at Coop Bank skal drives, som banker er flest – nemlig ud fra strengt finansielle hensyn."

Skribenterne har altså alene et STORT ønske om, at COOP gjorde tingene anderledes end de faktisk gør. Det gør de altså bare ikke.

Fedt med kritik af COOP, men hvad med finanssektoren?
Andelskassen og Arbejdernes Landsbank - er evt. bedre alternativer end Danske bank, men det indholdsmæssige i artiklen her over, virker som et kursus til højst 5-10ECTS point!
At sætte fokus på COOP bank i en kritisk samfundsanalyse - det kan i forhåbentlig gøre bedre!
Come on Pil & Co.
Frygt intet, det holder ikke jeres tid anyway!

Det tøjler IKKE finanssektoren, og revolutionerer intet...........mens vi venter på - at aktieboblen brister.

God dag der ude