Kommentar

Klimaforandringer er falsk varebetegnelse

Ord som klimaforandring, global opvarmning og drivhuseffekt fører tankerne hen på til tomatdyrkning og andet rart. De giver os ikke den følelse af uopsættelighed, som er afgørende for at vi vil handle
Debat
31. marts 2014

Den næste rapport fra FN’s internationale klimapanel (IPCC) udkommer i dag. Konklusionen vil være, at den ’antropogene udledning’ har vidtrækkende konsekvenser for menneskeheden.

Det vil få de færreste danskere op af stolene, for ingen har en jordisk chance for at forstå, hvad volapyk-begrebet ’antropogene udledning’ betyder.

Det er et stort problem, at klimadebattens sprogbrug både er meget langt fra folks hverdag og til tider direkte misvisende. Ord som klimaforandring, global opvarmning og drivhuseffekt fører tankerne hen på tomatdyrkning og andet rart. Og der er akut behov for at udskifte det neutrale begreb ’klimaforandringer’ med noget mere retvisende. Et bud kunne være ’klimaødelæggelse’. Det vil både give en mere præcis beskrivelse af, hvad det drejer sig om samt gøre alvoren håndgribelig for alle.

Spørger man en geolog, hvad begrebet klimaforandringer dækker over, vil svaret være, at det handler om temperaturudsving gennem tiden. En geolog vil forklare, at klimaændringer altid har fundet sted og har givet anledning til vejrmæssige skift, som har ført til kolde perioder (istider) og mellemistider (varmeperioder). Med den nyeste IPCC-rapport slår eksperterne endnu en gang fast, at nutidens forandringer, som giver flere stormfloder, tørker og andet ekstremt vejr, ikke er normale, men forårsagede af menneskelig aktivitet.

Alligevel bruger vi stadig et gammelt begreb, som stammer fra tiden før den menneskelige aktivitet for alvor begyndte at påvirke klimaet, og som derfor ikke siger noget præcist om, hvad det er, der er ved at ske på vores klode.

Sproget skaber handling

Vores sprog er med til at forme vores forståelse af verden. Det er dermed med til at påvirke, om borgere og politikere anser noget for at være et problem, der kræver handling. Et begreb som klimaødelæggelse efterlader ingen tvivl om, at der både skal ryddes op og forebygges.

Begrebet klimaforandringer derimod skaber ingen automatiske billeder på nethinden. Det får os ikke nødvendigvis til at tænke på olie, kul og andre fossile brændstoffer, som pumpes ud i store mængder og farver ren, klar luft grå og grumset. Det er i bedste fald et neutralt begreb og i værste fald nærmest positivt.

Faktisk er forandring et af vor tids helt store buzzwords. Forandring er a priori noget, vi bør stræbe efter. Hvem vil ikke gerne opfattes som en dygtig forandringsleder eller forandringsagent? Forandringsparate medarbejdere står øverst på enhver arbejdsgivers ønskeliste.

Når begrebet forandring pludselig skal lede tankerne hen på noget negativt, er det mildt sagt op ad bakke for kommunikationen.

Det overlader et stort spillerum til klimaskeptikerne, og vi risikerer at spilde dyrebar tid på at diskutere størrelsen af problemet frem for mulige løsninger.

Politikere er ikke teknikere

FN’s klimachef Christiana Figueres har også fået nok af dårlig kommunikation på klimaområdet. Hun opfordrede den 5. marts i avisen The Independant direkte videnskaben og fagfolk til at holde op med at bruge weirdo words og forkortelser, som ingen uden for de lukkede diskussionskredse har en jordisk chance for at forholde sig til.

Hvis folk skal overbevises om, at vi står over for en af verdens største trusler, skal debatten bruge begreber, som er mere præcise og lettere at forstå. Debatten skal kort sagt gøres nærværende. Det er nu et nyt klimasprog skal opfindes.

De fleste i Europa kender en eller flere, som for nylig har stået i vand til knæene eller har haft andre typer af ekstremt vejr helt inde på livet. Forudsætningerne for en folkeliggørelse af klimadebatten er derfor til stede lige nu. Den politiske timing kunne heller ikke være bedre, da banen er kridtet op til forhandlingerne om en international klimaftale i Paris 2015.

Og det nye sprog er afgørende, for ifølge Christiana Figueres har mange af de politikere, som deltager i forhandlingerne, svært ved at tage informerede beslutninger baseret på information smækfyldt af tekniske begreber og forkortelser.

Listen over umulige klima-ord og forkortelser er lang og indeholder blandt andet begreber som emissionsreduktioner, UNFCCC, ’COP et eller andet’, drivhuseffekt, global opvarmning samt diverse forkortelse over gasser. Uden teknisk viden kan globalopvarmning lyde næsten rart.

Der er med andre ord akut behov for en ny sprogbrug, hvis opråbene fra den lille informerede skare ikke blot skal forblive baggrundsstøj.

Marianne Haahr er politisk koordinator i CARE Danmark

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvis ordet "vækst" nævnes sammen med begrebet "klimaødelæggelser" så bliver beslutningstagerne i erhvervslivet og parlamenterne meget uklare i mælet. Nævnes "produktionsbegrænsning" sammen med "klimaødelæggelser" så vil rigtig mange mennesker, og dermed vælgere, blive ret så betænkelige.

Hvor står klimadebatten idag? Er vi stadig igang med at beskrive symptomerne, og fremstår diagnose og behandling stadig for diffust til, at vi tør sætte ord på? Den nødvendige kapitalismekritik?

Vi styres af blindt af karriere og forbrug, og det er de to begreber, der bør dissekeres og latterliggøres.

Alle der køre op og ned af strandvejen kan ved selvsyn se at luften over Malmø er svovlgul, men ingen lader bilen stå af den grund. De skide svenskere behøver vi vel ikke tage hensyn til…

Niels-Simon Larsen

Ord er farlige. Derfor må man ikke mere sige sprøjtegifte, men skal sige sprøjtemidler.

Jeg kan lige forestille mig balladen, hvis DR og TV2 skal til at sige klimaødelæggelse og ikke klimaforandring.
Der er slet ikke flertal endnu for at kalde en skovl for en skovl ...
Men tak for artiklen MH.