Kronik

I kønskamp er angreb det bedste forsvar

Homoseksuelle, transkønnede og kvinder bør holde op med at forsvare og undskylde sig selv og i stedet angribe det sæt af normer, værdier og forventninger, der gør det muligt at undertrykke dem
At heteroseksuelle mænd har ondt i røven over homoseksuelle mænds analsex, er ikke nyt. For nogle år siden kostede en række bevæbnede overfald på bøsser i København flere af ofrene et par dage på hospitalet

At heteroseksuelle mænd har ondt i røven over homoseksuelle mænds analsex, er ikke nyt. For nogle år siden kostede en række bevæbnede overfald på bøsser i København flere af ofrene et par dage på hospitalet

iBureauet/Mia Mottelson

6. marts 2014

På de sociale medier cirkulerer BBC-dokumentaren Out There med den homoseksuelle skuespiller og aktivist Stephen Fry. Programmet handler om homofobi og viser Frys møde med nogle af »verdens største homofober«. I Uganda ser vi Fry i live radiodebat med pastor Solomon Male, som har startet en ’oplysningskampagne’, der advarer om, at analsex kan få tissemanden til at rådne og falde af. De hidser sig begge op, indtil Fry lukker munden på pastoren med sit overraskende trumfargument: Bøsser har slet ikke analsex.

Det overraskede mig, fordi jeg ved af erfaring, at det ikke passer. Og fordi det var et argument, som også blev brugt i 1940’erne af den homofile bevægelse, der lige siden er blevet skældt ud for at være for defensiv og selvundertrykkende. Umiddelbart kunne man mene, at Fry vinder debatten, fordi han får det sidste ord. Men han får det kun ved at underlægge sig Males normer, og det er ikke en rigtig sejr.

Blasfemisk ikke at dyrke analsex

At heteroseksuelle mænd har ondt i røven over homoseksuelle mænds analsex, er ikke nyt. For nogle år siden kostede en række bevæbnede overfald på bøsser i København flere af ofrene et par dage på hospitalet. Vi var en stor gruppe, der efterfølgende organiserede selvforsvarskurser, patruljeringer, demonstrationer og skrev en løbeseddel, som vi delte ud i København. Jeg tog min del af spytklatter og trusler fra folk, der »fandeme ikke gad læse den«.

En eftermiddag var jeg med to venner inde i en af Islands Brygges kiosker og spørge, om vi måtte lægge nogle løbesedler. Kioskmanden læste sedlen, kiggede alvorligt på os og sagde, at det var noget forbandet svineri at overfalde folk. Man skal have lov at være sig selv.

»Jeg er jeres ven, og I må lægge jeres breve lige midt på disken.« Vi takkede og sludrede lidt. Da vi vendte os om for at gå, tilføjede han tøvende: »Meeeen det er jo ikke sådan, Gud skabte os ...«

Jeg kiggede på mine venner, vi sukkede, gik ind i butikken og lukkede døren bag os, så vi var alene.

»Er du religiøs?« spurgte vi.

»Ja,« svarede han.

»Tror du, Gud har skabt dig?«

»Ja,« svarede han igen.

»Tror du, Gud har skabt din krop og dine kropsdele med bestemte formål?«

Han grinede.

»Ja,« sagde han så og lavede en ring med venstre tommel- og pegefinger, som han stak højre pegefinger ind i.

Så fortalte vi ham om røv- hullets anatomi. Nerveenderne, det mandlige g-punkt, prostataen, de anale orgasmer. Langsomt blev det klart for ham, at røven faktisk er skabt til sex. Han måtte indrømme, at det er en hån imod Guds skaberværk, når man ikke bruger kroppen, som Gud har skabt den til at blive brugt. At det nærmest er blasfemi, når mænd aldrig er passive ved analsex.

Kampen om retten til kroppen

I den ugandiske radiostation og i kiosken på Bryggen satte heteroseksuelle mænd en dagsorden om, at homoseksualitet og analsex er dårligt. Det er ikke et ukendt mønster, at de, der lever inden for normen, laver reglerne for både sig selv og andre.

Det bunder i den misforståelse, at de normale tror, at de har en ret – måske endda en pligt – til at bestemme over de unormale(s) kroppe.

Nogle mænd tror, de har ret til kvinders kroppe. Sexologisk Klinik tror, at de ved, hvem de transkønnede er, og hvad de har brug for, bedre end de transkønnede selv. Heteroseksuelle tror, at homoer vil have kommentarer, når de holder hånd. Og de kedelige tror, at de flamboyante vil have at vide, at de er for gamle til at klæde sig sådan.

De tager sig retten til at bestemme over andres kroppe. Hvilket tøj, der skal være eller ikke være på kroppen; hvilken slags sex kroppen skal have eller ikke have; hvilke indgreb, der skal gøres eller ikke gøres; hvem der skal røre ved kroppen, hvor, hvornår og hvordan.

Og det er ingen hemmelighed, at især heteroseksuelle mænd er rigtig dårlige til at respek- tere, at retten til en krop udelukkende tilhører den, der bor i kroppen.

Lav spillereglerne om

Spørgsmålet er så, hvordan vi forholder os, når andre vil bestemme over vores kroppe. Føler vi en pligt til at forsvare os selv, eller vil vi hellere angribe dem, der angriber os?

Når vi er optaget af at ’aflive myter’ og vise, at ’vi er lige så normale som alle andre’, bliver vi inden for et sæt af normer, værdier og forventninger, som andre har sat op for os: Det, jeg kalder den heteroseksuelle verdensorden. Her kan vi forsøge at forhandle os frem til en bedre position. Skridt for skridt at vinde terræn i diskussionen og samfundet.

Men vi kan aldrig bevæge os ud af det værdisæt, hvor kvinder er lidt mindre værd end mænd, homoseksuelle er ulækre, transkønnede er mærkelige, og indvandrere er noget, vi skal være bange for. Vi kan bede om nåde og kæmpe med hinanden om prisen som mest værdifulde kvinde, mindst ulækre homo, mest normale trans og mest ufarlige indvandrer. Men så længe vi lader de andre lave reglerne og holde dommerfløjten, kan vi højst håbe på at undgå det røde kort. Vinde kan vi først, når spillereglerne laves om.

Ude på Bryggen lavede vi spillereglerne om og styrede diskussionen langt ud af den heteroseksuelle verdensorden. Helt ud blandt stjernerne. Vi fjernede fokus fra os selv og vendte det mod kioskmanden. I stedet for at forsvare vores position, angreb vi hans, og sådan slap vi for at forklare, at ’vi skam er okay’, fordi vi alle sammen var optagede af at høre på kioskmandens stammende uvidenhed om den menneskelige anatomi.

Den mest udbredte kønssygdom

Vi hører så tit, at vi skal ud i folkeskolerne og oplyse de unge, og selvfølgelig er oplysning et vigtigt redskab i kampen mod fordomme. Men når folk spytter og slår på ikkeheteroseksuelle og kvinder, råber efter os på gaden, kommenterer vores tøj, kroppe og seksuelle praksisser, er det ikke, fordi de ikke ved bedre. Det er netop, fordi de ved, at det sårer os. Og vi skylder dem hverken en undskyldning eller en forklaring. Folk, der gør den slags, er æsler. De er trækdyr foran den heteroseksuelle verdensordens vogn, og når vi argumenterer som Stephen Fry og siger: »Det kommer ikke nogen ved, hvad der sker i mit soveværelse«, eller »det må man tage med, når man skiller sig ud«, spænder vi os selv for den vogn, der kører os over. Vi gør os selv til æsler, der leder efter det sted i spandet, hvor trækket er mindst, og pisken rammer sjældnest. Vi prøver at falde ind i mængden og håber, at kusken ikke ser, at vi halter i det heteronormative trav. Og så overlader vi pisken til dem, hvis manker er så vilde, og hvis skuldre så brede, at trækket ikke kan passe. Jeg siger dig, at hvis den vogn skal forbi mit gadekær, så må de ciskønnede heteromænd selv trække den. Jeg kigger på vognen, studerer dens hængsler, finder dens svage og stærke punkter, men jeg nægter at trække. Jeg insisterer på, at den, der bedst ved, hvem jeg er, og hvad der er godt for mig, er mig selv. Ikke staten, kirken, Sexologisk Klinik, skolen, familien eller familieministeren.

Vi skal holde op med at forsvare homoseksualitet og transkønnethed og begynde at angribe homofobi og transfobi. Lad os holde op med at spørge, hvorfor folk bliver transkønnede, og hvem der skal have hvilke diagnoser og i stedet spørge, hvorfor det binære kønssystem er den mest udbredte kønssygdom i vores samfund. Lad os holde op med spørge, hvad kvinder kan gøre for at undgå at blive voldtaget, og med Queer Jihads ord fortælle mænd, at hvis de ikke kan forstå et nej, så kan de få en saks i pikken. Der er ingen grund til at forsvare sig og sige undskyld, når man ikke gør noget galt. Det er den heteroseksuelle verdensorden, der er galt på den. Så lad os angribe den i stedet for at forsvare os selv.

Mads Ananda Lodahl er foredragsholder, forfatter og sexolog

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jesper Wendt
  • Troels Ken Pedersen
  • Andrea Jacobsen
  • Storm Lillevang
  • René Bjerregaard
  • Sabrina Britten-Riis
  • Ingrid Uma
Jesper Wendt, Troels Ken Pedersen, Andrea Jacobsen, Storm Lillevang, René Bjerregaard, Sabrina Britten-Riis og Ingrid Uma anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Jeg har nu heller ikke tænkt mig at skamme mig over at være heteroseksuel,
selvom det klart fremgår af artiklen,
at de heteroseksuelle er nogle dumme svin, som ikke forstår en skid men til gengæld sætter dagsordenen.

Artiklen ligner et kampskrift, og det er da også i sin orden.
Men det er nok sådan, at ikke alle heteroseksuelle vil slås.

Henrik Danstrup, Torben Nielsen, Lars Brandt Geertsen og Alexander Nørup anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Ak ja. Vil man sparke nogle lukkede døre ind, kan man i sin iver nok komme til at sparke til de åbne. Men nu er vi jo mennesker og ikke døre. Så vi bestemmer selv om vi modstår sparket, og forholder os åbne.

Jeg kan sagtens forstå angreb-er-det bedste-forsvar-tankegangen. Det må være opslidende konstant at være trængt i defensiven af en kulturel norm, som man ikke kan genkende sig selv i. Og at blive konfronteret med mennesker der i deres prototypiske livsførsel, sidder 'dead center' midt i konformiteten, og derfor ikke har blik for at livet kan være anderledes. Som skræmmes af og væmmes ved tanken om 'de andre', dem på den anden side af hegnet.

Jeg tror det er en taberstrategi på sigt, men måske er den et nødvendigt onde på vejen mod et samfund, hvor man med hovedrysten vil se tilbage på vores tid, hvor debatter om køn og seksualitet fyldte så meget.

Toke Andersen

Bare lige for at få fakta på plads.
Der er mange heteroseksuelle mænd der lever i voldelige forhold - altså får tæsk af deres kvindelige kærester. Masser af heteroseksuelle mænd er fint bevidste om glæderne ved analsex eller stimulation.
Masser af homoer m/k har ligesom deres heteroseksuelle søskende stupide idiosynkratiske fordomme op til begge ører om ting eller mennesker de ikke forstår eller som de elsker at hade.
Idioti er et menneskeligt handikap. Idioti er meget udbredt og kilde til langt de fleste menneskelige problemer. Seksuelle, sociale, religiøse osv osv.
Der er ingen grund til at søge alternative forklaringer - Idioter opfører sig idiotisk. To idioter i det samme rum vil sandsynligvis opnå en synergi effekt.

Personligt kan jeg have sex med hvem som helst, det springende punkt er frivillighed samt en vurdering af chancerne for en positiv/tilfredsstillende oplevelse.
Men alt kan prøves mindst en gang - ALT !
Hvis jeg en gang møder en sexet alien kan den godt forberede sig på en rusketur eller på at give mig en, når jeg har tjekket for spisevaner og skjulte tandsæt.

Niels Duus Nielsen, Janus Agerbo og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Alexander Nørup

Jeg har nu aldrig hverken slået eller spyttet ,på de homoseksuelle jeg kender eller bare har mødt.
Men siden Mads Ananda Lodahl er glad for retorik, burde homoseksuelle vel også få en slagside, da homoseksuelle mænd vist i lige så høj grad som heteroseksuelle kvinder, bliver udsat for partnervold

René Bjerregaard

I misser pointen i indlægget; det handler ikke om, at alle heteroseksuelle er idioter, eller at alle homoseksuelle aldrig laver fejl. Det handler om måden, samfundet takler homoseksualitet på.

For nu at drage parallellen med voldtægt, hvor det ikke bør handle om, hvad kvinden havde på af tøj, men om idioten, der voldtog hende. På samme måde bør homoseksualitet ikke handle om, hvorvidt dét er forkert, men om det heteronormative syn fra homofober er forkert.

Det handler om, hvor man lægger fokus.

Niels Duus Nielsen, Majbritt Nielsen, Sascha Olinsson, Helene Nørgaard Knudsen, Rikke Nielsen, Rita Jacobsen, Josephine Lehaff, Baya Remaoun, Janus Agerbo, Jesper Wendt, Troels Ken Pedersen og Andrea Jacobsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Rene Bjerregaard

Ok. Og hvad er det så du forventer, at den enkelte heteroseksuelle person bør gøre for at ændre det heteronormative homofob-syn, som de ikke selv er en del af?

Alexander Nørup og Lars Brandt Geertsen anbefalede denne kommentar
Lars Brandt Geertsen

Det nærmer sig et Queer SCUM-manifest det her ..

'Nogle mænd tror, de har ret til kvinders kroppe'
Og nogle andre mænd tror helt åbenlyst de har ret til små drenges røvhuller, ikke ?

Det er lige præcis udgydelser som indlægget her der gør at folk begynder at støtte lovgivning mod homoseksuel propaganda .
Selv står jeg af lige så snart bagbords-indianerne og gnubberne begynder at hyle op om 'hetero-normativitet' - Hold dog jeres kæft engang i mellem kællinger - Og knep hinanden lidt mere i røven i stedet ...

Thomas Andersen

Hvad handler debatindlægget i bund og grund om?

Volden.

Både den fysiske og psykiske.

Den kan der ikke snakkes og råbes nok om, specielt hvis man støder på den derude.

Det er plat som heteroseksuel at føle sig forurettet over et indlæg som dette.

Lyt dog til hvad manden siger, tyg lidt på det, prøv at bruge nogle minutter på at sætte dig i hans sted, ind i nogle af de ubehagelige oplevelser.

Det ovenstående er på ingen måde ment som et heteronormativt "nåh hvor er det synd for dem".

Det er ment som en opfordring til at lytte nærmere og til at prøve at forstå på hvilken baggrund et indlæg som dette toner frem: igen, at lytte uden nødvendigvis at drage de store konklusioner og domme.

Niels Duus Nielsen og Majbritt Nielsen anbefalede denne kommentar
René Bjerregaard

Lise Lotte Rahbek

Det er altid svært at ændre andres meninger, men man kan jo altid starte med sig selv og de signaler (vigtigt!), som man selv sender, når emnet falder på homoseksualitet (eller for dén sags skyld alle mulige andre emner). For mit eget vedkommende ser jeg 'mennesker' og ikke en seksualitet, eller hvad de har mellem benene, eller hvordan de dyrker sex. Og jeg definerer af samme grund ikke mig selv som værende hverken mere eller mindre normal end eksempelvis homoseksuelle eller transkønnede.

Lise Lotte Rahbek

Rene Bjerregaard

Jeg fortår det nok ikke.
Jeg har aldrig haft årsag eller lyst til at definere mig selv som mere normal end homoseksuelle eller transkønnede eller nogen som helst.
Jeg opfatter opråbet/artiklen/læserbrevet/teksten, som et kampskrift, men da jeg ikke har nogen udtalte eller ikke-udtalte aversioner imod hverken homoseksuelle eller hvad de foretager sig med villige kroppe, eller hvad transkønnede føler,
så føler jeg mig egentlig bare sparket til,
udelukkende fordi jeg har en anden seksualitet end de homoseksuelle.
Teksten fremmer - i mine øjne - overhovedet ikke forståelsen eller accepten mellem forskellige seksualiteter, men graver grøfterne dybere med sit angreb på 'heteronomativiteten', som man som heteroseksuel har lige så lidt indflydelse på, som homoseksuelle har indflydelse på, at nogen opfatter homoseksuelle som 'klamme'.

Det er så min læsning, som jeg fuldt ud tager ansvaret for. Som mig.

Morten Bak Kristoffersen

Og i stedet for at leve i den cis-heteronormative verden, kan vi så springer over i den queer-normative verden, hvor kampen for at være mest outrer buldrer og dem der ser for "normale" ud, ses ned på som en slags kujoner.

Nej tak!

Jeg ved endnu ikke hvordan en homoseksuel ser ud. Ser han ud som Jim Lyngvild? Eller som Simon Emil Ammitzbøll? Svaret er nok, at en homoseksuel kan se ud på begge måder og på alle måder derimellem.
Jeg vil vove den påstand, at hvis du bliver antastet, så er det ikke pga. din seksualitet, men fordi du er outrer. Det samme sker for heteroseksuelle, som er outrerer. Dette er selvsagt et problem, men ikke et der løses ved at gå queer jihad.

Torsten Jacobsen

Min fornemmelse er, at aktivister som Lodahl mener, at vi 'heteronormative' alene i kraft af vores 'heteronormative' adfærd og verdensforståelse, og ikke mindst vores 'heteronormative' opdragelse af vores børn, begår et vedvarende overgreb på mennesker. Det forekommer mig, at vi, ifølge Lodahl, er skyldige i dette overgreb, uanset om vi nærer fordomme over for homo- trans- eller biseksuelle, eller ej. Vi tvinger nemlig, bevidst eller ubevidst, uskyldige børn til at tilpasse deres naturlige, nysgerrige og spirende seksualitet et kønsideal, som er blot og bar konstruktion, og tilmed en dybt borgerlig, bonert, og indskrænket af slagsen.

Vores forbrydelse består i, at vi ikke evner at opfatte os selv, såvel som andre, som de 'multiseksuelle' væsner vi og de vitterligt er.

Jeg mener ikke der er belæg for en sådan antagelse. Jeg synes ærligt talt at det er noget sludder. Postmodernistisk teoretiseren når det udfolder sig allermest hæmningsløst. Men nu er jeg jo også fanget i mit 'heteronormative' verdenssyn. Socialiseret ind i en position jeg ikke kan undslippe. Et mål for både medlidenhed og foragt, fra de mere yderligtgående positioner i LGBT-bevægelserne.

Det er helt okay. Det kan jeg godt rumme. Tryk avler modtryk, og guderne skal vide at mennesker der tillader sig at afvige fra den udbredte heteroseksuelle norm, ikke kan regne med at færdes sikkert overalt og i alle kredse i dette samfund. Dét er en skandale, og det eneste virkelige problem. Et
Problem vi alle har et medansvar for at få løst.

René Bjerregaard

Lise Lotte Rahbek

Hvis du har det sådan, så tror jeg faktisk heller ikke, at det er rettet mod (folk som) dig :)

Jeg tager det heller ikke "personligt", men derfor kan jeg godt være enig, fordi jeg kan se, hvordan ret mange andre tænker og opfører sig.

Thomas Andersen

@Lars Brandt Geertsen:
Nej jeg mener ikke der er noget du burde kunne regne ud og jeg er enig i at indlægget nemt virker polariserende med "alle over én kam"-udtryk som "heteroseksuelle mænd".

Jeg prøvede vist bare på at dreje debatten i en mere konstruktiv retning: alle de intellektuelle manøvrer er ret ligegyldige, lad os i stedet gå fra debatten med fornyet kraft til at være opmærksomme og reagere i det offentlige rum hvis uretfærdigheder og vold sker.

Lise Lotte Rahbek

Rannveig

Foreslår du, at Informations læsere af hvilkensomhelstseksualitet skulle have dårlig samvittighed på heteronormativitetsverdenens vegne over, at der er nogen heteroseksuelle, som er homofobe og åndssvage og det kan vi så sidde og tænke lidt over.
Det mener du ikke.. vel?

Michael Kongstad Nielsen

Nu kan man jo ikke påtage sig ansvaret for alle uretfærdigheder i denne verden. Eller tynges ved tanken om dem. Man kan vel nøjes med ikke selv at træde.

Simone Bærentzen

Hov, hov, hov allesammen! MALs indlæg handler altså ikke (kun) om homoseksuelle, men om alle der falder udenfor det normative. Altså også heteromænd, der fortrækker at læse en bog fremfor at se foldbold i fjernsynet, heterokvinder, der læser nanoteknologi, tykke mennesker, handicappede, og i det hele taget alle, der ikke er grisefarvede med leverpostejhår.

For mig (som er en heteroseksuel kvinde) er det f.eks. sådan noget som retten til at kunne se ud som jeg har lyst til og være i min krop på den måde jeg har lyst til, uden at fremmede mennesker synes at det er i orden at kommentere eller kritisere det, der vækker genlyd.

Og hvad kommer det en, der ikke anser sig selv som en del af det normative politi, ved? Først og fremmest tror jeg at vi *alle* har en lille normativ politibetjent i hovedet, der af og til popper op på en måde, vi egentlig helst ville være fri for. Så hvis man prøver at snuppe betjenten i opløbet og reflekterer over hvorfor man fik lige den tanke eller havde den fordom, kommer man rigtigt langt. Dernæst mener jeg at det er helt utroligt vigtigt at man i situationer, hvor andre giver los for politibetjenten, giver tydeligt udtryk for at man ikke synes at dens slags er ok - hvad enten det er sexistiske, homofobiske eller racistiske jokes i frokostpausen, en lærers kommentar om at 'drenge er drenge', eller en kommentar på facebook om hvor ulækre de kvindelige danske svømmeres muskuløse overarme er.

Simon Ask Ulsnes, Majbritt Nielsen, Hanne Ribens, Josephine Lehaff, Andrea Jacobsen, René Bjerregaard, Jesper Wendt og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Det her handler ikke om hvorvidt individuelle heteroseksuelle bør føle skyld og skam, det handler om hvorvidt afvigere fra vores samfunds pænt snævre standarder for acceptabel normalitet skal...

A) prøve at præsentere deres afvigelse på en måde, der passer bedst muligt ind i de eksisterende snævre rammer,

...eller...

B) angribe de snærende rammer og skabe plads til at folk kan udfolde deres liv uden at blive socialt straffet for deres fremtoning, deres kroppe og deres kærlighed.

Og heteroseksuelle, ciskønnede, hvide middelklasse-mig synes at B) lyder pænt fedt. Det vil jeg godt hjælpe med.

Niels Duus Nielsen, Majbritt Nielsen, Josephine Lehaff, Andrea Jacobsen, René Bjerregaard og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det er rigtigt nok, Simone Bærentzen, men ... de, der behersker deres indre normative politibetjent, kunne gå skridtet videre og frigøre sig selv fra normerne. F. eks. ved at afstå fra at følge Alt for Damernes normer for det rette løbetøj, håropsætning og forårets modefarver.

Torben Nielsen

Hvor mange mænd bliver i Danmark voldtaget af andre, dvs. homoseksuelle mænd?
Jeg antager på forhånd, at heteroseksuelle mænd ikke har det behov.

Men vil da gerne også spørge til, hvor mange mænd, der voldtages af heteroseksuelle mænd?

Hvor mange procent af disse overgreb sker som drugrapes?

Har disse voldtægtsofre ret til homofobi?

PS: Jeg kender ikke de tal jeg efterlyser.

Hvis homoseksuelle er så normale, så fylder de nok ret normalt i kriminalregistrene. Hvorfor hører vi aldrig om det?
Det ser jeg gerne redaktionen tage op!

Torben Nielsen

Jeg har studset flere gange over lignende. Cis-kønnede er vistnok folk som selv opfatter sig placeret i den rigtige krop. Modsat transkønnede.
Hvordan det skal opfattes sammen med 'heteroseksuel' må guderne og queerteoretikerne sgu vide.

Hvad er f.eks. en transkønnet heteroseksuel?
Nogle gange er øjnene ved at trille ud.

Er der nogle svar til de spørgsmål jeg stillede?

Jeg kan ikke helt følge relevansen Torben Nielsen, omend det er tal - der kunne være interessante ved en anden lejlighed.

Det er lidt trist der er så stor uenighed herinde, det lover ikke godt for 'verden derude' - men det vidste jeg jo godt. Det at være anderledes, er normalt, der er ingen norm - den er selektiv, et begreb gennem kultur - og mest mangel på samme. Kirken er den helt store synder i denne optik, helt uden sammenligning. Så det er en korrekt analyse, at det er præmissen der skal angribes, det kan slet ikke være anderledes - du kan flytte X antal mursten i en trillebør, men du får bare ikke mere plads af at skifte til fliser.

Hvad kan man gøre? man kan gøre det socialt uacceptabelt, det er velsagtens et af de få våben der er til rådighed, en kontrær kirkepolitik.

Glem ikke at alle Zebraer er stibede, men ingen har de samme striber (jeg aner ikke om det er rigtigt - men det lød godt. :p)

René Bjerregaard

Torben Nielsen

Jeg kender ikke tallene. Men du sidder vel heller ikke og siger - mellem linierne - at det så må være normalen for en heteroseksuel mand at
- "kræve" særligt politiopbud til fodboldkampe
- begå økonomisk kriminalitet
- stå for klart hovedparten af voldelige overfald
- begå hate-crimes overfor minoriteter
- begå hærværk og indbrud
- køre vanvittigt og slå andre ihjel i trafikken
- begå voldtægter og overgreb
- besidde og "begå" børneporno
- begå vold i hjemmet
- suverænt starte flest krig.

Til dit andet indlæg: Læs lidt mere om CIS-køn og transseksualitet, så bliver du helt sikkert klogere. Det virker mere fordrende end at sidde og smide nedladende fordomme af sted :)

Fordom - udtales [ˈfɒːˌdʌmˀ] : forudfattet, ofte negativ holdning som typisk er dannet på et mangelfuldt eller forkert grundlag, og som man er utilbøjelig til at ændre.

Torben Nielsen

Du kan selv være fyldt med nedladende fordomme. Hvad er det for en stråmand du bygger op, René Bjerregaard. Næ- jeg har ingen planer om at læse om alle spekulative udredninger om seksualiteten. Og så synes jeg du er meget nedladende og fordomsfyldt i din overlegne belæring om fordomme.

Den mest nedladende og aggressive er bestemt artiklens forfatter, der vil jage en saks i genitalierne på mænd der ikke forstår et nej.

Jesper Wendt
Hvad jeg vil med mine ønsker om tal, er at nogle homoseksuelle mænd heller ikke forstår et nej, og at de som undergruppe af befolkningen, har slyngler og voldtægtsmænd i rækkerne, og ikke kun er forfulgte.

Jeg kender en person, som har været udsat for homoseksuelt drugrape, hvilket hensatte ham i hidtil 25 års ensom lidelse, på randen af selvmord. Ensom fordi stigmatiseringen var for voldsom. Han er endt på førtidspension og lever alene og har med mellemrum angstanfald og forfærdelige tanker om hævn, som ikke kan rettes nogen steder hen. Han ønsker ikke at blive drabsmand og ved heller ikke om personerne kan findes.
Sagen blev ikke anmeldt, da der gik meget lang tid, før brikkerne faldt på plads og han forstod hvad der var sket. Indtil da forstod han ikke den angst og de ptssd lignende symptomer han kæmpede med.

Voldtægt har ofte elementer af 'ønsker om magt' i motivet. Er det omvendt hatecrime?

Jeg har andet sted læst om at Jihadfyre havde planer om at voldtage mænd, som en slags omvendt hatecrime. Det kan så bekræfte fordommene.

Altså - jeg vil gerne vide hvor mange ofre, der skønnes for de omvendte hate-begær-crimes!

Lise Lotte Rahbek

Rannveig

Det er min påstand, at alle mennesker i et eller andet tidsrum og område i deres liv, føler sig skilt ud og anderledes en flertallet. Og føler at at de bliver diskrimineret af flertallet for deres anderledeshed.
Her i artiklen er det seksualiteten, som skiller ud.
Det kunne lige så godt have været hudfarve. Eller holdninger. Eller interessen. Eller det kropslige omfang. Eller hjernen. Eller noget helt andet som er mere eller mindre synligt for flertallet.
Alle har noget, som er noget særligt, og denne særlighed deler man med andre mennesker med samme særegenhed.

Jeg synes ikke det er rimeligt at anklage mennesker bredt, for at være uden kendskab til det at skille sig ud. Og jeg synes heller ikke det er rimeligt at gradbøje, hvad der er værre eller nemmere at blive skilt ud og diskrimineret for. Det vil altid føles slemt for den, som føler sig diskrimineret på grund af sine særegenheder. Og det er fair nok og selvfølgelig skal man råbe op.

Men jeg har personligt svært ved at acceptere, at blive anklaget for at være et diskriminerende flok-menneske, som ikke fatter hvad det vil sige at blive diskrimineret for sin seksualitet. Først og frmmest er det diskriminerende overfor MIG, som læser af en avis, at blive anklaget for at være uvidende og diskriminerende, til trods for at den person som skriver artiklen ikke kender sine læsere,
og for det andet, er det ikke nogen god ide at støde folk fra sig, hvis man har en sag, man gerne vil skaffe sig lydhørhed for.

Det er ikke indholdet i artiklen. det går galt med (for mig)
Det er formen.

René Bjerregaard

Torben Nielsen

Min forklaring omkring 'fordom' var udelukkende ment som en venlig hjælp, fordi du rent faktisk er i gang med at lufte dine fordomme; du sidder og debattere et emne, som du end ikke gider at sætte dig ind i.

Torsten Jacobsen

@Spliid

Jeg synes ikke jeg reagerer 'kraftigt'. Men det er måske andre 'folk' du sigter til? Kan man overhovedet forholde sig kritisk til hvad Lodahl skriver, uden samtidig at blive kategoriseret som 'heteronormativ' idiot?

Som jeg skrev i mit første indlæg i denne tråd, så hænder det jo at man også kan komme til at forsøge at sparke åbne døre ind. Sparker man for hårdt, risikerer man at de svinger på hængslerne, og begynder at lukkes. Jeg ser ikke mange lukkede døre i denne tråd. Højst lidt knirken. Knirken kan klares med lidt olie. Spørgsmålet er om Lodahls foretrukne mærke er det mest effektive? Jeg tillader mig at tvivle.

Hvad angår Politikens artikel, så synes jeg du fokuserer for kraftigt(!) på de afsnit, hvor der spekuleres i årsagsforklaringer; hvor man forsøger at forstå hvorfor nogle mennesker udsætter andre mennesker for overgreb (forståelse - det er dét du generelt efterlyser, er det ikke?). Hvis du læser den som en apologi for idioti, så tror jeg det er din åbenhed, der trænger til et selvreflektorisk eftersyn.

Lise Lotte Rahbek

Rannveig

Jeg erklærer mig helt enig i, at vi læser artiklen forskelligt - og at forskellighed giver mere debat.
Forskellighed skal til. ;-)

Torsten Jacobsen

@Spliid

Helt i orden, det er ikke første gang det sker ;)

Nej, der er ikke nogen der eksplicit kalder mig en heteronormativ idiot. Alligevel er det altid den fornemmelse jeg sidder tilbage med, når jeg har læst en artikel af Lodahl. Hvordan kan det være?
At hævde at det alene er mit problem, er efter min mening for reduktionistisk.

Torsten Jacobsen

@Spliid

Det er svært at være uenig i det du skriver. Alligevel er der et eller andet der nager mig. Jeg kommer til at tænke lidt mere over det, tror jeg ;).

Historien om Rastafyren der fik tæsk illustrerer på glimrende vis pointen om at man som 'heteronormativ' er priviligeret i den forstand, at man i et vist omfang selv kan vælge om man vil forholde sig til idioters fremfærd. Point taken, et interessant perspektiv som jeg ikke har været eksplicit opmærksom på tidligere.

Jeg vil dog så tilføje at Nazibob heller ikke har haft noget reelt valg. Han er ikke mere 'heteronormativ' end Rastafyren...

Josephine Lehaff

Torben:
"Jeg har studset flere gange over lignende. Cis-kønnede er vistnok folk som selv opfatter sig placeret i den rigtige krop. Modsat transkønnede.
Hvordan det skal opfattes sammen med 'heteroseksuel' må guderne og queerteoretikerne sgu vide.
Hvad er f.eks. en transkønnet heteroseksuel?
Nogle gange er øjnene ved at trille ud.
Er der nogle svar til de spørgsmål jeg stillede?"

Ja, cis-kønnede er en term for mennesker hvis fysiske køn stemmer overens med deres kønsidentitet. Det giver mere mening på engelsk, hvor man operer med de to termer: sex and gender. Sex dækker det biologiske køn, og gender dækker kønsidentiteten. Udgangspunktet for gender i vores samfund er binær. vi opererer med de to køn, man og kvinde, og indeler folk i disse kategorier. Det biologiske sex er faktisk komplekst. Her ser man vidt forskellige hormon-niveauer og sammensætninger og endda anatomier blandt mennesker, som ellers siges at tilhøre samme køn. Ikke engang XX vs. XY er dækkende, da der også fødes mennesker med XXY, eller XXX osv. Cis-kønnethed og transkønnethed har ikke noget med seksualitet at gøre, det omhandler udelukkende køn.

En Cis-kønnet heteroseksuel mand er, som udgangspunkt, en XY mand, som er til kvinder.
En transkønnet heteroseksuel er heteroseksuel baseret på vedkommendes gender, ikke deres sex. En heteroseksuel trans mand er altså til kvinder. En homoseksuel trans mand er til mænd.

Torben Nielsen, Inger Sundsvald, Toke Andersen, René Bjerregaard, Ingrid Uma og Simone Bærentzen anbefalede denne kommentar
Simone Bærentzen

Lise Lotte Rahbek: Det er min påstand, at alle mennesker i et eller andet tidsrum og område i deres liv, føler sig skilt ud og anderledes en flertallet. Og føler at at de bliver diskrimineret af flertallet for deres anderledeshed. Det er jo lige netop derfor jeg føler den er relevant for mig - og egentlig også bør være det for alle andre, der har oplevet at være en outsider i en eller anden forbindelse (hvilket, som du skriver, nok i virkeligheden er alle).

Her i artiklen er det seksualiteten, som skiller ud. Ikke kun. Det er faktisk kun de første par afsnit, der specifikt handler om seksualitet, resten handler om bl.a. køn, krop og etnicitet (primært køn og krop).

Jeg synes ikke det er rimeligt at anklage mennesker bredt, for at være uden kendskab til det at skille sig ud. Jeg læser ingen anklage i artiklen. Som jeg læser den, er den faktisk slet ikke henvendt til "den ciskønnede heteroseksuelle mand", men til os, der føler os lidt anderledes.

Torsten Jacobsen

@Spliid:

Men så nærmer vi os måske stridens kerne?

Jeg oplever ikke Nazibob som repræsentativ for en dominerende, heterornormativ verdensorden. En slags fodsoldat for de bagvedliggende, undertrykkende samfundsstrukturer. Tværtimod. Nazibob er formentlig præcis lige så marginaliseret fra det gode, heteronormative fællesskab, som Rastafyr er. Lige så meget et offer? (naturligvis ikke i den konkrete overfalds-situation. Der er rollerne klart fordelt).

Måske er der her kæden hopper af for mig. Det forekommer mig at Lodahl, og nu også du, anser Nazibob som repræsentant for en voldelig og undertrykkende heteronormativ verdensorden. I det omfang jeg kan finde genspejlninger af mig selv i det heteronormative, må jeg altså finde mig i at blive slået i hartkorn med Nazibob. I kraft af at jeg er den jeg er, bærer jeg i sidste ende en absolut og immanent skyld. Jeg er skyldig fordi jeg er hvid, heteroseksuel, og mand. Hvis jeg bekender min skyld, kan jeg få syndsforladelse, men skylden er der stadig.

Måske er det definitionen af det 'heteronormative' der er problemet. Findes der et begrebsapparat indenfor hele denne diskurs, som på meningsfuld vis kan skelne mellem mig og Nazibob? Det heteronormative begreb synes ikke at kunne klare opgaven?

Josephine Lehaff

For en god ordens skyld, synes jeg det er værd at forklare homo og heteronornativitet, da de ikke er modsætninger.
Teorien om heteronornativitet siger at samfundet er bygget op omkring heteroseksualitet som en selvfølge. Heteroseksualitet er normen og man går ud fra at mennesker man møder er heteroseksuelle indtil det modsatte er bevist. Homonormativitet er den anden side af samme sag. Det går ud på at der er en samfundstendens som siger at homoseksuelle bør forsøge at udvise heterostereotyp adfærd. Altså at homoseksuelle som udviser stereotyp homoseksuel eller feminin adfærd er mere forkerte end homoseksuelle som udviser stereotyp hetero og maskulin adfærd. Homonormativitet er når man siger "Jeg har ikke noget imod bøsser, men jeg synes de skal skrue lidt ned for de løse håndled og paraderne." Artiklen her er både anti heteronornativ og anti homonormativ.

Torben Nielsen, Jesper Wendt, Simone Bærentzen, Troels Ken Pedersen, René Bjerregaard og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik Danstrup

Tudeprins med hang til konflikt fristes man til at stemple skribenten - snik, snak og lommeuldsskriblerier !

Tino Rozzo og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Majbritt Nielsen

"Vi skal holde op med at forsvare homoseksualitet og transkønnethed og begynde at angribe homofobi og transfobi."

Nu til alle hetreoseksuelle der føler sig gået for nær.
Prøv at læse denne sætning. Den er fra artiklen og burde nok fortælle helt klart, hvad det er afsenderen gerne vil med sin tekst.

Så Lise Lotte og andre. I kan roligt trække vejret igen. Hvis i altså ikke besidder så meget af de fobier, at de bliver udad reagerende og ender med psykisk og fysisk vold.

Jeg går som udgangspunkt ud fra i ikke er voldlige.

Simone Bærentzen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Majbritt Nielsen

Jeres reaktion, minder om når man debattere voldtægt mod kvinder.
Ligepludselig føler en hulens masse mænd sig peget på. Og hvorfor den reaktion? Når de godt ved med dem selv at de aldrig ville begå voldtægt. Hverken mod folk eller fæ.

Den reaktion undre mig. Er det fordi man ikke kender sig selv godt nok?

René Bjerregaard, Niels Duus Nielsen og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar

Spliid, det hele kan altså ikke handle om rødstrømpernes kamp for selvstændighed. :) - Gode indlæg i øvrigt - nu du fik ris. - Altså, dem uden ekstravagant ekvilibrisme.

Torben, det kan du have en pointe i, men det er lidt en anden diskussion - synes jeg. Det er afgjort vigtigt, at anskue nuancerne i nuancen. Den type overgreb, er mig bekendt, ret hyppige, og det er trist den brede debat ikke evner det, for det er minoriteternes helvede. Der hvor ingen ser- 'a blind spot'. Vender man det lidt rundt, er det kun de stærkeste af de udsatte, der hjælpes, i en bred forstand. Undtagelsen er altid til efterretning, så muligheden skal ikke udelukkes. Det er jo to tabubelagte paradokser der lander på en betjents skrivebord, uden nogen form for faglig viden - uden at tage alle betjente til indtægt - så vil de fleste nok forsøge at verfe sagen hurtig igennem, inden de når at forholde sig til den grusomme virkelighed. Som det antydes i artiklen, er såret dybt, helt ubegribeligt dybt, og blodbadet fortsætter. Det er lige før man tisser i bukserne i bare spænding for, når DF kommer til igen. Nå, nu gik jeg lidt i selvsving alligevel. :p

Lise Lotte Rahbek

Maibritt Nielsen

Jeg forbeholder mig ret til at læse og forstå tekster ud fra min egen forforståelse.
Det formoder jeg du også selv gør. omend du synes din læsning er bedre end min.
Fred med forskelligheden.
Det er søndag og solen skinner.
Men det kan vi selvfølge også være uenige om, hvis det skal være.

Torsten Jacobsen

@Majbritt Nielsen skriver:

Jeres reaktion, minder om når man debattere voldtægt mod kvinder.
Ligepludselig føler en hulens masse mænd sig peget på. Og hvorfor den reaktion? Når de godt ved med dem selv at de aldrig ville begå voldtægt. Hverken mod folk eller fæ.
Den reaktion undre mig. Er det fordi man ikke kender sig selv godt nok?

- mænd voldtager
- kvinder er svage
- indvandrere snyder i skat
- bøsser elsker musicals

Er alle disse sætninger uproblematiske? Er nogen mere uproblematiske end andre?

Nutidens heteroseksuelle, unge mænd ( 40 plus/minus) er vilde med analsex - og mangt en ung kvinde er blevet droppet, fordi hun ikke var med på det.

I Sverige uddeler kronprinsesse Viktoria priser til Årets Homo.

Firserne er forbi, kære venner.

Mihail Larsen

Intimitetens tyranni

Richard Sennett skrev i 1977en indsigtsfuld bog, "Fall of Public Man". Et vigtigt kapitel i den bog er det, der handler om, hvordan intimitet bliver 'public'. Det er ikke nogen munter læsning.

På det politiske plan betyder det, at vi i stigende grad (kun) vurderer vores politikere på deres media-performance.

På det private plan betyder det, at de mest intime følelser bliver eksponeret for markedet, så vi alle hele tiden skal 'sælge os selv'.

Når agendaen er 'kønspolitik', så er perspektivet tvetydigt. Lige som med 'kulturpolitik'. Vil vi have køn og kultur underlagt politiske flertalsafgørelser?

Når køn og kultur bliver 'politiske', må dets proponenter indse, at det kun kan ske emancipatorisk.