Læsetid 6 min.

Det er ikke kun bonus at være stedmor

Hvis man indrømmer, at det er svært at være stedmor, kan man regne med at blive stemplet som et dårligt menneske
Hvis man indrømmer, at det er svært at være stedmor, kan man regne med at blive stemplet som et dårligt menneske
iBureauet/Mia Mottelson
8. marts 2014

Måske du ikke skal have børn inde på livet!«, »tag dig dog sammen, kvindemenneske!« og »hun er jo jaloux!« Sådan lød nogle af de kommentarer, som stedmoren Trine måtte stå model til, efter hun var i Go’aften Danmark for at fortælle om sine udfordringer som stedmor.

Den hårde fordømmelse er ikke noget særsyn. Mads og Monopolet (med Fauli, Bjerrehuus og Lindkvist) var for et par år siden meget hurtige til at lægge al ansvar for et brudt forhold mellem datter og far over på den onde stedmor. Det måtte selvfølgelig være hende, der pressede faren, fordi hun ville have pigen ud af deres liv.

Dette er bare et par eksempler fra den offentlige debat, og de er desværre meget repræsentative for den reaktion, vi stedmødre ofte oplever, hvis vores rolle diskuteres i privatsfæren. Stedmødre er pr. definition onde.

Trine fortalte, at hun oplevede det som grænseoverskridende at skulle dele håndklæde med sin kærestes børn, og i stedet for at vise forståelse for, at man som stedmor ikke har samme intime forhold til børnene, som de biologiske forældre har, blev hun mødt med fordømmelse. Hendes holdninger og handlinger blev tolket gennem det grumsede filter, stedmoren oftest ses gennem. Debatten kom til at handle om, at hun var en dårlig person, der ikke var egnet til at være sammen med børn. Åbenbart er man et dårligt menneske, hvis man kan finde på at sætte en grænse for, hvem man ønsker at dele håndklæde med. Eller handler det måske om, at man som stedmor slet ikke må sætte grænser?

Bedømt og fordømt

Som stedmor og etnolog, der har forsket i emnet stedmødre og deres rolle og rettigheder i familien, overrasker disse reaktioner mig overhovedet ikke, men de gør mig frustreret, trist og arrig.

Tabuet om, at stedmoren er andet end en bollebagende, altfavnende moderfigur, der elsker børnene som sine egne, betyder, at det er o.k. at beskylde en fremmed kvinde for at være umoden, jaloux og ude af stand til at have med børn at gøre, fordi hun står frem og siger: »Jeg synes, det er svært.«

Med stedmorrollen følger desværre ofte både bedømmelse og fordømmelse, og alle ens handlinger bliver tolket og bedømt ud fra, at man er ’den onde stedmor’ med dertilhørende onde hensigter.

Jeg har mødt mange stedmødre, der mistrives i rollen, og som derfor søger regler for, hvad man må og kan tillade sig.

De stiller spørgsmål som: »Må jeg godt sige, at de ikke må bruge min parfume?«, »skal jeg tage på ferie med dem i alle tre uger?«, »skal jeg invitere min familie til barnets fødselsdag?« og »skal jeg invitere biomor til aftensmad?«

Dette er bare et udpluk af de spekulationer, mange stedmødre gør sig, for familiestrukturerne ændrer sig, og vi har ingen rollemodeller, vi kan lære fra. Ofte ender stedmoren med en masse ansvar og pligter som f.eks. madpakker, vasketøj, hente og bringe til skole osv., mens hun ikke har ret til medbestemmelse, når det f.eks. handler om, hvornår ferier skal afholdes, hvem der har nøgle til huset, sengetider, værdier og opdragelse.

Ingen forståelse

Der findes stort set ingen dansk forskning på området, som kan hjælpe os med at forstå, hvilke mekanismer der er på spil, så ofte vender stedmoren udfordringerne indad og får det rigtig svært med det hele. Og pludselig giver selv små problemer anledning til frustrationer, som i virkeligheden er udtryk for dybere, bagvedliggende problemer.

Der er heldigvis kommet mere fokus på emnet. Men mange bøger om emnet er skrevet af bonusmødre, der indskriver sig i en eksisterende diskurs om, at det naturligvis er stedmoren, der skal tilpasse sig den resterende families behov og ønsker, for vi kan jo alle være enige om, at det er frygtelig synd for børn, der har oplevet forældrenes skilsmisse. Og det er også synd for far, der må undvære sine børn noget af tiden. Der er ingen, der synes, det er synd for ’den onde stedmor’.

Vi trænger til at diskutere stedmorens rolle og rettigheder og tage det alvorligt, når hun går ned med depression, fordi vi alle – inklusive hende selv – har travlt med at gøre hende til syndebuk for alt, hvad der ikke fungerer i familien. Det er ikke det samme som at sige, at man ikke også skal passe på børnene eller vise forståelse for manden.

Det var netop børnene og manden, vi stedmødre tænkte på, da vi sad ved mandens side og skrev breve til statsforvaltningen; eller da vi trøstede det grædende barn, der var splittet mellem de råbende forældre; eller da vi undlod at fortælle barnet, hvad vi syntes om, at biomor kaldte os en dum kælling. Det er implicit i alt, hvad vi tænker og gør i forbindelse med det sammenbragte – det er jo for helvede derfor, vi har bagt alle de boller, ikke?

Men hvorfor er det så forbudt at tale om, at det også er svært for os?

Ingen rettigheder

Og ja, vi begår selvfølgelig også fejl. At blive stedmor gør os ikke på magisk vis til perfekte mennesker, der aldrig begår fejl.

Og ja, vi overreagerer også og bliver hysteriske og urimelige. Men hvis vi blev mødt med forståelse i stedet for fordømmelse, kunne vi bedre få plads til at bearbejde problemerne fremfor at skulle bruge vores energi på hele tiden at forsvare os og vores ret til at være i familien. Hvorfor skal de andre involverede mødes med forståelse og sympati, mens vi skal skamme os?

Før du dømmer os, så prøv at forestille dig, hvordan det er at indordne sig under et liv, hvor biomor mener, at hun skal bestemme, hvornår du må møde børnene, om du må komme med til skoleteater osv. Prøv at forestille dig at leve sammen med en far, der ikke kan forstå, at du ikke elsker hans barn som dit eget.

Stedmoren har ofte masser af ansvar i familien, men få rettigheder, for de biologiske forældre kan altid nedlægge veto for børnenes skyld. Men forældrene glemmer ofte at skelne mellem, hvad de gør, fordi de reelt vurderer, at det er til børnenes bedste, og hvad de gør af egoistiske årsager.

For er det virkelig barnets behov ikke at have sit eget håndklæde? Eller er det mon forælderens behov for ikke at ændre ved noget for den nye kærestes skyld?

Kunne det være et udtryk for deleforælderens dårlige samvittighed, lige så vel som et udtryk for en jaloux stedmor?

Valgte ikke børnene

Familien som institution er konstrueret gennem tiden og formet af forskellige samfundsmæssige forhold som f.eks. jura og økonomi. Det er derfor ikke en universel lov, at stedmoren skal indordne sig, og det er ikke en naturlov, at bioforældrene har vetoret over familielivet. Det er en beslutning.

Hvorfor må en stedmor ikke være med til at bestemme, hvornår familien skal holde ferie? Hvorfor må hun ikke ønske sig en romantisk weekend uden mandens børn? Hvorfor er det kun stedmoren, der skal indrette sig efter de andre?

Vi vælger jo manden – børnene følger bare med. Og nej, vi vidste ikke, hvad det indebærer at indrette sit liv efter andres børn. Det kan man ikke tænke sig til, men vi havde aldrig troet, at det indebar at miste sin ret til at blive hørt og forstået. Er det ikke snart på tide at sige til manden og ekskonen: I har selv valgt at gå fra hinanden, så det har konsekvenser for jeres børns fremtid, og I vidste jo, at I gik ind i et forhold med en, der ikke er mor til jeres børn. Prøv at indrette jer lidt efter det.

 

Dorte Daugaard Jensen er cand.mag. i europæisk etnologi

Bonusmor eller ond stedmor?

Seneste artikler

  • Mor, hvor er du?

    10. april 2014
    Jeg er vokset op i det, mange vil kalde en velfungerende sammenbragt familie. Her var ingen ond stedmor. Men min stedmor mindede mig om, at jeg ikke havde min mor, og savnet af hende satte sig dybt i min krop
  • Papmor, bonusmor og stedmor bliver aldrig mor

    21. marts 2014
    Først når parterne i en sammenbragt familie slipper drømmen om at blive en kernefamilie, har de en chance for at indrette sig på en måde, der kommer både børn og voksne til gode
  • Stedmor er stadig ond

    7. marts 2014
    Den moderne familie har gennemgået en social revolution. Den eneste, som ikke har fået moderniseret sin rolle, er stedmoren, der ingen naturlig plads har i den nye familie. Hun skal yde som mor – men uden kærlighed og medbestemmelse som belønning. Ny serie fra i dag

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Majbritt Nielsen
    Majbritt Nielsen
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
Majbritt Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu