Læserbrev

Læserbreve

Debat
29. marts 2014

Antipsykotisk medicin skader

Jørn Eriksen, forstander, Center for Social Indsats, Institutionsledelse og Tilsyn

Den nuværende praksis med at langtidsbehandle mennesker med psykotiske lidelser med antipsykotisk medicin gør mere skade end gavn. Når man som jeg arbejder på et socialpsykiatrisk botilbud, hvor mange af beboerne har været behandlet med den slags medicin i årevis, er skadevirkningerne og den manglende virkning tydelig.

På trods af behandlingen har langt de fleste beboere stadigvæk symptomer som paranoia og angst. Den eneste begrundelse for medicineringen er ofte illusionen om, at selv om medicinen ikke virker mod de symptomer, den er ordineret imod, stabiliserer den beboeren.

Den prisbelønnede amerikanske videnskabsjournalist Robert Whitaker konkluderer i sin bog Den psykiatriske epidemi, at skizofrene personer i langvarig medicinsk behandling klarer sig væsentligt dårligere end dem, der ikke er i behandling med psykofarmaka. Siden bogen udkom i 2010, har ingen kunnet fremlægge seriøse videnskabelige undersøgelser, der modbeviser hans konklusioner.

Lad os erkende, at langtidsbehandling med antipsykotisk medicin oftest er skadelig, og lad os betræbe os på at ordinere så lidt af den i så kort tid som muligt. Så kan vi komme i gang med at udvikle tilbud, der understøtter menneskelig opblomstring.

Flygtninges ret bliver krænket

Anja Simonsen, Malmø

De sydeuropæiske lande oplever et stigende antal migranter ankomme til deres kyster. Presset fra resten af Europa om at opretholde grænsekontrollen fører ofte til, at desperate bådflygtninge ulovligt sendes ud af landenes farvande. Gennem mit feltstudie i Tyrkiet og Somaliland i forbindelse med min nuværende ph.d.-afhandling i antropologi har jeg mødt migranter, der tilmed er blevet frarøvet deres personlige ejendele.

I andre tilfælde kan der være tale om meget værre konsekvenser. Som da spanske soldater affyrede gummikugler mod migranter, der forsøgte at krydse grænsen til Ceuta. Mindst 15 mennesker druknede, og menneskerettighedsgrupper mener, at Spaniens reaktion kan have påvirket dødstallet.

EU behandler mennesker, hvis eneste forbrydelse er at flygte fra vold og fattigdom, som kriminelle. Det er et brud på menneskerettighederne og EU’s egen lovgivning, der slår fast, at enhver har ret til at søge asyl og få behandlet sin sag individuelt. Alligevel presser de nordeuropæiske lande på for, at Sydeuropa skal skærpe grænsekontrollen.

Fortsætter vi ad dette spor, må vi påtage os ansvaret for de migranter, der dør på havet efter at være ulovligt sendt ud af Europa. Kan vi have disse mord på samvittigheden?

DF er ikke sand EU-modstander

Andreas Åbling Petersen, Løgumkloster

Folkebevægelsen mod EU står ifølge en Gallup-undersøgelse til at få 8,1 procent af stemmerne ved det kommende Europa-Parlamentsvalg, mens Dansk Folkeparti vil få 25,3 procent. Derudover viser meningsmålinger, at Morten Messerschmidt meget vel kan blive den kandidat, der får flest stemmer.

Jeg tror, at de mange stemmer til Dansk Folkeparti kommer af, at vælgerne tror, at partiet er modstander af EU. Men det er ikke længere tilfældet. Messerschmidt har sagt, at man ikke vil ud af EU, men være skeptisk tilhænger af unionen. Så mange af partiets stemmer hører rettelig hjemme hos Folkebevægelsen mod EU, som er et sandt EU-modstanderparti.

Jeg håber, vælgerne er klar over dette, når krydset skal sættes den 25. maj.

Er der plads til akademikerne?

Jannik Schack, tænketanken DEA

Kan et land få for mange kloge hoveder? Næppe. Kunsten er snarere at uddanne de rigtige kloge hoveder, og det kræver en solid indsats fra universiteternes side. Danmark har brug for flere akademikere, men det er langtfra ligegyldigt, hvad de kan, og hvordan efterspørgslen på arbejdsmarkedet udvikler sig. Selv om økonomien vender, er der stor risiko for, at mange akademikere vil få svært ved at finde arbejde, der matcher deres kvalifikationer og giver en ordentlig løn. Ifølge vores beregninger skal der skabes 6.000 job til højtuddannede i den private sektor hvert år frem mod 2020 for at absorbere de mange akademikere, der udklækkes i disse år. Samtidig forudsiger Uddannelses- og Forskningsministeriets Profilmodel 2012, at 29 procent af nutidens 9. klasseselever om 25 år vil have en kandidatuddannelse, mens tallet for 2003-generationen var 16,4 procent. Det kræver derfor en ekstraordinær indsats på universiteterne at produktudvikle uddannelserne, så de kan holde trit med udviklingen i kompetencebehovene på arbejdsmarkedet. Lykkes det ikke, gør vi de mange unge mennesker, som i dag søger ind på universiteterne, en stor bjørnetjeneste.

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her