LO glemmer sin klassebaggrund

Hvis LO fusionerer med FTF, kan det blive sværere for organisationen at varetage medlemmernes interesser. For FTF og LO’s medlemmer stammer fra to forskellige klasser, der i vidt omfang har forskellige interesser
21. marts 2014

Det ser ud til, at tilnærmelser mellem LO’s Harald Børsting og FTF’s Bente Sorgenfrey er ved at resultere i fusion. Som Sorgenfrey udtalte til Berlingske: »Vores bagland er på mange måder blevet langt mere positivt over for en fusion, for når LO svækkes, svækkes vi også.« Længere tids modstand fra FTF er således blødt op.

Grunden til Børstings interesse er, at han står på en brændende platform. Tal fra Danmarks Statistik viser, at LO fra 2008-2013 har mistet næsten 156.000 medlemmer. Til sammenligning har FTF mistet lidt over 10.000 medlemmer. Børsting forsøger ret beset at fusionere sig ud af LO’s faldende medlemstal. Intuitivt kan det give god mening, men der er en række problemer i den måde at tænke på.

Det centrale spørgsmål burde ikke være volumen, men om medlemmerne af de to organisationer har et interessefællesskab. Og ser man historisk på relationen mellem LO og FTF, er fusionen ikke ukontroversiel. FTF blev stiftet i 1952 som et direkte opgør mod den ’røde’ fagbevægelse i LO, der ifølge FTF varetog arbejdernes interesser bedre end funktionærernes og tjenestemændenes. Derfor ville FTF være uafhængig af både LO og Socialdemokratiet. FTF opfattede ikke sig selv som en del af arbejderbevægelsen og solidariserede sig ikke med dens organisationer eller medlemmer. Dengang var det i høj grad en konflikt mellem arbejderklassen og middelklassen, der resulterede i FTF’s soloridt.

Men det var dengang, vil mange måske sige. Og dog. I sommeren 2013 var der rabalder i samarbejdsorganisationen for offentligt ansatte, OAO. Her brød FOA ud af samarbejdet med de øvrige offentligt ansatte i FTF og AC, fordi de to sidstnævnte havde sagt ja til regeringens tillidsreform. En reform, der blandt andet skal finde penge til statsbudgettet gennem effektiviseringer af den offentlige sektor. FOA vidste godt, at det betød fyringer af varme hænder og flere bureaukrater i top- og mellemlag, der skal implementere og kontrollere disse effektiviseringer.

Det ville betyde ringere vilkår for LO-medlemmerne i det offentlige, hvoraf de fleste er i FOA, mens FTF og AC kunne se en potentiel vækst i jobmuligheder for deres medlemmer. I denne sammenhæng var FTF’ernes interesse således mere på linje med akademikernes end med arbejderne i LO’s.

Det rejser nogle fundamentale spørgsmål til Børsting og Sorgenfreys ægteskabsambitioner. Er de to hovedorganisationers interesser ikke for forskellige til, at de kan fusioneres? Især Børsting burde være bekymret. Sporene fra OAO-konflikten viser, at FTF er klar til at alliere sig med både akademikerne i AC og i sidste ende regering og statsmagt i en akse, der faktuelt kommer til at kanøfle LO’s offentligt ansatte. Et ægteskab mellem LO og FTF vil binde LO på hænder og fødder, og Børsting vil ikke kunne reagere på politiske tiltag, der forringer hans medlemmers arbejdsliv og sociale sikkerhedsnet. For de selv samme tiltag kan sagtens være i partneren FTF’s interesse.

Klassesamfundet Danmark

Men er argumenter, der bygger på sociale klasser, ikke noget vås? Vi er jo alle middelklasse i dagens Danmark, ikke sandt?

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i forbindelse med udgivelsen af bogen Det Danske Klassesamfund fra 2012 lavet en række undersøgelser, der dokumenterer, at Danmark fortsat er opdelt i klasser.

De brancher, FTF repræsenterer, placerer forfatterne til bogen klart som middelklasse (især professioner i mellemlagene i den offentlige sektor), hvorimod brancher, som LO repræsenterer, lige så entydigt placeres i arbejderklassen (de varme hænder i den offentlige sektor og faglærte/ufaglærte i industrien).

Der er store forskelle på de to gruppers arbejdsliv. For middelklassen er det f.eks. 12 procent, der har belastende arbejdsstillinger mindst halvdelen af tiden, mens det for arbejderklassen er 26 procent. Ensidigt gentagne bevægelser har 18 procent af middelklassen halvdelen af tiden, mens det for arbejderen er 37 procent. Arbejderklassen har altså et langt hårdere fysisk arbejde. Dette bliver afgørende for, hvordan man anskuer f.eks. førtidspension, efterløn, ja, hele den sociale sikring.

Ser man på muligheden for at påvirke eget arbejde, er der også store forskelle mellem den typiske LO’er og FTF’er, og det er ikke kun, fordi FTF organiserer cirka 30.000 ledere. 15 procent i middelklassen oplever således, at de sjældent eller aldrig har indflydelse på eget arbejde, mens 31 procent af arbejderklassen sjældent eller aldrig oplever at have det.

Den blålige reformpolitik, ’moderniseringen’ af det offentlige og løntilbageholdenheden i det private vender den tunge ende nedad. Det er især arbejderklassen, der bliver ramt. Middelklassen bliver også ramt, men i mindre omfang.

Så er det fornuftigt af LO at binde sig til FTF og dermed begrænse sit politiske spillerum, når nu de lønmodtagere, de to hovedorganisationer repræsenterer, har så forskellige arbejdsliv og behov for social sikring? Næppe. Bliver en fusion modtrækket til den svækkelse, medlemsflugten påfører LO, kan det paradoksalt nok forstærke det, der var problemet i første omgang.

For når fagbevægelsen i endnu mindre grad er i stand til at levere vedkommende faglige og politiske svar på arbejdslivets udfordringer, forsvinder medlemmerne.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Nye skribenter

Selskab for kritisk samfundsforskning

Anton Grau Larsen er sociolog og ph.d.-stipendiat

Nils Wiese er sociolog og strategisk analytiker

De er begge medlem af Selskabet for Kritisk Samfundsforskning, som er et netværk af unge akademikere, der ønsker at bruge samfundsforskningen til at sætte spørgsmålstegn ved det aktuelle samfund og dets udvikling. Selskabet skriver fast på denne plads hver fredag.

Kommentarer

Brugerbillede for Bill Atkins

Super. En sammenlægning af alle lønmodtagere i samme forbund vil give mulighed for at etablere 'virksomhedsforbund' i de enkelte virksomheder. Virksomhedsforbund som ser klassekampen under hensyn til den enkelte virksomheds formåen. Når regnskabet står skidt opspares løn i virksomheden i form af medarbejderaktier, og når det går godt for virksomheden udbetales løn efter hvad virksomhedsregnskabet kan bære. Den lige vej til lønmodtagernes medejerskab.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels P Sønderskov

De herrer sociologer kludrer som så mange i det, når de skriver om "undersøgelser, der dokumenterer, at Danmark fortsat er opdelt i klasser". Den slags findes ikke. Man kan til brug for en analyse opdele sit materiale i klasser, eller folk kan ude i virkeligheden føle sig som hørende til bestemte klasser. Og sådan en opdeling kan bruges abstrakt / analytisk eller praktisk politisk, som fx marxisterne tidligere har forsøgt at udnytte den reelle eller følte klassedeling til at agitere for en klassekamp, hvor arbejderklassen skulle erobre magten.

I den aktuelle sammenhæng fører det til direkte vrøvl, når man hævder, at LO-arbejderne i kraft af den postulerede klassebaggrund, skulle have problemer med at fusionere med FTF. Der kan være alle mulige andre problemer, og man kan vælge at se kulturforskelle som resultater af klassebaggrund, men dér håber jeg da at LO og FTF er snedigere end Larsen og Wiese.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Der mange måder at opdele på - f eks efter
-boligforhold
-politiske holdninger
-religiøs overbevisning
-indkomst- og formueforhold
-uddannelse
-fritidsinteresser
-familieforhold
-heldbredsforhold
-alder
-etnicitet
-beskæftigelsesforhold
o m a.
Den "gamle klassedeling" efter Marx's, Engels og Lenins "recept" har altid været mangelfuld og i dagens samfund en betydningsløs fantasi.

LO og FTF samt andre faglige organisationer kan udmærket sidde sammen og forhandle overenskomstforhold m v. med arbejdsgiverne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Kære Lise lotte Rahbek ( kl 19.46)

”Pengemangel” kan være forbigående eller permanent

og ”pengemangel” kan skyldes en række forhold som f eks skilsmisse,brudte parforhold, manglende uddannelse, konkurs , fysisk eller psykisk sygdom, ludomani, invaliditet, ung alder og under uddannelse , mangel på beskæftigelse , stofmisbrug, alkoholisme o s v.
Årsagerne er ikke klasserelaterede, men håndgribelige problemer for den enkelte , som man med en fornuftig indsat fra samfundets side kan være heldig at lempe eller helt rette op på.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Der er vel stadig forskel på at sælge sin arbejdskraft og så eje en virksomhed. Nogle vil sige at aktionærerne ejer virksomhederne og at aktionærerne i vid udstrækning er lønmodtagerne gennem deres pensionskasser, men pensionkasserne blander sig stort set ikke i bestyrelsesarbejdet og det er derfor stadig en lille elite der skalter og valter med landets arbejdspladser og bruger deres magt til at trykke lønningerne for især for de lavere lønnede.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Kære Lise Lotte Rahbek (22 marts 20.52)
Når to parter med vidt forskelligt udgangspunkt sætter sig sammen om et fælles projekt, så kan der groft og forenklet sagt ske to ting.
Enten fungerer det ikke – også skilles man igen.
Eller også virker det, og man finder i processen frem til et nyt fælles udgangspunkt – hvilket er produktivt og positivt.
Jeg tror på , at det i den foreliggende situation er mest sandsynligt med den positive effekt - det er værd at afprøve?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Robert Kroll
Det er fint at prøve noget nyt. Det er bare om at vælge den rigtige partner at prøve noget nyt med. Ellers kan man få så grueligt ondt i bagdelen.
Det er smadderærgerligt, at Harald Børsting vil smadre det, der er tilbage af LO i forsøget på et frugtbart samarbejde med en gruppe, som hans medlemmer ikke har mange fælles interesser med.

Men i tidens ånd, da:
"Sådan er det jo" og "Der føres den nødvendige politik", "Konkurrencestaten er bare en videreudvikling af velfærdssamfundet"og hvad der nu ellers fra centralt hold vælter ud med guldkorn og som nogen æder råd.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Per, jeg tror der er en slags stiltiende konvention mellem pensionskasseledelserne og privatkapitalisterne om at pensionskasserepræsentanterne ikke blander sig i bestyrelsesarbejdet, og så gælder der en formel regel om at Pensionsselskaber ikke må have en dominerende aktiepost og dermed dominerende indflydelse i de virksomheder, der investeres i.

Tanken om fondssocialisme - socialisme ad bagvejen - er jo noget der kan få en borgerlig sjæl til at vågne om natten badet i koldsved.

Men pensionskasserne bør nok begynde at presse virksomhederne til en mere samfundsorienteret virksomhedsdrift - flere i arbejde, flere praktikpladser, et mere åbent arbejdsmarked osv.

Men den heltafgørende konvention pensionskasserne og privatkapitalisterne imellem er at deres indbydes spil rager ikke pensionsopsparerne eller offentligheden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Nielsen

Bill

En god start ville jo være total selvbestemmelse over ALLE ens pensionsmidler, hvad angår investeringer. Så kan den enkelte som individ eller i grupper investerer i det rigtige for den enkelte

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Per
Individualisering af pensionsinvesteringerne er jo Venstres drøm, men de fleste pensionsopspare er klar over at de ikke kan hamle op med de professionelle investorer i pensionskasserne så individualiseringen går lidt trægt. Jeg synes fagbevægelsen skal tage initiativ til at etablere nogle fora hvor pensionsopsparer kan drøfte hvilket samfund vi ønsker. Hvis for eksempel at det danske landbrug skal gældssaneres gennem investeringer fra pensionskasserne, så vil det være på sin plads at kræve mere økologi og mindre naturbelastning. Og så måske lidt mindre i afkast. Jeg foretrækker fælles fodslag frem for individuel roulette.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Nielsen

Bill.

Det ene udelukker jo ingenlunde det andet. Igennem dine fora kan pensionsopsparerne jo sammen !! vælge hvilken vej de vil gå og så få profferne til at varetage investerngsdelen

anbefalede denne kommentar