Kronik

Natursentimentalitet er blevet en syg milliardforretning

Vores natursyn bliver stadig mere sentimentalt og virkelighedsfjernt til glæde for et væld af indbringende og ofte naturødelæggende forretninger
København Zoos aflivning af en giraf skabte dønninger langt ud over landets grænser.

Kasper Palsnov

1. april 2014

Den danske zoo, der dræbte giraffen Marius, afliver fire løver,« lød en harmdirrende overskrift i den britiske avis The Guardian i sidste uge. En arvtager til girafgate er på vej. Naturfremmede vil stå i kø for at fordømme endnu et bestialsk kæledyrsdrab. Men måske skulle briterne – og vi danskere, for den sags skyld – lytte til kriminalkommissær Barnaby fra den populære tv-serie, der i et afsnit sukker:

»Vi er en fortabt kultur, vi bruger mere energi på kæledyr end vore medmennesker.«

Meget tyder på, at Barnaby har ret. I 2007 arbejdede jeg for Kirkmand-Initiativet, der samlede underskrifter for at få stoppet Danmarks deltagelse i Irak-krigen. Vi fik under 5.000 af slagsen. Det chokerede mig, at et samtidigt græsrodsinitiativ mod sex med dyr samlede over 50.000 underskrifter på få uger. Nok er det trist, at titusinder af uskyldige mennesker dræbes i en meningsløs krig, men skal vi op af stolene, skal det åbenbart handle om overgreb på dyr.

Gigantforretning

Vores natursyn hænger sammen med, at kærligheden til dyr er blevet en god forretning.

I december 2012 berettede flere medier om danskernes stadig større udgifter til kæledyr. De er siden 2005 øget med hele 56 procent til medicin og dyrlægebesøg og 22 procent til foder og tilbehør. Kæledyrs-forretningen er næsten upåvirket af krisen.

I 2010 opgjorde Samvirke udgiften ved at have hund til 200.000 kroner for de 12 år, en gennemsnitlig dansk hund lever.

Min barndoms hund kostede med sikkerhed ikke en tiendedel af dét beløb. Bella levede hovedsageligt af familiens madrester, dem som vi danskerne i dag smider cirka 350.000 ton ud af om året.

Kæledyrsforretningen er altså i rivende vækst, det samme er ’Red et truet dyr’-forretningen, ’svøm med en delfin’-forretningen, ’red klimaet’-forretningen, ’klap en tiger’-forretningen, ’køb eksotisk natur’-forretningen, ’Genopret naturen’-forretningen. Samtidig kan du så lade din pensionsordning og din banks øvrige investeringer ødelægge tusind gange mere, end du genopretter.

Overalt jagtes vi af annoncer, artikler og udsendelser om krammeværdige dyr. Animal Planet har ligefrem specialiseret sig i følelsesladede dyrehistorier. Ikke alt er sentimentalt, men rigtig meget er, og det sælger rigtig godt.

Men mens pengemændene tjener gigantiske summer på vores kærlighed til kæledyr og de vilde dyr, der kan menneskeliggøres, er menneskenes kærlighed ofte af ødelæggende karakter for naturen. Det så man f.eks., da Pixar Animation Studios i 2003 udsendte tegnefilmen om den lille klovnefisk Nemo. Børnene var vilde med den. En sekvens fra filmen har fået hele 88,5 millioner hits på internettet. Problemet var imidlertid, at den moderne verdens mange børn selvfølgelig skulle have hver sin lille Nemo i et lille saltvandsakvarium. Sentimentalitet var ensbetydende med en historisk massedød for denne fiskeart, alvorlige skader på koralrev og en lang række andre ødelæggende bivirkninger for den ægte, virkelige natur.

Rigtige og forkerte dyr

Natursentimentaliteten fratager moderne mennesker kontakten med den vilde natur og gør det svært for os at leve med den.

Jordejeres og jægeres lovlige nedskydning af løse hunde bliver forsidehistorier i aviserne og skaber kritik helt oppe på ministerplan. En lodsejer, som i 2012 skød en løs hund på sin ejendom for at beskytte vildt og husdyr, måtte gå under jorden efter trusler på livet.

Det står i skærende kontrast til behandlingen af de mange såkaldte produktionsdyr, der fodrer industrisamfundenes mennesker og økonomi. Alene i Danmark slagtes årligt over 100 millioner svin, kyllinger og mink – og inden de når til slagtehallerne, må de leve et liv i skærende kontrast til kæledyrenes luksustilværelse.

Tillader man sig at fremsætte sober kritik af produktionsdyrenes forhold, risikerer man alvorlige skrammer. Eksempelvis blev en dyreværnsforening i december dømt til at betale 80.000 kroner i erstatning for at anklage dele af Danmarks minkproduktion for dyremishandling. Og det er blot et eksempel på forretningsverdenens succesfulde forsvar for sine ødelæggelser af naturen og mishandling af dyr (og mennesker). Så mens dyremishandling udført af almindelige mennesker hænges ud som utilgiveligt, sygt og perverteret, er et stort økonomisk-industrielt system med langt større problemer for dyr og etik reelt fredet.

Medieselvsving

Mediernes prioritering bærer ved til det forkvaklede natursyn. Da øko-kokken Camilla Plums tvillingesønner hjemmeslagtede en pony, endte det som højdramatisk forsidestof i medierne i ugevis. Det formildede ikke masserne, at den oprindelige plan var at spise ponyen, selv om det i bund og grund er meningsfuldt, at mennesker kan finde ud af selv at aflive de dyr, de ønsker at sætte til livs.

Når medierne går i selvsving på dyrenes vegne, fjernes opmærksomheden fra dyrerigets virkelige problemer. Mens den meget omtalte sag om guldfisk i blendere på kunstmuseet Trapholt i Kolding i 2000 fik danskerne til at gå amok, fordi besøgende havde blendet otte akvariefisk, blev en af Danmarks fuglerigeste søer, den 30 hektar store Gødstrup Sø i Sydsjælland, tømt for vand midt i fuglenes ynglesæson. Titusindvis af fisk og sjældne fugleunger døde, mens aviserne havde travlt med at svælge i forargelsen over de Moulinex-mishandlede fisk.

Naturen taber

Hvorfor bruger vi ikke den energi og de mange ressourcer, der anvendes på vort sentimentale og dybest set unaturlige forhold til dyr, på i stedet at hjælpe vor egen art, der jo har desperat brug for det?

Alene foderet til vores kæledyr kunne både mængde- og ernæringsmæssigt brødføde en væsentlig del af de cirka 900 millioner mennesker i den fattige del af verden, der dagligt lider af sult eller fejlernæring. Og mange af den rige verdens mennesker kunne givetvis skifte den hundeæde, de spiser, ud med rigtig hundemad og blive sundere af det. Så meget elsker vi i dag vores kæledyr. Så meget hader vi os selv?

Dyreværnsforeninger doneres løbende millionformuer af mennesker, der har tiltænkt hele eller dele af deres arv til søde dyr. I Ornitologisk Forening kan man fortælle sjove historier om skøre gamle damer, der donerer formuer til fuglene betinget af, at kun sangfuglene og ikke rovfuglene får del i pengene.

En stor del af denne sentimentaliserende natur- og dyreforretning er i direkte modstrid med den erklærede hensigt om at redde eller beskytte dyr og natur. Den har samme problem som turismen, hvis fundamentale selvmodsigelse forfatteren Vagn Lundby for mange år siden beskrev med ordene: »Den ødelægger dét, den opsøger.«

Problemet er i høj grad, at vi ikke er bevidste om de livsødelæggende principper, der er indbygget i vores kultur og økonomi.

Den paradoksale og tankevækkende kendsgerning er, at i takt med, at forholdet til dyr – først og fremmest kæledyr – bliver mere og mere sentimentalt, ødelægger vi vilde dyrs levemuligheder samt balancen i den oprindelige natur. Der er således intet, der peger på, at de stadig større følelser, der overføres på (kæle) dyr gør noget godt for naturen og vores forståelse for dens behov.

Selvfølgelig synes jeg, at man skal behandle dyr godt. Men uden bæredygtig sameksistens med den oprindelige natur, medmennesker og andre kulturer er vor kæledyrsforkælelse, hvor sød og nuttet den end ser ud på overfladen, reelt et sygdomstegn.

Jesper Petersen er journalist

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Nielsen
  • Tino Rozzo
  • Jørn Stjerneklar
  • Erik Karlsen
  • Ejvind Larsen
  • Kim Øverup
  • Per Torbensen
  • Niels Mosbak
  • Helge Rasmussen
  • Dennis G. M. Jensen
  • Joen Elmbak
  • Vibeke Rasmussen
  • Mikael Forup
  • Ole Hansen
  • Britta Hansen
  • Carsten Svendsen
  • Rasmus Toft Ilsø
  • Erik Nissen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Tom Paamand
  • Toke Andersen
  • Viggo Helth
Torben Nielsen, Tino Rozzo, Jørn Stjerneklar, Erik Karlsen, Ejvind Larsen, Kim Øverup, Per Torbensen, Niels Mosbak, Helge Rasmussen, Dennis G. M. Jensen, Joen Elmbak, Vibeke Rasmussen, Mikael Forup, Ole Hansen, Britta Hansen, Carsten Svendsen, Rasmus Toft Ilsø, Erik Nissen, Lise Lotte Rahbek, Tom Paamand, Toke Andersen og Viggo Helth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Greenpeace´s babysælkampagne er et godt eksempel på skamløs og usaglig udnyttelse af menneskers sentimentale føleler for de 'nuttede' dyr - brugt til selvpromovering. Kunne man forestille sig en tilsvarende kampagne for tudser?

Rune Petersen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg undre mig nu også over hvad der sker.
Når man ved der er ulve som har slået sig ned i Danske skove, hvorfor bliver der så ikke åbnet for jagt på dem med det samme.

Hvis nogen ikke skulle vide det, er de rent faktisk farlige. Men måske skal nogle små børn bides ihjel først, eller endnu mere effektivt, nogle små nuttede kæledyr..

Michael Kongstad Nielsen

Det er jo ikke noget nyt fænomen, men der er ligesom ikke nogen, der trækker i bremsen længere. Tidligere var der robuste typer med stor faglig integritet, der kunne slå natursentimentaliteten ned, få tingene sat på plads rent naturmæssigt. Hvad vi i grunden mangler, er en ordentlig respekt for naturen i al dens væsen og uvæsen. Sentimentalitet må erstattes med respekt.

Niels Duus Nielsen, Britta Hansen, Thorbjørn Thiesen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Skønt med en fornuftig artikel.
Man er efterladt i det moderne samfund med en hovedrysten over afkoblingen fra naturen. Vi er som skrevet i artiklen, fortabte.

Med venlig hilsen
Lennart

Hvis nogen ikke skulle vide det, er ulve rent faktisk meget lidt farlige for mennesker. I perioden 1950-2000 er der dokumenteret 9 mennesker dræbt af ulve i Europa. Langt flere bliver dræbt af malkekøer...

David Zennaro, Per Torbensen, Jesper Sano Højdal, Morten Pedersen, Niels Duus Nielsen, Dana Hansen, Steffen Sørensen, Rune Petersen, Michael Nissen, Jørn Sonny Chabert, Henrik Christensen, Morten Balling, Lise Lotte Rahbek og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Læg så til ovenstående, hvordan præsentationen af dyre- og naturfilm har udviklet sig – som man eksempelvis kan opleve det på DR.

I takt med at naturfotografer er blevet dygtigere og dygtigere og deres optagelser mere og mere udsøgte og imponerende – ofte må de have tilbragt ikke blot timer, men dage, uger, måneder på at få deres optagelser 'i kassen' – er den ledsagende, manipulerede mundtlige beskrivelse, 'speak', samtidig blevet mere og mere sentimental og overdramatiserende, understreget af den ledsagende stemningsmusik: Fra Heavy Metal over Mantovani til Mozart alt efter hvilken sindsstemning, vi som seere skal bringes i. Tvinges i. Vi bliver via både 'speak' og musik forsøgt manipuleret til at føøøle, hvad tilrettelæggerne nu engang har bestemt sig for, at vi skal føle.

Der opbygges fantasihistorier og redigeres groft i materialet, så der fremstår en ofte nærmest disneyfiseret udgave af virkeligheden. Samtidig får dyrene, hvadenten der nu er tale om dyr i fangenskab eller i naturen, navne, søde navne, og de bliver tillagt egenskaber og følelser, som dyr nu engang ikke har: De tænker, overvejer, skuffes, glædes, håber, ærgres, sørger, planlægger …

Man kan så vælge at skrue ned for lyden og blot nyde og betages af den natur, som det er lykkedes de ofte eminente naturfotografer at indfange. Men der kommer alligevel til at mangle noget: Den vidende, usentimentale eksperts forklaring på, hvad det faktuelt er, man er vidne til.

Det kunne eksempelvis og meget gerne være 'en' Bengt Holst. :-)

David Zennaro, Niels Duus Nielsen, Dana Hansen, Rune Petersen, Lise Lotte Rahbek, Joen Elmbak og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Toke Andersen

Vi er et komplekst dyr;) Jeg er overvejende enig med Jesper Petersen. Men uanset diverse kulturelle bevægelsers relative udbredelse og hensigtsmæssighed er der dog stadig folk der ikke har købt dillen og medfølgende automatreaktioner med hud og hår;) Fx Zoo-stab(Kudos for aprils-nar, i øvrigt) og de forældre, lærer mv der lod børnene få en udvidende oplevelse..

Thorsten Lind

Også for Jesper Petersen, går det galt, når han skriver´:
Vores natursyn
Vi danskere / Vi ikke er beviste
Vort sentimentale og dybest set unaturlige forhold til dyr

Artiklen har gode pointer om dyremishandling,
mediernes selvsving ( burde udvides til ALLE mediebårne nyheder!),
men falder til jorden ved at skyde på mennesker,
der elsker (deres) dyr. Som om kæledyrsejere og dyreelskere er problemet.
For meget spredt fægtning, og politisk korrekthed ( el. hvad det hedder pt.)
Så Jesper Petersen kan selv være et sygdomstegn,
og i øvrigt er Zoologiske haver forretning og dyremishandling.
Mvh Th

Niels Duus Nielsen, Mark Helsing og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Da jeg for mange år siden gik i skole, var almen konsensus at dyr var styret af instinkter. De havde hverken bevidsthed eller intelligens. Nogle gange, når man som bybo havde fornøjelsen at lege med en hund, var der et eller andet ved hundens måde at opføre sig på som ikke rigtigt passede med, at der ikke skulle foregå andet end instinkter indeni hovedet på den. Den var måske dum som en dør, men udviste tydeligt følelser som glæde, iver, anger, frygt og legesyge. En dag så jeg filmen om gorillaen Koko. Jeg var egentlig ved at kaste op over gorillaer, efter filmen "Gorillas In The Mist", som var overfølt på den ultrafølsomme måde. Men filmen om Koko ændrede mit syn på dyr og intelligens. Jeg begyndte at studere emnet lidt, og tabte hagen over flere forskellige ting.

Vi har idag fundet ud af at dyr både har bevidsthed (flere kan bestå kognitive tests), intelligens og at de har følelser, samt noget så menneskeligt som kultur, herunder sprog.

En gris har gennemsnitligt en intelligens som et treårigt barn. Her er det vigtigt at huske at intelligens er normalfordelt, så nogen grise er væsentligt mere intelligente end andre grise. Populært sagt findes der også "Einsteins" blandt slagtesvin. Næste gang du ser en svinestald (det gør de fleste kun på billeder), så prøv at forstille dig grisene som treårige børn på rad og række. De ved godt, hvad der sker med dem som bliver ført ud af stalden af ham med kitlen og de grønne gummistøvler.

Elefanter har både vist sig at have bedre talforståelse end mennesker, de har et begravelsesritual for deres døde familiemedlemmer, de er i stand til at udvise empati overfor andre dyreracer og er væsentligt mere intelligente end grisene.

Vi ved stadig ufatteligt lidt om dyrs intelligens og bevidsthed. Der forskes ikkevoldsomt meget i emnet. Måske fordi vi dybest set har dårlig samvittighed over den måde vi behandler dyrene på, hvis de ikke bare er muskler og instinkter.

Samtidig vælter folk i biografen for at se en "fremmed civilisation" som f.eks. i filmen Avatar. Hvis du vil se noget af det tætteste du nogensinde kommer på en alien, er en blæksprutte et godt sted at starte. Den er virkelig meget anderledes end hvad vi ellers er vant til, og den er også både bevidst og intelligent.

Personligt er jeg efterhånden blevet helt treehugger agtig når det kommer til dyr. Jeg havde sidste sommer meget sjov ud af at "lege" gemmeleg med en springedderkop, som boede på min altan en periode. Den ser overordentligt godt, og var helt tydeligt "bevidst" om, hvor jeg var på altanen.

Samtidig er jeg også blevet mere bevidst om at jeg (og alle jer andre mennesker) også er et dyr. Et omnivort et af slagsen. Jeg fordømmer ikke en løve som æder et gazelle kid med store "søde" øjne. Jeg er også blevet mere bevidst om naturens orden. Jeg har sågar spist bacon, men det begynder at være moralsk svært.

Vi glemmer at langt størstedelen af os lever i en asfalteret, beton udgave af verden. Vi glemmer at vi stadig er afsindigt afhængige af naturen. Både som føde, men i høj grad også til at forklare os hvad vi egentlig er for nogen, når chefen er en nar, Visa kortet er spærret og politikerne babler om overvågning og renter.

PS. Jeg fatter ikke længere, hvad vi skal med zoologiske haver. Vil du se et dyr, så opsøg det i naturen, tænd for dit TV (hvis du er oldschool) eller søg lidt på google. Prøv at se filmen om Koko. Ja den er fra 1978 og lavet af nogle hippier, men når du har set den, så gå i Zoologisk have og kig en gorilla i øjnene, derinde i buret bag panserglasset. Hvis du har det fint med det, skulle du overveje dine empatiske evner ift. f.eks. elefanternes.

http://www.youtube.com/watch?v=0NwCrXVUm_Q

Morten Pedersen, Niels Duus Nielsen, Steffen Nielsen og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar
Thorsten Lind

Vi?
@Morten Balling. Der var den igen :-)
er det mig der har været koblet af `jeres´ kollektive bevidsthed for længe?

Når menneskelig målestok anvendes på dyr går det galt.
Evnen til at overleve i sit miljø er intelligent , set fra dyrets synspunkt.

Bortset fra det, deler jeg din fornøjelse ved at gå i `dialog´ med dyr,
og om nogen, må dyrene betvivle menneskedyrets intelligens.
Evnen til at overleve i sit miljø .....på langt sigt,
og uden at udrydde alle dyrearter inkl. sig selv.
Mvh Th :-)

Morten Balling

@Torsten

Fair nok: "vi minus nogle stykker" så. Jeg mente bare at budskabet nok fes bedre ind med det inkluderende "vi".

Du får et klap på hovedet og en anerkendende thumbs up, som plaster på såret.

Mht til at bruge menneskelig målestok på dyr, er det nok mere realistisk at bruge dyrisk målestok på mennesker ;)

Niels Duus Nielsen og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar
Jesper Hansen

Under boerkrigen begik englænderne meget grove krigsforbrydelser, og over 150.000 civile døde i de englændernes koncentrationslejre.
Efter at englænderne havde vundet, foranstaltede medfølende engelske kvinder, at der i Port Elizabeth, blev rejst et mindesmærke over hestenes lidelser i krigen.
http://en.wikipedia.org/wiki/Horse_Memorial

christel gruner-olesen, Niels Duus Nielsen, Per Torbensen, Rune Petersen, Niels Mosbak og Tom Paamand anbefalede denne kommentar
Jesper Hansen

Hvorfor dog ikke det? Hvad er din pointe? Bambi er da en rå og sej film. Der ikke er spor sentimental på den falske overbeskyttende måde.
Jeg anbefaler dog, at man zapper forbi det meget sørgelige sted hvor Bambi mister sin mor (fordi hun bliver skudt af de onde mennesker), indtil børn er blevet ca. tre år gamle.
Man skal jo gerne kunne tale med dem om det.

Martin Madsen

@Jesper Hansen

During that conflict Britain brought a large number of horses to South Africa; it is estimated that the total cost of all the horses acquired for the war was around 7 million pounds.[2] More than 300,000 horses died in British service in South Africa.

Wiki er ikke sentimental, de opgiver værdien af hestene før antallet :-)

Jesper Hansen

Morten Balling: "Da jeg for mange år siden gik i skole, var almen konsensus at dyr var styret af instinkter. De havde hverken bevidsthed eller intelligens. Nogle gange, når man som bybo havde fornøjelsen at lege med en hund, var der et eller andet ved hundens måde at opføre sig på som ikke rigtigt passede med, at der ikke skulle foregå andet end instinkter indeni hovedet på den."
.
Præcis. Idag ved vi, at det vi tidligere antog bare var instinkter hos dyr, i virkeligheden blot dækker over en svigtende evne til sublimering, som meget vel kan skyldes et identitetstab og en følelse af fremmedgørelse og mindreværdskomplekser, som formentlig er afledt af kaotiske forhold i de tidligere stadier, f.eks manglende følelsesmæssige stabile bånd og disharmoniske opvækstbetingelser i de nære relationer.
Vi er heldigvis også blevet bedre til at forstå, at dyrenes manglende intellektuelle formåen kan være medvirkende til at forværre deres traumeramte tilstand, ved at føre til en psykologisk ydmygende og social degraderende proces, når dyrene forsøger at kompensere psykisk ved f.eks. at opbygge en pseudo-realitet i forsøget på at dække over deres intellektuelt og følelsesmæssigt underudviklede adfærdskompetence.
Dyrenes tidligere uforklarlige adfærdsmønstre er blot udtryk for psykiske forsvarsmekanismer, styret af ubevidst selvdestruktive strukturer, og et kaotisk følelsesliv, der dækker over fortrængte følelser, ubevidste drifter, og konfliktramte problemkomplekser, der handler om, at dyrene er fastlåst i en selvindbildt opfattelse af omverden, hvor de er forblændet af de indre dæmoner som de i ren og skær afmægtighed procijerer ud på omgivelserne omkring sig.
Dyrenes anspændte adfærdsmønstre bør føre til, at der aftales en intensiv handlingsplan for dyrene, hvor man i forarbejdet kan afsøge og indkredse de alternative adfærdsmuligheder, hvormed der kan reetableres direkte følelsesforløsende afslapningsteknikker og desensibilisering.
En psykoterapeutisk handlingsplan kan f.eks. modvirke risici for, at der hos dyrene udløses både psykiske sammenbrud, terapiblokering, uhensigtsmæssige fixeringer i den depressive postition, introjektion af aggressive fantasier, samt obsessiv-kompulsive og endogene symptomer på mislykket separations-individuations-fase.

Morten Balling

@Jesper og Thorbjørn (og Martin)

Som jeg skriver længere oppe har f.eks. elefanter udvist empati overfor andre dyreracer:

http://news.nationalgeographic.com/news/2014/02/140221-elephants-poachin...

Læg mærke til overskriften. "Like us"? Måske skulle der stå "Like us, except Thorbjørn and Jesper from Denmark (and a few others)" ;)

Jesper henviser til Wiki artiklen med de 300.000 heste der døde under Boer krigen. Jeg kan ikke se noget galt i at rejse et mindemærke for dem, ligesom der formentligt er rejst et mindesmærke for de 27 927 mennesker der døde i koncentrationslejrene (Jeg ved ikke hvor de 150.000 stammer fra):

http://www.sahistory.org.za/topic/women-children-white-concentration-cam...

Måske tager jeg fejl, men jeg ser f.eks. jer to som repræsentanter for en holdning, som der vil blive kigget på med rynkede bryn, hvis evolutionen en dag gør os lidt mere reflekterende (og vi ikke har fået udryddet os selv inden).

Og nej, jeg render ikke rundt ude i skoven og krammer træer, jeg er ikke hverken vegetar eller veganer og jeg erkender at vi er et rovdyr. Spørgsmålet er om vi behøver at være et bevidst egoistisk, ondskabfuldt et af slagsen? Personligt har jeg lyst til at prøve at gøre det lidt bedre.

Thorsten Lind

Helleflyndere er bare så ubegavede,
fordi de ikke snakker og forstår jysk.
Mariehøns er uomtvisteligt så torskedumme,
at de ik engang ka skryve en kommentar
her i debadden uden stavfejl.

Som min franske ven Pascal engang proklamerede:
." I am the center of the Universe!"

@Morten, du kan ikke vide, at "Vi" er mit nye hadeord numero Uno.
I øvrigt bakker jeg op om dine pointer mht. dyrebegavelse. :-)

Om 100 år vil historikere beskrive dyremishandlingen i industrilandbruget anno 2014,
med gloser som i dag, forbeholdes krigsforbrydelser og Holocaust.
( Ja det skrev jeg sgu´:-)
Se `Blade Runner´ el. syng Hans Adolph Brorsons `Op, al den ting, som Gud har gjort´.
Mvh Th

Jeg er også bare så fucking træt af blødsødenhed! Selvfølgelig er det OK at vi si skalter og valter med dyrenes skæbner - hallo; det er DYR vi snakker om, ikke mennesker. I folkeskolen burde det være obligatorisk at børn fra de tidligste klassetrin lærer at slagte dyr, startende med gnavere, hele vejen op til kattekillinger og hundehvalpe. Hvorfor overlade dén slags til dyrlæger og Dyrenes Beskyttelse? Hér kan børnene lære en masse om biologi og forstå at livet og naturen, som udgangspunkt, ikke er for sarte sjæle. Når du i første klasse allerede har kvalt og dissekeret din første hamster, er du godt rustet til at forholde dig mere fornuftigt til naturens gang og orden.

Spræt dem op!

Morten Balling

@Øyvind

Har du nogensinde overvejet at du, sådan rent biologisk, er et dyr?

Jeg har iøvrigt engang (fuldstændigt unødvendigt) disekeret en rotte, og kald mig bare blødsøden, men at "korsfæste" den på et stykke plastovertrukken opslagstavle med tegnestifter, og derpå klippe maven op med en saks, frembragte flere følelser i mig, end da jeg senere blendede en tidligere damefrisørs skrumpelever, og filtrerede bindevævet gennem en nylonstrømpe.

Torsten Jacobsen

@Morten Balling

At hævde at grise er at ligne med 3-årige børn er ganske enkelt absurd. Du skriver at grisen udemærket ved, hvad der skal ske med den når den føres til slagtning, hvilket der absolut ikke er nogen empirisk belæg for at formode, så vidt jeg er orienteret. Har du videnskabelige forskningsresultater der kan orientere mig yderligere, må du meget gerne linke til dem.

At en gris skulle have et 'selv', og dermed være i stand til på et eller andet niveau at forholde sig til sin skæbne og væren som gris, forekommer mig at være en særdeles tvivlsom påstand.

Bevidsthed og 'sense of self' er ikke det samme.

P.s. At de fleste dyr formodentlig ikke har et 'selv' er naturligvis ikke ensbetydende med at de ikke kan lide. Derfor skal dyr naturligvis behandles ordentligt.

Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Dyrevelfærdsindustri der pr. automatik er imod at aflive et dyr, er et glimrende eksempel på, at det fri marked ikke kan løse et eneste samfundsspørgsmål, uden at det er profitbegæret der styrer...
...og i øvrigt mener jeg at tremmegrise, der føres til slagtning bliver befriet for lidelse.

Thorsten Lind

."Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evner til at klatre i træer,
vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum." ( Albert E.)

"Når menneskedyret bogarder definitionsretten, hvad intelligens angår,
på Jordkloden, i Universet, bliver det sgu´ aldrig klogere." ( Th :-)

Morten Balling

@Torsten Jacobsen

Spøjst. Vi plejer ellers generelt at være ret enige...

Jeg skal lige have noget børne TV ud af døren, men skal nok vende tilbage. Prøv at google "pig consciousness", "pig cognition" og "pig intelligence".

Her er også et par interessante artikler om emnet, med meninger fra begge sider:

http://voices.yahoo.com/pigs-emotionally-sensitive-conscious-creatures-8...

http://www.nbcnews.com/id/24628983/ns/technology_and_science-science/t/s...

http://lifestyle.inquirer.net/117249/yes-pigs-are-smart-as-dogs-oink-oink

Mht "Bevidsthed og 'sense of self'": Den tager vi senere :)

Thorsten Lind

...om 100 år, vil definitionen på dumhed være:
Hvid vestlig videnskabsmand med et ego på størrelse med Eiffeltårnet.

Lyt evt. til Georges* sidste sang i The Beatles ~ "I Me Mine"
Mvh Th

*Nej, min Intelligente hamster, er ikke en reinkarnation af George Harrison, påstår han.

Morten Balling

@Torsten Jacobsen

At lige du vælger at bruge ordet "absurd" er jo nok ikke tilfældigt. Btw. Jeg kan ikke forestille mig nogen mere "storslået" måde at komme herfra på, end at køre ind i et træ i en Facel Vega. Det skulle da lige være at blive kørt ned af en Rolls Royce i en champagne brandert ;)

"Spøg" til side:

"Bevidsthed og 'sense of self'" skriver du. Jeg går ud fra at du mener at begrebet bevidsthed kan anskues psykologisk eller filosofisk. Well, if it quacks like a duck… Vi ved stadigvæk ikke ret meget om bevidsthed, og efter jeg fornylig var igennem et kursus i "Philosophy of the Mind", var jeg nærmest bare endnu mere forvirret. Videnskabeligt er der ikke meget som taler for Descartes dualisme.

Der er heller ikke meget videnskabeligt som taler for at vi har en fri vilje. Alligevel lever vi gladeligt videre med følelsen af at vi både er bevidste og har en fri vilje. Faktum er nok at de fleste af os har svært ved at droppe illusionen om begge dele, fordi vi "oplever" dem hver dag. Der er heller ingen tvivl om at evolutionen har givet os bevidstheden, ligesom den har givet os evnen til at gå på to ben. Går du f.eks. 10 millioner år tilbage i tiden, var der ikke skyggen af noget der lignede menneskets bevidsthed. Bevidstheden har dermed også med stor sandsynlighed udviklet sig gradvist.

Derfor virker det også logisk at mene at nogle dyr kan være bevidste helt ned til erkendelse af et "jeg". Måske ikke på samme måde som dig og mig, men vores bevidsthed er med garanti heller ikke helt ens. Mange af de artikler du kan finde via de søgninger jeg nævner ovenfor tyder i høj grad på, at vi i mange år (belejligt?) har vendt det blinde øje og det døve øre til noget, som lå lige under næsen på os.

Den her artikel er tilsyneladende udelukkende lavet for at skabe debat.

- Der er således intet, der peger på, at de stadig større følelser, der overføres på (kæle) dyr gør noget godt for naturen og vores forståelse for dens behov.

Stærk argumentation, dog uden hold i den virkelige verden... Forfatteren giver jo selv indtrykket af at der er mange 'sentimentale' mennesker som vælger at donere penge til naturbeskyttelse. Selvfølgelig er der biologer og naturfascister som også betaler en andel, men for det medste sidder de i forskellige organisationer og institutter og prøver at legtimiere/beskytte sig selv gennem at latterliggøre almindelige moralske værdier. Pengene (i hvert fald dem som ikke er tilknyttet erhvervsinteresser) kommer dog tit fra de almindelige mennesker som godt kan lide dyr.

- Forfatteren beskriver kæledyrsejere som havende "unaturlige forhold til dyr".

Man kan vel også sige at civilisation er unaturligt? Eller måske er det naturligt alligevel? Det kommer an på hvordan man definerer 'naturligt' - men det viser jo netop at det ikke gavner noget at bruge det koncept som argument.

- Det er tankevækkende at forfatteren prøver at polarisere mellem de 'sentimentale' og (?) os andre usentimentale. Det er nemlig et godt eksempel på noget som ikke er "bæredygtig sameksistens med ... medmennesker og andre kulturer", fordi man jo igen gør sig umage for at fornærme dem.

I lige præcis den her artikel prøver man at gøre det gennem at fremme en slags maskulin, national front som beskyttelse mod 'sentimentale' amerikanere og kvinder uden virkelighedssans. Man prøver simpelthen at trække på den nationale og kulturelle selvfølelse for at gøre det fremmede til syndebuk - i øvrigt ligesom man gør i dansk politik, hvilket er meget uheldigt. Sådan noget har f.eks. en negativ effekt på turismen, som man selvfølgelig også kritiserer i artiklen (formentlig vil forfatteren have alle grænser lukket).

- Der er altså mange forskellige milliardforretninger i spil, men forfatteren vælger at ignorere de allerstørste spillere.

Landbruget og slagterne er en særdeles dominerende milliardforretning som ikke har den store interesse i det moderne forhold til dyr.
Dyreforsøg er knyttet til medicinalsektoren, som også har haft problem med denne 'sentimentalitet'.
Som andre også siger, så nævnes altså zoo heller ikke som forretning.
Nej - problemet er kæledyrsforhandlerne og en fisk som blev vist i en tegnefilm, og myndighedernes svigt kan man selvfølgelig også ignorere...

Derudover er jo naturbeskyttelse, nødhjælp, udviklingshjælp og alle mulige andre ting også milliardforretninger: hvorvidt de er "syge" vil jeg ikke sige noget om.

- Så meget elsker vi i dag vores kæledyr. Så meget hader vi os selv?

Igen er det usaglige argumenter: forfatteren har ingen beviser for at der er en invers relation mellem at lide dyr og at lide os selv. Specielt ikke for at det er y=-x som hævdet her.

Alene foderet til vores kæledyr kunne både mængde- og ernæringsmæssigt brødføde en væsentlig del af de cirka 900 millioner mennesker i den fattige del af verden, der dagligt lider af sult eller fejlernæring.

Dette peger imidlertid på at alle penge som ikke bliver brugt på os selv udtrykker et had for os selv. Og at alt som vi bruger på os selv udtrykker et had for de fattigere. Og at alt som vi bruger på andet end naturbeskyttelse udtrykker et had for naturbeskyttelse og en fare for den.

Giver det mening at tænke på den måde? Det tror jeg ikke...

M.h.t. mediedækningen af de diverse krænkelser af dyrerettigheder så er det vel ganske klart at disse åbner vores øjne for en virkelighed som tit bliver glemt, misforstået eller skjult: derfor burde man vel være glad for den dækning. Men det er forfatteren så alligevel ikke. Hvorfor?
Det må vel være fordi han enlig ønsker at "de livsødelæggende principper, der er indbygget i vores kultur og økonomi" skal styrkes...

Den her artikel er reaktionær og misvisende.

Der er ikke noget galt i at vi mennesker har ømme følelser for dyr og mere for nogle end for andre (f.eks. hundehvalpe frem for tudser). Det gale er når denne følelse bliver enerådende som moralsk målestok

Torsten Jacobsen

@Morten Balling

Vi er skam ikke så uenige, som min kommentar måske kunne antyde. Det gik lidt stærkt, så lad mig kvalificere den lidt:

Min påstand om at en det er absurd at hævde at en gris' oplevelse på nogen meningsfuld måde er sammenlignelig med et 3-årigt barns, står jeg ved. Ikke fordi jeg tvivler på at 'oplevelsen af at være en gris' eksisterer - selvfølgelig gør den det, den oplevelse har alle grise - men fordi der ikke er nogen grund til at tro, at oplevelsen af at være menneske, og oplevelsen af at være gris på nogen måde er den samme. Vi kan ganske vist forsøge at forestille os hvordan det er en gris, men denne forestilling kan kun ske indenfor rammerne af vores subjektive oplevelse af at være menneske. Vi kan ikke sætte os i grisens sted (eller omvendt), for det ville forudsætte at vi havde adgang til en gris' subjektive oplevelse af at være gris - en adgang vi kun kan have hvis vi er en gris. Jvf. Iøvrigt Thomas Nagels klassiske artikel fra 1974: "What is it like to be a bat?" http://rintintin.colorado.edu/~vancecd/phil1000/Nagel.pdf

Når jeg hævder at en gris formentlig ikke har et 'sense of self', skylder jeg at tilføje 'der på nogen meningsfuld måde er sammenlignelig med et menneskes sense of self'. Som tidligere nævnt tvivler jeg ikke på, at grise har en oplevelse af at være en gris, men deraf følger ikke at man meningsfuldt kan sætte lighedstegn mellem grisens og menneskets oplevelse af noget som helst. I tråd med Nagel er jeg tilbøjelig til at sige: tværtimod!

Men vi behøver heller ikke MSR (mirror self recognition), eller anekdoter om selvopofrende elefanter eller delfiner for at forstå, at alle dyr har en oplevelse. Oplevelsens subjektive kvalitet er utilgængelig for os, men derfor skal vi jo ikke fornægte dens eksistens.

Torsten Jacobsen

P.s. Som du retteligt påpeger er Dualisme-tanken for alvor i defensiven, men når du hævder at en gris' og et menneskes bevidsthed i et eller omfang er kvalitativt sammenlignelige, så forekommer det mig at du forsøger at genoplive den:

Jeg går ud fra at vi er enige om, at en gris og et menneske har vidt forskellige og for hver art højt specialiserede perceptuelle og kognitive systemer. Disse systemer må være basis for enhver form for bevidsthed, hvis Dualismen er kasseret. Heraf følger at der ikke er meget grundlag for at tro, at en gris' bevidsthed (dens subjektive oplevelse af sig selv og sin omverden) ligner et menneskes bevidsthed. Grundlaget for de to konstrukter er vidt forskelligt. At hæve andet er for mig at se at give fænomenet 'bevidsthed' en priviligeret status, helt i Descartes' ånd.

Toke Andersen

Selvfølgelig er dyr bevidste, intelligente, følsomme osv. Lige så forskellige fra hinanden som vi er fra dem.
Vi er bare et meget klogere dyr, og de andre er derfor underlagt vores forstand og nåde. Det kan ikke være anderledes og ville ikke have været anderledes hvis en anden art havde udviklet det nødvendige niveau af intelligens og bevidsthed før os. Tænk en gru hvis de havde haft en smag for tørret saltet menneskelår;)Men det er sådan en hakkeorden fungerer. Dette giver nogle muligheder for den evolutionære heldig-mås der trak vinderloddet, og ikke mindst et klart ansvar. Kloden er et tag-selv-bord, mere eller mindre, for der skal findes en balance - Matematikken har ingen nåde for de rent tekniske detaljer(eksponentiel vækst osv) og ethvert socialt dyr må med tid udvikle empati og etik både indad og ud. Med andre ord evnen til at se ud over egen navle og næste måltid (hellere før end siden, tak;)
Vi bør ikke have illusioner om at det ikke er rart at være en gris, høne, ko, mink osv osv i den moderne føde-industri, men vi skal nu en gang bruge disse næringskilder for at leve, og så må det være sådan, når vi har besluttet at være så mange. Vi har klart misset vores ansvar, som heldig-mås, for at finde en balance(en gang tilbage i det 19. århundrede, efter alt at dømme.. Årsagen - den indiskutable og uafrystelige årsag til langt de fleste kriser i menneskets relation til resten af biotopen er vores enorme succes som art og den enorme overbefolkning dette har medfødt grundet et bemærkelsesværdigt fravær af ovennævnte kvaliteter. Vi har ingen højere prioritet end dette.

Morten Balling

@Torsten Jacobsen

Jeg var selv ved at nævne sanserne tidligere, men mine indlæg har det med at blive lange. Nogen siger at jeg snakker meget ;)

Vi er ude der, hvor min viden er tynd, og hvor både videnskaben og filosofien stadigvæk famler rundt i tågerne.

Meget forskning og filosofi tyder dog på at hjernen er en form for "computer", som modtager signaler fra vores sanser. Øjet er så integreret del af hjernen at den regnes for en del af centralnervesystemet. Der er en grund til at øjet sidder tæt på hjernen. Det er noget af et kabelbundt der forbinder de to.

Jeg kammede måske en anelse over med analogien til de tre årige børn og slagteren, men hvis ovenstående holder, er vores bevidsthed en illusion dannet af "softwaren" i "computeren", eller alternativt selvesoftwaren. Her mener jeg man kan sammenligne med en computer og en smartphone. Begge dele kan i store træk løse samme opgave, men computeren er selvfølgelig i stand til at gøre det hurtigere, og løse større problemer. Til gengæld har smartphonen nogle dedikerede features, som gør at den kan løse visse opgaver ligeså effektivt som computeren.

På samme måde tror jeg man kan "forklare" dyrs bevisthed. Jeg kender godt Nagels artikel. Selvfølgelig kan vi ikke danne os en 100% forestilling om, hvordan det er at være flagermus, eller gris for den sags skyld. For nogle år siden var der dog en animeret kortfilm set med en flues øjne, som kom ret tæt på.

http://www.youtube.com/watch?v=5PdG3poIAOQ

Så ja, vores bevidsthed er sikkert meget anderledes end en gris. Og dog, som du også kan læse i mine links, er en gris formentlig "klogere" end en hund, og det får mig til at mene at den også kan have et relativt bredt følelses spektrum. Når jeg sidder og kigger på en hund, kan jeg godt fornemme at den næppe tænker på superstrenge, men den tænker helt klart "dejlig bold", "der kommer en jeg kender", "jeg må ha mad", "den hun er lækker" osv. Ikke som ord, men hvor meget af vores bevidsthed foregår som "talte" ord?

Intelligens og bevidsthed er ikke det samme, men hvis det ikke er to alen af samme stykke, hænger de i hvert fald sammen. Ligesom vi kan se at dyr har intelligens som aftager ned mod de encellede organismer (har de mon stadig en mikrosmule intelligens?), er min egen tese at bevidstheden aftager tilsvarende. Med risiko for at få mit indlæg slettet, vil jeg påstå at du kan finde tilsvarende fænomen blandt mennesker.

Jeg ved godt at nogen påstår at mens intelligens er en skala, er bevidsthed en binær tilstand. Enten har du den, eller… Dér synes jeg Descartes kommer på banen igen. Jeg tror ikke de har ret, og de har ikke bevist deres tese. Her tænker jeg mere ala Simon Baron-Cohen's klokkefordeling på autisme. Nogen mener at autisme er enten eller. Cohen mener at vi alle er autister på en skala. Det giver jeg ham ret i. Jeg kunne også nævne drømme, underbevidsthed, hukommelse osv., men teksten er allerede blevet lang :)

Toke Andersen

Ja lige den sidste forstår jeg så ikke. Når man tænker på hvor mange fx rockere, P-vagter, togkontrollører og andre svin og ankel-bidere der går rundt derude, må det være en let sag at finde kandidater til sådan kirurgisk træning.
Fang en Ha'er, en Bandidos eller hvad det nu er de brider kalder sig selv, bedøv dem(så vi slipper for larmen), hæng dem op og skyd dem med forskellige projektiler.
I modsætning til rockere, p-vagter mv, er grisene er jo faktisk værdifulde dyr.

Joachim Robert

Fra Wikipedia's "Speciesism"-side:
"The term (speciesism) is not used consistently, but broadly embraces two ideas.[2] It usually refers to "human speciesism" (human supremacism), the exclusion of all nonhuman animals from the protections afforded to humans.[3] It can also refer to the more general idea of assigning value to a being on the basis of species membership alone, so that "human-chimpanzee speciesism" would involve human beings favouring rights for chimpanzees over rights for dogs, because of human-chimpanzee similarities.[4]

Artiklen ser fint den anden del af speciesismen: At vi favoriserer nogle dyr (kæledyr) over andre dyr (produktionsdyr), og at det ikke er rationelt. Men den lukker helt øjnene for den første del, at vi favoriserer menneskelige interesser fremfor andre dyrs interesser, selv når det ikke er retfærdiggjort i reelle forskelle i bevidsthed eller selvbevidsthed. Og selv i sammenligning med hvordan vi behandler kæledyr (selvom det er meget bedre end produktionsdyr):

Som fx Richard Dawkins siger det (også fra Wikipedia's engelske side om speciesisme):
"The director of a zoo is entitled to "put down" a chimpanzee that is surplus to requirements, while any suggestion that he might "put down" a redundant keeper or ticket-seller would be greeted with howls of incredulous outrage. The chimpanzee is the property of the zoo. Humans are nowadays not supposed to be anybody's property, yet the rationale for discriminating against chimpanzees is seldom spelled out, and I doubt if there is a defensible rationale at all. Such is the breathtaking speciesism of our Christian-inspired attitudes, the abortion of a single human zygote (most of them are destined to be spontaneously aborted anyway) can arouse more moral solicitude and righteous indignation than the vivisection of any number of intelligent adult chimpanzees! ... The only reason we can be comfortable with such a double standard is that the intermediates between humans and chimps are all dead."

Problemet er ikke så meget at vi behandler kæledyr relativt godt. Det er interessant studie i irrationel adfærd, hvis man samtidig rask væk spiser kød, mælk og æg fra torturerede og dræbte dyr (for mælk og æg, snart-dræbte). Selvom hundredevis af videnskabelige artikler har bevist at det er usundt, selvom millioner af veganere har bevist at man kan trives uden, selvom det er en miljø- og klimakatastrofe, der fordømmer fremtidige generationer af mennesker og dyr til en lidelse drevet af den globale opvarmning.

60 milliarder landdyr alene lider og dør på baggrund. Selvom videnskaben har bevist det åbenlyse: At de har følelser, bevidsthed og præferencer. At de har lyst til at leve. At de har samme evne til smerte som os. At de også har naturlige behov, som de hver dag bliver forhindret i at udføre.

Det er dér det rigtige problem ligger.

Morten Pedersen

Mindre kødspisning vil lette lidelserne for husdyrene og lette presset på levestederne for de vilde dyr. At begrænse kødforbruget (Danmark ligger helt i top) er desværre tabu.

Toke Andersen

Engang tilbage i slutningen af 90'erne, blev jeg inviteret til at deltage i radioprogrammet De Professionelle på P3.
Ugens tema var kæledyr, og fredagen blev dedikeret til spørgsmålet: Hvad skal vi gøre med de kære dyr når de kreperer eller vi bare ikke gider at have dem rendende længere ?
Løsningen er oplagt: De skal selvfølgelig spises.
Jeg og en god kokkeven blev så inviteret ind for at slagte og tilberede en hamster og en undulat - Michelin-style, live i radioen.
Det er jo ikke i sig selv særligt opsigtsvækkende. Der bliver årligt spist mange millioner hamstere i Sydamerika hvor de flere steder opfattes som delikatesser og en undulat er jo bare en lille kylling med kulørte fjer.

Alligevel blev De Professionelle overdynget med klager og protester fra tusinder af über-sentimentale danskere.
Den dag i dag er disse klager stadig noget af det sjoveste og mest absurde jeg nogensinde har været vidne til, og samtidig noget af det mest bekymrende.
For der er noget helt galt i andedammen, når så mange mennesker, med hovedet helt oppe i røven på sig selv, kan fare i flint over en hamster og en undulat.
Personligt har jeg svært ved at se en mere respektfuld måde at behandle andre dyr end at spise dem, veltilberedt, og med fornøjelse.

Morten Balling

@Toke

Du har ret, meeen…

Jeg fik nogenlunde den følelse du beskriver ifm. Plum og ponyen. Jeg forstår simpelthen ikke at nogen mennesker kunne hidse sig op over slagtningen af en pony, når de samtidig grovæder tremmekalve, burhøns osv. Det er hykleri på første klasse.

Det er næsten ligeså gak når veganere påstår at vi mennesker kulturelt har udviklet os til at spise kød. Vi har været omnivore så langt tilbage bioantroplogogerne kan se.

Det gør bare ikke, at vi ikke bør reflektere over den måde vi behandler dyrene på. Mennesker spiser burhøns, fordi det er billigt. Samtidig er burene dejligt langt væk, når man står i supermarkedet og løfter lørdagskyllingen op af køledisken. Måske har producenten ovenikøbet gjort det nemmere for forbrugeren, ved at sætte et nostalgisk billede af en Morten Korch agtig bondegård på pakken. Os der bor på stenbroen har så lidt føling med Jens Hansen, at vi stadigvæk forestiller os, at bondegården er som den i børnesangen.

Når man samtidig har oplevet den udvikling der er sket indenfor forståelsen af dyrenes intelligens og bevidsthed, bliver det for mig ekstra tydeligt at der er noget helt galt. Personligt blev jeg relativt paf, da det gik op for mig at konsensus ikke længere var at dyr kun havde instinkter. I starten havde jeg dårlig samvittighed over at spise kød, men bacon smager jo godt...

Hvis du ser den Horizon udsendelse jeg linker til ovenfor, kan jeg godt se hvorfor nogen synes "natursentimentaliteten" er overdreven. Selvom jeg selv gør det (delvist iskoldt manipulatorisk), tillægger nogen formentlig dyrene for mange egenskaber, som er hentet fra den menneskelige verden.

Personligt tror jeg mere på at se den anden vej. At anskue mennesket som et dyr. Stort set alle de bløde videnskaber går ud på at forklare menneskets handlinger, tanker og følelser. Helt ned til studier af, hvordan vi bruger linieskift i en tekst. Jeg ville ønske at vi brugte tilsvarende energi på at udforske naturen.

Måske ville det føre til at vi blev klogere. Når Anders Samuelsen i dag citeres for at "ulighed er et sundhedstegn", har han helt sikkert ikke fulgt med i forskningen omkring dyrs kultur. F.eks. viser den, at jo mere føde der er til dyrene, jo mere lærer de af hinanden. Eller også er Anders bare endnu mere kold end jeg troede var muligt.

Toke Andersen

Som nævnt længere oppe, mener jeg personligt at mange andre dyr er både intelligente, bevidste og følsomme. Men selv en klog gris fortjener at blive til et godt måltid;)
De forhold vi byder dyrene i den industrielle kødproduktion er naturligvis under al kritik. Man kan undres over hvordan vi - intelligente, empatiske væsener har tilladt situationen at degenerere til det nuværende niveau. Men forklaringen er jo simpel nok.
På den ene side har vi adopteret en grundlæggende kynisk samfundsform hvor grådighed idealiseres og belønnes. Og på den anden, er vi blevet så sygeligt mange mennesker at der aldrig ville være plads til at brødføde alle på bare nogenlunde etiske vilkår.

Anders Samuelsen afspejler bare ånden i dette system. Han taler som han er socialiseret og har forstand til.

Hans Meltofte

Hans Meltofte, København
Jeg er bange for, at årsagen til mange menneskers overdrevne engagement i beskyttelsen af ’søde dyr’ er endnu værre, end Jesper Petersen (1. april) og Eva Holm Jensen (5. april) forestiller sig - men af en ganske anden årsag. Man skal ikke følge ret meget med i nyhederne for at se, hvor grusomt mennesker behandler hinanden. Og efterhånden som man bliver ældre og oplever kriminalitet, svindel, hærværk, hensynsløse naboer, familiestridigheder og affald i gaderne som mere og mere påtrængende, er det ret let at konkludere, at menneskene er nogle svin. Her tilbyder ’uskyldige’ dyr et alternativ og trøst for skuffelserne – ikke udfra rationelle overvejelser og prioriteringer, som Jesper Petersen efterlyser, men udfra de følelser, som styrer os alle langt mere end rationalitet.

Morten Balling

@Hans

Jeg mener ikke man kan adskille mennesker og dyr, så på den måde er vi ligeså "uskyldige" som de andre dyr. Det gør til gengæld også, at jeg mener vi bør se os selv som værende mere "i familie" med de andre dyr end vi gør idag, og dermed også at vi bør være mere bevidste om dyrenes velfærd. Især dem vi har besluttet os for at spærre inde og fede op, indtil vi en dag æder dem. Det gør det samtidigt nemmere at acceptere at naboen larmer, når man husker på at han er utroligt nært beslægtet med en chimpanse ;)

Toke Andersen

Den der med undulaten - latin Melopsittacus undulatus- på engelsk Budgerigar - som spisefugl er ikke noget nyt. Det engelske navn budgerigar er en forvanskning af australsk - aboriginal sprog, og antages at betyde "god fugl".
God fugl er i den pædagogiske udgave af Wikipedia blevet til - fordi fuglen følger regnskyerne og leder aboriginals hen hvor der er vand og derfor også mad.
Undulater i naturen trækker efter regnskyer, og tilbagelægger op til 80 km på en enkelt dags flyvning.
Hvis skyerne giver vand, vil flokken slå sig ned, og hvis det regner igen inden for kort tid er de i fuld gang med at yngle i huler i skrænter, i hule træer, hvor som helst de kan skabe en plads til 4-6 æg.
Ungerne vokser hurtigt og er flyvefærdige i løbet af 3 uger - men de forlader ikke reden før.
Så sådan nogle små raske aboriginalknægte kan lynhurtigt fiske en redefuld unger til sig på en par tilspidsede pinde og derefter en tur over åben ild og så har de "budgerigar".

Sider