Kronik

Natursentimentalitet er blevet en syg milliardforretning

Vores natursyn bliver stadig mere sentimentalt og virkelighedsfjernt til glæde for et væld af indbringende og ofte naturødelæggende forretninger
København Zoos aflivning af en giraf skabte dønninger langt ud over landets grænser.

Kasper Palsnov

1. april 2014

Den danske zoo, der dræbte giraffen Marius, afliver fire løver,« lød en harmdirrende overskrift i den britiske avis The Guardian i sidste uge. En arvtager til girafgate er på vej. Naturfremmede vil stå i kø for at fordømme endnu et bestialsk kæledyrsdrab. Men måske skulle briterne – og vi danskere, for den sags skyld – lytte til kriminalkommissær Barnaby fra den populære tv-serie, der i et afsnit sukker:

»Vi er en fortabt kultur, vi bruger mere energi på kæledyr end vore medmennesker.«

Meget tyder på, at Barnaby har ret. I 2007 arbejdede jeg for Kirkmand-Initiativet, der samlede underskrifter for at få stoppet Danmarks deltagelse i Irak-krigen. Vi fik under 5.000 af slagsen. Det chokerede mig, at et samtidigt græsrodsinitiativ mod sex med dyr samlede over 50.000 underskrifter på få uger. Nok er det trist, at titusinder af uskyldige mennesker dræbes i en meningsløs krig, men skal vi op af stolene, skal det åbenbart handle om overgreb på dyr.

Gigantforretning

Vores natursyn hænger sammen med, at kærligheden til dyr er blevet en god forretning.

I december 2012 berettede flere medier om danskernes stadig større udgifter til kæledyr. De er siden 2005 øget med hele 56 procent til medicin og dyrlægebesøg og 22 procent til foder og tilbehør. Kæledyrs-forretningen er næsten upåvirket af krisen.

I 2010 opgjorde Samvirke udgiften ved at have hund til 200.000 kroner for de 12 år, en gennemsnitlig dansk hund lever.

Min barndoms hund kostede med sikkerhed ikke en tiendedel af dét beløb. Bella levede hovedsageligt af familiens madrester, dem som vi danskerne i dag smider cirka 350.000 ton ud af om året.

Kæledyrsforretningen er altså i rivende vækst, det samme er ’Red et truet dyr’-forretningen, ’svøm med en delfin’-forretningen, ’red klimaet’-forretningen, ’klap en tiger’-forretningen, ’køb eksotisk natur’-forretningen, ’Genopret naturen’-forretningen. Samtidig kan du så lade din pensionsordning og din banks øvrige investeringer ødelægge tusind gange mere, end du genopretter.

Overalt jagtes vi af annoncer, artikler og udsendelser om krammeværdige dyr. Animal Planet har ligefrem specialiseret sig i følelsesladede dyrehistorier. Ikke alt er sentimentalt, men rigtig meget er, og det sælger rigtig godt.

Men mens pengemændene tjener gigantiske summer på vores kærlighed til kæledyr og de vilde dyr, der kan menneskeliggøres, er menneskenes kærlighed ofte af ødelæggende karakter for naturen. Det så man f.eks., da Pixar Animation Studios i 2003 udsendte tegnefilmen om den lille klovnefisk Nemo. Børnene var vilde med den. En sekvens fra filmen har fået hele 88,5 millioner hits på internettet. Problemet var imidlertid, at den moderne verdens mange børn selvfølgelig skulle have hver sin lille Nemo i et lille saltvandsakvarium. Sentimentalitet var ensbetydende med en historisk massedød for denne fiskeart, alvorlige skader på koralrev og en lang række andre ødelæggende bivirkninger for den ægte, virkelige natur.

Rigtige og forkerte dyr

Natursentimentaliteten fratager moderne mennesker kontakten med den vilde natur og gør det svært for os at leve med den.

Jordejeres og jægeres lovlige nedskydning af løse hunde bliver forsidehistorier i aviserne og skaber kritik helt oppe på ministerplan. En lodsejer, som i 2012 skød en løs hund på sin ejendom for at beskytte vildt og husdyr, måtte gå under jorden efter trusler på livet.

Det står i skærende kontrast til behandlingen af de mange såkaldte produktionsdyr, der fodrer industrisamfundenes mennesker og økonomi. Alene i Danmark slagtes årligt over 100 millioner svin, kyllinger og mink – og inden de når til slagtehallerne, må de leve et liv i skærende kontrast til kæledyrenes luksustilværelse.

Tillader man sig at fremsætte sober kritik af produktionsdyrenes forhold, risikerer man alvorlige skrammer. Eksempelvis blev en dyreværnsforening i december dømt til at betale 80.000 kroner i erstatning for at anklage dele af Danmarks minkproduktion for dyremishandling. Og det er blot et eksempel på forretningsverdenens succesfulde forsvar for sine ødelæggelser af naturen og mishandling af dyr (og mennesker). Så mens dyremishandling udført af almindelige mennesker hænges ud som utilgiveligt, sygt og perverteret, er et stort økonomisk-industrielt system med langt større problemer for dyr og etik reelt fredet.

Medieselvsving

Mediernes prioritering bærer ved til det forkvaklede natursyn. Da øko-kokken Camilla Plums tvillingesønner hjemmeslagtede en pony, endte det som højdramatisk forsidestof i medierne i ugevis. Det formildede ikke masserne, at den oprindelige plan var at spise ponyen, selv om det i bund og grund er meningsfuldt, at mennesker kan finde ud af selv at aflive de dyr, de ønsker at sætte til livs.

Når medierne går i selvsving på dyrenes vegne, fjernes opmærksomheden fra dyrerigets virkelige problemer. Mens den meget omtalte sag om guldfisk i blendere på kunstmuseet Trapholt i Kolding i 2000 fik danskerne til at gå amok, fordi besøgende havde blendet otte akvariefisk, blev en af Danmarks fuglerigeste søer, den 30 hektar store Gødstrup Sø i Sydsjælland, tømt for vand midt i fuglenes ynglesæson. Titusindvis af fisk og sjældne fugleunger døde, mens aviserne havde travlt med at svælge i forargelsen over de Moulinex-mishandlede fisk.

Naturen taber

Hvorfor bruger vi ikke den energi og de mange ressourcer, der anvendes på vort sentimentale og dybest set unaturlige forhold til dyr, på i stedet at hjælpe vor egen art, der jo har desperat brug for det?

Alene foderet til vores kæledyr kunne både mængde- og ernæringsmæssigt brødføde en væsentlig del af de cirka 900 millioner mennesker i den fattige del af verden, der dagligt lider af sult eller fejlernæring. Og mange af den rige verdens mennesker kunne givetvis skifte den hundeæde, de spiser, ud med rigtig hundemad og blive sundere af det. Så meget elsker vi i dag vores kæledyr. Så meget hader vi os selv?

Dyreværnsforeninger doneres løbende millionformuer af mennesker, der har tiltænkt hele eller dele af deres arv til søde dyr. I Ornitologisk Forening kan man fortælle sjove historier om skøre gamle damer, der donerer formuer til fuglene betinget af, at kun sangfuglene og ikke rovfuglene får del i pengene.

En stor del af denne sentimentaliserende natur- og dyreforretning er i direkte modstrid med den erklærede hensigt om at redde eller beskytte dyr og natur. Den har samme problem som turismen, hvis fundamentale selvmodsigelse forfatteren Vagn Lundby for mange år siden beskrev med ordene: »Den ødelægger dét, den opsøger.«

Problemet er i høj grad, at vi ikke er bevidste om de livsødelæggende principper, der er indbygget i vores kultur og økonomi.

Den paradoksale og tankevækkende kendsgerning er, at i takt med, at forholdet til dyr – først og fremmest kæledyr – bliver mere og mere sentimentalt, ødelægger vi vilde dyrs levemuligheder samt balancen i den oprindelige natur. Der er således intet, der peger på, at de stadig større følelser, der overføres på (kæle) dyr gør noget godt for naturen og vores forståelse for dens behov.

Selvfølgelig synes jeg, at man skal behandle dyr godt. Men uden bæredygtig sameksistens med den oprindelige natur, medmennesker og andre kulturer er vor kæledyrsforkælelse, hvor sød og nuttet den end ser ud på overfladen, reelt et sygdomstegn.

Jesper Petersen er journalist

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Nielsen
  • Tino Rozzo
  • Jørn Stjerneklar
  • Erik Karlsen
  • Ejvind Larsen
  • Kim Øverup
  • Per Torbensen
  • Niels Mosbak
  • Helge Rasmussen
  • Dennis G. M. Jensen
  • Joen Elmbak
  • Vibeke Rasmussen
  • Mikael Forup
  • Ole Hansen
  • Britta Hansen
  • Carsten Svendsen
  • Rasmus Toft Ilsø
  • Erik Nissen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Tom Paamand
  • Toke Andersen
  • Viggo Helth
Torben Nielsen, Tino Rozzo, Jørn Stjerneklar, Erik Karlsen, Ejvind Larsen, Kim Øverup, Per Torbensen, Niels Mosbak, Helge Rasmussen, Dennis G. M. Jensen, Joen Elmbak, Vibeke Rasmussen, Mikael Forup, Ole Hansen, Britta Hansen, Carsten Svendsen, Rasmus Toft Ilsø, Erik Nissen, Lise Lotte Rahbek, Tom Paamand, Toke Andersen og Viggo Helth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sider