Klumme

Pligten til dovenskab

Bemærk den, alle I/vi workaholics – så der kan komme gang i ’omstillingen til et mere bæredygtigt samfund’
25. marts 2014

I morgen er det glædens dag, for som skrevet står på både web og papir: »Information rapporterer hver onsdag fra omstillingens frontlinje ... til et mere bæredygtigt samfund.« Et tilbageblik på sidste onsdags forslag til, »hvordan økonomien, samfundet og livsformen drejes i en bæredygtig retning«, kan derfor forhåbentlig gøre godt. Selv om det i virkeligheden var nærmest ondt. Et angreb på os workaholics.

Om hvilke Den Danske Ordbog skriver, at det kommer »fra engelsk workaholic dannet af work ’arbejde’ og -holic fra alcoholic ’alkoholiker’ ... synonym med arbejdsnarkoman. Se også shopaholic. Når man er workaholic, så ligger hele motivet til at eksistere i arbejdet«.

Alligevel skriver Nils Enrum (ondskabsfuldt?) i onsdags: » ... Forskere ser kortere arbejdstid som et både nødvendigt og positivt led i omstillingen til et bæredygtigt samfund. (...) En ’win-win-win-strategi’, skriver Andrew Watt, forskningschef på det tyske Institut für Makroökonomie und Konjunkturforschung, i nettidsskriftet SEJ. De tre ’wins’– flere job, mindre ressourceforbrug og flere fridage – behandles nærmere af sociolog og økonom Juliet Schor, Boston College, i artikler og forelæsninger, hvoraf flere findes på nettet. For hende er arbejdstiden helt central: ’Jeg kan ikke se noget scenarie, der kan føre til de nødvendige reduktioner i miljøpåvirkningen, uden at arbejdstiden reduceres.’ Sammen med økonomerne Tim Jackson, Robert Skidelsky og 14 andre har Schor sidste efterår skrevet bogen Why we all need a shorter working week. En af pointerne er, at miljøgevinsten er størst, hvis arbejdstiden nedsættes med hele dage – f.eks. til den firedages uge, som en finansanalytiker anbefaler således: ’Jeg gik 20 procent ned i løn, men fik 50 procent flere fridage’. Bogen er udgivet af tænketanken New Economics Foundation, som for få år siden gjorde sig bemærket ved at foreslå en 21 timers arbejdsuge indført i Storbritannien.«

Lyt til Jesus

Amen. Hvad ikke er blasfemi. Af ordbogen fremgår, at »det nu er 40 år siden, den amerikanske forfatter og baptistpræst Wayne E. Oates opfandt begrebet workaholic«. Det gjorde den fromme mand formentlig på foranledning af sin bibel. Hvoraf det fremgår, at Jesus ikke kunne fordrage workaholics. Men skulle have sagt stort set det samme som Nils Enrum! Eller hvad denne citerer økonomen Juliet Schor for. Hvis man da er i godt humør. I hvert fald refererer den danske præst Marianne Christiansen sin kristus for følgende: »Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem.«

Og nu vi er i gang: Hvad sagde Karl Marx’ svigersøn dog ikke? Paul Lafargue hed han – og sagde: »Hvis arbejderklassen rev den last (arbejdsalkoholiseringen, el.), som behersker og fornedrer dens natur, ud af hovedet og rejste sig i al sin frygtelige magt – ikke for at proklamere Menneskerettighederne, som ikke er andet end retten til (at sikre, el.) kapitalistisk udbytning, ikke for at kræve den famøse Ret til Arbejde, som ikke er andet end retten til elendighed, men for at smede en ubøjelig lov, der forbyder ethvert menneske at arbejde mere end tre timer om dagen, så ville Jorden, den gamle Jord, skælvende af glæde føle et nyt univers røre sig.«

Det står at læse i svigersønnens skrift Retten til dovenskab fra 1880. Første gang udgivet på dansk i 1970 af Ellen Brun og Jacques Hersh, som for et par år siden genudgav den med begrundelsen, at nu er den – af så at sige naturvidenskabelige grunde – mere aktuel end nogensinde. Det bestemt ikke højreorienterede leksikon Pax noterer nøgternt: »Den er et opgør med den puritanske og protestantiske arbejdsetik, som marxismen også er gennemsyret af. Arbejdet er ikke et gode i sig selv, men snarere en forbandelse. (...) Selv om Lafargues forbrugskommunisme på mange måder er naiv og romantisk, er den samtidig et korrektiv til den asketiske og lystfjendtlige kommunisme, der ofte har præget den marxistiske tradition.«

Det ser sort ud

»Skal vi prioritere beskæftigelsen eller miljøet?« spurgte Nils Enrum og svarede: »Der findes dog strategier, som kan tilgodese begge dele. En af dem er at gøre naturressourcerne dyrere ved hjælp af grønne skatter og afgifter. En anden er at nedsætte den gennemsnitlige arbejdstid. Paradoksalt nok går Danmark i disse år den omvendte vej på begge fronter. Grønne skatter og afgifter droppes i vækstens navn, og efter 50 år med faldende arbejdstid siger regeringen, at vi skal arbejde mere – ud med St. Bededag og ind med plustidsoverenskomster.« Sort ser det altså tilsyneladende ud. Men i både kristendommen og marxismen kan i undergrunden – som ovenstående skulle vise – modkraft være at hente.

Og så kan den store omstilling til genbrug og økologi, så »det bedre vil kunne betale sig at reparere ting, at lave ting i hånden«, sikkert også give os syndige workaholics nok at bestille ...

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nic Pedersen
  • Rasmus Toft Ilsø
  • Søren Roepstorff
  • Ervin Lazar
  • Michael Kongstad Nielsen
  • John Fredsted
  • Holger Madsen
  • Jan Weis
  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels-Simon Larsen
  • Niels Mosbak
  • Torsten Jacobsen
  • Heinrich R. Jørgensen
Nic Pedersen, Rasmus Toft Ilsø, Søren Roepstorff, Ervin Lazar, Michael Kongstad Nielsen, John Fredsted, Holger Madsen, Jan Weis, Lise Lotte Rahbek, Niels-Simon Larsen, Niels Mosbak, Torsten Jacobsen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Og så var der en gang nogle forvirrede wordaholics - der fremturede med - at vi bare skulle arbejde 12 min. længere om dagen - så var alle problemer løst ...

Nic Pedersen, Søren Roepstorff, Heinrich R. Jørgensen, Michael Kongstad Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Jan Weis

Til gengæld kan vi vist være ret sikre på, at de ikke siger "Four more years"...

Nic Pedersen, Søren Roepstorff, Michael Kongstad Nielsen, Jan Weis og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Jeg tænker af og til på, hvor godt det er, at der er en som Ejvind, der finder tingene, samler dem op og stiller dem i relief. Sandelig en højere form for jæger og samler. Der er få af dem tilbage. De fleste har opgivet ævret, og når det desuden ikke kaster penge af sig, regnes det for tidsspilde af læserne. I lørdags stor der i Moderne Tider en interessant artikel af en filippinsk økonom og filosof. Han mente, at vi skulle satse mere på selvforsyning. Genialt, jeg har selv tænkt det samme uden at have ord for at være genial. Det er ikke så svært. Det, vi har overlevet på i årtusinder, dur stadig. Hvordan vi har kunnet glemme det, kan kun skyldes den afstand, der er kommet mellem ånd og hånd.

Lediggang er roden til alt ondt for enhver systemtænkning, og systemer har en ret høj score hos os. Modsat plages vi samfundsforandrere jo også af arbejdspres. At ændre en lille ting kræver mange møder, så alle knokler derudaf.

Hovedproblemet, som jeg ser det, er ikke at nedsætte arbejdstiden, men at finde en mening i den fri tid. I de senere år er der vokset en fritidsindustri op. Det var ikke meningen, for den var, at vi skulle beskæftige os selv og ikke underholdes. Vi skulle bare gå rundt mellem hinanden og være rare, pusle lidt med dit og dat og nyde. Bare nyde at være til. Men niks, det gider vi ikke. Hamstrehjulet skal drejes, og vi er som forheksede. Den store udfordring er at finde sindshvile, i balance. Måske skal vi ligefrem til Himalaya, om ikke andet i tankerne.

Søren Roepstorff, Ejvind Larsen, Ervin Lazar, Mette Olesen, Niels Mosbak, Heinrich R. Jørgensen, John Fredsted og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Undskyld for den uklarhed, der kan snige sig ind i det jeg skrev om at kaste penge af sig, i tredje og fjerde linje. Jeg tror, at mange vil sige, at der ikke er penge i at reflektere over tingene. Bare det.

Holger Madsen

"Pligten til dovenskab" er overskriften på Ejvind Larsens debatindlæg. "Retten til dovenskab" er titlen på Paul Lafarques store klassiker, der udkom i 1883.
Paul Lafarque mente dengang, at tre til fire timers arbejde om dagen måtte være nok, resten af dagen skulle bruges til intellektuel arbejde og fysisk nydelse. Han gik i sin tid meget imod socialisters stræben efter lønarbejde og "fuld beskæftigelse", der efter hans mening ville forvandle arbejdet til en evig forbandelse, udover at være krise-skabende med uoverskuelige konsekvenser.

Paul Lafarque tabte den ideologiske kamp dengang, - men han fik jo ret.!

Nic Pedersen, Søren Roepstorff, Mette Olesen, Niels Mosbak, Heinrich R. Jørgensen, Michael Kongstad Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Omkring 1870 havde man en 11-timers arbejdsdag. Arbejderbevægelsen har altid kæmpet for kortere arbejdstid, og det kulminerede omkring 1920, hvor 8 timers arbejdsdag blev kæmpet igennem med fynd og klem. Det var ganske vist 6 dage om ugen, lørdag inklusive, og ferier var en by i Rusland. Siden er det kun gået frem for de arbejdssky, og hvis vi skal endnu længerede ned i arbejdstid, er det nok fagbevægelsen igen, der må gå forrest. Jeg vil mene, at 5 timers arbejdsdag må være et godt mål.

Jeg er ikke sikker på, at mere ferie er målet, for den bliver bare brændt af på flyrejser og dyre hoteller. Og heller ikke flere fridage. For "the workaholics" er der nok det problem, at mange har det svært med den frie tid - i hvert fald i starten, hvad skal man bruge "tomrummet" til. Men det kan læres, tror jeg. Dernæst er der økonomien. Der kommer jo færre penge ind på kontoen. Hvad med levestandarden? Det svarer Nils Enrum vist ikke på. Men svaret må vel være deflation, det modsatte af inflation, altså at priserne falder. Jeg ved godt, at økonomer vender øjnene ved det ord, men dem skal man ikke regne for meget med.

John Fredsted, Lise Lotte Rahbek og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
John Fredsted

"Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade ...," citerer præst Marianne Christiansen fra Biblen, Matt 6,24-30.

Mon det skyldes, at de - altså fuglene - intet ønske har eller kunne have om det? Altså om at opbygge en beskyttende buffer? Eller kunne det skyldes, at det i praksis bare ikke lader sig gøre for dem? Der er verden til forskel.

Jeg formoder, at det er sidstnævnte: Der er for eksempel ingen jura og tilhørende ordensmagt i fugleverdenen, eller i dyreverdenen generelt. Enhver konkurrent, hvis stærk nok, kan annektere ethvert forråd en fugl, eller et dyr, måtte have samlet.

Hvad skal vi i så fald med den analogi? Tilgiv mig venligst, men jeg er en smule træt af den i vores kultur herskende forestilling om, at naturen på en eller anden måde er harmonisk og viis. Det er den ikke, i hvert fald ikke i mine øjne.

Heinrich R. Jørgensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Nu skal man kende Ejvind Larsens tekster dårligt, hvis ikke de af og til krydres med noget bibelsnak, ikke et ondt ord om det, men lignelsen her handler vel om, at mennesker ved at se på dyrene (fuglene) kan lære, at det ikke er nødvendigt at arbejde så meget, for hvad skal man bruge overskuddet til? Hvad glæde har man af al den pragt, arbejdet kan bringe, når end ikke Salomo kan overgår markens liljer i skønhed. Det er vist en af de mere sludrende lignelser, for arbejde er jo nødvendigt for mennesker, allerede for at holde sig levende. Og 1. Mosebog taler da også om "I dit ansigts sved, skal du tjene dit brød".

Dyrene laver forresten også forråd. Navnlig skovskaden er kendt for at gemme nødder og agern osv. hundredevis af forskellige sted, under mos, i huller i sprækker bag bark osv., og fuglene kan huske stedet, selvom der kommer sne. Mange kragefugle gør der samme, de er klogere end man skulle tro.
http://naturguide.dk/indsamling-af-vinterforrad/

Søren Roepstorff, Heinrich R. Jørgensen, Ejvind Larsen og John Fredsted anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Desuden arbejder fuglen vel også, selvom den ikke sår eller høster, for bare det at lette og flyve og hvad de ellers gør, kræver arbejde. Er det ikke sådan i fysikken, at "arbejde" er defineret ved overførsel af energi fra ét system til et andet?

Alene ordet 'beskæftigelsen' giver mig røde knopper - hele livet er nærmest gået med at flygte fra diverse tvangs-beskæftigelser, som død og pine skal regulere min adfærd over de bedste timer i døgnet. Jeg kan ikke se hvorfor jeg skal lide under, at der findes mennesker, som ikke har fantasi til selv at finde på noget at bruge deres tid på.?