International kommentar

Positiv særbehandling kan fuldende ligestillingen

Med sine familierettede velfærdsordninger har den danske stat gjort meget for kvinders reelle ligestilling. Men hvis ligestillingen skal nå arbejdspladserne, skal kvinderne have positiv særbehandling
17. marts 2014

Jeg blev tilbudt mit første job efter jurastudiet, allerede før jeg var nået hjem fra samtalen. Året var 2000, stedet var San Francisco, og vi red stadig på en bølge af positiv særbehandling af kvinder. Det gjorde mig ingenting, at jeg måske havde haft en fordel som kvindelig ansøger til jobbet.

Advokatfirmaet havde et fremragende ry. Det lovede balance mellem arbejde og privatliv, derfor tog jeg straks imod jobbet. Men det var tomme løfter. En jævnaldrende kollega faldt om af stress, mens hun talte i telefon, og en ældre kollega måtte tage orlov i seks måneder på grund af udmattelse.

Mit indtryk er, at amerikanske kvinder har byttet én form for ufrihed med en anden. Mens vores mødre kæmpede for retten til at være mere end nogens sekretær, fik min generation retten til at arbejde så meget, at der aldrig blev tid til at stifte familie.

Efter mere end 10 år i København står det klart for mig, at USA mangler et socialt system, der gør familielivet lettere og kvindens ligestilling reel. Her kan Danmark stå som rollemodel.

Men debatten i medierne viser, at dansk ligestilling ikke har nået arbejdspladserne. Spørgsmålet er, om den danske stat skal gå længere for ligestillingen, end den gør qua sine familierettede velfærdstilbud. Skal den fremme positiv særbehandling af kvinder?

Kvindefrihed på dansk

Det tog tid for mig at se ligestillingen i Danmark som en styrke. Efterhånden opdagede jeg dog mindst tre former for frihed: Ligestilling spiller en rolle for at mindske angsten for vold. Amerikanske kvinder er optaget af deres personlige sikkerhed. Min mor sømmede f.eks. vores vinduer til i et forsøg på at afskrække en voldtægtsmand, der viste sig at være en lokal ingeniør, som havde begået 100 voldtægter. I Danmark er frygten for tilfældig vold meget lille.

En anden frihed er økonomisk uafhængighed af mænd. Min mors liv som hjemmegående husmor var et spejlbillede af Bettys liv i den amerikanske tv-serie Mad Men. I det øjeblik, kvindebevægelsen gjorde sit indtog, blev skilsmissepapirerne sendt. Den dag i dag er det et dilemma for amerikanske kvinder. At vokse op i et hjem med en enlig forælder betød, at der var færre penge. Og selv om det aldrig er sjov at splitte en familie ad, kan den økonomiske uafhængighed i Danmark måske gøre bruddet en anelse nemmere.

Den sidste form for frihed indebærer at tage ansvar for sig selv. Dansk ligestilling kan opleves som uhøflighed. Da jeg først kom her til, var jeg chokeret over, at ingen mænd bekymrede sig om min sikkerhed. Jeg var skuffet over, at mænd ikke ville hjælpe mig med at reparere min cykel, og jeg blev fornærmet, når en mand ikke tilbød at betale for middagen. Men sådan er det at blive behandlet lige. Modsat i USA, hvor etiketten kan resultere i en ubevidst følelse af underlegenhed eller af at være et slags barn.

Ligestillende velfærd

I dag kan nogle veluddannede, amerikanske kvinder undgå afhængighed af mænd ved at have en høj indkomst. Men det er ofte på bekostning af at stifte familie. For der er ingen hjælp til at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv, og staten yder ingen støtte i den sammenhæng.

Uden den støtte kan den ekstra indsats på arbejdsmarkedet have katastrofale konsekvenser. Mine veninder forfulgte deres drømme om en karriere, efter jeg flyttede til Danmark. Men som singlekvinder beklagede de sig over, at de blev tvunget til at arbejde mere end personer med partnere. De havde ingen undskyldninger, såsom børnefødselsdage eller fodboldkampe.

De følte heller ikke, at de havde tid til at møde den eneste ene – det lykkedes til gengæld for deres mandlige kolleger. For som i Mad Men er der større sandsynlighed for, at en mand finder en lavere uddannet partner, end at en kvinde gør det.

Kvindernes situation kunne gøres lettere ved at tilbyde en række tjenester, såsom garanteret dagpleje og barselsorlov, der varer mere end seks uger. Det ville også understøtte en mere fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv. Ligesom man ser det i Danmark.

Tag det næste skridt

På trods af de mange former for frihed har ligestillingen i Danmark som sagt ikke resulteret i fuld ligestilling på arbejdspladsen. Selv om flere kvinder end mænd gennemfører højere uddannelser, får de stadig mindre i løn, færre lederstillinger og har mere ansvar i hjemmet.

Positiv særbehandling kunne være vejen til mere ligestilling. Med flere kvinder i lederstillinger vil samfundets stereotyper og forventninger ændre sig. Når kvinders bidrag til familiens indkomst stiger, bliver en lavere løn for samme indsats uacceptabel og en mere ligelig fordeling af opgaverne i familien er naturlig.

Så hvorfor denne modstand mod positiv særbehandling? Nogle kvinder hævder, at de ikke vil stemples som ukvalificerede eller underlegne. Det er et dårligt argument, for positiv særbehandling medfører ikke dårligere kvalificerede personer i lederstillinger. Det er ikke det samme som en kvote. Tværtimod, kun hvis valget står mellem to personer med de samme kvalifikationer, vælges kvinden. Hensigten er at ændre indgroede vaner og ubevidst favorisering af mænd.

For mig føltes positiv særbehandling, som det må føles at være en mand. Jeg fløjtede, når jeg gik; jeg vidste, at hele verden var min legeplads. Jeg hørte aldrig nedværdigende bemærkninger. Jeg tvivlede aldrig på mig selv. Uanset at positiv særbehandling måske blev anvendt i mit specifikke tilfælde, var det tydeligt, at jeg var kvalificeret.

Danmark er på nippet til at tage et væsentligt skridt mod endnu bedre ligestilling. Ved at implementere positiv særbehandlingspolitik på alle ledelsesniveauer, både i det offentlige og det private, kunne man hjælpe denne positive proces på vej.

 

Robin Elizabeth Herr er freelancejournalist og ekstern lektor på CBS

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Inger Sundsvald
Inger Sundsvald anbefalede denne artikel

Kommentarer

Marianne Mandoe

3... 2... 1....
Lift off...

(afventer sure opstød fra fornærmede mænd der nu ser deres underbevidste særposition truet)

Vibeke Rasmussen

Apropos Mad Men kan det – for bedre at kunne forstå situationen for amerikanske kvinder, som den bliver fremstillet i denne serie – varmt anbefales, og dét hvad enten man nu er mand eller kvind, at se den glimrende dokumentar-serie (i tre dele) 'Kvindebevægelsen pionerer', som DRk for tiden viser.

ulrik mortensen

Kvinderne stormer frem. Og de udgør allerede flertallet af universitetsstuderende, og om få år skal man lede med lys og lygte efter en mandlig læge eller jurist. Også på ledelsesniveau stormer kvinderne frem. Læs: ""Halvdelen af de øverste ledere i det offentlige er kvinder" (uden positiv særbehandling):
http://www.ftf.dk/magasinet-resonans/nummer/artikel/halvdelen-af-toplede...

Og i guds eget land stormer de unge kvinder også frem: "Single, childless women in their twenties are finding success in the city: They're out-earning their male counterparts in the USA's biggest metropolitan areas":
http://usatoday30.usatoday.com/money/workplace/2010-09-01-single-women_N...

Mændene? en lille gruppe klarer sig helt til tops. Dem er feministerne og andre meget fokuserede og sure på. Men en langt større gruppe får ingen uddannelse, job eller kone, men et kedeligt liv i udkantsdanmark - surt show ...

Alexander Nørup

Altid rart at høre endnu en velstillet og forholdsvis velhavende kvinde, argumentere for hvorfor hun og hendes veninder skal have endnu mere.

Johnny Rasmussen

Om positiv særbehandling er en måde at "fuldende" ligestilling er et godt spørgsmål.

I forbindelse med kvindernes kampdag for 2 uger siden bed jeg mærke i flere karikaturer af mænd som tabere i ligestillingskampen. Snart efter fulgte lidt mere intelligente reaktioner fra folk der arbejder for ligestilling, om at det ikke er et nul-sum spil – hvor der er vindere og tabere (hvilket jeg kun bifalder)

Debatten i medierne (sådan som jeg hørte den del, jeg havde tid til) gik også på, hvad næste skridt i ligestillingen er – og det er her jeg synes denne artikel hører ind.

Hvis vi træder et skridt tilbage og kigger på den oprindelige ”problemstilling”: kvindelige frihedsgrader i forskellige perspektiver eller mangel på samme, så kan vi vel med rette sige, at ligestillingen i den form som vi har kendt til op til nu, har været en succes.

Spørgsmålet er vel om vi kan og vil opnå mere ligestilling med positiv særbehandling – om vi kan vride flere frihedsgrader ud af ligestilling. Og frihedsgrader er vel netop det vi har pt. – kvinder har lige rettigheder (og implicit frihedsgrader) som mænd på langt de fleste områder, men kvinder udnyttet dem i samme udstrækning som mænd gør det.

Dette kan eksempelvis ses ved, at flere og flere mænd udnytter deres barselsrettigheder – til familien og dermed samfundets bedste.

Personligt tror jegikke, at vi når videre med at give flere rettigheder/frihedsgrader til kvinder – her tror jeg vi har nået grænsen for nu. Hvis der er noget der skal flyttes, så er det nok overladt til vores kultur, som så igen kan påvirkes/stimuleres på forskellige måder.

Hvis vi eksempelvis kigger på ønsket om, at vi (som samfund) vil have flere ”kvindelige” værdier i ledelser og bestyrelser, så kan vi se positiv særbehandling som et middel til at opnå dette. Det har dog intet at gøre med ligestilling, og bør (efter min mening) ikke bæres under denne fane.
Tværtimod synes jeg det er lidt modsigende, at man vil bruge kvinder som agenter for bløde værdier og på den måde fastholder dem i det historiske perspektiv.

Jeg synes dermed ikke, at positiv særbehandling er den bedste løsning til denne udfordring heller. Der må være mere effektive og intelligente løsninger end ”tvang”.

Min personlige og lettere ironiske holdning er, at vi pt. har større succes med at påvirke mænd på dette punkt. Så måske vi skal gå direkte på bolden og uddanne dem i ”bløde værdier” for på den måde, at påvirke kulturen i bestyrelser og ledelser – det ville også være en del nemmere at gennemføre.