Kommentar

Putin bygger en sikkerhedskorridor

Rusland samler på småstater, der skal agere stødpude mod NATO og EU
Debat
14. marts 2014

Der er forbløffende ligheder mellem situationen på Krim og hændelserne i den tidligere sovjetrepublik Moldova i 1992. Dengang sendte Rusland ’fredsbevarende’ tropper til den omstridte enklave Transnistrien. Siden da har den været de facto selvstændig.

Transnistrien blev først en del af Republikken Moldova i 1940, og dens befolkning består af nogenlunde lige dele af moldovere, ukrainere og russere. Da Moldova erklærede sig selvstændig i 1990, frygtede den russisktalende befolkning i Transnistrien, at landet ville genforene sig med Rumænien, som den moldovisktalende del af befolkning har stærke kulturelle og sproglige bånd til.

Efter en kort krig i 1992, som blev støttet af russiske tropper fra den 14. Sovjetiske Armé, som var udstationeret i Transnistrien, blev udbryderepublikken de facto selvstændig. De russiske tropper befinder sig stadig i Transnistrien som ’fredsbevarende’.

Siden 1992 har man forsøgt utallige løsninger på konflikten, men uden held. Det såkaldte Kozak-memorandum (opkaldt efter Dmitri Kozak, Vladimir Putins viceminister for administrative anliggender) fra 2003 er nok det hidtil mest detaljerede løsningsforslag. Det krævede, at Moldova skulle indgå i en federation med Transnistrien, hvor de to parter var ligeværdige, og at russiske styrker skulle forblive i landet. Efter pres fra Vesten underskrev tidligere præsident Vladimir Voronin ikke aftalen, men han var meget tæt på.

Sikkerhedskorridor

Er historien om Transnistrien et muligt scenarie for Krim? Det tyder meget på. Ligesom Transnistrien i Moldova har Krim kun været en del af Ukraine i kort tid: siden 1954. Og Rusland har en vigtig geostrategisk interesse i begge de to regioner gennem flådebasen på Krim og militærbasen i Transnistrien.

I forhold til Krim er det afgørende for Putin at bevare de nuværende forhold omkring den strategisk og historisk vigtige russiske flådebase Sevastopol. Den har dybvandshavn til Sortehavet, med udsejling til Middelhavet og bl.a. forbindelse til Ruslands flådebase i Syrien.

Selv om Transnistrien ikke er lige så vigtig som Krim, har enklaven betydning som en base, hvorfra man kan holde øje med det uroplagede Balkan-område samt det amerikanske missilskjold, som er placeret ved Sortehavet i Rumænien. Putins reaktion over for Moldova og nu over for Ukraine antyder, at drømmescenariet kunne være at gøre Ukraine og Moldova til føderationer, hvor Krim og Transnistrien har selvstændig status. Putin kan på den måde få udstrakt indflydelse på de to landes interne og eksterne forhold og forhindre en yderligere tilnærmelse til EU.

I den forbindelse er det interessant at notere sig den tidligere georgiske præsident Mikheil Saakashvili og tidligere chef for den ukrainske sikkerhedstjeneste Evgheni Marciuks bemærkninger fra i sidste uge om, at Rusland er i gang med at etablere en sikkerhedskorridor langs med Sortehavet uden for Ruslands grænse. Den skal fungere som en bufferzone mod ekspansion fra EU og NATO.

Det lyder ikke usandsynligt, for Rusland har nu kontrol med Krim samt Georgiens udbryderrepublikker Abkhasien og Adjarien, som også ligger ud til Sortehavet, hvor Rusland har militærbaser, samt Transnistrien, som ikke ligger direkte ud til Sortehavet, men tæt på. Transnistrien er det tætteste, Putin kan komme på EU og NATO-landene.

Uklarhed gavner Rusland

Ser man på det store billede, viser der sig et mønster i Ruslands ageren i konflikterne i Georgien, Moldova og nu Ukraine. Indtil nu har de små udbryderrepublikker fra Georgien og Moldova haft en uklar status, og Rusland har trods deres ønsker ikke vist vilje til at indlemme dem. Lignende udsigter tegner sig for Ukraine og Krim.

For Rusland er det fordelagtigt at bevare den uklare situation, der kan bruges som et instrument i landets forhold til de tre tidligere sovjetrepublikker. Hvis landene samarbejder med Rusland på Ruslands præmisser, kan Putin nedtone støtten til udbryderrepublikkerne, og hvis de tre lande orienterer sig mere mod EU og NATO, kan han optrappe støtten. Rusland har selv været plaget af separatisme, og derfor er Putin påpasselig med at acceptere løsrivelse af disse de facto-republikker, idet andre i Rusland kunne blive inspireret til at efterligne dem.

Det bliver spændende at se, om Putin også vil prøve at få kontrol med Sortehavsporten Odessa, som ligger i Ukraine, mellem Krim og Transnistrien. Det ville fuldende sikkerhedskorridoren. Men måske venter Putin til næste gang, der bliver uroligheder i Ukraine.

Ruxandra Lupu Dinesen er ph.d.-stipendiat på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nærmere genetablerer, fordi det åbenlyst er blevet nødvendigt - at man forærer ham casus belli - er på egen regning.

Mihail Larsen

Proppen i

For at Rusland kan drage fordel af sin sortehavsflåde og Krim, har det brug for den frie sejlads gennem Bosporus strædet. Ellers kan Rusland kun sejle sin egen sø - i Sortehavet. Og den russiske flåde i Middelhavet vil så være tvunget gennem Gibraltar for at nå russisk havn i Østersøen.

Hvis det virkelig trækker op til militær konflikt, så er det en indlysende mulighed. Bosporus kontrolleres af Nato-landet Tyrkiet.

Curt Sørensen

En stormagt der forsøger at bygge en sikkerhedszone omkring sig. Det har vi sandelig aldrig set før. Og ingen må nævne USA og Latinamerika.

kaleb larsen, Holger Madsen, Niels Mosbak, Rune Petersen, Malan Helge, Niels Duus Nielsen, Per Torbensen, erling jensen og Bjarne Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Harder Vingaard Larsen

@Michael Pedersen

I sin tid: Sovjetunionen via Cuba og Nicaragua. Derfor har USA en militaerbase i det sydlige Honduras. I dag findes den base stadig fordi naar du foerst har en base lukker du den jo ikke bare fordi den politiske situation midlertidigt aendrer sig. Usa er ioevrigt ogsaa ved at aabne militaerbaser i Colombia (som jo graenser op til... Venezuela).

Michael Kongstad Nielsen

Ruxandra Lupu Dinesen fortsætter linjen i Information, hvor Rusland skydes alle mulige onde hensigter i skoene, men teorierne er ren konspiration og uden hold i virkeligheden. Tænk nu, hvis Rusland også tager Odessa?, konspirerer Dinesen. Hvad i alverden skulle de dog der? En sikkerhedskorridor langs Sortehavet giver overhovedet ingen mening. En havn er nok.

Moldova er det gamle Bessarabien, plus lidt og minus lidt. Det var russisk indtil 1. Verdenskrig, men efter fredsslutningerne og den russiske revolution blev landet indlemmer i Rumænien. Befolkningen er blandet af tatarer, bulgarer, rumænere, russere og ukrainere. De fleste russere bor åbenbart på østsiden af floden Dnjestr. Under 2. Verdenskrig kæmpede Rumænien sammen med Tyskland, og erobrede området netop omkring Odessa længere mod øst. Det og Bessarabien måtte Rumænien opgive igen efter fredsslutningen i 1945. At Rusland er med til at beskytte etniske russere i dette omtumlede land, kan man vel ikke have så ondt af. Og USA´s missilskjold i Rumænien er jo ikke vendt mod Rusland, det har vi gentagne gange fået bekræftet, det er vendt mod Iran og Nordkorea og slige slyngelstater. så det kan ikke være derfor, Rusland har interesser i at være i Transdnjester, eller for at overvåge situationen på Balkan, goddag mand økseskaft.

kaleb larsen, Rune Petersen, Per Torbensen, Holger Madsen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Ruxandra Lupu Dinesen skriver:
I den forbindelse er det interessant at notere sig den tidligere georgiske præsident Mikheil Saakashvili og tidligere chef for den ukrainske sikkerhedstjeneste Evgheni Marciuks bemærkninger fra i sidste uge om, at Rusland er i gang med at etablere en sikkerhedskorridor langs med Sortehavet uden for Ruslands grænse. Den skal fungere som en bufferzone mod ekspansion fra EU og NATO.
Det lyder ikke usandsynligt, for Rusland har nu kontrol med Krim samt Georgiens udbryderrepublikker Abkhasien og Adjarien, som også ligger ud til Sortehavet, hvor Rusland har militærbaser, samt Transnistrien, som ikke ligger direkte ud til Sortehavet, men tæt på. Transnistrien er det tætteste, Putin kan komme på EU og NATO-landene.
Jeg mener, at Georgien har fuld kontrol med Adjarien. Sydossetien brød ud og erklærede sig selvstændigt i 2008 efter Georgien havde angrebet regionen og dræbt 300-400 mennesker og russiske fredsbevarende styrker. På samme tidspunkt erklærede Abkhasien sig selvstændigt. Grunden til det georgiske angreb skal måske ses som et forsøg på at løse de frosne konflikter, hvilket hindrede en optagelse i NATO, som Bush gik ind for modsat Tyskland.

Ja, en "sikkerhedskoridor" giver faktisk rigtig god mening, når man nu HAR den slags gode naboer m. venner som Saakashvili og de søde drenge fra Svoboda og Højre Sekter, samt ikke mindst deres venner af McCain-typen!
Og da især, når denne "korridor" bebos af folk, som meget gerne indgår i den og mere til.
F.eks., fordi de faktisk er og gerne vil være russere!
(men Danmark og danskere kender da intet til sådanne problemer. Sådan her lige 150 år efter 2. Slesvigske Krig, vel?)

kaleb larsen, Rune Petersen og Stig Bøg anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Ruxandra Lupu Dinesen skriver:
"Ser man på det store billede, viser der sig et mønster i Ruslands ageren i konflikterne i Georgien, Moldova og nu Ukraine. Indtil nu har de små udbryderrepublikker fra Georgien og Moldova haft en uklar status, og Rusland har trods deres ønsker ikke vist vilje til at indlemme dem. Lignende udsigter tegner sig for Ukraine og Krim.
For Rusland er det fordelagtigt at bevare den uklare situation, der kan bruges som et instrument i landets forhold til de tre tidligere sovjetrepublikker. Hvis landene samarbejder med Rusland på Ruslands præmisser, kan Putin nedtone støtten til udbryderrepublikkerne, og hvis de tre lande orienterer sig mere mod EU og NATO, kan han optrappe støtten. Rusland har selv været plaget af separatisme, og derfor er Putin påpasselig med at acceptere løsrivelse af disse de facto-republikker, idet andre i Rusland kunne blive inspireret til at efterligne dem."

Så ved jeg ikke, hvad det er for en sikkerhedskorridor, der tales om.

Michael Kongstad Nielsen

Stig Bøg - jeg forstår ikke hvad du mener med, at Georgiens angreb på Sydossetien skal "ses som et forsøg på at løse de frosne konflikter, hvilket hindrede en optagelse i NATO, ...", kan du forklare?

Nic P. - en "sikkerhedskorridor" - prøv lige at smage lidt på ordet. Korridoren forestilles lagt langs Sortehavets kyst. Hele vejen rundt kan der jo ikke blive, da Tyrkiet ligesom kommer i vejen. Men hvem skal denne "korridor" værne imod, eller skærme for? Udefra kommende angribere selvfølgelig. En korridor langs kysten kan ikke værne mod indre fjender langt inde på fastlandet. Eller hvad? Hvad forestiler Dinesen sig? Who knows.

MKN,

læs lidt historie om Rusland (i flere "inkarnationer), Tyrkiet/Osmannerriget og "vestlige magter" i områdets geopolitik og ageren!
Så vil meget stå dig klarere, tør jeg godt love, men det er en historie, som er lidt for lang her! ;-)
(og Dinesen er slet ikke helt dum!)

Michael Kongstad Nielsen

Saakashvili viste sig i øvrigt at være en charlatan i den srorkurrupte ende, og georgierne hældte ham også på porten, da det gik op for dem. Han sværmede for Vesten ved at give baseadgang under Irakkrige, i håb om flere dollar på egen konto. Han er ikke nogen troværdig kilde at bruge i en seriøs artikel om Krim og Rusland.

Niels Mosbak, kaleb larsen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Nic P. - forklar mig lige, hvorfor Rusland har behov for en "sikkerhedskorridor" langs Sortehavskysten.

Mkn
Det gik vist lidt hurtigt. Sydossetien og Abkhasien løsrev sig fra Geogien og erklærede sig selvstændige, hvilket Georgien ikke ville affinde sig med. 90-erne og 00-erne var præget af konflikter, hvilket ikke var så heldigt for et land der søgte optagelse i NATO. Bush gik varmt ind for Geogiens optagelse i NATO, og der skulle netop være møde i NATO i efteråret 2008. Tyskland var ikke varm på en optagelse og henviste til de frosne konflikter. Geogien kunne med et hurtigt angreb underlægge sig Sydossetien. Rusland har fremlagt ”beviser ”på at man også planlagde et angreb på Abkhasien efter at have nedkæmpet Sydossetien. Hermed var de tyske indsigelser gjort til skamme. Desuden havde Saakashvili som mål at samle Geogien.

Rune Petersen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det lyder rigtigt, Stig Bøg, Saakashvili var gået til valg på at få samlet Georgien, og det var åbenbart populært. Og hvis han kunne udrydde de nationale og etniske konflikter i landet gennem et hurtigt militærangreb mod Sydossetien, så kunne man fremvise en "ren" stue, som var mere spiselig for NATO.

Men stadig forstår jeg ikke hvorfor Dinesen trækker dette frem til støtte for artiklens synspunkter om Ruslands hensigter.

MKN

"Nic P. - forklar mig lige, hvorfor Rusland har behov for en "sikkerhedskorridor" langs Sortehavskysten."

Se på landkortet, allianceforholdene og råbene fra amerikanske ekstremister om " at sende den 6. Flåde"!

Rusland har jo også klaret sig ret godt i mange år uden. Men når lejlighed nu bliver givet på sølvbakke af de "geniale" neokonservative strategospillere, så.........?

MKN
Jeg giver dig ret vedr. Georgien, men der er mange tolkninger. Anna Libak mener, at Putin lokkede Saakashvili til at angribe for at kunne intervenere.

Michael Kongstad Nielsen

Ok Nic, jeg kan høre, at det ikke er helt gennemtænkt, men hvis de neokonservative amerikanere skulle nødvendiggøre en russisk "sikkerhedskorridor" langs Sortehavet, fordi der råbes om at sende den 6. flåde, så skulle man nok vende Mihail Larsens argument om og sætte proppen i Bosporus på den modsatte måde, så den 6. flåde ikke kan komme ind, men må blive ude i det grågrøngrumsede Middelhav.

Stig Bøg,

jeg er heller ikke helt fremmed for en mistanke om, at Putin kan have brugt Nulands (sikkert ikke Putin ubekendte) tiltag på samme vis?
(du husker måske min "bagholdstese" fra en anden tråd?)

Han har jo sort bælte i Judo og kunne mistænkes for at bruge ideen om "at bruge kraften i modstanderens angreb til egen fordel"?
(som jeg en gang fik forklaret Judo)

MKN,

Bingo!

At sætte "proppen i Bosporus" har været en gammel drøm for både russerne OG deres fjender!
(men de har foreløbig måttet lade sig nøje med mindre!)

"Magterne" er muligvis ikke de samme som altid, men landkortet er!

Michael Kongstad Nielsen

Jamen kære mennesker, som jeg hidtil har holdt for mine allierede i disse spørgsmål - hvordan kan Anna Libak nu tages til indtægt for den rette fortolkning af Ruslands hensigter, og hvorfor skal Putins idrætsinteresser bruges mod ham og hele Ruslands habitus.

Mig bekendt var det EU der ville udvide, så mon ikke det er en refleksion af eget begær.

MKN,

det kan hverken Anna Libaks ytringer eller Putins idræt næppe heller, men begge er måske brugt i et velment, men måske mislykket, forsøg på at forklare sammenhænge? ;-)

Anders Petersen

Hvornår skal Tjetjenien stemme?

øst og vest europa er egentlig stadig en bufferzone, som under den kolde krig.!-?

forskellen er kun at nato/eu har fjernet Ruslands bufferzone.!-

mon ikke man skulle forstå at Rusland føler sig lidt klemt inde.!-

Per Torbensen

Vedrørende proppen i-tankegangen er nok lidt gammeldags og forældet sådan rent flåde strategisk i dag og egentlig også tidligere.
Sortehavet og det Asoviske hav op til Rostov ved Don kan altid bruges i millitære trængte situationer på landjorden til fornyet stabilisering fra sø siden,opland og flugtvej og invasions vej.
Der spiller Sevastropol selvfølgelig en væsentlig rolle-læs blot om slagene der under 2-verdenskrig.
Det er sølvfølgelig maven eller bugen vi taler om,for indtagelsen af det sydlige Rusland som Katarine d.2 også forstod betydningen af.

Derfor hvis vi taler om en stormagt konflikt spiller de russiske flåde faciliteter i de nordlige og fjerøstlige områder en langt større stategisk betydning.

Propperne ved Bosperus og Gibraltar er ikke et problem for den russiske flåde globalt,man opererer med 2 flåder den indenhavske og udenhavske-de to stræder er en ren banalitet-undskyld mig.

Per Torbensen

Hvis man coordineret samtidig satte en prop i de danske bælter, så var både østersøflåden og sortehavsflåden spærret inde. Det var derfor at Sovjet i mange år sagde Njet til en storebæltsbro og en øresundsbro.
Det kunne jo være, at "banaliteterne" ville virke ret svækkende på den russiske flåde.

re.-Jørn Boye

uanset dansk broer eller ej, så kunne vi vælge enten at blive skudt eller hængt, alt efter hvilken flåde usa/Ruslands, der skulle stoppes i danske bælter og sunde.!-

danmark har historisk set aldrig selv bestemt over gennemsejlingen, selvom der var lidt sund told, sidstnævnte afskaffede vores venner usa i sin tid, ved at true os med kanonbåde.!-

Per Torbensen

Jørn Boye.

Nordflåden er rygraden i den russiske flåde og der deres styrke reelt er forankret ,dernæst deres stillehavsflåde og begge steder er der uhæmmet frie adgangsforhold ingen grund til bekymring der.

Østersøflåden ,Sortehavsflåden samt Den kaspiske flotille er flåde enheder som millitært er knyttet til det område de opererer ved og i,sagt på en anden måde-det er ikke livsnødvendig for disse flåder,at sejle ud i Atlanterhavet-det giver ingen operationel mening.

Med hensyn til Storebæltsbroen og Øresundsbroen var det nu mere en finsk skepsis og bekymring idet de har nogle af verdens største krydstogtskibe som skal på værft samt borerigger,det problem blev løst.

Propper, døre osv. kan som bekendt både holde inde og holde ude.
Så det bliver næppe nogensinde banalt, hvem der kan bestemme over dem!