International kommentar

Uligheden er højere end nogensinde

Det er fem år siden, Wilkinson og Pickett udgav deres bog ’The Spirit Level’ om ulighedens konsekvenser. Siden er uligheden steget, selv om alle fra Paven til USA’s præsident har indset, at det ikke kan betale sig
19. marts 2014

Meget er hændt i de fem år, der er gået, siden vi udgav vores bog The Spirit Level (på dansk: Lighed – hvorfor lighed i samfundet gavner alle). Dengang tog det nye centrumvenstre stadig alt for let på folk, der blev svinsk rige. Og der herskede en forestilling om, at ulighed kun betød noget, hvis det øgede fattigdommen, og at for langt de fleste mennesker hørte virkelig fattigdom fortiden til.

Men alt det og mere til har forandret sig. I kølvandet på finanskrakket og fremkomsten af Occupy-bevægelsen er interessen for ulighed steget. Omkring 80 procent af briterne mener nu, at indkomstforskellene er for store, og den besked har verdens ledere taget til sig.

Barack Obama kalder indkomstulighed for »vor tids afgørende udfordring«, mens pave Frans har sagt, at »ulighed er de sociale onders rod«.

At The Spirit Level uventet blev så stor en succes, skyldes mere held end dømmekraft. Vi føler os nu lidt som hunden, der bliver logret med af sin hale: I løbet af de seneste fem år har vi holdt over 700 forelæsninger til seminarer og konferencer. Vi har talt med akademikere, religiøse grupper, tænketanke fra højre og venstre og internationale agenturer såsom FN, WHO, OECD, EU og ILO.

Social forureningskilde

Mennesker har dybt forankrede psykologiske reaktioner på ulighed og sociale hierarkier. Tendensen til at forbinde materiel velstand med indre værdi medfører, at ulighed farver alle vore sociale forestillinger. Den fremkalder følelser af over- og underlegenhed, af dominans og underordning – hvilket igen påvirker den måde, vi relaterer til og behandler hinanden på.

Ser vi på de forhåndenværende data, bliver det tydeligt, at nærmest alle de problemer, som oftere forekommer på bunden af den sociale rangstige, er mere almindelige i samfund præget af ulighed: Det gælder såvel vold som psykiske problemer, stofafhængighed, overvægt, fængselsophold, ulige muligheder og ringere velfærd for børn.

Disse ulighedskonsekvenser er ikke afgrænset til fattige. En stigende mængde forskning viser, at ulighed skader selve det sociale stof, samfundet er gjort af. En af de fremmeste forskere på feltet, Harvard-professoren Ichiro Kawachi, har kaldt ulighed en social forureningskilde. De helbredsmæssige og sociale problemer, vi har set på, forekommer mellem to og 10 gange så ofte i ulige samfund.

For politiske forsvarere af ulighed har ideen om, at for meget ulighed var en forhindring for udviklingen mod et bedre samfund, altid forekommet monstrøs. De har beskyldt os for at fordreje bevismaterialet med røgslør og spejle.

Men siden udgivelsen af vores bog har stadigt flere studier bekræftet både det grundlæggende mønster og de sociale mekanismer bag. Lighed er godt for såvel rige samfund som USA og fattige som Kina, hvor de provinser med lavest grad af ulighed klarer sig bedst.

Psykosocial effekt

Hvad vigtigere er, så bekræfter stadig større mængder bevismateriale de psykosociale processer, gennem hvilke uligheden kryber ind under huden på folk. Psykosociale eksperimenter viser, at særligt følsomme mennesker bliver set ned på og betragtet som underlegne. Og at sociale relationer, usikkerhed omkring social status og måden, andre ser os på, har stærk indvirkning på graden af stress, på vores kognitive ydeevne og følelseslivet. Studier, som eksplicit forbinder indkomstulighed med disse psykosociale tilstande i samfundet, har imidlertid indtil for ganske nyligt været fraværende. Nu viser nye studier, at ulighed ødelægger familielivet, og at den stigende konkurrence om status højst sandsynligt kan forklare den stigende grad af mobning, som kan konstateres i ulige samfund.

Vi har også vist i vores bog, at psykiske sygdomme er mere udbredte i ulige samfund – noget, som nu er blev bekræftet af mere konkrete studier i depression og skizofreni.

Højere grad af ulighed forstærker følelsen af, at nogle mennesker er mere værd end andre, hvilket gør os alle mere nervøse for, hvordan andre ser på og bedømmer os. Det kan blive for stor en belastning for nogle. Andre forsøger i stedet at styrke deres selvfremstilling. Data fra USA viser, at også narcissisme bliver mere udbredt jo højere grad af ulighed, der er i samfundet.

Økonomien lider

Også de økonomiske konsekvenser af ulighed har fået mere opmærksomhed. Undersøgelser viser, at større ulighed fører til korterevarende økonomiske opsving og hyppigere og alvorligere frekvens af bobler, som gør økonomien mere kriseudsat.

Den Internationale Valutafond har foreslået, at understøttelse af langsigtet økonomisk vækst og mindsket grad af ulighed måske er »to sider af samme sag«. På samme måde peger udviklingseksperter på, at ulighed hæmmer fattigdomsbekæmpelse. Endelig er ulighed begyndt at blive taget alvorligt som miljøproblem. Eftersom ulighed øger konkurrence om status, øger den også forbrugermentaliteten og den personlige gæld.

I Storbritannien er de lokale retfærdighedskommissioner, der skal komme med forslag til at mindske uligheden, blandt de få tegn på reelle fremskridt.

Samlingsregeringen har imidlertid ikke formået at vende den udvikling, der betyder, at den rigeste ene procent bliver rigere hurtigere end resten af samfundet. Organisationen The Equality Trust anslår, at de 100 rigeste mennesker i Storbritannien nu ejer lige så meget som de fattigste 30 procent.

Samtidig tjener topcheferne i landets store virksomheder 300 gange så meget som de lavestlønnede i samme firma. Det er svært at forestille sig en mere effektiv måde, hvorpå man kan fortælle folk på bunden, at de er stort set værdiløse. Politikerne er nødt til at erkende, at mindskelse af ulighed også handler om at forbedre hele samfundets psykosociale tilstand.

Richard Wilkinson og Kate Pickett er grundlæggere af The Equality Trust og forfattere til bl.a. ’The Spirit Level: Why More Equal Societies Almost Always Do Better’.

© Guardian og Information. Oversat af Nina Trige Andersen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tue Romanow
  • lars abildgaard
  • Pia Qu
  • Vivi Rindom
  • Nicolai Niemeyer
  • Martin Karlsson Pedersen
  • Jesper Wendt
  • Lars Bo Jensen
  • Henning Pedersen
  • Dennis Berg
  • Olav Bo Hessellund
  • Kim Øverup
  • HC Grau Nielsen
  • Lasse Damgaard
  • Erik Nissen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Elisabeth Andersen
  • Sören Tolsgaard
  • Grethe Preisler
  • Viggo Helth
Tue Romanow, lars abildgaard, Pia Qu, Vivi Rindom, Nicolai Niemeyer, Martin Karlsson Pedersen, Jesper Wendt, Lars Bo Jensen, Henning Pedersen, Dennis Berg, Olav Bo Hessellund, Kim Øverup, HC Grau Nielsen, Lasse Damgaard, Erik Nissen, Lise Lotte Rahbek, Elisabeth Andersen, Sören Tolsgaard, Grethe Preisler og Viggo Helth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

En tankevækkende artikel, som det nok kunne være fristende at kommentere.

Hvis det ikke lige var fordi IT-administrationen i sin visdom og iver efter at imødekomme tidens trend har gjort det så besværligt at give sit besyv med for læsere og abonnenter, der har mere på hjerte, end det, der kan rummes i twitter- og faceboook-segmentets sproglige univers og indtastes i kodesprog med højre hånds tommelfinger på debiltelefonens tastatur med hjernen slået fra.

O fagre nye medieverden!

lars abildgaard, Torben Selch, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Claus Jensen, Lars Bo Jensen, Henning Pedersen, Hans Larsen, Olav Bo Hessellund, Eva eldrup, Vibeke Rasmussen, Erik Nissen, Lise Lotte Rahbek, John Christensen og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
John Christensen

Bakker fuldt og helt op om kommentaren her over fra Grethe.
Vil Information afskaffe debatten - eller hvad har I gang i?

Få lige rettet op, tak.

Jeg er ikke vred men DYBT skuffet!

Lars Bo Jensen, Henning Pedersen, Janus Agerbo, Vibeke Rasmussen og Erik Nissen anbefalede denne kommentar
John Christensen

Marianne Bjerg....hvorfor gik du i din a-kasse for at høre om opstart af virksomhed?
Der er IKKE hjemmel i Lov om arbejdsløshedforsikring til - at OPSTARTE selvstændig virksomhed.

Tanken er at man afmelder sig som ledig - dag 1, og så klarer man sig selv. SORRY :-)

Den faldt tilbage på dig selv, uanset om du er rig eller fattig - naturligvis.

John Christensen

Ulighed er ikke et spørgsmål om arbejdsløshedsunderstøttelse eller ej.

Det er en trend i tiden, at de der har drive - rager til sig som gjaldt det selve livet!

Ellers ville antallet store tyske biler i CPH City, ikke have forandret sig SÅ MARKANT, som tilfældet er i de senere år.

Eliten har mistet enhver anstændighed, i forhold til "sociale kontrakt" vi havde med hinanden mens Danmark stadig var et land med en homogen befolkning.

Erindrer derfor lige om, at vores forældre har bygget samfundet ved hårdt slid, og dset derfor for mange er ret surt at se på - at eliten nu opfatter staten som et tag selv bord.

Det er det der skal SABOTÉRES

God dag der ude

lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Jesper Wendt, Henning Pedersen, Janus Agerbo, Eva eldrup og HC Grau Nielsen anbefalede denne kommentar
John Christensen

Marianne Bjerg........Der faldt et ord ud, desværre (det nye format driller!)
Der skulle have stået:
Der er ikke hjemmel til opstart af selvstændig virksomhed - på DAGPENGE.

Selvstændige - skal være mere end blot midlertidig være ophørt med deres virksomhed for at få ret til dagpenge, og selvstændig bibeskæftigelse med ret til dagpenge - gælder IKKE hvis formålet er OPSTART AF VIRKSOMHED (med henblik på hovedbeskæftigelse).

Altså klar dig selv! (din egen medicin!).

Lasse Damgaard

Menneskeheden står over for et mentalt kvantespring.
Skal det lykkes at komme helskindet over på den anden side, venter menneskets guldalder.
Men det kræver opgør med selvdestruktions adfærd. Økonomisk gudedyrkelse og forestillingen om at være alfa i alt.

lars abildgaard, Karsten Kølliker, Lise Lotte Rahbek, Janus Agerbo, Steffen Gliese, Torsten Jacobsen, Eva eldrup og HC Grau Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Altså, det er så simpelt, som det kan blive: de værdier, der skabes i samfundet, er spildte, hvis de ikke kommer samfundet til gode, men spildes på ligegyldigt privat overforbrug. Forbrug er kompensation for et anstrengende arbejdsliv for mange, får man indtryk af; men det ville være bedre at lette arbejdslivet, så det ikke alene ophører med at være ubehageligt, men ligefrem bliver lykkefremkaldende. Det sidste opnår man, når folk oplever glæder ved at gøre fyldest for sig selv og andre, altså det stik modsatte af den utilstrækkelighedsfølelse, der fremmes af hensyn til et sygt "vækst-" og "effektivitets"-paradigme. Hvis ikke man skulle arbejde for at sikre folk gode liv helt fundamentalt, stopper al fornuft. Men al fornuft er også for længst stoppet, fordi vi nu alle skal knokle for økonomien, i stedet for at økonomien udgør den lillebitte hjælpemotor i samfundslivet, som den er konstrueret til.

lars abildgaard, Erik Nissen, Karsten Kølliker, John Victor Lorck, Claus Jensen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Jævnfør iøvrigt artiklen andetsteds her i avisen, om ideologiernes vedvarende sejr over forskernes resultater.
Neoliberalismens dogmer kan tilbagevises på alle væsentlige parametre, som det også fremgår af ovenstående artikel. Alligevel synger dens apostle den samme,gamle sang. Forstærket af en efterhånden ulideligt selvfed mediemaskine, som åbenbart ikke har højere ambitioner på vor fælles fremtids vegne, end at rapportere, og dermed reproducere, hvad der skete i går...

Tue Romanow, Nicolai Niemeyer, Philip B. Johnsen, Janus Agerbo, Steffen Gliese og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

Kunne godt li' at vide, hvad begrundelsen er for, at Information har ændret lay out'et til det værre!
Man skal næsten have lup for at læse dele af teksten her i debat-feltet.

lars abildgaard, Per Torbensen, Karsten Aaen, Henning Pedersen, Vibeke Rasmussen, Rune Petersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Information. Hvorfor er dette kommentarfelt indskrænket til at ligne twitter. Det kan ende med, at kommentarerne er lige så indskrænkede som twitterkommentarer. Det var vel ikke lige hensigten. Hvorfor sætter I kun plads af til synlighed af tanker af 2 linjers længde? Er I selv ved at blive lidt indskrænkede?

lars abildgaard, Per Torbensen, Rasmus Kongshøj, Lars Bo Jensen, Henning Pedersen, Vibeke Rasmussen, Rune Petersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Skam dig noget, Erik Rolfsen Nissen,

Du antyder da vel ikke, at webredaktøren står i ledtog med vor ideligt twittende (vise)statsminister, som har drevet kunsten at twitte uden at sige noget, nogen levende sjæl kan forstå, til perfektion?

lars abildgaard, Erik Nissen, Per Torbensen, Henning Pedersen, Vibeke Rasmussen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Hmmm, og skulle idéen – irritationsmomentet! – med at proppe henvisninger til en stribe andre artikler ind mellem artikel og kommentarer, mon være et forsøg på at aflede læserens opmærksomhed fra kommentarfeltet?

Nah! … vel?

Tue Romanow, Nicolai Niemeyer, Lise Lotte Rahbek, Lars Bo Jensen og Henning Pedersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Jeg er vild med afsnittet "Psykosocial effekt".

Nu har intellektuelle fundet ud af, når fattige ikke har råd til, at sende deres børn med på klasseudflugten, sammen med deres kammerater, men må lader deres børn blive alene hjemme, så påvirker det børnene.

De fattige er ved at drukne i elendighed, og de beskriver vandet, men fremgang er fremgang, lidt har også ret, der er godt, at forskere forstå det er et problem, omend det er med besvær, men det er sikkert også vanskeligt stof for en rig.

Suk.

Lars Bo Jensen

Olav B.
Hvis man ikke har en lup, kan man trykke 'Ctrl+' et par gange.
Ellers er jeg enig i at det nye lay out kun har forringet brugervenligheden.

Olav Bo Hessellund, Per Torbensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Måske blev webredaktøren eller andre? træt af de ofte lange, gode argumenterende indlæg, især omkring situationen i Rusland/Ukraine/Krim....
Enig i at det er vanskeligt at lave lange, gode argumenterende indlæg, når man simpelthen ikke kan se, hvad man skriver!

Ps: Er der nogen, der ved hvor det der hed 'seneste kommentarer' er blevet af?

lars abildgaard, Per Torbensen, Lise Lotte Rahbek og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Man har vel syntes, at siden kommentarer er en slags elektroniske læserbreve, så skal de også klemmes ind igennem en brevsprække.

lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Nede i højre hjørne kan man hive fat i diverse dots, og udvide...

arne poulsen, Lise Lotte Rahbek og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Rigtig spændende emne. Nu har jeg jo ikke læst den sikkert udmærkede bog, hvori I formentlig har brugt den første halvdel af bogen på at definere, hvad "lighed" er. Det er en stor forudsætning for debatten, at vi er enige om dette begreb.

For eksempel er en QI måling baseret på en normalfordeling over målinger af befolkningens IQ, og hermed den erkendelse, at alle ikke er lige intelligente (set ud fra IQ målingens referenceramme). Så allerede dér er der en ulighed. Dette er en ulighed som kan påvirke et menneskes evne til eksempelvis at tage en uddannelse og en ulighed man ikke kan lovgive sig ud af.

Lighed kan jo også være lige ret for loven (hvilket vi nok i høj grad har i Danmark bortset fra at juryer overvejende består af etniske danskere).

Lige ret til samme løn for samme arbejde ligegyldig om du er mand, kvinde, polak, sort eller hvid.
Lige muligheder for at tage en uddannelse.

Nu kalder I dem ikke de "rige svin", men de "svinsk rige", så jeg gætter selvfølgelig på, at ligheden er økonomisk betinget. Og at de "svinsk rige" er dem, der formenligt har udbyttet os andre qua deres rigdom. Udover de flotte ord, kunne jeg derfor savne nogle specifikke eksempler på, hvordan I vil sikre denne økonomiske lighed uden samtidig at skulle være begrænsende på det enkelte menneskes frihed til at være sig selv.

I Danmark har vi, sammenlignet med de fleste andre lande i verden, en høj grad af lighed. Allerede ved denne høje grad af lighed oplever vi nogle begrænsninger i vores hverdag. Nemlig det omfattende kontrolsystem, der skal sikre, at ingen snyder fællesskabet. Opfordringer til naboen om lige at holde øje med, at der ikke snydes på matriklerne ved siden af, endda opfordringer til at tage billeder (selvom det er en overtrædelse af straffeloven). Dog har vi stadig friheden til at være talenter, at skabe og at eje det vi skaber.

Men i et mere lige samfund end det vi har nu, hvor det (formentlig) ikke er udbud og efterspørgsel der tæller, hvem skal så lede og fordele hvad du må, skal og især hvad du ikke må. Staten, måske?

Tanken om et mere gennemreguleret samfund end de vi har nu, virker overvældende skræmmende på mig. De kontrolsystemer og de krav, der skal ramme alle ift at yde og nyde nøje afmålte doser.

De debatter vi har på nuværende tidspunkt med Dovne Robert og lignende vil eskalere til uanede højder fordi der i et lige samfund (alle er lige fattige) er der ingen drivkraft i at yde, men alle skal jo gerne nyde, da det jo er præmissen og salgsparameteren for ligheden.

Lighed kan lyde som en rosenrød fremtid, man kun kan bakke op om, såfremt man er et ordentligt menneske. Men det er vigtigt at fokusere på de mekanismer, der skal til for at sikre denne lighed. Og husk på, man kan kun tage alt fra de "svinsk rige" én gang, derefter er der ikke flere at tage noget fra.

John Thorup Jensen

Desværre er det ikke alle inklusiv Paven og Obama, der har erkendt ulighedens svøbe. Liberal Alliance og Venstre er forbenede tilbedere af uligheden som midlet til at gøre os allemere lykkelige. Argumenter preller af som vand på en gås. Det er netop dogmatikeres særkende.

Sascha Olinsson

Danmark har længe været et af de mest lige lande i verden- og et af de rigeste for ikke at nævne at danskerne er et af de lykkeligste folk i verden. Man kunne fristes til at tro at der var en forbindelse mellem tingene?! Men det får vi da snart gjort bugt med! Suk....