Den nye erhvervsuddannelsesreform styrker erhvervsuddannelserne. Det var tiltrængt, og det bliver nu endnu bedre for vores unge at gå på en erhvervsskole. Derfor er det ekstra ærgerligt, at reformen samtidig fjerner ressourcer til at vejlede og dermed rekruttere de unge til erhvervsuddannelserne.
Beslutningen rammer os i Hovedstaden ekstra hårdt. Snart skriger erhvervslivet på flere dygtige faglærte unge til eksempelvis de kommende byggerier af letbane, sygehuse, boliger osv. Men kun 13 procent af folkeskoleeleverne vælger en erhvervsuddannelse. Derfor skal vi formentlig til at importere arbejdskraft. For vi uddanner ikke vores unge til, hvad arbejdsmarkedet efterspørger.
Vi er udfordret, fordi en stor gruppe unge ikke ved, hvad en erhvervsuddannelse er og kan føre til.
Folkeskolen idoliserer boglige kompetencer i en sådan grad, at det marginaliserer håndværksdyderne. Sløjd- og motorlærelokaler bliver nedlagt, og presset for at få gode karakterer i dansk og matematik stiger.
Gymnasiet er blevet det trygge valg, fordi det ligner folkeskolen. Erhvervsskolen er en ny, ukendt verden.
Noget har aftalen gjort rigtigt. 8.-klasseseleverne skal med aftalen besøge erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasier i en uge. Rigtig fint – men hvorfor ikke bare nøjes med at besøge erhvervsskolerne? Mange unge tror, at erhvervsskolerne er normløse opholdssteder for de dovne og umotiverede. Grundskolen skal gøre op med den myte, og derfor skal alle elever selvfølgelig se, høre og dufte en erhvervsskole fra første parket.
Vejledning skal ramme bredt
Reformen rammer helt forbi skiven, når vejledningen fokuseres mod de svageste grupper. Denne gruppe skal selvfølgelig støttes med en engageret vejledning til at træffe gode valg, men vi har i dag 4.100 unge studenter, der hverken er i job eller uddannelse – og knap 12.000, der arbejder ufaglært. Den gruppe vokser, hvis ikke vi får vejledt en større gruppe folkeskoleelever over i erhvervsuddannelserne.
Den brede gruppe af unge skal vejledes bedre, ellers risikerer vi, at reformen ikke leder til flere faglærte. Og så blev reformen ikke den afgørende styrkelse af fremtidens samfund, som den kunne have været, og som vi virkelig har brug for i hovedstadsregionen.
Sophie Hæstorp Andersen, formand for Region Hovedstaden (S)
Den bedste vejledning er helt gratis.
Lærere, forældre og venner til de unge, som står over for valget, skal sætte sig lidt ind i tingene og ud fra deres grundige kendskab til dem hjælpe med det rigtige valg. Man skel ikke hænge sig for meget i karakterer. Se i stedet på hvad den enkelte unge har mest fornøjelse af. Løsning af abstrakte problemstillinger, eller praktiske opgaver. Det er noget vi alle ved, og ikke behøver at betale eksperter for.