Kronik

Venstrefløjen har glemt venstrefløjspolitikken

Nødvendighedens politik er så stærk en fortælling, at alle politiske ideer, der bryder med dens præmisser, virker umulige. Det kræver mod at komme med alternative ideer, og det mod mangler venstrefløjen. Derfor er den i krise
Finansminister Bjarne Corydon (S) er blevet selve symbolet på den ’nødvendighedens politik’, som regeringen mener at udføre, men som ikke fører direkte til vælgernes hjerte.

Henning Bagger

Debat
13. marts 2014

Hvorfor har venstrefløjen vundet så lidt på krisen, når den havde ret på så mange områder? Når folk i almindelighed er trætte af grådighedens kapitalisme, krakkede banker og ulighed, hvorfor flokkes de så ikke om venstrefløjspartierne? Svarene er enkle: Fordi venstrefløjspartierne ikke fører venstreorienteret politik. Fordi venstrefløjen ikke har visioner. Fordi det, man kalder forandringsvillighed og omstillingsvilje, ikke peger mod fremtiden, men blot drejer sig om at redde resterne af et velfærdsstatsprojekt, som man ingen ambitioner besidder på vegne af. Man har kun nødvendigheden tilbage. Den tvinger, men skaber hverken tro på fremtiden eller nye ideer.

Hos Enhedslisten, som vel er det eneste røde parti, der ikke direkte er fedtet ind i nødvendighedens politik, bruges de fleste kræfter på at hive og flå i regeringen for at rykke den millimeter til venstre for derpå at forarges, når det ikke sker. Man springer fra enkeltsag til enkeltsag, alt for sjældent sætter man dagsordenen med konkrete løsningsforslag på den mellemlange bane.

Vi står med andre ord i en situation, hvor den brede venstrefløj – fra Socialdemokraterne til Enhedslisten – mangler et sammenhængende, troværdigt politisk projekt, der kan give folk troen på, at der faktisk er andre veje at gå. SF’s totale nedsmeltning, Socialdemokraternes vigende opbakning i befolkningen og den neoliberale politik, som præger regeringen, er symptomer på netop det. Venstrefløjens vej ud af moradset – både sit eget og det økonomiske – er derfor at formulere konkrete reformforslag, der kan få os ud af krisen, men på en solidarisk og bæredygtig måde.

Behovet for ligevægt

Et venstreorienteret projekt handler om at se på, hvordan en egentlig ligevægtsøkonomi, der ikke er afhængig af eksponentiel vækst, kan se ud. I en sådan økonomi er der balance mellem forbrug og de naturlige og menneskelige ressourcer. Det betyder blandt andet, at økonomien ikke kan vokse sig større hele tiden, men i stedet skal finde en form for ligevægtstilstand.

Spørgsmålet om vækst eller mangel på samme er en af venstrefløjens største udfordringer. Den aktuelle krise er kulminationen på flere årtiers faldende økonomisk vækst. Tendensen har været undervejs længe og er en indikator på, at muligheden for at skabe vækst i de industrialiserede lande ser ud til at være ved at forsvinde.

Ifølge data fra Verdensbanken er vækstraten pr. indbygger i OECD-området faldet fra i gennemsnit 4,42 pct. i 1960’erne til 2,26 pct. i 1980’erne. I perioden 2000-2011 var den helt nede på en pct. Der er altså ikke tale om et kortvarigt ’bump på vejen’, sådan som økonomer giver udtryk for, men om en trend gennem et halvt århundrede. En helt afgørende problematik i den forbindelse er, hvordan vi skaber et solidarisk velfærdssamfund i en situation med ingen eller meget lav vækst. Det skal venstrefløjen finde et troværdigt svar på.

En økonomisk omstilling kræver et nyt pengesystem. I dag er penge og gældsskabelsen overladt til private banker, der på den måde styrer næsten hele samfundets samlede pengemængde. En reform af pengesystemet skal have til formål at få både penge og gældsskabelsen under demokratisk kontrol. Det vil sige, at det ikke længere er private banker, men derimod en demokratisk styret institution, der arbejder i befolkningens interesse, som skal stå for produktionen af og kontrollen med penge. Ydermere bør man stile mod, at penge først og fremmest indskydes i den ikke-finansielle del af økonomien og således understøtter den reelle produktion frem for forskellige former for spekulativ virksomhed. Det er helt centrale led i en større målsætning om at omstille til en bæredygtig økonomi, der ikke er til skade for klima, miljø og mennesker.

Lav arbejdstid, lav ledighed

I en situation med lidt eller ingen vækst må venstrefløjen udvikle en strategi, hvor løsningen af arbejdsløshedsproblemet ikke er afhængig af ny, øget vækst.

Den strategi må samtidig tage højde for, at vi igennem en årrække har set en stærk stigning i stress og depressioner. På arbejdspladsen kræves der mere og mere af os. Vi skal løbe stærkere, løse flere opgaver og tage større ansvar. Og i mange tilfælde følger de nødvendige ressourcer ikke med.

Vi står altså i den paradoksale situation, at vi på en og samme tid har en stor gruppe mennesker, der arbejder for meget, og en anden, der gerne vil arbejde, men ikke har muligheden. Det har store konsekvenser for den enkelte arbejdsløse, og for samfundet er det et spild af værdifulde menneskelige ressourcer.

I lyset af den manglende vækst og den uhensigtsmæssige arbejdsfordeling må vi arbejde for en lige og fair fordeling af arbejdet. Det kræver en arbejdslivsreform, der sigter på at nedsætte arbejdstiden og samtidig mindsker ledigheden. Her bør man eksempelvis kigge mod et land som Holland, der netop har formået at have lav arbejdstid og lav ledighed, uden at de af den årsag er dårligere stillet økonomisk end os. En bæredygtig økonomi er fuldstændig afhængig af, at der skabes nye forbrugsmønstre og forbrugsmåder. Ligeledes er der grænser for, hvor motiveret man er for fortsat forbrug, når langt mere end de basale behov er opfyldt, og forbrugsvæksten kun kan understøttes ved, at der arbejdes mere eller hårdere. For at opnå økonomisk vækst er vi nødt til både at være mere produktive per arbejdstime og forbruge mere.

I en ligevægtsøkonomi er der ikke tale om, at vi skal gå voldsomt ned i levestandard, vi skal bare ikke hele tiden have mere og mere. Det handler derfor ikke om et opgør med det private forbrug, men om at udvikle nye måder at forbruge på. Og hertil nye måder at drive forretning på, så vi ikke som i dag producerer nye produkter, der smides direkte i skraldespanden.

Lighed før omfordeling

I Danmark har vi oplevet en markant stigning i uligheden, en tendens, der også kan ses på globalt plan. Svaret på den udfordring ligger selvfølgelig i spørgsmålet om omfordeling. Men endnu vigtigere er det, at vi bliver i stand til at skabe mere lighed før omfordelingen.

Den form for vækst, vi har set siden midten af 1970’erne, har ikke kun været mindre, den har også været mere ulige fordelt. En af hovedårsagerne til det skal findes i de finansielle markeders essentielle betydning for økonomien.

Den finansielle økonomi har i løbet af de seneste årtier vokset sig op imod 50 gange større end realøkonomien. Konsekvensen er, at de mange penge, der genereres, ikke kommer store dele af befolkningerne til gode. I stedet hentes enorme profitter ind via spekulation, og de rige bliver superrige. På den anden side stagnerer og falder reallønnen for almindelige mennesker. Et opgør med de finansielle markeders magt er derfor helt essentielt.

Nødvendighedspolitikken er blevet en så stærk fortælling, at alle politiske ideer, der bryder med dens præmisser, virker urealistiske og umulige.

Derfor kræver det mod og vedholdenhed at gennemføre andre politiske ideer. Det mod mangler vi desværre i øjeblikket på størstedelen af venstrefløjen. Det forklarer vores krise.

Pil Christensen er sociolog. Hun er medlem af Selskabet for Kritisk Samfundsforskning, et netværk af unge akademikere, der ønsker at bruge samfundsforskningen til at sætte spørgsmålstegn ved det aktuelle samfund og dets udvikling

Serie

venstrefløj, visioner og virkelighed

Seneste artikler

  • Opgør med selvretfærdigheden

    15. marts 2014
    Venstrefløjens berettigelse er kampen mod selvretfærdighed. Den vindes ikke ved at føre politik, der af frygt for at vække selvretfærdighedens monster gør velfærd til en plageånd frem for en kærlig hånd
  • Elbæks projekt begynder nedefra

    28. februar 2014
    Haves: et parti. Søges: en politik. Uffe Elbæks nye parti, Alternativet, går alternativt til værks i forsøget på at finde svarene på, hvordan centrum-venstre skal komme videre
  • Kun en konkurrenceorienteret venstrefløj kan vinde

    27. februar 2014
    Det er ikke nok at fokusere på velfærd, venstrefløjen må også styrke forudsætningerne for velfærd. Derfor er forbedring af konkurrenceevnen og virksomhedernes muligheder for at tjene penge på deres forretning centrale dagsordner for venstrefløjen, skriver forhenværende erhvervsminister Ole Sohn i denne kronik
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Det lyder dævleme rigtigt.
Mere af den slags, tak.
:)

morten Hansen, lars abildgaard, Sten Victor, Rasmus Kongshøj, Mads Popowitz, Kim Øverup og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Venstrefløjen kan ikke lide befolkningen og dens hang til billigt lort, og befolkningen kan ikke lide venstrefløjen med dens krav om en anden livsindstilling.

Henrik Danstrup, Thomas Krogh og Markus Hornum-Stenz anbefalede denne kommentar
John Christensen

Sammenbruddet er igang GLOBALT - og "vi" har alle hver især travlt med at rage til os, mens tid er! (Inden du selv bliver ekskluderet = arbejdsløs). iNDEN RAGNAROK BRYDER UD.

Derfor har vi ikke tid til at tænke over - om det kunne være anderledes, om stadig stigende økonomisk vækst er muligt - og ønskeligt når alt kommer til alt?

Hvordan vil du tøjle Finanskapitalen PIL?

Hvordan vil du foreslå at vi deler arbejdet på en mere solidarisk måde?
Er trenden ikke at vi skal arbejde mere og mere?

Hvordan kan vi løse større og større problemer - hvis økonomien skrumper?
F.eks. sundhed og ældreområdet.

Jeg forelår at vi etablerer en GLOBAL GENRALSTREJKE - indtil kapitalismens strukturer synker i grus.
Vi undlader at betale "vores gæld".
Så er den ged barberet, og vi kan sætte en ny global verdensorden.

"Vi" forlanger slet og ret en økonomisk og politisk U-turn, på et globalt plan.

FN må spille en særlig rolle og hovedkvarteret flytters til Norge!
Generalforsamlingen skal tillægges betydelig vægt (Ikke forbryderne i sikkerhedsrådet!).

Hvad skal vi kalde det der kommer efter kapitalisman - lad os starte med at kalde det "Post kaitalismen", og lad os se hvad der ellers kommer af gode idéer.

Skal vi så opgive det vi har fået raget til os hver især?

Hvis det står på en konto i skattely må du nok betragte det som VÆK.

Hvis du har mere jord end du har brug for - må vi se på sagen.

Der skal være rum og plads til alle, i en retfærdig post-kapitalistisk verdensorden!!

Bankunion og finansskat på transaktioner - batter ligesom ikke, i det STORE billede!
BULLSHIT.

Tak for en god kronik, og fortsæt endelig Selskabet for KRITISK samfundsforskning. (Arbejd gerne mere og hurtigere!).

Der er da i den grad grad brug for, at også de veluddannede (akademikere) - tænker på andet, end blot deres egen plads i den øverste del af samfundshierarkiet!

PROLETARER I ALLE LANDE FOREN JER

God dag der ude.

morten Hansen, Max Trifunovich og Ellinor Berg anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

500 billioner fluer kan ikke tage fejl. Æd mere lort! Det gør venstrefløjen også. Bed vores venstreorienterede venner om at lægge sprut og smøger til side og ikke glo mere på professionel sport. Sport uden penge er fint.
Der er overhovedet ingen selvkritik, kun en lille smule kapitalismekritik, dog mest i teorien. Venstrefløjen er kapitalisme light. Derfor har vi ingen gennemslagskraft. I virkeligheden vil jo jo den samme materialisme blot ligeligt fordelt, og skulle det være værd at sætte sit liv ind på? Der findes visioner, javel, men når de er uspiselige (fx neddrosling af overforbruget), så har vi et problem.
Masser af venstrefløjsfolk er medlemmer af folkekirken og tilhængere af monarkiet og sender gerne unge ud på militære eventyr. Hvad er meningen? Man kan da ikke ret længe både blæse og have mel i munden. Gad vide, hvor vi får al det mel fra?

Flemming Scheel Andersen

En helt afgørende problematik i den forbindelse er, hvordan vi skaber et solidarisk velfærdssamfund i en situation med ingen eller meget lav vækst. Det skal venstrefløjen finde et troværdigt svar på.

Ja og dette projekt lukker regeringspartierne øjnene krampagtigt i for, selvom viden om umuligheden af vækst i denne del af verden er accepteret tæt på toppen af partierne.
Alt imens lader man de dårligst stillede og de smalleste skuldre bære ALLE omkostningerne, mens de må vente på retfærdighed igennem en vækst der aldrig vil indfinde sig.

Det samme gør sig gældende for næste sektens:

I en ligevægtsøkonomi er der ikke tale om, at vi skal gå voldsomt ned i levestandard, vi skal bare ikke hele tiden have mere og mere. Det handler derfor ikke om et opgør med det private forbrug, men om at udvikle nye måder at forbruge på. Og hertil nye måder at drive forretning på, så vi ikke som i dag producerer nye produkter, der smides direkte i skraldespanden.

Der, som i så mange andre sammenhænge, har vi pantsat vor handlefrihed i EU.
Det betyder at selvom vore politikere skulle nå den erkendelse at andre måde at agere på, ville være langt mere fornuftige for samfundet, for miljøet, for resurserne og ikke mindst for det enkelte menneske, så skal de først overbevise hele EUmastodonten om der betimelige og derefter få regler og forordninger udarbejdet, alt sammen på trods af kæmpe kraftfulde industrier lobbyarbejde.
Alene af den ene grund skal vi forlade EU, hvis vi ønsker muligheden for et bedre samfund.

morten Hansen, Robert Ørsted-Jensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Den finansielle økonomi har i løbet af de seneste årtier vokset sig op imod 50 gange større end realøkonomien. Konsekvensen er, at de mange penge, der genereres, ikke kommer store dele af befolkningerne til gode. I stedet hentes enorme profitter ind via spekulation, og de rige bliver superrige. På den anden side stagnerer og falder reallønnen for almindelige mennesker. Et opgør med de finansielle markeders magt er derfor helt essentielt.

Denne umådelige og dumme skævhed indbygget i vort nuværende system, er simpelthen ved at ødelægge det indefra. Dette faktum har selv Obama indset, og har har "lovet" initiativer der vil bedre indtjeningen for almindelige mennesker og sænke den for de bedst stillede, som netop ofte har erhvervet deres formuer ved spekulation uden at have bidraget med noget som helst.

Hvor beskæmmende må dette forhold ikke være for vore egne venstrefløjspolitikkere, der blot taler om "nødvendighedens politik" og derefter er krøbet i et åndeligt og tankemæssigt beskyttelseshul, hvor de sidder sammenkrøbet og venter på krisen skal forsvinde og de kan vende tilbage til fordums tider.
Selvom de godt ved at verdens resurser ikke vil blive brugt til vækst i denne del af verden, så håber de på miraklet, frem for selv at begynde at levere varen for den hyre de modtager så rigeligt af.

morten Hansen, Robert Ørsted-Jensen, Alan Strandbygaard, Rasmus Kongshøj og Ellinor Berg anbefalede denne kommentar

Venstrefløj i forhold til hvad?

Enhedslisten, som jeg foretrækker at betegne enten som 'Danmarks eneste oppositionsparti til det neoliberalistiske konkurrencesamfund', eller helt kort 'Danmarks eneste socialistiske parti'; skriver i deres principprogram:

Socialisme er et samfundssystem, hvor der produceres for at dække menneskelige behov og ikke for at opnå en profit. Den private ejendoms- og råderet til produktionsmidlerne er ophævet og erstattet af forskellige former for kollektive ejerformer, kendetegnet ved et fuldt gennemført demokrati i forhold til både produktionens indhold og udførsel.

Det handler om den kapitalistiske ejendomsret til produktionsmidler og naturrigdomme.

Jens Thaarup Nyberg, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar

Spot on! Jeg synes dog der er tendenser- f.eks. Borgerlønsbevægelsen der arbejder for en helt anden tilgang til omfordeling af midlerne og som forsøger at gøre op med den traditionelle tænkning. Ideen er ikke speciel ny - men i takt med en tiltagende manglende social retfærdighed- selv under en socialdemokratisk ledet regering, opstår der måske større interesse for at tænke i alternativer. Men det kræver bl.a. at pressen også flytter fokus - og det er vist ligeså vanskeligt som at få politikerne til at tænke visionært!

Bjarne Riisgaard, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek og Katrine Visby anbefalede denne kommentar

Ellinor Berg Mortensen: "Pressen" er efterhånden blevet en universalundskyldning for venstrefløjens dovenskab og manglende engagement. Tror du Louis Pio og fagbevægelsen sad på deres fede røv og ventede på at pressen skrev om dem?

Katrine Visby

Ordet har stor magt.
Nødvendighedens politik kan oversættes til: større ulighed, forringelser for de dårligt stillede og højere afgifter. Eliten bevarer deres position.

Politikerne vælger ordene med stor omhu under dække af en anden agenda.
Og når man har hørt de ord gentaget tilstrækkeligt mange gange, accepterer man det som virkelighed.

Jeg tror venstrefløjen har meget at stå op imod. Der er store magtfulde netværk bag regeringspolitikerne. Lobbyismen stortrives under dække af kompliceret lovgivning og der foregår sofistikeret korruption. Se bl.a. filmen, "KARTELLET" af Charlotte Sachs Bostrup. En kort beskrivelse af den her:
http://denkorteavis.dk/2014/kartellet/
Der er ikke noget at sige til at det er svært at skabe lighed og retfærdighed i vores samfund.

Rasmus Kongshøj og Knud Ejstrup Larsen anbefalede denne kommentar

Fra artiklen : "Et venstreorienteret projekt handler om at se på, hvordan en egentlig ligevægtsøkonomi, der ikke er afhængig af eksponentiel vækst, kan se ud. I en sådan økonomi er der balance mellem forbrug og de naturlige og menneskelige ressourcer. Det betyder blandt andet, at økonomien ikke kan vokse sig større hele tiden, men i stedet skal finde en form for ligevægtstilstand."
Hvorfor skal det kun være et "venstreorienteret" projekt ?
Med den begrænsning bliver det ikke til noget. Tværtimod skræmmes nogen væk.
Som Niels-Simon siger : "Venstrefløjen kan ikke lide befolkningen og dens hang til billigt lort, og befolkningen kan ikke lide venstrefløjen med dens krav om en anden livsindstilling."
Vi er alle i samme båd og det skal gøres tydeligt for ALLE.

Sascha Olinsson, Lise Lotte Rahbek, Niels-Simon Larsen, Flemming Scheel Andersen og Katrine Visby anbefalede denne kommentar
Katrine Visby

Jeg vil give Leo Nygaaard helt ret, dette skal ikke bare deles op i en venstrefløj.
Vi må alle have interesse i at få løst den økonomiske krise uanset om man kalder sig rød eller blå.

Men det kræver altså at skeletterne skal ud af skabene, og de hemmelige særaftaler, der laves i magtens korridorer.

Niels-Simon Larsen

@Katrine: Den såkaldte økonomiske krise, tror jeg ikke på, kan løses, og du mener vel heller ikke, at det bare drejer sig om at komme tilbage på (vækst)sporet.

At være venstrefløj i dag er noget andet end i går. Stort set og i sammenligning med andre lande har vi det godt. Nogle er slynget ud til siden og ligger i grøfter af forskellig slags, og det er ikke rart, hverken for dem eller andre.
Der skal noget nyt til, en ny utopi om fordeling af arbejde og løn. Et nyt syn på det at være en nyttig samfundsborger. At fremstille lort eller snørklede fidusforretninger skader alt og alle, men stadig flokkes folk om motorløb og stemmer for nye motorveje. Den materialistiske gift ligger som tungmetaller inde i os alle sammen. At indføre basisindkomst er der slet ikke fantasi og vovemod til. Den danske vej hedder Corydonvej, hvor visionen er: Vi vil have mere af det samme. Der skal et spring til - over i utopien, et tigerspring. Se hvor lidt drøm, der er i figurerne Anne Knudsen-segmentet, Helle, Margrethe, ja, hele MF-banden.

Rasmus Kongshøj, Katrine Visby, Knud Ejstrup Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torben Strømgaard Hansen

En helt afgørende problematik i den forbindelse er, hvordan vi skaber et solidarisk velfærdssamfund i en situation med ingen eller meget lav vækst. Det skal venstrefløjen finde et troværdigt svar på.

Jeg tror ikke venstrefløjen skal finde svaret på spørgsmål som det ovenstående. De skal i stedet prøve at få den politiske samtale til at handle om disse spørgsmål ex. hvordan indretter vil os på lavvækst - hvorfor deler vi ikke arbejdet og så videre.
Det er længe fint, hvis man kan få de øvrige partier til at forholde sig til spørgsmålene. For når disse spørgsmål bliver centrale politiske spørgsmål - så bliver det nok lettere at forstå svarene

Torben Strømgaard Hansen

Super god kronik i øvrigt.

Gerne mere af det .-)

lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Det giver jo ikke mening at tale om velfærd, hvis man fjerner tilbuddet - så snart behovet opstår.

Jens Thaarup Nyberg, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Og når venstrefløjen, som Enhedslisten, siger nej til symbolsk beskyttelse mod løndumping, men kræver den ægte vare i form af kædeansvar og klausuler, så bliver de beskyldt for at være uduelige af fagbevægelsen.

Verden er underlig.

Ellinor Berg, Jens Thaarup Nyberg, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Jesper Wendt og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Jørgensen

Venstrefløjen er de gode. Alle de andre er onde.

Kære hr. Larsen,
som venstreorienteret sætter jeg skam pris på folk med hang til både billige og dyre varer, for begge dele skaber arbejdspladser - problemet er pengepugende kapitalekvilibrister, som som hellere vil spise vandgrød for at kunne spare op til endnu en aktie i Den danske Bank ;-)

Morten Balling

Det er et utroligt godt billede, det med Bjarne og Hunden :)

Men hov, der ér slet ingen 'nødvendigheder', når det drejer sig om fordelingspolitik. Kun ideologier og politisk pres på de grupperinger, der er udsat for forestillingen om, at visse individer skulle være årsag til henholdsvis succes og fiasko i samfundsmæssigt regis. En ren skrøne i samfundsfilosofisk forstand. For her er alle om bord. Men så blev det pludseligt legitimt, at nogen skulle undgælde for samfundsmæssige konjunkturer. Og samle op for alle andre. Det er såmænd det, man kalder for liberalisme eller egennytte, rent ud sagt. Man er naiv, hvis man abonnere på den form for bekvem reduktionisme. Eller kuglestøder...

Med venlig hilsen

Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Set udfra min optik, ville det måske være en ide, at finde de vise....druer!
http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/hoejre-og-venstreorienterede-...

Interesant og inspirerede artikel. Den "forklare" måske hvorfor der er nogle politikere der træffer håbløse beslutninger....de drikker den forkerte vino......

Henrik Darlie

Venstrefløjen - hvad er det ?
En stråmand.
Det drejer sig ikke om venstre og højre,
det drejer sig om mennesker,
mennesker der udbyttes og undertrykkes, eller ej.
Drop de åndsvage historier om venstrefløjen,
det er spild af tid.
Find istedet ind til kernen,
lyt til hvad vise/hellige mennesker altid har sagt,
se ind i dit hjerte, se ind i de andres,
lad være med at glo forstenet på din bankkonto,
drop medierne og deres vrøvl,
drop sports-underholdningen, chips, slik og fastfood,
du bliver fed, dum og syg af det,
drop narkoen, og indre og ydre fordummelse,
lyt til musikken, lyt til de store kunstnere,
lyt til de store videnskabsfolk,
tal med hinanden, find løsninger lokalt,
få flere venner,
elsk din næste som dig selv,
sig nej til topstyring,
du bestemmer selv over dit liv,
kom ud af hulen,
kom ud af mørket,
frygt ikke døden,
løft hovedet,
syng, dans, skab nye ting der virker,
kom ud af hulen,
kom ud i lyset,
frygt ikke døden,
den kommer, uanset hvad.
se dit held,
frygt ikke reptilhjernerne,
de taber til sidst.
Op i bussen, frem i skoene,
vær som strået der får læsset til at vælte,
dråben der får bægeret til at flyde over,
hold hinandens hænder,
Giv aldrig op.
Held og lykke.
http://www.youtube.com/watch?v=5EMRjZi6Kxk

Niels-Simon Larsen, Thorbjørn Thiesen, Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Thorbjørn Thiesen

Margaret Thatcher's yndlings udtalelse var: There is no alternative. Dette er nu døbt om til TINA udtalelsen. Margrete Vestagers yndlings udtalelse er: Vi fører den nødvendige politik.
Grunden til at jeg sammenligner disse to udtalelser er, at de er lige håbløse. Det svare til at en dame siger hun er en lille smule gravid.
Der er altid et alternativ og man kan altid vælge en anden politik. Begge damer har brugt deres udtalelser til at dække over deres virkelige dagsorden, som er: Gør de rige rigere og de andre skal bare tjene os. Det er essensen af 30 års neoliberalistisk og umenneskelig politik. Denne politik er ikke opstået ud fra uigendrivelige sandheder, men fra meningsløse ideer, der blev serveret for de rige. De fede katte elskede at få at vide: bare tjen penge som i altid har gjort, det er det bedste for samfundet. Retur gav de disse neoliberalistiske økonomer og politikere penge og indflydelse, og trumlede en hver modstand eller kritik ned. Som Steve Keen, en australsk professor i økonomi, skriver i sin bog Debonk the Economics: Det eneste neoliberalisterne har været gode til er, at trække på skuldrene og overhøre en hver form for kritik.
Politikkere med mod, kan ændre samfundet til det bedre, ved at tøjle markeder og finansverdenen. Næsten fra dag til dag kan man indføre TOBIN-skat, ikke som en skat men som en fartbegrænser så vi undgår at den næste krise kommer fra den kant. Desuden kan man hæve kravet til bankernes ansvarlige kapital i forhold til deres forpligtigelser. Så er vi et skridt på vejen, så det er politikerne, dermed os borgere der styre i et demokratisk samfund, der giver de samme muligheder til alle medlemmer af samfundet. Husk hele tiden at påstanden om at de rige er en speciel del af menneskeracen er opfundet af de rige og matfulde og er som så meget andet fra den kant, fuldstændigt tåbeligt.

Thorbjørn Thiesen

matfulde=magtfulde.

Endnu en smart akademiker med de "rigtige" meninger.

Kunne det ikke tænkes at flertallet af vælgerne ikke ønsker disse "rigtige" meninger.

Henrik Danstrup

Lidt studentikose strætanker fra dagdrømmeri fabrikken --- venstrefløjens projekt har bare ikke opbakning hos den brede befolkning uanset, hvilken indpakning man vælger - folk gider ikke den centralt styrede kollektivisme, hvor der ingen belønning er, hvis man yder en indsats.

Der vil dog altid være et mindretal på mellem 5 og 25% af befolkningen som vil hylde det ------lige nu nærmere de 25%, fordi ELs nydelige mediedarlings gør et godt stykke politisk arbejde og har skiftet den lilla ble ud med øreringe og mascara :o)

Henrik

Glem ikke DF. De og EL er 2 stykke rådden skåret af samme pind fra hver sin ende

Der er brug for en ordentlig kapitalisme-kritik. Den der venstrefløjs-idealisme må i skraldespanden hurtigst muligt.

Stephan Paul Schneeberger

Nu har jeg spurgt alle de gange ved de artikler med det tema- Hvilken venstrefløj? Der er ingen venstrefløj Til venstre fra hvad ?

Niels-Simon Larsen

@Stephan: Det er synd for dig, hvis du ikke får svar, så her får du et:
Når du ikke kan se en venstrefløj, må du se ind i dig selv. Der finder du nok det, du søger. Alene det at finde ud af, hvad du søger, vil holde dig beskæftiget en rum tid fremover.
God vind.