Klumme

Afbrydelsens politik

Fordømmelsen af fløjteaktionen på arbejdernes internationale kampdag viser, at størstedelen af venstrefløjen har overtaget et borgerligt politikbegreb
1. maj 2014

Da jeg som barn i 1980’erne var til 1. maj i Fælledparken med mine forældre, forskansede politikerne sig bag en plexiglasskærm, når de holdt tale for folkemængden. Talerne traf sådanne praktiske forholdsregler mod at blive ramt af rådne æg og tomater, uden at protesterne af den grund blev karakteriseret som ’udemokratiske’.

I mellemtiden må der være sket et skred i den politiske forståelse. For sidste år fik en 23-årig mand en fængselsdom for at sprøjte på statsministeren med en vandpistol. Og i år har det medført fejende fordømmelser, efter at aktivister har bekendtgjort, at de har indkøbt 800 trillefløjter for at overdøve statsministerens 1. maj-tale. Det gælder også nærværende dagblad, hvor chefredaktør Christian Jensen på lederplads har skrevet: »Det handler ikke om sympati for hverken Helle Thorning-Schmidt eller for regeringens projekt. Det handler om, at grundlaget for vort folkestyre omstyrtes, hvis vi ophører med at lytte til hinanden.«

LÆS: De bornerte og privilegerede har kapret demokratiet

Imidlertid er der flere problemer med de fordømmelser af aktionen, der har fyldt den offentlige debat den seneste tid. Bør man overhovedet udlægge konflikten som et sammenstød mellem demokratiske og udemokratiske kræfter? Har vi ikke snarere at gøre med en kamp om, hvad selve definitionen på demokrati skal være? Og er denne kamp ikke asymmetrisk, netop fordi den politiske elite har magten til at definere, hvad der er politisk legitimt?

Aktionen opererer med et andet politikbegreb, som vi netop af demokratiske grunde bør prøve at forstå. I den borgerlige forståelse identificeres demokrati jo først og fremmest som ytringsfrihed. Men der findes også en anden demokratiforståelse, der opererer med et radikalt lighedsprincip: at alle uanset klasse og byrd er lige egnede til at styre.

Derfor er det underligt, at den etablerede venstrefløj på den ene side gerne vil kritisere regeringen, men på den anden side forsvarer et borgerligt politikbegreb. Især hvis vi vender dens krav til folkestyret – at vi ikke må holde op med at lytte til hinanden – imod regeringen selv.

Så hvis vi nu kniber øjnene sammen, kan vi måske få øje på konfliktens klassekarakter. Det er udtryk for afpolitisering, når man kræver, at arbejderkampens legitimitet skal vurderes efter borgerlige præmisser. Præmisser, som de uprivilegerede ikke har været med til at udforme, og som ikke varetager deres interesser.

Et hurtigt historisk blik over skulderen viser, at arbejderbevægelsen har en lang tradition for protestformer som strejke, sabotage og arbejdsnedlæggelse. Protestformer, man kunne kalde afbrydelsens politik. Og det er i forlængelse af den tradition, vi skal anskue fløjteaktionen: som en slags kommunikativ strejke, der går efter at afbryde magtdiskursen. Den politiske tale i dag er jo ikke en tale, der vil forandre, men en tale, der skal sikre, at ingenting sker. I den afmægtige situation kan den eneste mulighed være at kaste en svensknøgle i maskineriet.

Ja, fløjteaktionen er grov og provokatorisk. Den er ikke høflig og kommunikationsstrategisk sofistikeret. Men spørgsmålet er, om udfordringer af status quo nogensinde har været det? Var det høfligt, at islændinge i 2009 afsatte deres regering ved at gå ud på gaden og slå på kasseroller? Måske er vi blevet så vant til politik som iscenesat televiseret meningsløshed, at vi ikke længere kan genkende reelle politiske kampe.

I stedet for at afvise aktionen som ’udemokratisk’ burde man adressere det himmelråbende demokratiske problem, at der efterhånden kun er en kosmetisk forskel på højre og venstre. Som antikapitalist finder jeg ikke mine holdninger repræsenteret noget sted i det parlamentariske spektrum. Alle partier ligger i dag under for den neoliberale verdensorden.

Der bliver talt meget om venstrefløjens krise – så meget, at det næsten er blevet en selvopfyldende profeti. Men reaktionerne på aktionen kan vise sig at være en konstruktiv retningsanvisning: En progressiv venstrefløj må begynde at kigge ud over parlamentarismen. Jeg har i hvert fald i sinde at dukke op i Fælledparken og se, hvad der sker.

Anna Ullman er musikanmelder og kulturskribent.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Rune Petersen
  • Simone Bærentzen
  • Olav Bo Hessellund
  • Bjarne Riisgaard
  • Claus Jensen
  • Rasmus Kongshøj
  • Michael Bruus
  • lars abildgaard
  • Steffen Gliese
  • Henrik Klausen
  • Malthe Majgård Nørbjerg
  • Alberto Vernaccini Petersen
  • Lasse Glavind
  • Carsten Søndergaard
  • Claus Piculell
  • Lasse Damgaard
  • Carsten Svendsen
  • Per Jongberg
  • Simon Olmo Larsen
  • Niels Mosbak
  • Henrik Darlie
  • Lise Lotte Rahbek
  • Erik Nissen
  • Michael Skaarup
  • Peter Jensen
  • Niels-Simon Larsen
Rune Petersen, Simone Bærentzen, Olav Bo Hessellund, Bjarne Riisgaard, Claus Jensen, Rasmus Kongshøj, Michael Bruus, lars abildgaard, Steffen Gliese, Henrik Klausen, Malthe Majgård Nørbjerg, Alberto Vernaccini Petersen, Lasse Glavind, Carsten Søndergaard, Claus Piculell, Lasse Damgaard, Carsten Svendsen, Per Jongberg, Simon Olmo Larsen, Niels Mosbak, Henrik Darlie, Lise Lotte Rahbek, Erik Nissen, Michael Skaarup, Peter Jensen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Herligt! Endelig.

Den politiske tale i dag skal sikre, at ingenting sker.
Politik som en iscenesat, televiseret miningsløshed.
Kun en kosmetisk forskel mellem højre og venstre.

Nemlig, og derfor ses vi til 1. maj.
Det frie ord er blevet til ødelæggende ordkaskader, en akademiseret ordstrøm i hovedet på de få arbejdere, der er tilbage, og på os andre der kender den smudsige kunst, men undgår den.

Rune Petersen, Henrik Klausen, Carsten Søndergaard, Uffe Illum, Lasse Damgaard, Charlotte Harder, Vibeke Rasmussen, Niels Mosbak, Henrik Darlie, Lise Lotte Rahbek, Erik Nissen og Michael Skaarup anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

Jamen, jeg håber da at Anna tager æg og tomater med - og at fløjterne vil ringe. Flere steder i landet.

Men historien er nok skrevet i dén forstand at 1. maj er kapret af konkurrencestatens klakører; aktivister sammenlignes med brunskorter og festen må ikke forstyrres. På samme måde som regeringen på pervers vis hævdede at 'den danske model arbejder' under lærerlockout'en i 2013, hævder den at have forstået hvad arbejderkampen består i og at være del af den. Antipsykotisk medicin kunne måske snart være en idé.

Rune Petersen, lars abildgaard, Henrik Klausen, Carsten Søndergaard, Uffe Illum, Lasse Damgaard, Charlotte Harder, Niels Mosbak, Henrik Darlie, Lise Lotte Rahbek, Erik Nissen, Niels-Simon Larsen og Michael Skaarup anbefalede denne kommentar
Erik Nissen

Rette ord på rette sted. Uligheden i, hvem der sætter rammerne for diskursen og har magt over midler og medier, er rimeligt iøjnefaldende, men tak alligevel til Anna Ullman. Jeg mener, at det er altfor sjældent, at magtens mænd og kvinder (dem alle) bliver afbrudt, medens de lukker deres retoriske ævl ud.

Rune Petersen, Niels Mosbak, Rasmus Kongshøj, Henrik Klausen, Carsten Søndergaard, Uffe Illum, Charlotte Harder, Vibeke Rasmussen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Vi plejer at sige, at demokrati er samtale, men der skal siges fra, når samtalen bliver gjort til et instrument i hånden på spindoktorer, kommunikatorer og kampagnefolk, som bare forsøger at manipulere med os.
Når magtens folk ikke nøjes med at lade sig bære frem af deres ideologi (samlede meninger), men køber sig til indflydelse gennem manipulatorer, så er der ikke andet at gøre end at råbe og fløjte.
En samtale skal være ligeværdig. Den, der har ordet i sin magt, har en forpligtelse til at lytte til andre. Mange mennesker siger ikke ret meget og svarer ja og nej, eller giver et grynt eller svarer med en kropsbevægelse. Et meget almindeligt svar er dette: "Ja, han snakker". Og så er der ikke mere at snakke om.
Socialdemokraterne er havnet i snakkefælden, og medlemmerne gider ikke høre på snak. Så snart Helle, Mette, Robert, Henrik osv. åbner munden, lukker folk af.

Rune Petersen, Olav Bo Hessellund, Niels Mosbak, Rasmus Kongshøj, Carsten Søndergaard, Uffe Illum, Vibeke Rasmussen, Mads Kjærgård og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Thure Hastrup

Fint bidrag til debatten om hvordan vi, der er utilfredse med regeringens højreorienterede, neoliberale økonomiske politik, kan manifestere vores utilfredshed. Sidste år i Aarhus var vi mange 1 maj, der råbte os hæse og havde bannere med, efter indgrebet mod lærerne. Men debatten om hvordan utilfredshed udtrykkes bør jo også føres ift om vi så skal deltage i hvad der jo er LO's arrangementer. Når LO inviterer og demonstrationen anbefales af diverse mere eller mindre venstreorienterede partier, kan man jo også udtrykke sin utilfredshed ved at arrangere alternative demonstrationer eller blive væk.
Anna Ullmans pointer drukner for mig desværre når hun når til sine generelle holdninger og præmisser for indlægget. Hun kan ikke som "anti-kapitialist" finde andet end "kosmetisk forskel på højre og venstre" og hendes holdninger er ikke repræsenteret i det parlamentariske spektrum. "Alle partier ligger i dag under for den neoliberale verdensorden". Stærke ord en første maj, og udtryk for en helt forkert analyse og virkelighedsopfattelse. Enhedslisten har siden sin dannelse bekæmpet neoliberalismen, konkret i Danmark og generelt som verdensorden. I foketinget har Enhedslisten stillet masser af forslag der udfordrer den gældende neoliberale politik, ift nedskæringer, privatiseringer, salg af DONG aktier, Nets, imod skattely og for beskatning af de multinationale, kritik af magtoverdragelse til EU og den neoliberale nedskæringspolitik etc., som vi oftest har stået alene med. Enhedslisten har også fremsat forslag til "grøn beskæftigelse", støttet omstilling til cirkulær økonomi og økologisk produktion, ud over at påpege magtmisbrug og forsvare frihedsrettighederne. Til oplysing for Anna Ullman og ser vi også hver dag ud over parlamentarismen ved at være aktive, hvor vi kan, i de bevægelser der udgør en progressiv venstrefløj. Hovedudfordringen for den progressive venstrefløj er at få formuleret et slagkraftigt alternativ til den højrefløj som ser ud til snart at vinde regeringsmagten, og til den opgivende midter-socialdemokratisme, der vil fortsætte VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand (regeringsgrundlaget). Her er der brug for både parlamentarisk aktivitet, gerne gennem Enhedslisten, og for udenomparlamentarisk arbejde. Hvis der skal anti-kapitalisme til, skal der også skabes en bevægelse som kan rykke mere i de repræsentative forsamlingers sammensætning (folketing, regionsråd og kommuner bl.a.) - fordi "alle uanset klasse og byrd er lige egenede til at styre".
Men ellers - godt brølt løvinde!

Anne-Marie Paul

Godt med en opsang - hvis ikke vi må fløjte på arbejdernes kampdag, hvornår så - det er en kampdag og ikke en dag, hvor vi skal forsætte med at lytte pænt til et parti, som ikke lytter til deres vælgere, ikke forholder sig til kritik, som med rette roses af Cepos. At fløjte er en særdeles høflig form for kritik - ikke voldelig og fuld af humor - godt gået.

Rune Petersen, Uffe Illum, Niels Mosbak, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Carsten Søndergaard, Lise Lotte Rahbek og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Helle Thorning-Schmidt 24. april:
"Vi skal lytte til danskerne. Det skal politikere jo. Og det gør vi også."

Helle Thorning-Schmidt 1. maj:
"Kan I høre mig!"

Rune Petersen, Rasmus Kongshøj og Per Jongberg anbefalede denne kommentar
Christian RW Christensen

Det er simpelthen det dummeste jeg længe har læst.
"Jeg kan ikke finde mig selv repræsenteret i folketinget, så jeg giver mig til at tude i en fløjte" Jamen så er det da klart at du finder Danmark i dødvande.
Hvad blev der af samtalen og dialogen?
"Jamen der er jo ingen dialog, kun envejskommunikation!"
Så er det dit eget ansvar at komme med et alternativ. Skab din egen politiske forening, saml hele det her danske undertrykkede proletariat. Alle de politisk korrekte som brokker sig over V, R og S, over Israel og miljø og finanskrise her på informeren, på EB, I fælledparken med fløjter og dårlig opførsel.

Gør noget, hvis i syntes Danmark er på vej ud, eller, som det ofte påstås, at Danmark allerede er fortabt.

Det her latterlige sabotagelort er sgu kun for børn. Hvis man virkelig vil forandring, er fløjter slet ikke nok.

Kristoffer Larsen, Henrik Danstrup, ellen nielsen og Morten Bonde anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

Fint indlæg.

Jeg studsede lidt over et af DSU'ernes slogans "Alle har ret til at blive hørt".
Men Thulesen Dahl måtte ikke høres i Give og Uffe Elbæk måtte ikke høres i Fælledparken fra hans egen lille stand. Her var LO og socialdemokraterne antidemokratiske efter DSU's slogan.

Hvis vi i vores tid skal ændre den demokratiske forståelse - eller genfinde den. Er politiske reformer eneste vej frem. De etablerede partier er ikke i stand til at nytænke den politiske ide og proces. Det er borgerne, vælgerne folket der må kræve det ved at stemme kandidater ind der har modet og viljen til at ændre nogle af de mekanismer der blokkere for fornyelsen.
Jeg syntes levebrødspolitikken har for nemme vilkår - med tanke på at de politiske partier kun har meget få medlemmer - men har monopol på hvordan den magtpolitiske udøvelse finder sted i partiforeninger og andre netværk der fastholder partiernes særstilling.
Opskriften er rimelig simpel.
Først indvælges kandidater der kun har en sag på dagsorden - en Grundlovsrevision. Den kan laves relativt hurtigt. Folkeafstemning. Ved godkendelse. En ændring af valgloven. Også et nyvalg til det nye folketing.

Elementer til Grundlovsændringer;
- En person kan kun sidde to valgperioder i en national eller international folkevalgt forsamling

- Borgerne har ret til ved et kvalificeret antal stemmeberettiget vælgere - at forkaste et lovforslag kræve ekstra folketingsbehandling - eller afsættefolketinget.

- Indførelse af en forfatningsdomstol.

Ændringerne i valgloven.
- Afskaffelse af spærregrænsen
- Afskaffelse af partilister og partivalgforbund.
- Alle kandidater skal vælges ved personlig stemme
- 40 kredsmandater fjernes - samt Grønland og Færøernes mandater droppes
- Alle kandidater skal have 150-200 stillere, som forhåndsgodkendelse til at opstille som kandidat til folketinget.

@ellen nielsen
Den artikel du postede er siden blevet rettet. Demonstranten kom faktisk ikke med dødstrusler, blot en svada om at Thorning skulle "seriøst sættes i fængsel."

Rune Petersen, Rasmus Kongshøj og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar
Eyolf Østrem

Påpegelsen af at striden handler om forskellige demokratiske principper, og ikke om demokratisk/udemokratisk, er en god pointe: "Bør man overhovedet udlægge konflikten som et sammenstød mellem demokratiske og udemokratiske kræfter? Har vi ikke snarere at gøre med en kamp om, hvad selve definitionen på demokrati skal være? Og er denne kamp ikke asymmetrisk, netop fordi den politiske elite har magten til at definere, hvad der er politisk legitimt?"
Derimod er jeg dybt uenig med hendes "radikale lighedsprincip": "at alle uanset klasse og byrd er lige egnede til at styre." Det er noget vrøvl. Men derimod: at alle i et moderne demokratisk præget samfund, uanset klasse og byrd, har overdraget sin medbestemmelsesret til andre, hvorved disse "andre" - dvs. de parlamentarisk valgte politikere - per definition altid skal kunne stå ansvarlig overfor hver og en af dem, de repræsenterer. Det er selvfølgelig en umulighed, men den demokratiske grundrefleks burde være: "de fløjter - altså har jeg MÅSKE misligholdt den repræsentationskontrakt jeg har indgået med dem. Det bliver jeg i hvert fald nødt til at undersøge", i stedet for "de fløjter - har vi en spindoktor og et ungdomsforbund vi kan sende efter dem for at minimere deres indflydelse?"

Esben Maaløe

På Island var folkestemningen sådan
I Rumænien skaffede de sig af med en led diktator, for der var folkestemningen sådan

Venstrefløjen kan puste og blæse - men sådan er folkestemningen ikke.

Man skal huske at have folket med sig når man laver gang i den, ellers virker det simpelthen ikke.

En hel uge der handlede om "hvor langt ude er venstrefløjen egentlig?" i stedet for at handle om "hvor langt ude er HTS regering egentlig?" gør ikke noget godt for at få folkestemningen med sig.

Endnu et egotrip - denne gang fra dem der skulle kæmpe mod egotrippet.

ellen nielsen

@ellen nielsen
Den artikel du postede er siden blevet rettet. Demonstranten kom faktisk ikke med dødstrusler, blot en svada om at Thorning skulle "seriøst sættes i fængsel."

Blevet Rettet? Eller slettet?

ellen nielsen

Jeg har nu været inde at se/aflytte video- indslaget,
og det er desværre
som jeg først beskrev, hvor der bl.a. indgik ordene:
"Du er ikke andet end en forræder. Du skal dø, du skal sættes i fængsel......"

ellen nielsen

At fløjte er en særdeles høflig form for kritik - ikke voldelig og fuld af humor....

@Anne-Marie Paul
Ja, da den foregik i Ukaine - for nogle år siden!

Peter Ole Kvint

Hvordan kan man forsvare at man går på valg på et grundlag og efter valget så hælder det hele i vasken?
Det er rigtigt at man bare kan lave sit eget parti. Men det er prøvet, og partiet fik hele pressen imod sig, og da det kom i folketinget, så gik partiet i opløsning og partiprogrammet røg ud og partiet blev til Liberal Alliance.
Det er meget svært at køre et parti. Det er ikke nok at have et valgprogram.

Bill Atkins

Sådan har det politiske møde altid været i venstreorienterede kredse.

Et lortebrunt banner med teksten "LORTE-REGERING" blev ihærdigt forsøgt dækket med DSU'ernes skilte hvor der stod: "Alle har ret til at blive hørt" ...men altså ikke set.

...der skete ingen skade ved den fløjtekoncert. Alle kunne høre Helle sige, at Danmark nu var "på sporet igen", og at der, "er gang i væksten, så vi alle kan blive rigere" - socialdemokratiet har ingen planer om at begrænse uligheden eller overforbruget...

Rune Petersen, Per Torbensen, Uffe Illum, Niels Mosbak, lars abildgaard og Jens Illum anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

”Demokratiet bevares ved tavshed og forandres ved utilfredshed”, så er spørgsmålet blot hvor højlydt og hvor ekstreme midler der skal tages i brug for at komme igennem med forandringerne og da Thorning bebuder at hun skam lytter, men meget taler for at hun ikke høre, skal der nok ret højlydte og ret ekstreme midler til.

Kristoffer Larsen

Lasse Damgaard
01. maj, 2014 - 22:19
Fint indlæg.
Men Thulesen Dahl måtte ikke høres i Give.

DF kunne da selv have arrangeret et møde i Give hvor han kunne tale. Han holdt også tale i Vejle d. 1 maj.

http://vafo.dk/article/20140429/ARTIKLER/140429472

Peter Ole Kvint
03. maj, 2014 - 00:23

Hvordan kan man forsvare, at man går på valg på et grundlag og efter valget så hælder det hele i vasken?

Både S og SF gik tilbage ved valget så hvilken politik skulle de have ført selv som en endnu mindre mindretals regering end nu?

Vælgerne sagde ja til afkortning af efterlønnen og dagpengeperioden og nej til 12 minutter og S og SFs symbolpolitik med millionnærskat og 50 kroners cigaretpakker. Samtidigt blev Danmark ramt af den anden økonomiske nedgangsbølge med statsgældskrise i Europa og den indenlandske økonomis skrøbelighed blev igen udstillet.

Det er muligt der er nogen på 'venstrefløjen' der f.eks. mener dagpengespørgsmålet er kerneblod men rent faktisk er vælgerne komplet ligeglad da det kun vedrører en afgrænset gruppe hvor en stor del har andre udfordringer end manglende beskæftigelse. Derfor italesættes tallet også til 34.000 og 50.000 selvom det bl.a. dækker personer der er gået på efterløn, gået igang med en uddannelse eller er kommet i arbejde.

3F sagde også inden valget, at de fire år ikke var afgørende.

http://politiken.dk/oekonomi/ECE1285023/3f-fire-aars-dagpenge-er-ikke-he...

De 'røde' partier har stort set været i tilbagegang i årtier og når den yderste venstrefløj angriber S skubber det bare flere vælgere over til DF der naturligvis ikke vil føre S politik når det kommer til sagen, men hvor Thulesen Dahl holder hulemøder med Løkke og koordinerer den lange valgkamp. DF får lidt mere på de ældre, symbolpolitik på udlændingeområdet og så er deres vælgere tilfredse og tiden med VKO politik fra det sidste årti gentager sig.

Børge Rahbech Jensen

mener, mere grundlæggende forandringer er sket på andre områder.

Selv er jeg opvokset i provinsen, og husker ikke, hvordan de, der kastede æg og tomater mod talere d. 1. maj, blev opfattet. I 80erne var brug af kasteskyts mod politiet mere almindeligt i København, så æg og tomater kastet mod talere blev nok opfattet som mere fredeligt end brug af diverse kasteskyts til forsvar af besatte bygninger.
Nutidens 'afbrydelsens politik' er indført af pressen, som meget af befolkningen ukritisk identificerer sig med. Nutidens politiske 'journalistik' er mere pågående, end 80ernes journalistik var. Datidens journalister var mere refererende, mens nutidens 'journalister' kræver svar og gerne afbryder. Den adfærd bliver så spredt til den del af befolkningen, som ukritisk identificerer sig med pressen. Meningsmålinger viser da også størst fremgang til de partier, som bedst tilslutter sig pressens dagsorden. Samtidig er flere politiske debatter i realiteten flyttet fra folketingssalen til tv-studier. På den anden side er pressen ikke mere kritisk og uafhængig, end den fortrinsvis formidler budskaber, der må formodes at være fremherskende på Christiansborg. En tydelig tendens er, at pressen er meget optaget af afdækning af forhold, der belaster statskassen. En anden tydelig tendens er, at pressen er mest kritisk mod EU, Rusland og andre, der anfægter Folketingets og USAs magt.

En anden forandring er, at 'den politiske elite' ikke længere har eneret og måske knap har magt til at definere, hvad der er politisk legitimt. De seneste år har professorer, politiske kommentatorer og andre eksperter defineret, hvad der var politisk legitimt, mens 'den politiske elite' på Christiansborg i stigende grad er blevet reaktiv. Det store problem, som end ikke er til debat, selvom det indgår i en af de første lektioner i fag, der benytter modeller, er, at modeller bruges ukritisk til trods for, de netop ikke omfatter hele samfundet men kun de faktorer, der er relevante for modellernes formål. En konsekvens er, at politiske beslutninger ikke længere er politisk legitime, fordi de ikke er rationelle endsige begrænset til universiteters pensum. En anden konsekvens er, at Folketingets magt overvurderes meget endda til trods for, det burde være velkendt, at befolkningen og erhvervslivet ikke altid opfører sig, som Folketinget kræver.

Claus Jensen

Lina Lamont: "Can't a girl get a word in edgewise? They're my public too!

Studio representative: "The publicity department. . . thought it'd be better if Don made all the speeches."

Lina Lamont: Why?

Studio representative: "You're beautiful. Audiences think your voice matches. We gotta keep our stars from looking bad at any cost."

Cosmo Brown: "-No one's got that much money."

Lina Lamont: "What's wrong with how l talk? Am l dumb or something?"

Studio representative: "No, but Don's hadso much more experience"

Lina Lamont: "Next time, write me out a speech. l could memorize it."

(Singing in the Rain, 1952)

Forbenede institutioner såvel som totalitære regimer går højt op i eksekveringen af deres egen pomp og ritual. Det sker, fordi selve indholdet er blevet formaliseret - formalitet er blevet indhold - og frygten for, at facaden skal krakkelere stiger i takt med tomheden indeni.

Det er derfor ganske naturligt, at de overforkælede repræsentanter for det hendødende danske folkestyre chokeres og forarges som sladretanter ved et viktoriansk teselskab, når etiketten brydes. 1. maj er jo deres dag - den dag hvor de dyrker deres egen selvforståelse rituelt, og publikums rolle er at bekræfte dem.

Logikken er en simpel følge af det symbolske demokrati, hvor ritualet, der bekræfter selvforståelsen, (taler, valghandlinger, flagrejsning osv.), er blevet demokratiets essens. Forstyrres det stiliserede ritual, da forstyrres demokratiet i sin grund.

Bjarne Riisgaard

Artiklen er en god påmindelse om, hvor udbredt ukritisk og konformistisk vanetænkning er blevet, også i de kritiske medier der ellers naturligt kunne have set det som en af deres vigtigste opgaver, at medvirke og bidrage til en løbende kritisk problematisering af demokratibegrebet. "Demokrati" er et uklart og mangetydigt begreb, der ligesom"velfærd" kan bruges til snart sagt hvad som helst, medmindre det defineres klart hvad man mener med det i den aktuelle kontekst.

Det burde ikke være nødvendigt at nævne i en progressiv avis, at måden begrebet anvendes på i en politisk sammenhæng, som en offentlig debat også er, i sig selv er en politisk handling, der indgår i en kamp om at sætte præmisserne for den offentlig debat. Derfor er det deprimerende, så træffende Anna Ullmanns pointe er, selv i det forhold til informations egen redaktion, hun giver som eksempel.

Lasse Damgaard

Kristoffer Larsen

Ja det kunne de da.
Pointen er at kritikken om at mødes og have en dialog med dem man ikke deler synspunkt med bliver tom - når dem man er uenige med ikke må ytre sig til "Bevægelsens" arrangement.
- Vi kan stå i hver sit hjørne og bræge vores holdning - og kun blive hørt af dem vi er enige med.

Retten til at blive hørt gælder tilsyneladende kun for dem man er enig i.

Kristoffer Larsen

Lasse Damgaard
04. maj, 2014 - 09:06

Der er vist få der får så meget taletid som KTD der iøvrigt ikke har det store at byde ind med, som mange andre tilsvarende talking heads heller ikke har.

Lasse Damgaard

Kristoffer Larsen

ja man kan altid sige nogen har for meget taletid og nogle har for lidt.
- er det KTD eller andre pop politikkers skyld ?
Eller har vi en presse der er sammenspiste og villige mikrofonholdere - samtidig med vi har en apatisk befolkning der ikke tager deres demokratiske ansvar og pligt på sig og får det ændret.

Børge Rahbech Jensen

"Eller har vi en presse der er sammenspiste og villige mikrofonholdere - samtidig med vi har en apatisk befolkning der ikke tager deres demokratiske ansvar og pligt på sig og får det ændret."

Et tydeligt tegn på en sammenspist presse er spredningen af historier på tværs af medier. Jeg mener, medierne var mere opdelte tidligere.
Derimod er pressen ikke ubetinget villige mikrofonholdere. Den har bare andre mål end tidligere. KTD og hans parti passer godt til et mål om debatskabende engagement. Jeg hørte for nylig enten i radio el. tv, at det, Morten Messerschmidt er god til, er at skabe positive el. negative reaktioner. Konfrontation og debat er åbenbart blevet vigtigere end formidling. Andre måder at skabe engagement i befolkningen på, er brug af hovedpersoner, befolkningen kan identificere sig med, og spørgsmål til mere el. mindre tilfældige mennesker.

En konsekvens kan sagtens være en apatisk el. ligeglad befolkning. Apati kan skabes af en overflod af konflikter og gentagelser. Ligegyldighed kan opnås ved, at befolkningen fravælger pressen, hvilket antydes af faldende indtægter. Pressen er kun villige mikrofonholdere for de, der søger konfrontation. I andre tilfælde bruges 'afbrydelsens politik'. KTD og hans partifæller modsiges sjældent.