Klumme

Bremseklodser på DR

Et frit mediemarked er essentielt for den demokratiske debat. Betyder det, at vi skal stække DR?
2. april 2014

Religionskrigen om DR er brudt ud. En alliance mellem neoliberale ideologer a la Henrik Gade Jensen, ublufærdige mediechefer som JP/Politikens Stig Ørskov og DR’s naturlige markedsrivaler i SBS Discovery har tonet rent flag: DR skal afskaffes, subsidiært skæres ned til sokkeholderne! Markedet kan tilbyde det samme som DR (forudsat at vi brugere vil betale for det). Offentligt ejede mediehuse som DR hører fortiden til. Markedet kan alt, skal alt og vil alt. Hvad skal vi med staten?

Centralt står den licens, som et overvældende flertal i Folketinget har holdt fast ved i generationer. En lille detalje (som bevidst udelades i debatten) er, at en femtedel af den »tvangsudskrevne brandskat« går tilbage til staten i form af moms. Den moms, den onde stat har fritaget Stig Ørskov for, når han indkasserer næsten det dobbelte af, hvad licensen koster (4.549 kroner), for et årsabonnement på avisen. Hvis den onde stat ikke var trådt hjælpende til, ville abonnementet koste 5.459 kroner om året. Før skat er det en halv månedsløn for en stadig større del af befolkningen.

Det frie mediemarked har sikret et bredt og varieret udbud af alt mellem himmel og jord. Det er essentielt for den demokratiske debat. Der er frit valg på alle hylder, og vi bruger løs – og er klar til at betale mange penge for det.

Spørgsmålet er, om vi nærmer os grænsen rent forbrugerøkonomisk. Vores budget til medier, kommunikation og underholdning er mangedoblet de senere år. Mobiltelefoner, bredbåndsabonnement, køb af smartphones, tablets og computere, kabelpakker (ca. 7.000 kroner årligt for den store), Netflix, HBO, Viasat Play, TV 2/Play – og så er der de velbeslåede, men stadig færre, der har råd til et avisabonnement. Den avis, du læser lige nu, koster 3.879 kr. om året. Hvis den onde stat ikke havde givet mediestøtte og nulmoms til Information, ville den skønsmæssigt koste det dobbelte.

De store markedssejrherrer er ikke publicisterne, men de, der kontrollerer transportvejene. På den markedsforvridende kanal DR K kunne man i går se det første program i en fremragende serie om de store amerikanske erhvervsgiganter.

Det var lærerigt at få et indblik i, hvordan John D. Rockefeller blev USA’s rigeste mand ved at skabe sig et monopol på bearbejdning og ikke mindst transport af råolie. Den, der sidder på distributionen, sidder på markedet. Og i det frie danske mediemarked sidder TDC og dens underafdeling YouSee på over 80 procent af kabelnettet, hvilket skaber en omsætning – og et overskud – der er flere gange større end landets største bladhus, JP/Politikens. Det er ikke et monopol, men kaldes konkurrenceretligt en »dominerende stilling«. Hvilket frit kan oversættes til »et kvælertag på forbrugerne«.

Ja, jeg tror, at det frie marked kan finansiere underholdning af den lettere slags, men ikke Adrian Hughes’ fremragende og underholdende udsendelser om kunst og kultur. Ja, jeg tror, at det frie marked kan give os segmenterede, målgruppedesignede nyheder (hvad enten det er til erhvervslivet på Dagbladet Børsen, til de mere og mere nicheprægede grupper, der køber de store aviser, til eksistens-, etik- og tro-trofaste læsere af Kristeligt Dagblad og til de mere præcist geografisk afgrænsede lokale læsere af for eksempel Fynske Mediers dagblade).

Men jeg tror ikke et øjeblik, at det frie marked ville kunne bære at finansiere en bred nyhedsformidling via radio og tv til hele befolkningen eller taleradio som den praktiseres på P1 eller Radio24syv. På det område har samfundet – ligesom aviserne har gjort det med netnyhederne – vænnet os til, at det er og bør være ’gratis’. Men det er det jo ikke – og det er blandt andet derfor, at samfundet (hvad enten det midlertidigt er rødt eller blåt) har »tvangsudskrevet« licensen.

Ja, lad os diskutere, om DR gør det ordentligt. Det gør den ikke altid. Lad os diskutere, om DR på det seneste er blevet lidt for markedsorienteret og – næsten som det frie marked – er blevet offer for en ubændig og ressourcekrævende vækstdille til vands, til lands og ikke mindst i luften. Lad os diskutere balancen på nettet, og lad os privatisere TV 2, så påstanden om, at Danmark ligner Nordkorea, kan manes i jorden.

Som de øvrige skandinaviske lande har Danmark været en enestående international succes. Det skyldes ikke, at vi arbejder mere, tjener flere penge eller fra naturens hånd er udstyret med helt specielle gener eller goder. Det skyldes primært, at folkestyret har forstået, at staten ikke skal styre det hele, og at det frie marked fungerer bedst til gavn for borgerne, hvis samfundet sætter blide bremseklodser på det. Det gælder også på medieområdet.

Lasse Jensen er vært på P1-programmet ’Mennesker og Medier’.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Nissen
  • Tom Paamand
  • Niels-Simon Larsen
  • Jens Christoffersen
Erik Nissen, Tom Paamand, Niels-Simon Larsen og Jens Christoffersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

DR skal have frie hænder til at lave lige hvad de vil elles ender de med hjernedødt tv som tv 2 ,hvor de vigtige emnerne er : hvor skal man starte sit øjenbryn henne (morgen tv) .

Torben Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar

Min personlige analyse af nyhedsdækningen både hos DR og TV2 i forbindelse med aktuelle krise mellem EU, Rusland og den ukrainske befolkning, har overbevist mig om at der i begge mediehuse befinder sig en flok frådende påvirkningsagenter, journalister, med krig og konflikt som mål. Disse bliver så i samarbejde med redaktionerne og deres opdraggivere sluppet løs på den danske befolkning på de rigtige tidspunkter - og trukket tilbage igen når udviklingen ikke lige er under skærpelse. Løgne og påstande er deres virkemidler. Senest så jeg David Trads hvis erklærede personlige mål er: Større militærudgifter i Danmark - i sit helt eget program på TV2: "Hos David Trads" - holde et skilt op for de måbende seere:

Putin-doktrinen:
At genoprette den økonomiske, politiske og geostrategiske styrke, som Sovjetunionen havde.

...spørgsmålet er: Hvornår har Putin udtalt dette?

Jeg mener at begge mediehusene hurtigst muligt skal privatiseres og individualiseres med hensyn til licensbetaling. Væk - ud af statsbudgettet. Og det kan ikke gå hurtigt nok.

Børge Rahbech Jensen

Jeg mener, modsat Bill Atkins, at Berlingske Media og Politiken/JP bør være statsejet på samme måde, som DR og TV 2 er nu. De formidler i forvejen fortrinsvis politiske budskaber fra Christiansborg, og er nogenlunde ensartede. En fordel ved en statspresse, som de kendes fra totalitære stater, er, at den ikke giver sig ud for noget andet.

Til gengæld er jeg meget enig i Bills påstand om pressens forkærlighed for krige og (andre) konflikter. Desuden mener jeg, pressen også er glad for underholdning og trygge omgivelser. Fx. så jeg ikke spørgetimen fra Christiansborg i går, men har efterfølgende opdaget, at det vigtigste, der skete, var, at mødet i Folketinget blev afbrudt af en operasanger.

De eneste trykte nyhedsmedier, jeg selv abonnerer på nu, er i øvrigt de amerikanske ugeblade Time og Bloomberg Businessweek.

Michael Kongstad Nielsen

Som DR har udviklet sig er jeg tilbøjelig til at være enig med DR-modstanderne: " DR skal afskaffes, subsidiært skæres ned til sokkeholderne! ". For hvad skal vi med en kæmpe kanal, der er mindst lige så kommerciel i alle dens facetter, som de kommercielle. Hvis det, der er fra sokkeholderne og nedefter, er noget værd, så lad os bevare det, og dermed en meget nedsat licens, som mange gerne ville betale for at få noget kvalitativt validt man kan stole på, ved siden af al reklamen og underholdningen.

Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet er, Michael Kongstad Nielsen, at DR i højere er blevet en institution end et medie - det er selvberoende, skaber sine egne stjerner og nærmest også sin egen virkelighed igennem redigeringen og strømliningen af sendefladen; men DR bør være virkelighedsnær og rapporterende fra de aktive dele af samfundet og i langt højere grad bringe andres indhold til seerne for dermed at fastholde samfundets sammenhængskraft ved at lade folk fortsat kunne spejle sig i hinanden.
Det er dog delvis på vej, f.eks. begynder DR igen at transmittere forestillinger fra Det Kgl. Teater.

Torben Nielsen

Jeg kan ikke se de kommersielle kanaler og er meget selektiv mht DRs programmer. Når jeg er på besøg hos folk, der kan se mange kanaler, viser det sig gerne, at det ikke sikrer se-værdige tilbud og kvalitet. Hvad skal man med 117 varianter af X-faktor og lign.

Det bekymrer mig meget, at man ikke kan stole på DR som upartisk og nøgtern nyhedsformidler. Al Jazeera har formentlig større authensitet end DR. Fox-News har stort set ingen, men i denne verden bestemmer ejeren af legetøjet hvordan det bruges. Politikerne mener at de ejer DR. Deres lovgivning accepterer, at man farver sandheden efter parnassets holdninger.

DR er en styringsmekanisme i verdens mest kontrollerede land, efter Nordkorea! ;oD

Michael Kongstad Nielsen

Peter Hansen - ja, DR er en stat i staten. Glæder mig dog, at de vil transmittere fra Det kongelige Teater.