Læsetid 4 min.

Demokratiser arbejdet

Virksomheder ejet og styret af medarbejdere giver mulighed for at udvide demokratiet til arbejdslivet. Dermed sikrer vi et mere meningsfyldt arbejde og bedre beslutninger. Ikke kun på den enkelte arbejdsplads, men i hele samfundet
11. april 2014

En central konklusion på efterkrigstidens demokratidebat var, at det ikke er tilstrækkeligt med et velfungerende repræsentativt demokrati. En forudsætning for at sikre demokratiet og undgå, at en elite overtager magten i samfundet, er en demokratisk kultur i hverdagen, hvor man med Hal Kochs ord »gennem samtalen når til en bedre og rimeligere forståelse«. En konsekvens af denne debat var blandt andet demokratiseringen af omgangsformerne i skolen. Vi bør videreudvikle ideen og demokratisere arbejdet.

De fleste mennesker tilbringer størstedelen af deres vågne timer på arbejdet. Det er dog de færreste, der har mulighed for at afsætte en uduelig og umenneskelig chef. Et arbejdsliv i reelt demokratiske institutioner – altså medarbejderejede og -styrede virksomheder, hvor produktionen er demokratisk organiseret – kan skabe både mere mening for den enkelte og sikre, at flere informationer kommer på bordet, når beslutningerne træffes. At medarbejdereje og -styre stadig har udfordringer bør ikke få os til at afstå fra at arbejde for at udvikle et demokratiseret arbejdsliv.

Bedre beslutninger

De fleste virksomheder bliver primært drevet for at maksimere profit. Arbejdssikkerhed og arbejdsmiljø i virksomhederne bliver derfor kun varetaget i det omfang, det politiske system griber ind ovenfra. Som Susanne Westhausen, direktør i Kooperationen, har påpeget, er ‘corporate social responsibility-politikker’, altså politikker for, hvordan virksomheder bør handle globalt og samfundsmæssigt ansvarligt, i skærende kontrast til DNA’et i den medarbejderejede virksomhed. En demokratisering af arbejdet åbner op for, at virksomhederne drives nedefra, og uden at socialt udsatte og miljø betragtes som eksterne forhold. En demokratisering vil muliggøre, at vi kan tage direkte ansvar for, at det arbejde, vi yder i vores hverdag, går til det, vi opfatter som det mest produktive og nyttige.

I traditionelle hierarkiske virksomheder er ledelseslaget desuden alt for ofte et unyttigt og trægt filter for de ideer og holdninger, der kommer fra dem med praktisk erfaring. Man taler om, at den gode leder har en god forståelse for, hvad der foregår på det, man kalder gulvet. Men hvorfor gøre sig afhængig af en leders mavefornemmelser, når gulvet kan tale og beslutte selv? I medarbejderstyrede virksomheder kan beslutningerne blive taget på et mere informeret grundlag, når der er flere hoveder og hænder involveret i processen. Det kan lyde langsommeligt, og det kommer også til at tage tid at oparbejde en reel demokratisk kultur. Men som mange kender fra deres arbejdsliv, så er det ikke underskud af beslutninger, der er problemet. Snarere druknes man i en lind strøm af mere eller mindre hovedløse ledelsestiltag.

At de faktiske medarbejderejede og medarbejderstyrede virksomheder træffer bedre beslutninger er blevet demonstreret af forskere fra bl.a. London School of Economics og University of Oxford, som har fundet, at de demokratiske virksomheder oftest har højere produktivitet og bedre indtjening, ligesom de er mere innovative, har større kundeloyalitet og mindre udskiftning af medarbejderne.

Det er vigtigt at slå fast, at man ikke kan måle demokratisk styrede virksomheder alene ud fra økonomiske produktivitetsmål eller forklare dem alene ud fra traditionelle økonomiske incitamenter.

Kapitaludfordring

I den direkte konkurrence om markedsdominans eller i kampen om overlevelse i nedgangstider, hvor virksomhedens muligheder for at tilføre kapital er afgørende, har det dog vist sig at være en udfordring for den demokratisk organiserede virksomhed ikke at kompromittere demokratiet i virksomheden. Den nuværende udvikling, hvor store mængder kapital samles på færre og færre hænder, en fordeling af kapital, der bestemt ikke er demokratisk, betyder, at de traditionelle hierarkiske virksomheder har en fordel. Det skyldes, at de ikke skal tage demokratiske hensyn, når de tilfører virksomheden kapital. Dette er et uløst problem for de demokratiske virksomheder.

Udfordringen bliver skarpt tegnet op af Spaniens største producent af hårde hvidevarer til det globale marked, Fagor. En stolt demokratisk organiseret virksomhed, som måtte dreje nøglen om i 2013 pga. det faldende globale forbrug. Dette skete dog først efter at Mondragón, et kollektiv af medarbejderejede virksomheder herunder Fagor selv med 80.000 ansatte, havde tilført Fagor 2,3 milliarder kroner. Andre ikke-demokratiske producenter af hårde hvidevarer viste sig i stand til at tilføre mere kapital, netop fordi de ikke har demokratiske hensyn at skulle tage.

Den amerikanske økonom Richard D. Wolff har påpeget, hvordan denne tilsyneladende svaghed ved de demokratiske virksomheder åbner op for en vigtig diskussion af, hvilken slags arbejdsorganisering og hvilken slags virksomheder vi vil bygge fremtidens samfund på.

En reel demokratisering af arbejdet sikrer, at den enkeltes frihed bliver forankret i arbejdspladsens fællesskab. Indflydelsen på, hvilke beslutninger der tages på arbejdspladsen, betyder, at medarbejderne i fællesskab har mulighed for at sætte rammerne om deres eget liv.

På den måde sikrer demokratisering også, at arbejdet bliver meningsfyldt. FN’s arbejdsorganisation (ILO) har dokumenteret, at medarbejderstyrede virksomheder er præget af gode, stabile og udfordrende arbejdsliv. Medarbejderejede og medarbejderstyrede virksomheder åbner muligheden for et mere demokratisk arbejdsliv, hvor der træffes bedre beslutninger til gavn for både virksomheden og det omkringliggende samfund. En langsigtet decentral strategi for sikring af demokratiet. Vi har ikke råd til at lade være med at tage udfordringen op.

Christoph Ellersgaard og Anton Grau Larsen er ph.d.-studerende ved Sociologisk Institut, KU. Esben R. Thomasen Baek er lige som de to andre medlem af Selskabet for Kritisk Samfundsforskning – et netværk af unge akademikere, der ønsker at bruge samfundsforskningen til at sætte spørgsmålstegn ved det aktuelle samfund og dets udvikling. Selskabet skriver for Information hver fredag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Markus Lund
    Markus Lund
  • Brugerbillede for Steffen Gliese
    Steffen Gliese
  • Brugerbillede for Viggo Helth
    Viggo Helth
  • Brugerbillede for Bill Atkins
    Bill Atkins
Markus Lund, Steffen Gliese, Viggo Helth og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Viggo Helth

Med demokrati er det muligt at lede virksomheden, det lægger op til at lytte og bruge resourser der hvor de er. Styring dikterer med baggrund i magt.

Brugerbillede for John Christensen
John Christensen

Demokratisér "arbejdet" - hvilket arbejde og hvordan?

Hvilken slags arbejdsorganisering og hvilken slags virksomheder vil vi bygge fremtidens samfund på? - Ingen svar, end ikke en angivelse af en retning.

Taler vi genvækkelse af ØD tanken?
Eller
Ejerskab og indflydelse igennem pensionsfonde - er det demokratisk?
Eller hvad?

"At medarbejdereje og -styre stadig har udfordringer bør ikke få os til at afstå fra at arbejde for at udvikle et demokratisk arbejdsliv"

Prøv at foreslå dem demokratisering i form af medarbejderindflydelse på "arbejdets organisering"

Så længe retten til udbytning af "arbejdet" er fremherskende og alt-dominerende, vil demokratisering af økonomien ikke være mulig eller ønskelig for ejerne.

Hovedmodsigelse imellem arbejde og kapital, hvis nogen skulle have glemt det: Samfundsmæssig produktion, men privat tilegnelse af overskud.

CSR- politkker ........er der vist ingen eksempler på at kunne/skulle indebære medarbejderindflydelse på arbejdets organisering i fht. medarbejdereje og/eller -styring!
Mere som et marketingstunt .................ihh hvor er vi sociale eller grønne eller gode.

Hvor i samfundet (DK) foregår der en udvikling som går i retning af øget demokratisering af "arbejdet"?

Det går vel nærmest den stik modsatte vej, og i stor hast som jeg oplever det!

Hvad forsker I (skribenterne) - i grunden selv i?

Gaaaab...........efter en halv avissides læsning om emnet "DEMOKRATISÉR ARBEJDET" er man ikke blevet spor klogere på - hvad der gemmer sig under overskriften!

Kom nu et spadestik dybere tak.

NEJ TIL CORPORATISME - NO TO CORPORATE OVERTAKE

God dag der ude

P.S.
God kamp Niels P.S. ...........Klik du bare med musen! Det kommer der ikke "demokratisering af arbejdet" ud af.
Rent blålys.
Jeg vil starte Mærsk eller Carslberg, eller ISS.........nååårh nej de er jo allerede dominerende SPILLERE. .......og har så "valgt", IKKE at være kendetegnet ved, nogen særligt stor medarbejderindflydelse. (Tror end ikke ejerne har stemt om det! (?)).

Brugerbillede for Claus Piculell
Claus Piculell

Det giver faktisk mening at demokratisere arbejdspladsen, især i en tid, hvor stadig mere af arbejdskraften inddrages i arbejdet, især i vidensbaseret produktion. Om det så skal ske med medarbejderaktier eller tillidsmandssystemer mv. eller evt. en kombi er en anden sag.
vh CP