International kommentar

De førende tænkere er filosoffer

Top fem over verdens mest indflydelsesrige intellektuelle domineres af filosoffer – og det i en tid, hvor humanistiske fag er pressede
22. april 2014

Alarmklokker faldt i slag, da Harvard University sidste år udsendte en rapport, der kunne dokumentere et markant fald i andelen af ​​studerende i USA, som opnår en bachelorgrad i et humanistisk fag. Fra 1966 til 2010 faldt den fra 14 til 7 procent, og selv eliteuniversiteter som Harvard måtte notere bratte fald. Endda er den nedadgående tendens kun blevet endnu kraftigere i de seneste år – så kraftig, at der tales om en krise i humaniora.

Forklaringen kan være, at mange af de humanistiske discipliner ikke vurderes at kunne føre til en lovende karriere eller til nogen karriere overhovedet. Det kan også tænkes, at udøverne af nogle discipliner ikke er tilstrækkeligt ihærdige eller dygtige til at kommunikere, hvad de gør, til udenforstående, og til at forklare, hvorfor det er vigtigt.

Selv om den slags kan være svært at acceptere, kan det også tænkes, at det slet ikke er et kommunikationsspørgsmål: Måske er nogle af de humanistiske discipliner vitterligt blevet mindre relevante for den spændende og hurtigt skiftende verden, vi lever i.

Jeg nævner disse mulige forklaringer uden at tage stilling. Dertil kender jeg ikke nok til humaniora som helhed. Hvad jeg ved noget om er imidlertid min egen disciplin, filosofi, som igennem sin praktiske gren – etikken – yder værdifulde bidrag til flere af de vigtigste af de diskussioner, vi i dag kan føre.

Al Gore eneste ikke-filosof

Nu er jeg selv filosof og derfor i nogen grad forudindtaget. Men til alt held kan jeg også trække på en uafhængig rapport fra Gottlieb Duttweiler-Instituttet (GDI), en schweizisk tænke-tank, der underbygger min påstand.

GDI udsendte for nylig en prioriteret liste over de 100 førende globale tænkere i 2013. Den omfatter økonomer, psykologer, forfattere, politologer, fysikere, antropologer, informationsforskere, biologer, iværksættere, teologer, læger og folk fra mange andre discipliner. Alligevel er tre af de fem øverste globale tænkere på listen filosoffer: Slavoj Žižek, Daniel Dennett og mig. GDI titulerer den fjerde i top fem, Jürgen Habermas, som sociolog, skønt rapportens forfattere erkender, at han i lige så høj grad er filosof.

Den eneste førende globale tænker i top fem, der ikke har filosofisk baggrund, er Al Gore, USA’s tidligere vicepræsident og i dag en markant aktivist for klimasagen. Der er flere økonomer i top 100 end tænkere fra nogen anden enkeltdisciplin, men den højest placerede økonom, Nicholas Stern, rangerer kun som nummer ti.

Ingen kinesere

Kan det virkelig være rigtigt, at fire af verdens fem mest indflydelsesrige tænkere kommer fra humaniora, og 3-4 af dem fra filosofi? Hvad er det for kriterier, GDI går ud fra, når tænketanken skal opstille en rangliste over Global Thought Leaders?

GDI søger angiveligt at identificere »de tænkere og ideer, der giver størst genlyd i den globale infosfære som helhed«. Den ’infosfære’, hvorfra GDI har udtrukket sine data, er måske nok global, men samtidig er den overvejende engelsksproget, hvilket kan forklare, hvorfor ingen kinesiske tænkere er repræsenteret i top 100. Tre krav skal være opfyldt: ’Tænker’ skal være ens primære beskæftigelse. Man skal være kendt ud over sin egen disciplin. Og man skal være indflydelsesrig.

Rangordningen er blevet til igennem en kombination af mange forskellige målinger, hvori der også indgår tal for, hvem af disse tænkere, der har flest seere og følgere på You-Tube og Twitter, og hvor hyppigt de citeres på blogs og i wikisfæren. De samlede resultater angiver hver enkelt tænkers relevans på tværs af lande og fagområder. Rækkefølgen afspejler så, hvilke tænkere, der tales mest om, det vil sige, hvem der udløser den bredeste debat.

Placeringerne vil uden tvivl variere fra år til år. Men for så vidt angår 2013, havde en lille håndfuld filosoffer i det mindste en særligt stor indflydelse i ideernes verden.

Dette ville ikke været kommet bag på de athenske ledere, som anså Sokrates’ aktiviteter for at være tilstrækkeligt foruroligende til at dømme ham til døden for at »fordærve ungdommen«. Det vil heller ikke komme som nogen nyhed for de efterhånden mange vellykkede bestræbelser på at udbrede filosofien til et bredere marked.

Her kan man f.eks. pege på magasinet Philosophy Now, det franske Philosophie Magazine og tilsvarende publikationer på andre sprog. Dertil kommer de såkaldte Philosophy Bites-podcasts, foruden adskillige blogs og gratis online kurser, som tiltrækker titusinder af studerende og videbegærlige.

Filosofi ændrer liv

Måske den stigende interesse for at reflektere over universet og vores liv er et resultat af, at vi i dag er mindst en milliard mennesker på vores planet, for hvem de fundamentale problemer med mad, husly og personlig sikkerhed stort set er løst. Dette frisætter os til så at spørge, hvad vi ellers vil have ud af vores liv. Og netop heri findes der et udgangspunkt for mange mulige slags filosofiske undersøgelser.

At praktisere filosofi – og hermed mener jeg at tænke selv, at argumentere og diskutere, ikke bare passivt at læse det – styrker vores evner til at ræsonnere kritisk og ruster os til mange udfordringer i en verden under hastig forandring. Velsagtens er dette grunden til, at stadig flere arbejdsgivere i dag er ivrige efter at ansætte kandidater, der har klaret sig godt i filosofikurser.

Mere overraskende og mere markant er dog filosofiens evne til at ændre en persons liv. Jeg ved fra min egen erfaring, at filosofikurser har fået studerende til at blive veganere, til at dyrke en karriere, hvor de giver halvdelen af deres indkomst til effektive velgørenhedsorganisationer, ja, endog til at donere en nyre til en fremmed. Hvor mange andre discipliner kan sige det om sig selv?

© Project Syndicate og Information.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Laurids Hedaa
  • Jesper Green
  • Niels-Simon Larsen
Laurids Hedaa, Jesper Green og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

At tænke selv.
Hvornår kan man sige, at man gør det? Det kan man vel strengt taget kun, når man tænker anderledes end andre.
Problemet med det er imidlertid, at det ikke er nok at tænke anderledes, det skal også være bedre, mere interessant, nyt, genialt og så den lille krølle på halen at andre skal anerkende det, for vi lever trods alt i sociale sammenhænge.
Den tænkning, vi møder her i vores egen andedam, er stort set 'follow the money'. Det kunne være sjovt, hvis der blev lavet en afstemning om de mest tænkende herboende for at se, om der var en eneste uden for erhvervslivet.

Niels Engelsted

Det er den slags selvovervurderende gylle, der får filistrene til at mene, at humaniora er en misforståelse og bedst bør nedlægges.

Begge operative ord - selvovervurderende og gylle - er en garanti, når spildet af elektronisk blæk er underskrevet "Peter Singer". Som professionel pen-for-hire er han i passende intellektuelt og etisk (filosofiens "praktiske gren") selskab med Al Gore.

Grethe Preisler

Keep your hair on, gentlemen. Vi er her jo alle for forplantningen, og Singer gør jo bare det, han er bedst til.

Skal man kunne leve behageligt af at dyrke sin hobby, må man enten stille sin ekspertise til rådighed for eliten blandt filistrene eller gå den tunge vej gennem svinestien, hvor pøbelen ruller sig i gyllen. Dvs. slå sig på politik og udholde stanken af gylle, mens man venter på, at kejserens datter kommer forbi med sine hofdamer.

Ach, Du lieber Augustin Alles ist væk, væk, væk.

Grether Preisler, Lise Lotte Rahbeck:

Jeg har tidligere uddybet min... missmag for Singer, bl. a. med reference til hans tåbelige, uvidende, logisk usammenhængende, medløberiske anklageskrift mod tidl. præsident Thabo Mbeki. so han fandt havde forbrudt sig mod den videnskabelige konsensus.

Her kan jeg da nøjes med at gentage, at Singer er utilitarist, det laveste af filosofiens trin, som Singer her med karakteristisk selvovervurdering ophøjer til dens "praktiske gren". utilitarisme er den samme moralfilosofi, vi ser praktiseret hver dag af økonomer og politikere blandt andre amatører, for den har den fordel, at selv den mest uvidende kan give sit besyv med efter ringe evne (se Metz' seneste klumme her i organet for den slags "debat", der er tale om).

Uanset hvor sympatisk Singers udgangspunkt må forekomme nogen (forsvar for dyrevelfærd osv., så fører den fladpandede utilitaristiske tilgang ifølge sin natur altid til umenneskelige absurditeter, hvorfor kritikerne da heller ikke kan bestemme sig til om Singer er en helgen eller en nazi. http://www.timeshighereducation.co.uk/157567.article

Jeg tror Grether Preisler er tættere på sandheden, Singer er blot en dime-a-dozen akademiker, som mener os andre det godt men egen karriere bedre, og har manøvreret dygtigt og utilitaristisk inden for akademia så begge således at begge aspirationer kan leve godt og trygt af hinanden.

Lise Lotte Rahbek

Claus Jensen
Ok. Tak skal du have for uddybningen.
Jeg føler mig nu temmelig ukvalificeret til at tage stilling til både emnet om hvorvidt filosoffer er jordens.. ehmn.. salt, som påstået i artiklen,
da jeg ikke er filosof,
og jeg kan heller ikke tage stilling til om Singer er en sjuft.
Men så kan jeg jo stille uddybende spørgsmål, til dem som måtte vide.
Det skal der også være nogen til.

Lise Lotte Rahbeck:

Jeg tillader mig i selvovervurderingens stolte tradition at tolke sidste linje som, at jeg kan være potentielt nyttig. Du kan dog ifølge Singers definition ("At praktisere filosofi – og hermed mener jeg at tænke selv") meget vel tænkes at være filosof. Men hvis du skulle læse en filosofisk artikel af Singer og have uddybende spørgsmål, er du naturligvis velkommen.

I mellemtiden kan vi prøve noget andet: Her er et sammenklip af Chomsky og Singer til en dokumentar om abort. Jeg ser to tænkere inden for den samme analytiske tradition og reference, men jeg ser også en forskel, forskellen mellem ækvilibristen på lette fjed og arbejdsmanden, som kommer sjoskende efter på flad fod, snublende i sine egne snørebånd.

Jeg ved ikke om Grethe Preisler med nogle hårdt tiltrængt bevingede ord fra sit uudtømmelige lager af folkevisdom ville invende, at den der ager med stude også kommer frem, men jeg ved, hvad jeg foretrækker.

http://www.youtube.com/watch?v=rzY0L2g1f64

Grethe Preisler

Ellers tak, Claus Jensen - jeg skal ikke have mere klinket i denne runde i tænketanken. Og nu, hvor det endelig er lykkedes for dig at skrive mit fornavn uden at plante et r i rumpen på studen, så skal jeg også nok lade være med at kalde dig Klavs :(

I øvrigt mener jeg stadig, at utilitaristerne fortjener alle de hug, der der kan ligge på deres syndige rygge. Så fortsæt blot trøstigt med at slå løs på alle de bovlamme "politisk neutrale" krikker, der vrinsker fra krybben i døgnets mobile rejsestald.

Grethe Preisler:

Jeg undskykder straks og forklarer, at r'et i rumpen blot er et terningkast. Jeg har, som du må have bemærket, 4-5 kompulsive stavefejl m.m. i enhver kommentar af tilsvarende længde (jeg burde gå i terapi) . Hvor de forekommer afgøres af tilfældighedernes spil, og denne gang måtte dit navn altså holde for.

Niels Engelsted

Claus, jeg imponeres af dit greb om tingene og de pædagogiske evner du udviser over for pigerne. Er du nu helt sikker på, at du ikke er gymnasielektor?

Haha... aldeles sikker, Niels Engelsted, men jeg indrømmer en del uformel erfaring med at formidle, og jeg vil heller ikke udelukke, at jeg af og til kan gå hen og blive pædagogisk over for pigerne, kortvarigt før jeg vender tilbage til min sædvanlige tilstand af kynisme og gammelmandsgnaveri.

Michael Kongstad Nielsen

En noget poppet affære, må man sige. Men hvis det er opmærksomhed, de konkurrerer om, flest seere og følgere på YouTube og Twitter, "størst genlyd i den globale infosfære" o.s.v., så er der måske noget om den gamle talemåde, at tomme tønder buldrer mest.

Lise Lotte Rahbek

Claus jensen
Ganske vist er jeg ikke filosof, men jeg er 100metermester i spørgsmål.
Kort spurgt:
Hvad er det begrædelige ved at være utilitarist ala Singer, hvis vi lige ser bort fra det med arbejdsmandens sjosken (og lad mig lige korrigere: Arbejdsmænd snubler IKKE i deres snørebånd. Det kan koste dem både livet og jobbet. ) ?

Vi kan vel lige så godt bruge tiden på at lære noget, her til tråds,
og må jeg så sideværts pænt anmode d'herrer om ikke at bruge udtrykket 'piger' for hunkønsvæsner, medmindre væsnerne fniser, så der kommer bobler ud af deres næser.

Ak ja, har man ingen reelle argumenter kan man jo altid slynge buzzwords som "nazi" omkring sig. Singer har, så vidt jeg ved af, aldrig talt for at skabe et tusindårsrige indenfor rammerne af et totalitært diktatur. De fleste har selvfølgelig en spontan reaktion af afsky, når nogen taler for at give en nyfødt aktiv dødshjælp, men det skal ses i den større kontekst af abortdebatten for at få det hele med: De fleste politisk progressive (og dem går jeg ud fra, der er nogle stykker af her på Information.dk) går ind for, at kvinder skal have ret til at "bestemme over egen krop". Singer satte oprindeligt denne påstand i et andet kritisk lys: Er det virkelig kun kvinden, det handler om? Hvad nu hvis barnet faktisk er i live, kan føle smerte etc.? Et sådant pligtetisk (det modsatte af utilitarisme) argument kunne føre til inhumane absurditeter, lad os fx sige hvis nu én sammenføjet tvilling "ejer" mere af den fælles krop - har mere kontrol over armene, benene eller lign. - end den anden, har denne person så ret til at bestemme, at den anden skal aflives? Hvis barnet i moderens mave kan føle smerte etc., så er det stort set den samme situation, men her ville de fleste næppe give den ene tvilling lov at dømme den anden til tiden.

Singers argument er, at vi må begrunde abort på en anden måde - via præferencer: Har moderen flere og kvalitativt vigtigere præferencer end barnet? Singer - og han citerer videnskabelig forskning for at bakke påstanden op - mener, at fosterets præferencer er ekstremt marginale. Problemet er dog, at de fortsætter med at være ganske marginale langt op i graviditeten, og her kommer så problemet: Hvad er forskellen på barnet "indenfor", og barnet "udenfor" moderens mave? Ikke noget præferencemæssigt i hvert fald, og det er her, Singer mener, at vi stærkt bør overveje, hvis vi finder det forkert at skabe stærkt handicappet eller sygt liv ("wrongful life"), at genoverveje vores intuitivt pligtetiske forhold til barnet "udenfor".

Man kan naturligvis være uenig i denne konklusion, og vil man se et forsøg på at undergrave den, har blandt andre den danske filosof og teolog Peter Kemp forsøgt sig i hans bog "Det Uerstattelige" - men Kemp forfalder ikke til mudderkast. Kemp er godt klar over, fordi han faktisk har taget sig tid til at læse Singer og forstå hans argumentation, at vi i tilfælde af infanticide taler om yderst grelle tilfælde af sygdomme og handicap, og intet sted har det med nationens styrke eller lederens vilje at gøre.

Schopenhauer skrev engang i et brev til Goethe at en filosof må søge sandheden, ligegyldigt hvor forfærdelig den kan synes. Det føles ofte forfærdeligt at diskutere og filosofere over liv og død, ret og forkert, men det hjælper ingen, at vi dæmoniserer hinanden ud af debatten.

Niels Duus Nielsen, Laurids Hedaa og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar

Lise Lotte Rahbeck:

Jeg mistænker Niels Engelsted for frækt at antyde, mit pædagogiske instinkt vækkes nemmere af hunkøns- end andre væsner.

Der er ikke grænser for, hvad der er i vejen med utilitarisme i dens utallige udformninger - Wikipedia har en god indføring - selvom vi alle til en vis grad foretager utilitaristiske valg i hverdagen. En ting, man genkender hos økonomerne, er at utilitaristen altid synes at bilde sig ind, hun har et specielt God's eye view af tingene. Ja, siger økonomen, der er millioner af børnearbejdere i Bangladesh, og ja, nogle af os bliver uheldigvis arbejdsløse, når tøjfabrikken, vi arbejde i flytter til Bangladesh, fordi børnearbejdere er billigere, end vi er, men når vi blot zoomer ud til vores moralske God's eye view, så får de fleste af os jo et andet job, og børnearbejde er bedre end intet arbejde i Bangladesh, så i virkeligheden er tøjfabrikken, dens bestyrelse og aktionærer moralske hædersmænd, som er med til at bære verden fremad og opad. Fra et God's eye view udfører de grådigste iblandt os næsten altid Guds værk.

Ovenstående regnestykke bliver ofte lavet efter en økonomisk kalkule, men tæt beslægtet og overlappende er den hedonistiske kalkule, som utilitaristerne bruger. Man bilder sig selv og os andre ind, at man fra sit priviligerede God's eye view kan regne sig frem til, hvilken af de mulige handlinger maksimerer lyst/glæde og minimerer smerte/sorg.

Hvis man prøver at anvende denne "hedonistiske kalkule" på spørgsmålet, om man skal flytte sin fabrik til Bangladesh eller ej, går det forhåbentligt hurtigt op for enhver, der ikke også tror, hun er Napoleon, hvilken umulig opgave, man er kommet på.

Dennis Berg, Niels Duus Nielsen, Laurids Hedaa, Lise Lotte Rahbek, Niels Engelsted og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Singers oplæg kom hurtigt til at handle om alt muligt andet end selve oplægget.

@Claus Jensen - Du skyder Singer noget i skoene. Singer er ingen ven af den "hedonistiske kalkule", som vist er, hvad du egentlig har en anke mod her. Han forklarer faktisk som en af de første ting i førnævnte bog "Practical Ethics", at dette er et af de steder, hvor han adskiller sig fra, hvad der oprindeligt er blevet karakteriseret som "utilitarisme".
Hvis kritikken er rettet mod Singer, ville det da være passende i det mindste at tage udgangspunkt i hvad han siger, og ikke hvad man mener, han siger.

Lise Lotte Rahbek

Claus jensen
Ok.. , hvis det er dén utilitarisme-vej Singer trasker ud ad, så kan jeg godt se problemet.

jesper Green
Nogle gange er det helt fantastisk, hvilke emner man kan blive lidt klogere på i Informations kommentarfelter. Det kan anbefales.

Bill Atkins, Peter Taitto og Laurids Hedaa anbefalede denne kommentar

@Lise Lotte Rahbek

Jeg er usikker på, hvordan det skal forstås - var det passivt-aggressivt ment?
Singers utilitarisme trasker ikke ud af den af Claus Jensens beskrevne vej (økonomisk lykke-maksimering), hvilket man vil vide, har man læst bare én artikel om fattigdom af manden.

Lise Lotte Rahbek

Passiv-agressivt ment, jesper Green?
Overhovedet ikke. Jeg er fint i stand til at være direkte aggressiv-aggressiv med spydige overtoner, hvis det er den side, der vender udad.
Mit hoved er vist bare mere fyldt med bisygdomme og stadeovervejelser, end med filosofiske grundbegreber lige nu.

Jesper Green:

I dette tilfælde blev der spurgt til utilitarisme, i al almindelighed og "a la Singer", og det gør ingen forskel, hvordan man modificerer beregningen, eller hvilke elementer der lægges vægt på, man er nødt til at indtage dette God's eye view.

@Claus Jensen:

Det gør da i høj grad en relevant forskel, nu hvor Singers utilitarisme slet ikke leder til de konklusioner. Jeg er lidt i tvivl om, hvad du mener med "God's eye view", og hvorfor det nødvendigvis applikeres i al utilitaristisk tænkning. Kan du uddybe?

Michael Kongstad Nielsen

Tanken om, at al handling bør være nyttig, rejser jo spørgsmålet om, hvad der er nyttigt. Dette moralske spørgsmål er ubesvaret. Skal de fleste have bedre velfærd, eller skal de bare overleve på anstændig vis. Hvis første svar er rigtigt, kan det betyde døden for et mindretal, der må ofres på de bedre stilledes alter. Formålet helliger midlet, og midlet er desværre, at de svage må afholde udgifterne for de velstilledes fortsatte fest.

Jesper Green:

Det vil vist være nemmere, hvis du forklarer os, hvad Singers utilitarisme går ud på, og hvilke konklusioner den leder til.

@Michael Kongstad Nielsen:

Men en sådan konklusion er langt fra kendetegnet for al nyttetisk tænkning. Hvis vi tager udgangspunkt i andre etiske tilgange såsom pligtetik, kan vi også hurtigt sætte en stråmand på benene, der får alle pligtetikere til at ligne fanden selv. Megen liberal tænkning tager trods alt også udgangspunkt i pligtetiske præmisser, jvf. eksempelvis Robert Nozick, der brugte pligtetik til at retfærdiggøre at sælge stemmesedler.

Nu gentager jeg mig selv, men hvis det er Singer, det handler om - og der var trods alt der, debatten tog sit udgangspunkt - skulle man måske tage et kig på, hvad manden faktisk mener, frem for hvad man kan skyde ham i skoene.

Michael Kongstad Nielsen

Jesper Green - Jeg har ikke noget forhold til Singer, men forholder mig bare til debatten her i tråden.

Jesper Green:

Jeg har allerede sag ovenfor, at Peter Singers meninger er grundlæggende sympatiske. Det er sympatisk nok, at vi skal tage hensyn til dyr og donere til Folkekirkens Nødhjælp, men jeg er sikker på, at Lise Lotte Rahbeck ville give mig præcis de samme gode råd, selvom hun yderst beskedent nægter, at hun er filosof.

@Claus Jensen:

Det ville være bedre, hvis nu man læste op på materialet, før man udtalte sig om det. Et enkelt eksempel på hvordan Singers etik tager sig ud i praksis, kan man bl.a. læse kort om her (omend jeg selvfølgelig kun kan anbefale at læse hele den oprindelige artikel):
http://en.wikipedia.org/wiki/Famine,_Affluence,_and_Morality#Pr.C3.A9cis

Meget kort forklaring af de grundlæggende præmisser:
Singers utilitarisme er bl.a. inspireret af begrebet "diminishing marginal utility": Hundrede kroner er ikke meget for en rig person med flere milliarder, men kan betyde forskellen på liv og død for en der intet har. Hvis vi accepterer at sult og nød er en dårlig ting, og at vi har pligt til at forhindre dette, bør rige hjælpe, eftersom deres nydelse ikke er vigtigere end de fattiges sult og nød.

En video-præsentation fra Singer om emnet her:
https://www.youtube.com/watch?v=Diuv3XZQXyc

Og så skulle den stråmand vist være sat ud af spil.

@Claus Jensen:

Ah, så det handler i virkeligheden om at Peter Singer vover at prise filosofisk tænkning (og måske at han vover at kalde sig selv "filosof"?). Nu har Singer jo ikke skrevet noget sted, at mennesker der ikke er filosoffer, ikke kan bedrive filosofi, så det gør ikke just sagen bedre, hvis det er det, man vrisser over. Tværtom er Singers pointe vel netop noget i retning af, at vi tager filosofien for givet, på trods af at det kan være decideret livsændrende at støde på et godt gennemtænkt argument.

@Michael Kongstad Nielsen:

Men selv hvis det ikke er i forhold til Singer, gør hvad jeg skrev om pligtetik sig stadig gældende for din kommentar, altså på et generelt plan.

Michael Kongstad Nielsen

Jesper Green - jeg ved ikke så meget om pligtetik og stråmænd, og hvem der ligner fanden. Men med hensyn til liberal tænkning, eller måske ligefrem neo-liberal tænkning, er jeg overbevist om, at nytten skal komme de i forvejen velaflagte til gode, ellers vil borgerne i den kategori aldrig stemme på deres velgørere igen.

@Michael Kongstad Nielsen:

Men hvis det er sagt med henvisning til debatten her, er det vel ment som at den neo-liberale tænkning er kædet sammen med nyttetikken. Det ville dog være en misforståelse, og det er sådan set min pointe med flere af mine indlæg: At rette op på den mærkelige idé der synes at herske her i tråden, at utilitarisme nødvendigvis må være økonomi, neo-liberalisme og al anden ondskab. Det er en karikatur, og ignorerer de mange forskellige retninger og argumenter, der findes indenfor utilitarismen som filosofisk retning.

Ok, Jesper Green, her er et "godt gennemtænkt" og af hensyn til interesserede hurtigt læst argument om fattigdom, pligten og evnen til at hjælpe:

"By (Peter Unger's) calculation, $200 in donations would help a sickly 2-year-old transform into a healthy 6-year-old —offering safe passage through childhood's most dangerous years. To show how practical philosophical argument can be, Unger even tells his readers that they can easily donate funds by using their credit card and calling one of these toll-free numbers: (800) 367-5437 for Unicef; (800) 693-2687 for Oxfam America. [http://supportunicef.org/forms/whichcountry2.html for Unicef and http://www.oxfam.org/eng/donate.htm for Oxfam —PS]
Now you, too, have the information you need to save a child's life. How should you judge yourself if you don't do it?" http://www.utilitarianism.net/singer/by/19990905.htm

Det læser jeg, og tænker: "Super ide, men der er jo gået nogle år siden 1999, hvor dette blev skrevet. Jeg tror, jeg finder mit ouija board frem og konsulterer min ven den nobelprisvindende økonom og filosof Milton Friedman, mht. om Oxfam stadig er det bedste sted at sende mine $200 hen."

Men Milton vender sig bogstaveligt talt i graven: "Elendig ide, counter productive, idioti, direkte umoralsk, jeg troede i det mindste, du ville være klogere!" fråder han (temperamentet har ikke haft godt af opholdet i det hinsides). "Hvis du vil hjælpe de fattige, skal du tage dine $200 og købe en ny i-Pad, selvom du har fire allerede , for alle både løftes som af en usynlig hånd på Apples profitbølge."

Hvad nu, Peter Singer?

@Claus Jensen

Singer vil formentlig pege på, at der ingen beviser er for Miltons påstand, at den usynlige hånd fikser alt, og at vi derimod ofte ser eksempler på at ganske basale rettigheder er noget, der først kommer gennem aktivisme. Men hvis nu Milton faktisk kunne bevise, at det bedste at gøre var, at købe ipods så ville argumentet jo også ændre karakter, og det er her, jeg tror, du går fejl af din anke mod utilitarismen: Det ser ikke ud som om, at du mener, at utilitarismen faktisk er interesseret i, hvilke konsekvenser en bestemt tilgang har, men derimod udelukkende er drevet af profit. Hvis det er tilfældet, så kan jeg kun sige, at det ganske enkelt ikke passer. Profit for profittens skyld har jeg aldrig hørt en utilitaristisk filosof erklære målet for sin filosofi.

"Lykke" har, ikke engang i de mest naive første udlægninger af filosofien, været direkte forbundet med "profit". Jeg ved ikke, hvorfor du mener, at det sådan skal blandes sammen.

Jesper Green:

Singer fører intet bevis for, at hans ide ikke er dårlig eller directe counter productive. Han nævner end ikke muligheden, at handlingen måske ikke er optimalt lykkemaksimerende, interessefremmende, eller hvad han vil kalde det.

Milton Friedman og andre derimod fremfører meget stærke argumenter for deres påstande. Er levestandarden måske ikke skudt voldsomt i vejret i Kina, efter der blev lukket op for Apple, Walmart osv.? Det kunne bevisligt ikke have ladet sig gøre uden vestlig konsumerisme. Hjælp kineserne, køb flere i-Pads!

Javist, præmissen på hvilken Kinas succeshistorie er blevet til, er en kapitalistisk verden, men den verden er Peter Singer jo også tilfreds med at placere sin opskrift på moralske handlinger i.

Men hvorfor er han egentlig det? Princippet, Peter Singer hylder, har jo allerede et elegant navn: "From each according to ability to each according to need".

Hvorfor tænker Singer ikke princippet ud i dets fulde logiske udstrækning og foreholder os det umoralske ved ikke at kæmpe hvert minut for et systemskifte? Er det ikke, hvad en filosof kan, som et syvårsbarn ikke kan gøre lige så godt? Singer har trods alt skrevet en introduktion til Marx, selvom den helt fortjent ikke er at finde mellem klassikerne på området.

@Claus Jensen

"Han nævner end ikke muligheden, at handlingen måske ikke er optimalt lykkemaksimerende"

Det gør han skam flere steder, pointen er ikke for Singer, at det udelukkende er via Oxfam eller lign., at vi kan hæve levestandarden for mennesker, det er misforstået. Pointen for ham er, at vi er forpligtigede til at hjælpe, og at en rigmands rigdomme ikke gør lige så stor en forskel for ham, som de ville gøre for en sultende. Hvis Friedman kunne påvise, at de bedste resultater opstår ved markedets frie hånd, så er det selvfølgelig sådan, men det er slet ikke givet på forhånd ud fra utilitarismens egne præmisser.

"Er levestandarden måske ikke skudt voldsomt i vejret i Kina, efter der blev lukket op for Apple, Walmart osv.?"

Måske, og fra et utilitaristisk synspunkt kan det såmænd være ganske godt - men ikke nødvendigvis godt nok. Intet i utilitarismen som filosofisk tradition foreskriver, at den nuværende situation er den mest optimale.

"Hvorfor tænker Singer ikke princippet ud i dets fulde logiske udstrækning og foreholder os det umoralske ved ikke at kæmpe hvert minut for et systemskifte?"

Det gør han skam også andre steder - Singer er ganske udtalt venstreorienteret. Men nu har du skiftet spor fra argumentet at utilitarisme nødvendigvis fører til en profit-over-mennesket argumentation med sig, til i stedet at beklage dig over at Singer ikke skriver om lige præcis det, du gerne vil høre om. Det er noget helt andet.

Tænk engang - filosoffer tænker ! Men hvad fører det til - herude i samfundet.
Singer : " Måske er nogle af de humanistiske discipliner vitterligt blevet mindre relevante for den spændende og hurtigt skiftende verden, vi lever i."
Måske er det den "hurtigt skiftende verden", der er noget galt med.

Som man kan se af ovenstående og ikke mindst ved Jesper Greens belejlige mellemkomst, så er det så som så med filosofiens "praktiske gren". Utilitaristen kan tilskynde os til at gøre godt, men utilitarismen diskriminerer ikke, og kan akkurat lige så godt træde i Friedman's tjeneste, som i Singer's omfordelings tjeneste. Det er helt et spørgsmål om, hvordan man laver udregningen - dvs. ens foretrukne perspektiv - og indtil Jesper finder noget mere brugbart frem til os, har Friedman haft mere at sige om dette end Singer.

Flotte begreber som "diminishing marginal utility", lånt fra økonomerne selvfølgelig, dækker over, hvad ethvert barn umiddelbart forstår, at for den sultne er et ekstra måltid mad mere værd end for den, der i forvejen lever i frådseri og overflod. Ligeledes vil ethvert barn med rudimentær empati forstå, at grunden til, at man ikke skal torturere dyr, kvinder og negre er, at det gør ondt på dem. Det er kun professionelle filosoffer, som er nødt til at vente på, at Peter Singer fortæller dem, hvorfor det er bedst ikke at være grusom over for dyr, før de beslutter sig for at blive vegetarer.

Torsten Jacobsen

@Claus Jensen

Bare sådan af nysgerrighed: hvis utilitarismen udgør 'det laveste af filosofiens trin', som du siger, hvilke filosofiske retninger står så på de øvre trin?

@Claus Jensen:

"(...) og kan akkurat lige så godt træde i Friedman's tjeneste, som i Singer's omfordelings tjeneste"

I princippet ja. Det kommer jo an på, hvilken tilgang der producerer de bedste konsekvenser, og hvad vores kriterier for "bedste konsekvenser" er. For Singer er sult og nød uacceptabelt, men det synes du ikke helt at ville tro på.

Din kommentar at "Det er helt et spørgsmål om, hvordan man laver udregningen - dvs. ens foretrukne perspektiv", gør sig jo gældende for alle etiske tilgange - også dit eget. Bliver dit synspunkt mindre værd at overveje af den grund? Du tager utilitarismen som gidsel og sætter lighedstegn mellem den og Friedman's økonomiske tilgang som er hvad, du egentlig har et udestående med, hvilket i øvrigt er toppen af ironi, eftersom Friedman er ude af samme retning som Hayek og Nozick - altså negative rettigheder - som ikke er noget, utilitarismen som udgangspunkt beskæftiger sig med.

"(...) lånt fra økonomerne selvfølgelig, dækker over, hvad ethvert barn umiddelbart forstår"

Du er meget ivrig efter at kalde utilitarismen barnlig, men ligesom din udtalelse "Ligeledes vil ethvert barn med rudimentær empati forstå" også påviser, så tager du fuldstændig for givet holdninger og idéer (dyrevelfærd fx), vi først for nylig er begyndt at acceptere alment og implementere i vores lovgivning, og som af mange stadig ikke accepteres (hvis du nu faktisk havde læst Singers artikel, ville du se nogle af hans eksempler i forbindelse med sult og nød: De enorme summer penge der bruges på alt muligt andet end nødhjælp såsom operahuse og dets lige - dette er stadig en problemstilling, der er relevant, men som du her blot vælger at ignorere og se som selvfølgelig).

Det er fint nok, at du personligt ikke gider overveje argumenterne og problemerne fra en mere teoretisk vinkel - men du har stadig ikke kædet utilitarisme sammen med en økonomisk tilgang, og for det andet er din modstand mod teoretisk etiske overvejelser tydeligt baseret på din uvillighed til overhovedet at læse Singers argumenter, før du afviser ham som barnlig og irrelevant.

Jesper Green:

Jeg ved ikke, hvorfor du bliver ved med at påstå, jeg har sagt, at utlitarisme nødvendigvis handler om penge og profit eller en "økonomisk tilgang". Jeg sagde, at økonomer praktiserer utilitarisme, hvilket ikke er det samme.

@Claus Jensen:

" Jeg sagde, at økonomer praktiserer utilitarisme"

I overført betydning måske - forstået som cost/benefit analyse. Som filosofisk retning slet ikke. Du har helt fra starten klandret utilitarismen for at være økonomernes tjener - nu siger du, at økonomi er "utilitarismens" tjener. Du bruger ganske enkelt begrebet "utilitarisme" forkert, hvis det skulle forestille at være i sammenhæng med Singer og filosofi, for det har aldrig været nogen grundlæggende påstand indenfor utilitarismen, at økonomi er det samme som lykke.

Helt kort sagt: Økonomi er ikke utilitarisme, og utilitarisme er ikke økonomi. En utilitarist kan måske mene, at økonomisk tænkning og cost/benefit analyser er vigtige redskaber, for at maksimere "lykke", men det kan ikke "lige så godt" gå i den retning, mere end din egen holdning til etik kan gå i din egen retning. Gør man sig den antagelse, skøjter man henover hele den utilitaristiske tradition, og gør brug af en karikatur.

Mihail Larsen

Den herskende kultur er den herskende klasses kultur

Er det så mærkeligt, at antallet af humaniora-studerende i det meste af den vestlige verden er faldende? Fra Kant og Marx over Max Weber til Frankfurterskolen har styrkeforholdet mellem de videnskabelige fakulteter mere og mere tydeligt bevæget sig i retning af instrumentel logik (også i filosofiske iklædninger som utilitarisme, pragmatisme og positivisme). Det har måske i velfærdsperioder kunnet fortrænges (især når valget af studie har været lystbetonet frem for markedsstyret), men nu slår den politiske økonomi til med ny kraft, og 'unyttige' fag skrottes, neddrosles eller udpines af besparelser. Det hedder modernisering og rationalisering, hvis ikke det mere ligefremt kaldes professionsorientering og markedsstyring. Værdi måles i alt overvejende grad i penge. Bytteværdien triumferer.

lars abildgaard, Niels Engelsted og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Konsekvensetik analyserer de konsekvenser, en handling medfører. Konsekvensetik er en formel disciplin, der ikke peger på en bestemt grundværdi, men blot kræver, at hvis x er en grundværdi, vil det være rationelt (instrumentelt logisk) at søge at maksimere x. (Grundværdi er her ikke et mål på, hvad et stykke jord koster, men et udtryk for, hvad der er grundlæggende godt.)

En utilitarist er en konsekventialist, der plæderer for en bestemt grundværdi: nytte er godt.
En hedonist er en konsekventialist, der plæderer for en bestemt grundværdi: nydelse er godt.

Som Mihail Larsen så rigtigt påpeger: Grundværdier måles i vore dage i alt overvejende grad i penge.

@ Lise Lotte Rahbek, der er forskel på fagfilosofi og filosofi. Vi er alle filosoffer i et eller andet omfang, også dig. Men du skal have gået på universitetet for at kalde dig fagfilosof. Mihail Larsen er fagfilosof, når han underviser sine studerende. Men han er filosof, når han (indirekte) argumenterer for, at der er andre værdier end penge.

Iøvrigt mener jeg ikke, at filosofi er en specielt humanistisk disciplin, det er en historisk tilfældighed, der har placeret fagfilosofien indenfor humaniora; et sted skulle det jo være, men faktisk burde det have sit helt eget fakultet. Filosoffer og fagfilosoffer udtaler sig jo som bekendt om hvad som helst: matematik, logik, naturvidenskab, samfundsfag, politik, etik, you name it...

Jens Frederiksen

"De fleste burde nu tænke sig noget bedre om
- inden de begynder at filosofere..."

Cato i "At Tænke Sig", en gang for mange år siden

Niels Engelsted

Niels Nielsen, rettelsen er også sigende. For hvis du tager alt det ud, som filosoffer udtaler sig om, hvad er der så tilbage for fagfilosoffer at udtale sig om, andet end måske filosofihistorien?

Men jeg ønsker ikke her at pege fingre ad filosoffer, faglige eller ej, heller ikke af utilitaristen Peter Singer, som Jesper Green skal have kredit for at have forsvaret så forbilledligt. Min oprindelige anke gjaldt en person, der kunne få sig selv til at skrive, at han tilhørte de fem mest indflydelsesrige tænkere på planeten, og mener, at filosofi vil kunne ændre verden.

Niels Engelsted:

Du pegede ikke fingre ad filosoffen Peter Singer, men ad personen Peter Singer?

Det er jo en fin pitch til et filosofisk essay i sig selv!

Filosoffen R. M. Hare begyndte efter selvbiografisk udsagn først at tage de moralske begrundelser for vegetarianisme alvorligt, efter at Peter Singer havde fortalt ham, at dyr i lighed med os andre kan føle smerte - noget der åbenbart aldrig tidligere var faldet den berømte tænker ind. Han begyndte dog at spise fisk igen, da en biolog bandt ham på ærmet, at fisk mangler den del af hjernen, der formidler smerte og lidelse.

Moralen i den store mands bekendelser er således, at nok kan filosoffer ændre verden, men enhver charlatan kan ændre filosofferne.

Lise Lotte Rahbek, Niels Engelsted og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Sider