Kronik

Et gigantisk ressourcespild

Dagpenge- og efteruddannelsesreglerne er fuldstændig ude af trit med de faktiske forhold i byggeriet – og en lang række andre brancher. Vi er nødt til at bygge et helt nyt system
Dagpengesystemet forholder sig ikke til de danske håndværkeres virkelighed, mener kronikørerne. For ofte er der ikke arbejde om vinteren, men den form for sæsonledighed kan systemet ikke rumme.

Dagpengesystemet forholder sig ikke til de danske håndværkeres virkelighed, mener kronikørerne. For ofte er der ikke arbejde om vinteren, men den form for sæsonledighed kan systemet ikke rumme.

Kennet Havgaard

26. april 2014

Da vi var i lære som henholdsvis murer og tømrer i forrige århundrede, blev vi ikke kun oplært i det faglige, men også i, hvordan man kunne få det hele til at løbe rundt på længere sigt. Vi blev belært om, at man aldrig måtte sætte sig i udgifter for mere, end man kunne tjene på ni måneder: »Har du arbejde vinteren over, er det rent held!«

Til gengæld havde vi et dagpengesystem, der var skruet sammen, så man uden dikkedarer kunne få dagpenge i de to til tre måneder, det drejede sig om. Kom der noget arbejde, ja, så rykkede man selvfølgelig glad ud. Hverken stat eller kommune eller A-kasse brugte nogen ansattes ressourcer på at få det til at fungere.

Men det nuværende dagpengesystem forholder sig ikke til den virkelighed. Der skelnes ikke mellem »fyret«, »midlertidigt hjemsendt« eller »vejrlig«. Hvis du ikke er på arbejde, er du »ledig«, og du bruger en uges dagpenge, uanset om det er én dag eller hele ugen, du går hjemme.

Både jobcenter og A-kasse bruger desuden oceaner af tid på at kontrollere, at du nu også søger arbejde, husker at klikke på dødemandsknappen, får opdateret dit CV og bliver indkaldt til alle de samtaler, du skal til som såkaldt nyledig. Et gigantisk ressource-spild uden gevinst.

I december sidste år kunne vi hjælpe vores murere, tømrere og jord- og betonarbejdere med at søge ind som juleassistance i et par stormagasiner eller inden for telemarketing.

Fundamentet er smuldret

I dag modsvares de faktiske forhold i byggeriet – og en lang række andre brancher – på ingen måde af dagpenge- og efteruddannelsesreglerne. I februar blev der taget hul på diskussionen, da arbejdsmarkedets parter modtog det såkaldte Karsten Koch-udvalgs første rapport om beskæftigelsesindsatsen. Nu venter vi spændt på regeringens udspil på baggrund heraf.

Vi vil stærkt appellere til, at det ikke kun bliver funktionær- eller tjenestemandsansatte – med løn under sygdom og ferie og lange opsigelsesvarsler – der kommer til at bidrage til et nyt regelsæt. Og vi vil slå til lyd for en helt ny lovgivning, altså en egentlig revision af det 23.863 sider lange lovkompleks om dagpenge og aktiv beskæftigelsespolitik. Vi ønsker ikke flere tårne på den bygning, hvis fundament for længst er smuldret. Der er allerede foruroligende mange modstridende bestemmelser på dagpengeområdet, og det bliver kun værre for hver justering, der bliver fremsat.

Et tilbagevendende udsagn i Koch-udvalgets anbefalinger har været, at de ledige hurtigt skal i varig beskæftigelse. Intentionen er flot, men udsagnet forholder sig på ingen måde til virkeligheden. Den er nemlig, at store dele af det danske arbejdsmarked slet ikke tilbyder varig beskæftigelse.

Et nyt dagpengesystem må derfor indeholde permanente løsninger på blandt andet sæson- arbejdets svingende karakter – og hvis det ikke skal rummes inden for dagpengesystemet, må der udtænkes et nyt forsørgelsessystem.

Med det nuværende dagpengesystem risikerer bygningsarbejdere at miste dagpengeretten efter to vintre og en krise, selv om de gør alt for at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Optjeningskravet på ét år gør det ekstra svært, da man sjældent når ét års arbejde mellem vinterfyringerne, og en del bygningsarbejdere dratter da også ud af dagpengesystemet i dette forår. De heldige kommer i arbejde igen i april eller maj. Men hvis de vinterledige ikke skulle igennem den store kontrolmølle, kunne A-kasserne og jobcentrene bedre målrette kræfterne til de ledige, som reelt har brug for hjælp.

Dyrt at afskaffe efteruddannelse

Nødvendigheden af efteruddannelse og videreuddannelse går igen i både de politiske skåltaler og i indledningerne til alle forslag til ændringer af dagpengereglerne. Men når det kommer til konkrete forslag, tager det sig anderledes – og mange gange helt modsat – ud.

I dag har vi retten til seks ugers selvvalgt efteruddannelse, men stærke kræfter mener tilsyneladende, at prisen er for høj. Det ser ud som om, positionerne bliver præget af debattørernes baggrund: Har man syv års selvvalgt uddannelse på højere læreanstalter på statens regning, kan det være svært at forstå, hvor vigtigt sølle seks uger kan være for en person med kort eller ingen uddannelse

Vi siger, at det vil være for dyrt at afskaffe den selvvalgte efteruddannelse. Den sikrer nemlig en opdatering af eksempelvis mureres og tømreres kvalifikationer, så vi får den nødvendige fortrolighed med ny teknologi og med nye materialer, der gør, at man som håndværker stadig kan sit kram og kan udføre sit arbejde i et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Med en stadig stigende produktivitet i byggeriet til følge.

Den praktiske brug af de seks uger er dog i år blevet effektivt blokeret af den nye karensperiode på fire måneder, der gør det helt umuligt at planlægge at bruge vinterperioden til uddannelse. De sidste hundrede vinterfyrede byggefolk, vi har snakket med, siger, at de regner med at være i arbejde igen i april, at de gerne vil på kursus, men at de endnu ikke har været ledige i de ’nødvendige 18 uger’. Hvor absurd er det?

Et nyt dagpengesystem må kunne fremme efteruddannelse. Og hvis det ikke skal løses inden for dagpengesystemet, må der opfindes et nyt forsørgelsessystem under efteruddannelse. Det kunne for eksempel indeholde efteruddannelsespligt for arbejdere under vinterledighed eller arbejdsgivernes pligt til at sende medarbejderne på offentligt finansieret efteruddannelse, når der er vinterhuller i ordrebogen af kortere varighed.

Det er ikke mestrenes ansvar, at det bliver vinter, og det er ikke bygningsarbejdernes skyld, at det sner – men det blæser det nuværende dagpengesystem på. Mestrene har til gengæld ansvar for at planlægge produktionen og samarbejdet med A-kasser og efteruddannelsesinstitutioner, så der kan laves en smidig og praktisk koordinering af den helt nødvendige efteruddannelse.

De, der har et særligt behov for efter- eller videreuddannelse, er folk, der har brug for et ekstra skub for at påbegynde en læreproces, der går ud over deres daglige læring gennem arbejdet. Det forstod man tidligere, da man fastsatte 125 procent af dagpengene som forsørgelse, hvis den enkelte gjorde den ekstra indsats at sætte sig på skolebænken.

Hvis der er bare lidt hold i ønsket om, at flere skal søge en erhvervsuddannelse, så må man også lette vejen til efteruddannelse for de uuddannede og de allerede erhvervsuddannede.

Maskinen fungerer ikke

I de seneste to år har ledighedsprocenten blandt nyudlærte murere, tømrere og snedkere ligget på 75 til 80 procent. Det er et paradoks, for alle ved, at der snart vil opstå en skrigende mangel på håndværkere. Og sådan bliver det også, hvis systemet fortsætter med at jage de unge ud af fagene med krav om, at de øjeblikkeligt tager ufaglært arbejde, eller sender dem i praktik i noget, de kan i forvejen – i stedet for at give dem nogle ekstra kompetencer.

Vi har brug for en politik, hvor man ikke blot stiller krav til de ledige, men også til uddannelsessystemet, efteruddannelsessystemet og til de arbejdsgivere, der skal bruge arbejdskraften.

Vores arbejdsmarked er opbygget gennem et par århundreder som et sindrigt system af tandhjul. Piller man ved nogle få af dem, kan maskinen ikke fungere. Det er det, der er ved at ske i øjeblikket. Så hellere bygge en helt ny motor, der kan fungere under de skiftende forhold på arbejdsmarkedet.

Jette Gottlieb er tømrer og vejleder i Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening, og Thomas Bentsen er murer og A-kasseleder i Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Torben Arendal
  • Ib Christensen
  • Jeppe Petersen
  • Michal Bagger
  • Søren Rehhoff
  • Maiken Guttorm
  • else damsgaard
  • Claus Jørgensen
  • Niels Mosbak
  • Henrik Christensen
  • Jan Weis
  • Michael Nissen
  • Dennis Lyngbæk-Førsterling
  • Lise Lotte Rahbek
  • Erik Jensen
Steffen Gliese, Torben Arendal, Ib Christensen, Jeppe Petersen, Michal Bagger, Søren Rehhoff, Maiken Guttorm, else damsgaard, Claus Jørgensen, Niels Mosbak, Henrik Christensen, Jan Weis, Michael Nissen, Dennis Lyngbæk-Førsterling, Lise Lotte Rahbek og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Hansen

Endnu et eksempel på at politikerne og skrivebordesgeneralerne er uendelig langt væk fra det virkelig liv.
Det er mere reglen end undtagelsen at politikerne og embedsmændene rammer ved siden af når de skyder nye love af, samt når de udtaler sig skråsikkert om arbejdslediges situation.

Steffen Gliese, Claus Jørgensen, Rasmus Kongshøj og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar

Nyttige idioter

Der kan med fuld berettigelse ytres store betænkeligheder ved den mentale tilstand hos de folk – kald dem bare Djøffere - der kan finde på at indføre sådanne menneskefjendske og samfundsskadelige Stasi-systemer – for ikke at nævne de virkelighedsfjerne politikere – der ikke er i stand til at se hele galskaben – eller gøre noget reelt ved elendighederne …

Jeppe Petersen, Marianne Christensen, Henrik Christensen, Per Torbensen, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Ak ja - "Den Danske Model". Barnet som var en frugt af fornuftægteskabet i 1899 (arbejdsmarkedets hovedaftale) mellem repræsentanterne for de samvirkende danske fagforeninger og repræsentanterne for de samvirkende danske arbejdsgiverforeninger i industrisamfundets morgenrøde.

Barnet som blev politisk konfirmeret af sine forældre i statsministerens privatbolig 1933 (Kanslergadeforliget), da der skulle gydes olie på de oprørte vande i den danske andedam efter Wall Street krakket i 1929.

Stauning eller Kaos! stod der på socialdemokraternes valgplakater i 1935. De små i samfundet, som nok vidste, hvem de skyldte deres redning, strømmede til valgurnerne, og med Stauning i front vandt socialdemokratiet sin største valgsejr i partiets historie med 45% af de afgivne stemmer.

Og barnet blev voksent og avlede "Velfærdsstaten". Og de gode tider blev bedre og bedre for de små i samfundet. Så gode, at de fik råd til både parcelhuse og biler - og til at lade deres børn gå i skole længe nok til at uddanne sig bedre end de selv var blevet uddannet, og blive akademikere og mønsterbrydere" i det "videnssamfund", som afløste det skrantende industrisamfund, der flyttede sine sweatshops til U-landene østen for solen og sønden for månen.

Og mønsterbryderen over alle mønsterbrydere blev statsminister i Danmark i 2011, da kastanjerne skulle rages ud af ilden efter børskrakket på Wall Street i 2008. Og hu hej, hvor det gik - for hvad vidste mønsterbryderen Helle Thorning-Schmidt om, hvad der rørte sig i dybet af den danske andedam i det Herrens år 201l? Nul og en prut, som de siger der ude, hvor hun skal hente sine stemmer, hvis hun ikke vil vippes af pinden igen til næste år af den mere "folkelige" fadbamse fra Handelshøjskole-Venstre, som hun lånte nøglerne til statsministeriet af.

Sic transit gloria mundi.

Torben Arendal, Jeppe Petersen, Karin Jønsson, Niels Mosbak og else damsgaard anbefalede denne kommentar
Karsten Olesen

Det er Claus Hjort Frederiksens 2020-plan fra februar 2010, og VKOR-forliget maj 2011, der er grundlaget for den nuværende regerings politik.

"Alle de brutale forringelser af efterlønsordningen, dagpengesystemet, kontanthjælpen, førtidspensionen, fleksjobordningen m.m. – samt udsalget af DONG til verdens førende spekulationsbank Goldman Sachs – kan føres direkte tilbage til Finansministeriets regnefejl på 43.6 milliarder kr. i foråret 2010."

http://modkraft.dk/artikel/regnefejl-p-regnefejl-danner-grundlag-sparepo...

23. februar 2010 - fremlagde Løkke-regeringen "2020-planen" med sociale nedskæringer.

Denne plan blev senere grundlaget for VKOR-forliget maj 2011 - om nedskæringer og afskaffelse af efterlønnen.

Dette forlig er, på grund af de Radikales deltagelse, stadig i kraft.

"I realiteten skrev Claus Hjort Frederiksen allerede i foråret 2010 sammen med det Radikale Venstre den næste regerings helt centrale økonomiske politik."

2020-planen gav anledning til "Stop Tyven"-demonstrationen 8.6 2010, og til kampagnen "Skævt".

http://dsu-odense.blogspot.dk/2010/06/demonstration-stop-tyven.html

Finansminister var Claus Hjort Frederiksen, og departementschef Chr. Kettel Thomsen - der senere - okt. 2010 - overgik til Statsministeriet.

Chr. Kettel Thomsen - der altså var medvirkende til 2020-planen - er stadig (trods "urent trav" i forsøget på udelukkelse af Henrik Sass) Helle Thorning Schmidts departementschef.

Politiken underbygges stadig af spinkonstruktioner - således en borgerlig udlægning af et svar fra økonomiministeriet 11/3 2011:

"Hver femte på kontanthjælp får mere end 200000 kr

- hvor de fortier, at det drejer sig om børneydelser.

og økonomiministeriet og Finansministeriet (under David Hellemann) søger 18.4 at bortforklare kritiken om den stigende ulighed:

"Cevea-analyser ville have givet ’kraftige anmærkninger’ på universitetet"

http://www.information.dk/telegram/494775

http://www.information.dk/495128

Lise Lotte Rahbek

Vi har ikke mange naturressourcer i Danmark.
Det vi har, er mennesker. Relativt veluddannede mennesker opdraget med demokratisk sindelag.
Dem sørger politikere, embedsmænd og fagforeninger for at stikke en kæp i hjulet for, under paroler som pligt, dovenskab og det-skal-ikke-være-nemt,
og holder denne landsressource passivt i et ydmygende klientsystem, for de skulle jo nødig komme for godt igang og udfordre den eksisterende samfundsorden.
Nogen af os kunne ellers godt mene, at den eksisterende samfundsorden i den grad trænger til en udfordring og at vi netop trænger til mennesker, som kommer godt igang.
Men endnu har de mennesker for meget at miste - og så må vi jo vente til administrationsskruen bliver strammet en tand for meget.

Ervin Lazar, Jeppe Petersen, Rasmus Kongshøj, Paul Peter Porges, Herdis Weins og Jan Weis anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Carsten Olesen: "Det er Claus Hjort Frederiksens 2020-plan fra 2010 og VKOR-forliget maj 2011, der er grundlaget for den nuværende regerings politik."

Så er det på plads, og vi kan ånde lettede op og vide, hvem vi skal være sure på og pifte ad, når vi fylkes under de falmede røde faner den 1. maj i Fælledparken.

Eller kan vi nu også det?

For hvem har så egentlig ansvaret for, at Venstrevikingen Claus Hjort Frederiksen (beskæftigelsesminister fra 2001 til 2009 og finansminister i resten af VKO-regeringens levetid) sad så længe på retten til at definere og fastlægge grundlaget for "den ansvarlige og nødvendige politik", at der ikke rigtigt var noget alternativ til at videreføre den, da socialdemokraterne Mette Frederiksen og Bjarne Corydon rykkede ind i hhv. beskæftigelsesministeriet og finansministeriet efter "valgsejren" i september 2011?

Vælgerne mine damer og herrer - det segment, vi ved højtidelige lejligheder som fx Arbejdernes internationale Kampdag kalder "folket".

Og kan dette "folket" med nogen ret hævdes at være bedre klædt på til lejligheden end Kejseren, som i det mindste prøver at holde processionen ud til den bitre ende på sin regeringstid. Mens "kammerherrerne" (småfnisene) går og bærer på slæbet, som slet ikke er der?

Majbritt Nielsen, Karin Jønsson og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Karsten Olesen

Samtidig med Lars Løkkes regeringsomdannelser gennemførtes en række ministerielle omlægninger, der stort set udraderede socialpolitiken.

Beskæftigelsesministeriet overtog førtidspension, boligstøtte m. m. allerede ved Løkkes tiltræden 7.4 2009.

Februar 2011 lagdes CPR, statsforvaltninger, evalueringsinstitut ind under Indenrigs- og sundhedsministeriet ved Bertel Haarder.

Samtidig blev selve socialpolitikens kontrolorganer - SFI-socialforskningsinstituttet og "Evalueringsinstituttet" - flyttet til Indenrigsministeriet.

Udsultningen af socialministeriet:

http://www.information.dk/274065

Folke- og førtidspension blev oktober 2011 flyttet tilbage til Socialministeriet.

Kontanthjælp er derimod stadig lagt ind under beskæftigelsesministeriet - og ikke som fordum under socialministeriet.

Denne omlægning giver kun mening, hvis enhver kan finde ledige jobs på arbejdsmarkedet - en tilstand der ikke har eksisteret i 40 år.

Majbritt Nielsen, Michal Bagger og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Marianne Christensen

Ja og hvad skete der egetlg med akf.
Amternes og kommunernes forskningsenhed?

Der er ikke kommet troværdig forskning om tilstanden i de borgernære ydelser efter fafolkene på de forkellige områder blev erstatet med Jørgen Søndergårdtyper, som mener de ved bedst om alt lige fra kunstige hofter til uddannelsespolitik.

Men når man er radikal affærdiges alle relevante og kritiske spørgsmål med tossesætningen - sådan Er det jo.

Begund dog. Hvad er jeres forudsætninger, jeres teorigrundlag. Det er simpelthen for hjernedødt at hævde: Jeg har den evig visdom. Min argumentation er så nær på naturlovene, at de ikke behøver begrundes. Hvis der er en nødvendie politik: så kan vi sætte en maskine til ar finde frem til den. Den vil være bedre til at regne på det mest rationelle og det for landet mest nødvendige.

"Et nyt dagpengesystem må kunne fremme efteruddannelse" - og meget andet !
Ja, derfor erstatning med et frit system, der ikke unødvendigt jagter de ledige, men i stedet giver tilbud og muligheder.
Afskaf bastarden mellem privat forsikring og skatteborgerbetalt socialydelse med tilknyttede betingelser. Nedlæg jobcentrene. Stil krav til arbejdsmarkedets parter om at hjælpe hen imod fuld beskæftigelse for dem der ønsker lønarbejde. Acceptèr, at der er masser af "arbejde", der ikke er lønarbejde.
Indfør BASISINDKOMST - individuel og tilvalgt. - også for børn.
Uden indtægt - med basisindkomst, som er "løn" for anden fornuftig og lystbetonet indsats for det nære samfund.
Udbetalt gennem SKAT, som har alle data og en parat administration - Negativ skat !
Erstatter samtidig mindst 12 andre ordninger med umyndiggørende regelsæt og kostbar administration.
Frihed med sund fornuft.