Kronik

Industrigiganternes kamp om patenterne

EU-embedsmænd er alt andet end neutrale, når de taler med megaindustriens lobbyister om at opdrage befolkningen til at forstå glæderne ved gode patenter
En produktionshal hos pumpeproducenten Grundfos. EU-Kommissionen har særdeles god forståelse for storindustriens behov – i en grad så det er svært at se dem som uafhængige forhandlere på unionsborgernes vegne, mener dagens kronikør.

Ulrik Jantzen

24. april 2014

Regeringen og Europa-Kommissionen vil gerne sælge en europæisk patentdomstol med løfter om, at den vil være til fordel for den lille mand og for de små og mellemstore erhvervsvirksomheder. Det ser da også ud til, at det bliver billigere at registrere et patent i alle EU-lande på en gang.

I betragtning af Kommissionens ry for i ganske særlig grad at stå til rådighed for megaindustriens interesser, bliver man derfor et øjeblik bekymret for, om Kommissionen skulle have glemt sine gamle venner. Men nej, det er naturligvis ikke tilfældet, og de store industriforetagender støtter da også varmt oprettelsen af en europæisk patentdomstol. De har sagt, at det er skadeligt for innovation, at det europæiske patentmarked er fragmenteret. I IT-branchen tæller støtterne firmaer som Apple, Cisco, Dell, Google, Microsoft og Samsung. Hertil kommer giganterne inden for telekommunikation og medicinalindustri.

Juridiske eksperter er imidlertid bekymrede for, hvordan små firmaer med begrænsede ressourcer skal klare sig, hvis megaindustrien eller såkaldte patenttrolde trækker dem i Patentdomstolen. Flere danske patentagenter frygter, at en ny fælles europæisk patentdomstol kan ende med at blive en tung juridisk byrde for danske virksomheder. En af dem er Ejvind Christiansen, der fungerer som sagkyndig dommer ved Sø- og Handelsretten. I et interview i Ingeniøren sidste år bekymrede det ham, at især mindre virksomheder kan komme i klemme, når den nye EU-patentdomstol træder i kraft.

»Som situationen er i dag, vil det nye system være til gavn for de store og stærke, men det kan altså gå hen at blive meget dramatisk for de mindre virksomheder, som ikke er gearet til retssager,« sagde Ejvind Christiansen i interviewet.

Offentligheden skal uddannes

Sideløbende med udviklingen omkring den europæiske patentdomstol fører USA for tiden to store sæt handelsforhandlinger henholdsvis med Stillehavslandene (TPP) og med EU (TTIP). Patentrettigheder er et vigtigt element i begge forhandlinger.

Her søger megaindustrien at styrke sine patenter og om muligt forlænge deres gyldighed. For medicinalgiganterne vil det betyde mindre konkurrence og øget indtjening og for patienterne og sundhedssektoren større udgifter.

Et møde den 5. december 2013 i Bruxelles i den hyperaktive amerikanske lobbyorganisation AmCham EU er en klar påmindelse om de interesser, som er på spil. Formålet var at diskutere de foreslåede nye regler om immaterielle rettigheder i den kommende TTIP-traktat.

Fra Europa-Kommissionen deltog hovedforhandleren for immaterielle rettigheder (intellektuel ejendomsret) i TTIP, Pedro Velasco Martins, og Patrice Pellegrino fra OHIM, agenturet, der har ansvaret for varemærker i EU. Blandt de repræsenterede firmaer var TimeWarner, Microsoft, IBM, Ford, Eli Lilly, AbbVie, det store lobbyfirma Burson-Marsteller samt Nike, Dow, Pfizer, General Electric, BSA og Disney.

Noget overraskende fremgår det af et skriftligt referat fra en af deltagerne, at de to forventeligt neutrale embedsmænd betegnede sig selv som allierede med firmalobbyisterne. De instruerede firmaernes repræsentanter i, hvordan de skulle gennemføre en kampagne for at »uddanne« offentligheden, så de selv kunne få mest muligt ud af forhandlingerne.

Især gjaldt det om at holde de folkevalgtes, europaparlamentarikernes og civilsamfundets indvendinger mod forøgede og forbedrede rettigheder for industrien ude af den offentlige debat.

TTIP-hovedforhandleren, Velasco Martins, fortalte, at Kommissionen havde modtaget en ganske lang ønskeliste fra industrien om næsten alle former for immaterielle rettigheder, og at der havde været betydelig interesse for patentreglerne.

Man kan i øvrigt spørge sig selv, om ordet »forhandler« overhovedet er velvalgt i denne sammenhæng. Kritiske europæiske forbrugere og civilsamfundet blev på mødet gentagne gange beskrevet som enten uuddannede eller som en fjende, der skulle bekæmpes.

NGO-aktivitet bekymrer

Et tilbagevendende tema på mødet var ifølge referatet, at der er brug for at genopdrage borgerne, så de kan forstå værdien af industriens rettigheder.

Patrice Pellegrino fra OHIM anbefalede til den indsats en rapport, hvoraf det fremgår, at hvert fjerde job i EU er baseret på immaterielle rettigheder. Dette tal fik dog et øjeblik referenten over i analytikerens rolle, idet han noterede sig, at rapporten er baseret på en chokerende fejlagtig metodologi. Ikke desto mindre blev den rost af alle på mødet. Taler efter taler fremhævede, hvor vigtigt det var, at tallene i rapporten blev gentaget så ofte som muligt.

En lobbyist fra medicinalfirmaet Eli Lilly var desuden bekymret over den livlige ngo-aktivitet omkring handelsforhandlingerne mellem USA og EU – altså TTIP – og spurgte, hvad industrien kunne gøre for at imødegå denne trussel. Han sigtede her til, at immaterielle rettigheder var blevet et kontroversielt emne, især efter modstanderne i 2012 fik væltet den multilaterale ACTA-handelsaftale om intellektuelle ejendomsrettigheder.

Hertil svarede Velasco Martins, at ngo’erne og den offentlige kritik var en risiko, men fortsatte: »Jeg er glad for, at der ikke har været fokus på os (forhandlingerne om de immaterielle rettigheder, red.).« Han tilføjede, at Kommissionen var »lykkelig for at se, at opmærksomhed var rettet mod ISDS (altså de tribunaler, der vil give amerikanske og europæiske virksomheder ret til at sagsøge en stat, der indfører nye regler eller love, som virksomhederne mener fratager dem en indtjening, de har berettiget forventning om, red.).« Her lo alle ifølge referatet.

Martins mente dog, at firmaerne skulle være bekymrede over forbrugerorganisationer som Trans Atlantic Consumer Dialogue (TACD), mens han på den anden side gav udtryk for lettelse over, at persondatabeskyttelse ikke var med i traktatudkastets IP-kapitel om immaterielle rettigheder. I disse overvågningstider er det ikke svært at forstå grunden til hans og firmaernes glæde over fraværet af den forretningsforstyrrende og forhandlingskomplicerende privatlivsbeskyttelse.

Globalt lederskab

Den røde tråd i Kommissionens og regeringernes anbefalinger af Patentdomstolen og det transatlantiske partnerskab er, at det hele kommer den jævne mand til gode; det skaber job, familierne får større indtægter, det bliver nemmere for de små og mellemstore virksomheder.

Men som referatet af mødet i Bruxelles viser, er billedet et andet, når man kradser lidt i overfladen. De store globale industrier og finanshuse gør sig omfattende bestræbelser for at arrangere regler og privilegier efter deres eget hoved.

De transatlantiske og transpacifiske forretningsimperier er på vej, og når de først er etableret, følger resten af verden trop. Det hedder »globalt lederskab« i Kommissionens kommunikationsstrategi. Balancen mellem pengemagt og statsmagt rykker.

For snart 600 år siden sagde Machiavelli, at når det »kun er de mægtige, der foreslår lovene, ikke for almenvellets skyld, men for at forøge deres egen magt,« så korrumperes staten, og dens grundlag bliver undergravet.

Svend Aage Christensen er tidligere udredningschef for Dansk Udenrigspolitisk Institut

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Norgaard
  • Jakob Lindblom
  • Martin Karlsson Pedersen
  • Torben Arendal
  • Vibeke Rasmussen
  • Steen Sohn
  • Anders Feder
Anders Norgaard, Jakob Lindblom, Martin Karlsson Pedersen, Torben Arendal, Vibeke Rasmussen, Steen Sohn og Anders Feder anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Rohde Jensen

Jeg arbejder til dagligt med små iværksættere og hjælper dem med at få deres ideer patenteret. Det er ironisk fordi jeg er en benhård modstander af patenter, men indtil videre er jeg nødt til at agere indenfor de rammer, som er givet.

For den lille iværksætter er patenter i Europa en jungle uden lige. Procedurer og beskyttelse varierer vildt fra land til land og derfor er man reelt tvunget til at søge i, hvert eneste land. Det er et cirkus uden lige som patentadvokater spinder guld på. Store virksomheder har resourcerne til at operere i denne jungle, men den lille opfinder må ofte opgive at beskytte sig pga manglende resourcer. Dermed beskytter det eksisterende system de store imod de små.

En harmonisering med fælles patent og tilhørende patentdomstol vil være en velsignelse for danske iværksættere og gøre deres arbejde væsenligt nemmere.

Karsten Olesen

Erfaringen viser, at individuelle opfindere næsten altid lider nederlag i kampen med store koncerner - hvis ikke fra starten, så under konkurrencen i de første år.

Etablerede koncerner vil næsten altid have midler til enten at opkøbe eller blokere opdukkende konkurrenter.

Den juridiske magtkamp er en jungle i sig selv, fuldstændig fremmed for selve udviklingsarbejdet.

Forholdet bliver endnu værre af at EU-reglerne fastsætter, at ansattes opfindelser tilhører arbejdsgiveren.

Denne næsten feudale regel gør udvikleren omtrent til firmaets livegne, og er en del af den patentret, domstolen skal administrere.

Dermed kan opfindere - allerede idag - være nødt til at flytte udenfor EU for at bevare deres ophavsret.

Et eksempel på hvordan ophavsretten gradvis tabes har vi i firmaet Danionics fra Odense, der omkring år 2000 udviklede en ny type genopladelige batterier.

Det blev børsnoteret 2001, men kom hurtigt i vanskeligheder overfor store konkurrenter.

De forsøgte derefter en satsning i Kina, men blev spist af de store kinesiske selskaber, bl. a. GP batteries.

2008: "Danionics nedskriver til nul"

2013: "Mislykket batterifabrikant giver fortabt"

http://borsen.dk/nyheder/virksomheder/artikel/1/254846/mislykket_batteri...

John Rohde Jensen: Så anbefaler du vel et rungende "nej"? Det vil jo både lede til "harmonisering med fælles patent og tilhørende patentdomstol" og mulighed for at holde de omtalte multinationale patenttrolde ude af det danske hjemmemarked?

Børge Rahbech Jensen

Anders Feder:

"Det vil jo både lede til "harmonisering med fælles patent og tilhørende patentdomstol" og mulighed for at holde de omtalte multinationale patenttrolde ude af det danske hjemmemarked?"

Hvordan fører et nej til harmonisering af fælles patent til netop det, der siges nej til?
Hvorfor skulle det være ønskeligt at holde multinationale selskaber ude fra det danske marked? Jeg må hellere undlade at fortælle, hvilken politisk overbevisning det minder mig om.

Michael Kongstad Nielsen

Patenter er det modsatte af frie markeder og fri konkurrence. De store firmaer vil altid udnytte det ved at "sætte" sig på markedet. Der er samme effekt som monopoler og ulovlige prisaftaler. Patenter skulle forbydes, eller kun kunne udtages af små virksomheder.
EU patentreglerne med egen domstol cementerer bare patentsystemet, derfor nej.

Børge Rahbech Jensen: Jeg orker altså ikke forholde mig til din underlige evindelige kampagne for at tage politisk korruption i forsvar i denne sammenhæng. Men det er lodret forkert at "harmonisering af fælles patent" er det der stemmes om d. 25. maj.

Ser vi på hvordan situationen ser ud f.eks. i USA ser den sådan her: Alle kan anklage andre for at have stjålet eller lånt deres patent, også selvom det firma, som gør ikke selv har opfundet, endsige taget patent på en dims eller et click til internettet. Vi har set igen og igen - og som dansker står man undrende tilbage når f.eks. Samsung og Apple er i krig mod hinanden, patent-krig. Eller når Samsung i USA anklager et mindre eller helt lille firma for at have stjålet deres patent, også selom dette firma helt af sig selv opfandt eller fandt på dims x eller feature y.

Og for mig at se er det nemlig lige præcis det som sker såfremt den fælles EU-patentdomstol bliver vedtaget; Siemens vil så kunne anklage Vestas for at stjålet deres patent for hvordan møllevinger på vindmøller skal dreje rundt. Store franske firmaer vil kunne anklage små danske firmaer for at de overtræder deres patent(er) i EU....

På et tidspunkt blev der indført indkøbs pligt for offentlige institutioner via godkendte firmaer. Det betød at alderdomshjemmet ikke mere kunne hente varerne ved den lokale købmand mere, men leveret fra stor grossistfirma. Jeg tror simpelthen ikke mere på at politikerne både på christiansborg eller i EU kan overskue deres egne handlinger, eller den flod af lobbyister som "bespiser" politikerne med lovord. Hvor mange små- og mellemstore virksomheder har haft en lobbyist inde over det her. Jeg kan godt se den umiddelbare fordel - med gruer ved de eksempler der allerede florerer i USA.

Har du udtaget et patent i DK, er der ingen world-wide der kan tage patent på det samme. Og hvem er det lige der har behov for at få patent i samtlige EU lande på en gang? De fleste mindre virksomheder i DK, skal lokkes, pirres, motiveres og kildes under hagen - for at kunne tage sig sammen til at begynde at sælge noget syd for grænsen.

"På et tidspunkt blev der indført indkøbs pligt for offentlige institutioner via godkendte firmaer. Det betød at alderdomshjemmet ikke mere kunne hente varerne ved den lokale købmand mere, men leveret fra stor grossistfirma. Jeg tror simpelthen ikke mere på at politikerne både på christiansborg eller i EU kan overskue deres egne handlinger, eller den flod af lobbyister som "bespiser" politikerne med lovord."

Jeg tænker at planerne forløber helt som ventet; indkøbsaftaler sikrer at de 'store drenge' sidder på 'det frie marked' - mens overfladen ser pæn og blankpoleret ud for den typiske forbruger. Smartere, sjovere, lettere og absolut betydeligt dummere i nakken.

Helene Nørgaard Knudsen

Så vidt jeg forstår kan vi vælge at beholde det Danske patent og tilslutte os EU-patentet. Er det ikke den bedste løsning lige nu? Jeg frygter også at der bliver sneget software-patenter ind ad bagdøren ligesom jeg heller ikke tror at mindre og små Danske virksomheder har en chance når de står overfor big corporate business. Vi kan kan altid sløjfe det Danske patent senere. Om ikke andet sker det når Europas forenede stater bliver en realitet. Vi har altså ikke travlt med at afskaffe det Danske patent.

Kristoffer Olsen

Børge Rahbech Jensen spørger: "Hvordan er det værre end når samme 'giganter' stævner de samme små virksomheder i et land af gangen?"

Sagen er, at med de nuværende regler er det sjældent, at giganterne bekymrer sig om at udtage patenter i alle medlemslandene idet eksempelvis et marked som det danske simpelthen er for lille til, at det kan svare sig for det store firma at bruge penge på en oversættelse og ansøgningsprocedure.

Dette værn mod patenttrolde har vi i stor stil nydt godt af i Danmark ind til nu, men ved et ja til patentdomstolen vil alle fremtidige ansøgninger automatisk have retsvirkning i Danmark også, hvilket betyder, at små og mellemstore virksomheder i fremtiden vil blive eksponeret for en væsentlig større risiko for patentrelaterede søgsmål.

Et rigtig godt eksempel på ovennævnte anføres i et debatindlæg af Guan Yang i nærværende medie, hvor han fremhæver, at IBM har søgt og fået et patent på en usandsynligt triviel og åbenlys metode til at begrænse antallet af fejlslagne login-forsøg inden for et tidsinterval. IBM har imidlertid valgt ikke at bruge penge på at validere patentet i Danmark. Havde vi sagt ja til patent-domstolen, ville IBMs patent automatisk være gældende her i landet, hvilket ville betyde, at alle små virksomheder, som laver it-systemer med login, der begrænser antallet af forsøg inden for et nøjere anført tidsrum ville skulle leve med risikoen for et søgsmål fra it-giganten IBM:

http://www.information.dk/protokol/494447

Det er svært at se hvordan sådanne forhold skulle fremme innovation og vækst blandt små danske iværksættervirksomheder, som mange af vores politikere ellers forsøger at få det til at fremstå som.

Rent faktisk vil et NEJ til patentdomstolen i mine øjne virke til større gunst for mindre danske virksomheder, da de på én og samme tid ville nyde godt af lavere omkostninger ved at opnå patent i alle de øvrige EU-lande samtidig med, at de ville være relativt beskyttet mod omkostninger til at forsvare sig mod grundløse patentsøgsmål fra multinationale virksomheder jfr. ovenstående.

Desværre har Erhvervs- og Vækstministeriet ikke fundet det nødvendigt at omkostningsbestemme den øgede risiko for patentsøgsmål mod små og mellemstore danske virksomheder ved en tilslutning til patentdomstolen. Det er ellers standardprocedure i forbindelse med fremlæggelse af ny lovgivning, at embedsmændene skal foretage en vurdering af de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. I den forelagte lovgivning har man af uforklarede årsager valgt alene at se på konsekvenserne for de virksomheder, der ønsker at indgive en patentansøgning men negligeret at estimere omkostningerne ved den øgede risiko for patentsøgsmål.

Det er særligt ærgerligt al den stund, at forsikringsselskaberne allerede i dag har fremsat eksempler på hvad det vil koste små og mellemstore virksomheder at tegne forsikringer til dækning af omkostninger i forbindelse med patentrelaterede søgsmål. Ifølge nedenstående hjemmeside vil den billigste årlige præmie lyde på 2.500 euro. Der synes således at være et statistisk grundlag for, at embedsmændene i Erhvervs- og Vækstministeriet havde kunne estimere de reelle omkostninger for erhvervslivet ved en dansk tilslutning til Patentdomstolen:

http://www.safeonline.com/riptide/direct/dk_ipsentry/2

Vibeke Rasmussen

Italien og Spanien valgte i sin tid at stå uden for den fælles patentdomstol, sidstnævnte efter sigende fordi ordlyden i forslaget ikke var oversat til spansk, og man derfor var usikre på, hvad tilslutningen ville og/eller kunne medføre.

Måske "vi" også skulle vente på en fuldstændig oversættelse, før vi tager stilling?

Philip B. Johnsen

En EU patentdomstol er ikke dansk, EU er ikke demokrati.

Det er overførsel af magt, til et udemokratisk EU, der kan lukke dansk virksomhed er, mere fusk og svindel intet andet.

Danmark går en grum fremtid i møde, med den konstante danske ansvarsfralæggelse af retssikkerhed for egne danske forhold.

EU er en økonomisk elitær Union uden demokrati, som der skal overdragelse, mindst mulig magt til, mennesker kommer i anden række, se jer omkring i EU, øjnene ser sandheden uden lobbyisters filter.

Torben Selch: Hvilken "umiddelbar fordel" kan du se ved at stemme ja i forhold til at stemme nej? Ærligt spørgsmål - jeg har endnu ikke set en politiker kunne pege på en eneste.

Søren Kristensen

Ved godt det er lidt uden for emne. Men er det ikke det samme der sker når eBay køber Den Blå Avis og på den måde sørger for at "den lille dansker" godt kan købe på det internationale eBay, han kan bare ikke få lov til at sælge. Fællesnævneren er vel igen at de store styrer som de har lyst til.