Læsetid 3 min.

Kandidater med speciale i Paradise Hotel

Hvis ikke skønlitteraturen for alvor formår at sætte skub i vækstøkonomien, hvad skal vi så bruge den til?
3. april 2014

Dengang jeg var til introdag på kandidatuddannelsen i Litteraturvidenskab ved Københavns Universitet, var et af de mere overraskende indslag den daværende studieleders peptalk til de nye studerende. Han fortalte, at det var håbløst gammeldags, hvis vi forestillede os, at vi skulle bruge de næste to år på at fordybe os i Virginia Woolf eller Marcel Proust. Vi skulle overveje, om ikke erhvervslivet ville være mere interesseret i en kandidat, som havde beskæftiget sig med samtidskulturelle fænomener som Paradise Hotel. For mig virkede det, som om man forsøgte at indgyde de studerende en skam over deres faglighed: Det var åbenbart ikke velset at studere litteratur på Litteraturvidenskab.

For nogle uger siden så jeg, at kandidatuddannelsen i Litteraturvidenskab på trods af den erhvervsafrettende indsats er havnet nederst på listen i en opgørelse over danske uddannelsers jobrelevans. Måske var erhvervslivet alligevel ikke så interesseret i at aftage kandidater med speciale i Paradise Hotel. Eller måske var de litteraturstuderende uimodtagelige over for universitetets forsøg på at gøre dem jobegnede.

Selv blev jeg i hvert fald irriteret og kontrær allerede på introdagen, et sted mellem kompetenceafklaringsøvelsen og oplægget om, hvor vigtigt det er at netværke. Jeg bestemte mig for at bruge studiet på at nørde igennem. Jeg skrev opgave om spørgsmålstegn og tankestreger i poesi. Jeg skrev om linjebruddets historie, min konklusion lød: »Det er fuldstændig afgørende at historisere og politisere enhver type linjeskift, for kun ved at se et digt i dets specifikke litteraturhistoriske kontekst, kan vi forstå, hvordan det udfordrer eller ikke udfordrer sin form.« Ha, tag den, erhvervsliv! Se, om I kan bruge det forskningsresultat til at skabe vækst i små og mellemstore virksomheder!

Jeg bliver stadig glad, når jeg kigger på min opgave om linjebrud. Ikke fordi jeg betragter den som en stor revolutionær bedrift, men fordi jeg kan se, at jeg havde det sjovt med at skrive den, at jeg lærte noget nyt. Men jeg tror ikke, at den slags tæller i det store regnskab, i en tid hvor enhver menneskelig aktivitet bliver vurderet ud fra dens betydning for samfundsøkonomien.

»Tænk, hvis man nedsatte en kommission til at undersøge skønlitteraturens betydning for Danmarks produktivitet og konkurrenceevne,« sagde jeg forleden til min kæreste, der stod i køkkenet og lavede ærtesuppe. »Man ville helt sikkert komme frem til, at det bedst kan betale sig at nedlægge poesien.« Min kæreste rystede på hovedet, litteraturen skaber da masser af vækst, den skal bare have lov til at stå og gære i nogle år, tænk på H. C. Andersen! Bagefter foreslog han ironisk, at vores kapitalistiske forbrugersamfund slet ikke ville kunne fungere, hvis der ikke sad en masse mennesker og studerede nytteløs, uforståelig poesi og på den måde lærte at »tænke ud af boksen« og »være innovative«, som det hedder.

Det er problematisk, at man overhovedet føler sig nødsaget til at legitimere litteraturstudiet med vækstøkonomiske termer. Hvis præmissen i stedet var, at skønlitteratur har en vigtig betydning i vores kultur, ville det give sig selv, at der skal være nogle mennesker, som i kraft af deres uddannelse er kvalificerede til at undervise i den, formidle den, kritisere den og videreudvikle vores forståelse af den. Så de kan arbejde på forlagene, aviserne, bibliotekerne, højskolerne, gymnasierne, universiteterne.

Og det er faktisk ikke så verdensfjernt at studere linjebrud, som det nok umiddelbart lyder. Op gennem det 20. århundrede var den poetiske linje genstand for en heftig politisk og litterær diskussion mellem ’de revolutionære’ og ’de konservative’. Ødelagde man poesiens væsen ved at forlade de faste, rimede vers? Eller ville de frie vers, hvor hver digter bryder linjerne ud fra sin egen rytmiske fornemmelse, demokratisere poesien og frigøre vores tanker? Diskussionen lever stadig. I sidste uges bogtillæg til denne avis udtalte litteraturlektor Hans Hauge, der betegner sig selv som kulturkonservativ og er medlem af CEPOS, at han savner en poesi, der ligesom den engelsksprogede (konservative og nostalgiske) nyformalisme vender tilbage til traditionelle versformer. En udtalelse, der fint illustrerer, at der er en sammenhæng mellem litteratur og politik.

Julie Sten-Knudsen er forfatter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Ole Henriksen
    Ole Henriksen
  • Brugerbillede for Rasmus Kongshøj
    Rasmus Kongshøj
  • Brugerbillede for lars abildgaard
    lars abildgaard
  • Brugerbillede for Thomas Rasmussen
    Thomas Rasmussen
  • Brugerbillede for Henrik Darlie
    Henrik Darlie
  • Brugerbillede for Dennis Berg
    Dennis Berg
  • Brugerbillede for Lene Houmand Kristensen
    Lene Houmand Kristensen
  • Brugerbillede for Toke Andersen
    Toke Andersen
  • Brugerbillede for Lone Christensen
    Lone Christensen
  • Brugerbillede for Katrine Hornstrup Yde
    Katrine Hornstrup Yde
  • Brugerbillede for Ejvind Larsen
    Ejvind Larsen
Niels Nielsen, Ole Henriksen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Thomas Rasmussen, Henrik Darlie, Dennis Berg, Lene Houmand Kristensen, Toke Andersen, Lone Christensen, Katrine Hornstrup Yde og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Der er ikke mange vækst-arbejdspladser i litteraturvidenskab eller andre studier, hvor der ikke indgår regneark og økonomiske kalkuler.
Man kunne få den tanke, at den temmelig bedagede modsætning mellem naturvidenskab og humanvidenskaberne er blevet genoplivet med ekstra forstærkning fra det samfundsvidenskabelige politikeraspirantkorps.
Det er nok bare mig, der ser syner.

Brugerbillede for Lone Christensen
Lone Christensen

Tak for en god artikel, Julie Sten-Knudsen!
- Danmark har så meget brug for nørder, som dig!

Bent Gregersen, Ejvind Larsen, Steffen Gliese, lars abildgaard, Dennis Berg og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Toke Andersen
Toke Andersen

Fin artikel.
Jeg ved godt at den ene politiker, meningsdanner mfl, efter den anden stiller sig op på TV og udstiller sine misforståelser om samfundets behov og påstår at nationen er kritisk afhængig af at vi hurtigt får afsluttet vores uddannelser og skynder os ud og skabe vækst i danske virksomheder - det er i sig selv ikke særligt mærkeligt. De snakker jo som de har forstand til.
Det bemærkelsesværdige er derimod at så mange mennesker faktisk lytter til disse tåbeligheder i stedet for, som man kunne have forventet af nogenlunde begavede borgere, at afvise det som det pureste idioti for det er jo det det er.
Men måske de fleste, selv umiddelbart intelligente danskere, faktisk trives bedst som bevidstløse tandhjul i en maskine. Hvor man hopper når der bliver sagt hop og finder sin identitet og mening ved at følge strømmen som de andre drøvtyggere.
Meget kunne tyde herpå.

Niels Nielsen, Bent Gregersen, Ejvind Larsen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Herdis Weins og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Darlie
Henrik Darlie

Danske bøger er blevet noget uproduktivt skidt, der ikke hjælper på betalingsbalancen.
Brænd dem ! ;-)

Brugerbillede for Thomas Rasmussen
Thomas Rasmussen

Dér fik du da produceret et stort smil på mine læber. Du har helt ret. Til gengæld har du evnen til som humanist at sove godt om natten (og glemme ham Paradise-tossen): Da du ved noget om afsender, modtager, budskab, tidspunkt, tendens og kilder, vil du lynhurtigt erfare, at det er til lejligheden bestilte økonomer, som laver den slags rapporter. Heldigvis har vi politikere til at vurdere det hensigtsmæssige i økonomernes forslag. Desværre opfører de fleste politikere sig for tiden som økonomer, og det er jeg enig med dig er frustrerende. Men det har vi vist behandlet til overflod i andre debatter her på siden...suk.

Niels Nielsen, Ejvind Larsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Henriksen
Ole Henriksen

Kære Lise Lotte Rahbek

Tillad mig at gøre opmærksom på, at det er min oplevelse, at både jeg, og mange andre med naturvidenskabelig dannelse finder væsentlig større glæde ved at læse den litteratur og poesi der udspringer fra humaniora, end fra den FIKTION vi mange gange bliver belemret med fra personer, der angiveligt er kandidater i samfundsfag.

;)

Niels Nielsen, Bent Gregersen, jørn andersen, Ejvind Larsen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Danstrup
Henrik Danstrup

Fint lille selvsmagende og selvpromoverende skriv af en håbefuld forfatter med hang til arbitrær tegnsætning ;o) Folk kan da få lov til at nørde alt det de lyster, så længe det er genstand for en faglig vurdering, hvis det skal være på det offentliges regning. Jeg formoder, at der sidder kvalificerede mennesker og afgører, hvor mange litteraturvidenskabsfolk vores samfund har brug for og så uddanner vi dem - hverken færre eller flere. Om de så kan få arbejde efter endt eksamen, må de selvklart selv ligge og slås med ligesom alle andre......

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Henrik Danstrup, hvorfor er det, at du mener, at samfundet ikke skal løse sine reelle problemer, men bare knokle derudaf med masser af spild af ressourcer og masser af ligegyldig produktion, som jo ikke gør os rigere, men blot tærer på de sparsomme ressourcer?
Menneskeheden skulle gerne blive klogere og friere, og vejen til det er ikke at binde sig til materiel produktion, men derimod til frimodighed og tænksomhed.

Niels Nielsen, Bent Gregersen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jørn andersen
jørn andersen

Heldigvis varer kunsten længere end livet ,så når produktivitetskommissionen om føje år ligger under mulde, vil Proust, Shakespeare og alle de andre ,stadig stråle med uformindsket styrke

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Var der ikke engang hvor en kunstnerspire der indså at talentet ikke rakte, måtte tage til takke med at blive reklametegner? Eller forfatteren, måtte nøjes med at blive journalist - eller endnu værre tekstforfatter?

I dag er det som om det er omvendt, populariteten står over alt andet. Der er naturligvis penge og magt i popularitet, men det er uendeligt lidt akademia kan bidrage med i den sammenhæng. Det giver vel sig selv. Hvis man prøver at lære hvordan man bliver populær, må man indse at sidekammeraten har lært stort set det samme - og da vi taler om et absolut nulsumsspil er det så værd at bruge sårlig mange af samfundets uddannelsesressourcer eller kvikke hoveder på dette? Bevares det er da fint at der er nogen der læst noget om markedsføring og fundet ud af, at det er nemmere at ramme unge mennesker med outdoor reklamer ind med avisannoncer, men det er altså begrænset hvor længe man behøver gå på universitetet for at forstå den slags. Universitetsuddannelse handler om det der er virkelig svært, og hvor forståelsen bedres med abstrakte begreber, detaljerede analyser etc. Hvad der lige nu gør en Fiat 500 sexy kan man ikke uddannes til at forstå. Enten har man the touch eller også har man det ikke.

Brugerbillede for Benjamin Skou
Benjamin Skou

Pudsigt, at politikernes vigtigste budskab for tiden er: Bliv for alt i verden ikke til det samme som os! Nørder, der er opslugt af en i sig selv uproduktiv interesse, ikke er blevet færdiguddannede på normeret tid, aldrig har haft en karriere i erhvervslivet og alene finder beskæftigelse inden for den offentlige sektor. Vi har ikke brug for flere, der ligner os selv - så går Danmark fallit!

Brugerbillede for Marianne Christensen
Marianne Christensen

Danstrup.

Jeg har stødt på dig før, som måske en smule underkritisk overfor dig selv ogverkritisk over for os andre

Kan samtlige med din uddannelsesmæssige baggrund få arbejde? Samtlige. Ellers er det helt sikkert alt for mange.

Det tvivler jeg på.

Og det ville måske også være positivt, hvis andre faggrupper fik mulighed for at finde løsninger.

Brugerbillede for Henrik Danstrup
Henrik Danstrup

@Frk Christensen
De skal da blot være ligeså kritisk overfor undertegnede som alle andre - alt andet ville da være en skam :o)

Der findes da statskundskabskandidater uden arbejde vil jeg tro, men hvilken relevans det måtte have, er svært for mig at se, må jeg erkende.
Andre faggrupper må da finde alle de løsninger, som de magter, hvad skulle stå i vejen for det ? De må hellere starte i dag end i morgen....