Tal er meget magtfulde i dagens Danmark. De taler et klart og tydeligt sprog. Et sprog, der som bekendt overvejende er økonomiens. Tal estimerer fremtidens udbud og efterspørgsel af særlige kompetencer. Af samme grund foreslog regeringens Kvalitetsudvalg i starten af april en kvantitativ løsning, idet unge ikke bare skal uddanne sig til det, de vil, men det samfundet efterspørger.
Uddannelse er et samfunds måde at sikre eller ændre dets kultur på. Samfundet anvender dets akkumulerede fornuft i et forsøg på at skabe stadig bedre omstændigheder for kommende generationer. Engang imellem sker det dog, at der ryger nogle tal ind i maskineriet, som gør, at det ene ikke fører til det andet, men at maskinen går itu.
Enhver med en minimal indsigt i økonomi ved, at det er bedst, når udbud og efterspørgsel harmonerer. Er udbuddet af kompetente og arbejdsduelige borgere større end efterspørgslen på arbejdskraft, så vipper balancen, hvorved politikerne har problemer med at få de offentlige udgifter til at hænge sammen.
Svinger balancen den anden vej, presser erhvervslivet politikerne, fordi virksomhederne mangler kvalificeret arbejdskraft, som enten skal uddannes eller hentes hjem udefra. Nogle gange kan udslagene i udbud og efterspørgsel anvendes strategisk, som når politikere blot venter på en gunstigt ubalance, som kan sælge deres ideer. Strategien er velkendt blandt økonomer, hvor den ofte går under navnet ’Chok-doktrinen’. Eksempelvis er Vesten stadigvæk chokeret oven på den økonomiske krise, som har gjort det sværere for især yngre at få et arbejde. Med denne erfaring i baghovedet har Kvalitetsudvalget hevet ideer op af skuffen om eksempelvis karakterkrav på erhvervsakademiuddannelser, som egentlig handler om politisk kontrol af borgerne, men som det måske kan sælge, fordi borgerne er lidt rådvilde.
Kultur forandrer sig
Økonomiske prognoser mangler stort set altid dynamik. De tal, som økonomerne kigger på, er baseret på nogle forventninger, som igen er baseret på nogle beregninger, der enten udspringer af en fremskrivning af status quo. Devisen er følgende: Hvis alt fortsætter som det plejer, så mangler vi i år 2040 x-antal sygeplejersker, skolelære og smede.
Men kultur forandrer sig. Alt fortsætter ikke som det plejer. Det ved enhver, som lever sammen med et andet menneske. To sæt af værdier, vaner og traditioner mødes og udvikler sig til noget tredje. Enhver kulturs fundament, hvad enten vi taler om en nations, virksomheds eller families afhænger af de tanker, som former kulturen. Og tankerne afhænger af det enkelte menneskes opdragelse og uddannelse.
Hvem kunne for ti år siden have forudset Facebooks betydning for, hvordan vi omgås hinanden? Endnu mere uforklarligt er det, at skaberen af Facebook ikke engang har færdiggjort sin uddannelse. Hvad betyder det for fremtiden? Sandsynligvis at striberne og stjernerne på ens skuldrer hører fortiden til, mens ens reelle talenter og evner synes vigtigere.
Kan det måles?
I Danmark er de pædagogiske ambitioner gået i stå – i hvert fald på et politisk niveau. Den pædagogiske planlægning er styret af, hvad politikerne tror er godt: eksempelvis at flere skal have en universitetsgrad. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) lyder som en papegøje – eller måske mere som den hammer, psykologen Abraham Maslow advarede imod, fordi den aldrig ser andet end søm.
Uddannelse er noget af det smukkeste ved at være menneske: Vi kan lære nye ting, danne os nye erfaringer, udvikle nye ideer, beriges af tanker, som nærmest flår tarmene ud af kroppen på en. Ikke desto mindre lyder politikerne som en kliche, fordi mantraet uddannelse ikke synes at være baseret på en sammenhængende filosofi omkring, hvordan pædagogik og politik hænger sammen. Tværtimod synes strategien at udspringe af nogle tal, der igen er baseret på fremtidens udbud og efterspørgsel. Kvalitetsudvalget er seneste tåbelige eksempel, når det foreslår, at kun en tredjedel af de studerende skal have adgang til en kandidatoverbygning. Det betyder kort sagt, at fokus er fjernet fra det enkelte menneskes talent til samfundets økonomisk kontrolleret behov. Altså et behov, som udelukkende er økonomisk betinget.
De fleste pædagoger ved, at ikke alle mennesker har talent for en længerevarende uddannelse. Ligesom det langt fra er sikkert, at alle de universitetsstuderende har talent for de valgmuligheder, som Kvalitetsudvalget lægger op til. De fleste pædagoger har i flere år påpeget, at ikke alle elever i folkeskolen kan evalueres ud fra samme ideal. Er politikerne ikke bekendt med, at der findes forskellige former for intelligens? Tror politikere kun på en logisk-matematisk intelligens, fordi de rådgives af folk, der tror, at alt kan måles og vejes? Kan det ikke måles eller vejes, eksisterer det åbenbart ikke. Måske er det derfor, at politikerne ikke producerer mange originale ideer for tiden, for hvad vejer en god ide?
Læring stresser ikke
Sandheden er, at økonomien styrer politikken, som dermed også styrer pædagogikken. Det medfører ligeledes, at økonomien former kulturen – alt det som vi mere eller mindre bevidst og ubevidst opdrages til at tilskrive værdi. Et potentielt læringssamfund er blevet forvandlet til et præstationssamfund, hvis eneste styrke er, at det er nemmere for politikerne at kontrollere, hvem der er taber, og hvem der er vinder.
Ophøjede idealer er for religiøse eller økonomiske eksperter (også kaldet vismænd). Et læringssamfund opererer ikke med et ideal, der er ikke et tal eller noget måleligt, som i sidste ende vil afgøre, hvor godt jeg har præsteret. Læring er en løbende tilblivelse, der – modsat præstationsmålene – ikke stresser, fordi alle former for læring er lige meget værd. Der er eksempelvis en stor glæde forbundet med at lære, hvordan man kan bage en god kage helt fra bunden – endda en kage, som ikke skal vises frem på arbejdspladsen eller i børnenes skole, men blot høvles ned en søndag eftermiddag.
Der var engang, hvor politikerne talte om kreativitet og innovation. Det gør de ikke mere. Havde en af Danmarks store forfattertalenter, Josefine Klougart, tænkt i tal, mens hun skrev sin debutroman, ville hun nok ikke have skrevet om Mols og æbler, fordi de færreste læsere efterspørger Mols og æbler – med mindre der er sket et mord på en æbleplantage. Ikke desto mindre er der bud efter hende. Hendes bøger oversættes til andre sprog.
Den udfordring, som politikerne står over for, er, hvordan de kan skabe en læringskultur, hvor det bliver sjovt, interessant og givende at uddanne sig. Et af svarene er, at der skal tages udgangspunkt i den enkelte, mens der samtidig sker et værdiskifte fra bundlinje til livslinjer. Politikere antager, at de ved, hvad vi som samfund kan, hvorfor de også fortæller os, hvad vi bør eller ikke bør. Det er en form for arrogance, der bunder i manglende fornemmelse for menneskehedens opfindsomhed. I stedet for politisk aritmetik, kunne politikerne give mere plads til pædagoger og folkeskolelærere, hvorved de får mulighed for at anvende deres ekspertise til at se, hvad det er, som det enkelte barn har talent for.
Politikerne har skabt en kultur, hvor det er mere værdifuldt at have penge end et smil på læben. Livet er blevet underlagt økonomien. Der er sket en kvalitetsudvanding. Det kunne være glædeligt, hvis politik kunne handle om menneskelig vækst, ikke økonomisk. Det ville være godt for Danmarks mange talenter.
Finn Janning er filosof
Kunne Finn Janning ikke stille op som formand for Socialdemokratiet? De mangler en formand som ham. Det er fuldkommen banalt, hvad han siger - på den gode måde, og vi ved alle sammen, at han har ret.
Af samme grund foreslog regeringens Kvalitetsudvalg i starten af april en kvantitativ løsning, idet unge ikke bare skal uddanne sig til det, de vil, men det samfundet efterspørger.
Når økonomi er i højsædet skyldes det jo helt banalt, at selv filosoffen dør uden mad og drikke.
Hvad individdet gør udover den foreskrevne uddannelse står jo individdet frit, herunder det under betegnelsen menneskelig vækst. Og så snævert som beskrevet, for at få det til at passe med konklusionen, er det vel knapt?
Nytænkning, innovation, udvikling og fremskridt kommer ud af overskud,
ikke ud af tvang, fattigdom og overlevelsesstrategier.
Ellers ville al udvikling og innovation kunne høstes blandt fattige bønder i verdens ulande.
DARTH ECONOMICUS
Kontrol kontrol kontrol. Det er sådan en rigtig dødsstjerne udskudsdanner sine imperialister...
--Et potentielt læringssamfund er blevet forvandlet til et præstationssamfund, hvis eneste styrke er, at det er nemmere for politikerne at kontrollere, hvem der er taber, og hvem der er vinder.--
Desværre vil jeg sige, at vi er alle tabere i denne udvikling! Konkurrencestaten er en falliterklæring, men i sidste ende er det vel borgerne, som skal være modig nok til at stille andre krav til deres politikere. Spørgsmålet er om det er politikernes ide og visionsløse adfærd, som smitter af på borgerne eller omvendt? Hvor skal nytænkningen komme fra?
Fin artikel, der er værd at reflektere over,......................hvis man ikke bare VED at man har ret på forhånd og støtter regeringens politik.
Der er da vist så meget kontrol i det danske uddannelsessystem, at de fleste, der har afsluttet en længere, videregående uddannelse, sjældent tænker ud over det pensum, de lærte på gymnasier og universiteter.
Det antydes, når højtuddannede mennesker kræver politiske indgreb, når befolkningen ikke opfører sig, som lærebøger og undervisere fortæller, vi burde. Det antydes også, når økonomer bruger økonomiske modeller uden forbehold.
Alvorlige mangler i vort uddannelsessystem antydes aktuelt også af forslag til, hvordan Danmark bedre kan tiltrække studerende, iværksættere og kvalificerede medarbejdere fra udlandet. Jeg mener, sådanne forslag mere end antyder, at det danske uddannelsessystem på alle niveauer ikke leverer den ønskede kvalitet.
Mit indtryk er i øvrigt, at mange unge faktisk vælger uddannelse efter samfundets behov. I hvert fald meldes ofte om store optag netop på de uddannelser, samfundet efterspørger på et givent tidspunkt. Problemet er så bare, at samfundet efterspørger noget andet to-fem år senere, når uddannelserne er gennemført. Et andet spørgsmål er, om uddannelserne justeres til behov, der forandres som følge af samfundsudviklingen.
Noget andet er, at ikke alle tal er lige magtfulde i dagens Danmark, og modviljen mod EU synes at være endnu mere magtfuld. Det er en anden debat.
Nu skal i lige huske på at de mennesker der er i gang med at skabe dette "præstationssamfund" netop er de der er uddannet i "læringssamfundet" - for det er trods alt ikke så lang tid siden det eksisterede endnu...
Det eneste vi har opnået med at uddanne for mange kandidater er at de mest konkurrencemindede har arbejdet sig frem til de betydningsfulde stillinger og nu indretter samfundet efter deres livsfilosofi.
Og her er innovation, legelyst og kreativitet jo, som det ses ganske tydeligt ud fra udviklingen, fraværende.
Måske ville en begrænsning i antallet af kandidater faktisk føre til en større spændvidde i de rent faktisk arbejdende kandidaters synspunkter, således at vi igen kunne få en "intelligentsia" der formåede andet end at antage at de herskende strukturer er de optimale.
...hvorfor skriver jeg egentligt dette her? Der er jo ingen der gider lytte til en arbejdsløs humanist alligevel.
Skal i have en stor eller en lille portion pomfritter til?
Jeg er særdeles enig i netop dette:
"Den udfordring, som politikerne står over for, er, hvordan de kan skabe en læringskultur, hvor det bliver sjovt, interessant og givende at uddanne sig. Et af svarene er, at der skal tages udgangspunkt i den enkelte, mens der samtidig sker et værdiskifte fra bundlinje til livslinjer."
Lad os dog genopdage glæden ved at lære og leve.
Jamen, de involverede politikere ønsker jo netop ikke "en sjov, interessant og givende" uddannelseskultur!
Man arbejder for NPM og økonomisk vinding med så få udgifter som muligt.
Derfor "reformer" for at skære alt overflødigt bort. Som f.eks det sjove og interessante i at lære og udøve det fag, man brænder for.
Det fremtvinger endnu flere ønsker om højere uddannelser - også fra folk, der egentlig godt ville noget andet!
Sikkerhed er økonomi og opnås ved kontrol og statistik. At man samtidig poster millioner i konsulent - og vejledningsudgifter synes ikke at ændre det teknokratiske livssyn.
Derfor er det ikke politikerne, i hvert fald ikke dem der sidder der nu, at vi skal forvente ændringer fra.
En ændring må komme fra os - folket - og ikke ved underskrifter eller små-demonstrationer.
Det preller nemlig bare af...
Jeg kan kun se, at vi trænger til et nyt paradigme.
Problemet vil være, at alle de nuværende universitetsuddannede indenfor samfund og økonomi ikke vil være i stand til at forstå det.
ET NYT PARADIGME EN NY ØKONOMISK VERDENSORDEN!
Det, der styrer Verden, er griskhed hos nogle og arbejdsbimentalitet hos en stor del. Og så de utilfredse, der skal kanøfles.
Det er so at forsøge at Skabe en PC ved at sætte strøm til en Kugleramme!
Vi har brug for Tænkere, Fritænkere, frihed til at Tænke!
Burn it all, BURN it all to the Ground!
A Clean Slate ... hvor vi kan skabe lige det vi Drømmer om
”Endnu mere uforklarligt er det, at skaberen af Facebook ikke engang har færdiggjort sin uddannelse. Hvad betyder det for fremtiden?” Ikke en hujende fis iflg. Jannings egen analyse. Nyt er det heller ikke. Gates og Jobs er hyppige eksempler, men, for at blive i det amerikanske, hvad med Benjamin Franklin?
”Sandsynligvis at striberne og stjernerne på ens skuldrer [sic!] hører fortiden til, mens ens reelle talenter og evner synes vigtigere,” svarer Janning selv, men sådan har det altid været, hvis vi ser bort fra alle de jobs, som man kun kan have med en formel uddannelse. Jeg nævner i flæng læge, advokat, gymnasielærer, embedsmand i centraladministrationen.
Desværre regeres vi af fantasiforladte bogholdere og sikkerheden og det beståendes kustoder med overvægt fra netop denne veluddannede middelklasse, der gemmer deres konforme verdenssyn bag fraser om kvalitet og innovation. Alt er for noget, end ikke kærligheden har værdi i sig selv; den er sund, for så lever vi længere.
Slående er det så, at Janning selv er offer for den tankegang, han kritiserer. ” Det kunne være glædeligt, hvis politik kunne handle om menneskelig vækst, ikke økonomisk.” Så langt er jeg med, men i den afsluttende fanfare kigger nyttetænkningen guddødemig frem: ” Det ville være godt for Danmarks mange talenter.” Det ville det sikkert, men det ville bestemt også være godt for alle os helt almindelige rugbrødsdanskere, der ikke er specielt gode til noget som helst.
God artikel med fine pointer. Et problem, som er underbelyst i artiklen, er den devaluering af uddannelserne, som er sket gennem mange år og som er kodificeret af taxametersystemet på universitetsområdet. Indenfor mange fag er der en stadig kamp mellem studieledelsen og underviserne (forskerne), hvor ledelsen udelukkende fokuserer på at gøre det så let som muligt at bestå med henblik på at producere så mange STÅ-enheder som muligt. Det skaber en atmosfære, hvor det nærmest bliver lidt usolidarisk at kræve et højt fagligt niveau. Det kan nemlig føre til nedskæringer på studiet.
Jeg har selv været ude for at få nedlagt valgfag på Københavns Universitet fordi ledelsen skønnede at indholdet var for svært, og det skønt de studerende klarede sig fremragende til eksamen. Det virker ekstra absurd, når den pågældende ledelse består af nulforskere, som aldrig selv har bidraget med noget.
Vi er Børn i en Børnehave fra Helvede!
De Stærke Drenge har låst de Voksne inde på kontoret!
Og drive nu et rædselsregime ikke set tilsvarende siden Babylon!
Hvis vi Vælger ikke at Se, ikke at høre, Ikke at Føle
Så må vi tage konsekvenserne ..... men det Tør vi heller ikke
Hvis vi ikke snart får travlt med At Leve, så får vi Travlt med at Dø!
WE are the Authority We have been waiting fore!
Get It?
Torben Knudsen, økonomien står snarere i vejen for, at den almindelige fordeling af samfundets overflod finder sted. Der er alt for meget fokus på at skaffe det daglige brød, der jo ellers baserer sig på naturlige processer, der foregår stort set uden, at vi behøver at gøre noget for det.
Artiklen understreger i mine svage øjne også, at politikerne ikke selv tror på at et øget arbejdskraftudbud skaber flere job. Hvis de gjorde, var der jo ikke et problem.
De tror af samme grunde heller ikke på ligevægtsøkonomien, for så er der heller ingen grund til at foretage sig noget.
Så hvad mainstream økonomer egentlig har gang i er .... ja hvad? Alt bygger på falske grundlag. Men som Janning nævner, er man meget dygtigt til at udnytte katastrofer til at undergrave det demokrati som de hylder.
Penge og titler er in igen ...
Faglige og saglige argumenter for slet ikke at tale om skæve indfald er yt.
Det er ironisk, for uddannelse skulle jo frisætte folk.
Men hvis udviklingen med stadig flere penge og stadig flottere titler for stadig mindre reel selvstændig tænkning fortsætter, kommer vi til her i Europa at overtage slagsangen for de unge sorte i apartheidskolerne:
"We don't need no education!"
På plussiden gør det da så en sej musikvideo in igen ... ;-)
Vi har politikere, der har misforstået opgaven.
En rigtig fin artikel! Men når vi måler og vejer.. Vel at mærke hvis formålet ikke udelukkede er samfundsøkonomisk gevinst.. Er det jo oftest for at lærer og forstå.. Det er vel nysgerrigheds natur at måle og veje og tænke og forstå så godt vi nu kan..
Denne artikel er jo også et et "mål" af uddannelse i vores samfund!
Det hænger vel sammen med fortælling om mennesket som fornufts-dyr, at det logiske og det praktiske har førertrøjen på..
Heldigvis har man både målt og vejet.. og set og følt at menneskets bevidsthed og talenter ikke er en statisk størrelse ;)
Prøv at se første del "god is in the neurons"
.. eller bare det hele for den sags skyld, det kan ikke skade:
https://www.youtube.com/watch?v=dbh5l0b2-0o
Einstein havde svært ved matematik i folkeskolen!
Jean Paul Sarter læste tykke bøger hos sin bestefar før skoletiden!
@Peter Hansen
Du har så ganske ret!
Men er der en mellemregning vi har glemt?
Er det i virkeligheden alle os mennesker som har misforstået Opgaven?
Den misforståelse er så pakket ind på ny og give som Opgave til Politikerne?
Gør Politikerne ikke Blot det vi har "bedt" dem om (tilladt dem at gøre altid), styre hvert et aspekt af vore, efterhånden, ufrie og patetiske tilværelse?
Måske vi bare skulle se Virkeligheden i øjnene Selv tage Opgaven på os?
For Livet er vel Vor Eget!
Forskning giver ikke spændende nyt, hvis den bliver styret efter erhvervsproduktion og effektivitet!
"Vi har politikere, der har misforstået opgaven."
Ja, men dog kun som følge af vælgere, som gang efter gang fremturer med deres godtroende stemmer!
Hvis den kommende arbejdsgeneration, uddanner sig efter deres hjerter og/eller drømme, kan vi så ikke riskere at, stå med en uddannet arbejdskraft, der ikke har noget at bruge den viden/uddannelse til ?
Er problematikken ikke nærmere at vi vil selv bestemme, og politikerne skal blande sig uden om, hvad vi uddanner os til ?
Man kan da godt se videregående uddannelser som leverandører af arbejdskraft, der skal kunne noget helt bestemt for at udføre et givet arbejde, men den opfattelse af uddannelse er snæver, maskinel og kold og rimer dårligt med, hvad uddannelse kan og bør være. På alle uddannelser lærer man at tænke, at analysere, at søge viden. Man udvikler et begrebsapparat og en metode, som kan anvendes til mangt og meget. For mig at se er problemet den tankegang, de unge præsenteres for, de motiver, de efterfølgende risikerer at møde op med og de forventninger, de vil blive præget med, hvor alt er for noget andet, man skal igennem, blive færdig, komme videre. Vi glemmer at se og mærke, hvor vi er. Vi er nødt til at overveje, hvilken type samfund vi vil have.
Jeg tror, Torben Loft, det er et skin-problem, da der ikke synes at være noget problem med at få folk til at vælge uddannelser over en bank, der opfylder samfundets behov.
Jeg tror, at vi skal glæde os mere over, at de mange, der pludselig måtte indse, at uddannelser, de før ville have kunnet tage af praktisk tilsnit, ikke længere var tilgængelige pga. ny boglighed, nu får bedre muligheder med brugen af AV i undervisningen, hvilket rent ud sagt burde være sket for et par årtier siden.
@Torben Loft
Nemlig ja. Vi vil og skal selv bestemme. Det er frihed i sin nøddeskal. Fjerner man friheden fjerner man samtidig den store drivkraft der ligger i det uforudsigelige, forventningens spænding, drømmene og håbet om det gode liv.
Men, Martin Nygaard, det kræver også en refleksion over, hvad man virkelig gerne vil foretage sig i sit liv, og det forekommer mig, at en sådan dybere overvejelse i højere og højere grad berøves ungdommen, i hvert fald udsættes den til senere og senere tidspunkter, selvom vor tids unge vel ret beset burde være endnu mere klar, end vi var i min generation i 13-14 års alderen...?
"Enhver med en minimal indsigt i økonomi ved, at det er bedst, når udbud og efterspørgsel harmonerer." Det skal såmænd nok passe, forudsat selvfølgelig at det der efterspørges er meningsfuldt. Men hvis det der efterspørges meningsløst, som fx. for nu tage et grelt eksempel, flere tyske børnesoldater i slutningen af 2. verdenskrig, så kan det sagtens være en fordel at udbud ikke harmonerer med efterspørgslen. Bare for nu at være lidt Rasmus Modsat. Men ok, hvem kan have noget imod flere biotek-studerende? Bortset fra det så kunne man begynde med at gøre det mulig for danskere at sælge ting og sager på eBay. Det må være både træls og demoraliserende, for den der har en god idé til det internationale marked eller bare et elle andet som skal realiseres, at skulle nøjes med Den Blå Avis.
Rigtig god og vedkommende artikel, men en ting forvirrer mig lidt (måske er det bare mig)
"Et læringssamfund opererer ikke med et ideal, der er ikke et tal eller noget måleligt, som i sidste ende vil afgøre, hvor godt jeg har præsteret."
Et idéal, som f.eks. at eleven skal blive verdensborger, er det ikke netop noget der står over målbare mål ? Samtidig kan man jo måle meget andet end tal. Jeg er helt enig i, at tal reducerer vores læringssyn til noget teknokratisk. Men det går jo også an at måle mange andre kompetencer, som interkulturel kompetence etc.
Andreas Bech
Hvem er det, der opstiller et mål om, at elever skal blive verdensborgere - og hvordan måler man 'verdensborger'??
Det er et pædagogisk ideal af filosoffen Peter Kemp. Det giver en række bud på, hvordan man agerer i vores globaliserede verden, med hvilke kundskaber og hvorfor. Men at måle det, er en længere udredning. Mange vil mene, at det måles på handlekompetence, et begreb, der synes at blive brugt igen og igen. (Schnack og Giesecke m.fl.) Skal det måles, er det altså ikke nok at eleven (verdensborgeren) har fået viden, men den viden skal i højere grad bestå af en række kompetencer, til selv at finde mere viden. Derudover, så skal eleven forholde sig kritisk og vide konsekvenser af valg og fravalg.
Andreas Bech
Aha. Med al respekt, så er det filosofiskpædagogiske udgangspunkt en anelse for luftigt til at man bare sådan lige kan måle på det.
Den ene begrebsdefinition griber den anden i halen, for hvad menes der med 'globaliseret verden', her i en tid hvor der stadig er nationalstater, omend de forskellige verdensdele forsøger at definere sig indbyrdes,
og hvad menes der med 'kompetencer til at finde mere viden'? Hvad kan man nærmere stemt mene med at forholde sig kritisk til en verdensorden, som forlanger at man skal være verdensborger, hvis det nu ikke er det, man selv ønsker. men som det politisk styrede uddannelsessystemet satser på at kontrollere sig frem til..
Men nu er det solskin og lørdag. Og det ved jeg lige, hvad kan bruges til. ;-)
---->
Hej Lise Lotte, jeg ser din pointe og det er vel også det typiske kritikpunkt af filosofiske teorier. Jeg vil dog holde fast i, at det altid er muligt at måle på noget, det er et spørgsmål om hvordan man beslutter sig at måle. (som denne teoretiker skriver om. Tom Tiller; vurder selv) Der kan næppe opnåes enighed om så store begreber som globalisering, kompetencer, kritisk forholdemåde mm. Men kun ved at gøre et forsøg på at gøre dem operationaliserbare, kan man gå ind i diskussionen.
Uden store (luftige) idealer, som vi arbejder hen mod, men aldrig når - synes jeg ikke man kan opstille mål for skolen.
fattigt er det land som udelukkende satser på papirer
og derfor lader hånt om erfaringen.
Andreas Bech
Jeg synes personligt, at det menneske- og samfundssyn, som ligger bag den politiske konkurrenceoptagethed er dybt, dybt beskæmmende. Og uden at ændre på disse anskuelser, kommer man ikke langt med de filosofisk-pædagogiske tiltag.
Nej, Andreas Bech, det er et spørgsmål om, hvorfor i alverden man dog skal bruge tid og energi på det. Hvad skal de målinger gøre godt for?! Ingen verdens ting.
Al information er en akkumlation af fortiden. Ægte indsigt er en utilsløret afdækning af alt hvad der eksisterer lige nu. Og da øjeblikket lige nu er den samlede sum af Alle øjeblikke samt alle sandsynlige muligheder, da må Sandheden findes her. Men det tror vi ikke på! Vi tror på historien og sandsynligheden for dens gentagelse! Al undervisning er træning i den Sandsynlige gentagelsen af historien! I dette setup er der meget lidt plads til reel nytænkning og nyskabelse, da disse begreber netop kræver forkastning af alle dogmer som udgangspunkt! Og hvad er resultatet så kan man spørge sig selv? Er det i virkeligheden ikke at vi hæver gentagelsen, i ny forklædning, til guddommelig status? Hvis jeg se på verden uden fordomme, så ser jeg kun gentagelser, og større og større misbrug af disse gentagelser! Det er hvad vi producere i vore systemer og skole! Tak for kaffe, sikke en omgang uoplyst, amatøragtig makværk!
Havde det ikke været for de mange modige fritænkere vi har haft glæde af igennem århundreder, så ville menneskets mest avancerede transportmiddel sikker været en vidunderlig kompleks hestevogn, udtænk af en informationslåst hjerne! Jeg bøjer hovedet i respekt for Einstein, Tesla, Bohr .... Pytagoras, Gallilei, Kopernicus ... Listen er uendelig og mange af dem blev forfulgt i deres tid. Hvorfor mon? Det er på tide vi tager vores ansvar som mennesker alvorligt! Vores begrænsede processeringevne og forståelse af komplekse problemstillinger begrænser ikke det der er muligt eller virkeligheden, men udelukkende det vi kan forestille os er muligt! Mit bud er, at der er mere som er muligt end umuligt i denne vores eksistens, men det kræver at vi tør forlade Historien!
Fællesskab, ensartethed og uforanderlighed
Åh, sådan en typisk Information 'feel good' artikkel.
Hvorfor ikke finde ud af, hvordan børn kan lære noget mere og få noget mere viden.
Når først uddannelserne her hjemme er blevet dårlige nok så er vejen jo banet for private af slagsen, man er bare i gang med at varme op til endnu mere privatisering.