I modsætning til al venstrefløjsfløjtetuderi

Kom, maj, du søde, milde! Og nu kommer den. For at gøre ’skoven atter grøn’, som sangen lover. Skønt skovene i dette fremskyndede forår såmænd for længst står i det pureste lysegrønne skær mange steder. Hvad man ved Grundtvig dog stadig må have lov at frydes ved: »Skin over vang som en morgen med sang/ morgen i maj, når det grønnes! Lifligheds magt gøre dorskhed opvakt«, for det kan nok gøres fornødent. Om der skal leves op til LO’s og FTF’s indbydelse til »arbejdernes internationale kampdag« den første af majdagene allerede i overmorgen: »Lønmodtagernes organisationer har igennem længere tid peget på, at der gennem en aktiv grøn bæredygtig miljø- og energipolitik kan skabes tusindvis af nye job samtidig med, at vi passer på vores jord.«

Hvordan det ska’ ku’ lade sig gøre at skabe tusindvis af nye job, uden at denne yderligere økonomiske vækst netop forværrer overbelastningen af vores jord, havde man gerne hørt statsminister Helle Thorning-Schmidt udrede nærmere. Uden alt for meget dorsk venstrefløjsfløjtetuderi. For om det så er det tidlige forår selv, kan den nuværende upassende behandling af vores jord have været medvirkende til at fremkalde. I hvert fald har generalsekretæren for FN’s meteorologiske verdensorganisation (WMO), Michel Jarraud, netop i går på organisationens hjemmeside advaret om, at dens modeller varsler et 2014, som med stor sandsynlighed bringer en El Niño, og at »kombinationen af naturlig opvarmning fra El Niño og menneskeskabt opvarmning fra drivhusgasserne har potentiale til at forårsage en dramatisk stigning i den globale gennemsnitstemperatur«. Helt i forlængelse af generalsekretærens tidligere konstatering om ødelæggende supertyfon i Filippinerne, uventet tørke i Australien, ekstrem kulde i Europa og USA, oversvømmelser i Indien, Nepal, Kina, Rusland og Centraleuropa: »Mange af disse ekstreme begivenheder i 2013 er i tråd med det, som vi har kunnet vente som følge af forandringer i klimaet forvoldt af mennesker.«

Frygt i IMF og Verdensbanken

Hvor opmuntrende er det da, at lønmodtagernes LO og FTF trods alt er blevet så anfægtede, at selv om de endnu ikke kan/tør/må/evner at/vil sætte kravet om økonomisk vækst i direkte (modsætnings)forhold til ønsket om at passe (bedre) på vores jord, så slynger de dog ikke længere bare den sædvanlige 1. maj parole ud om mere pengeabstrakt vækst og beskæftigelse i al almindelighed. Nu skal den udtrykkeligt være »grøn« og »bæredygtig« og »miljø- og energipolitisk«. Ligesom – meddelt her i avisen i går – presset stiger på lønmodtagernes pensionskasser for at opgive og sælge fossile, CO2-udspyende aktier.

Noget er i forårs-gære. Når selv chefen for Den Internationale Valutafond (IMF), Christine Lagarde, advarer mod »klimaforandringernes nådesløse fremmarch« som et resultat af »menneskehedens hybris«. Og Verdensbankens chef, Jim Yong Kim, følger op med: »Vi kommer hastigt til det punkt, hvor vi ikke vil være i stand til at holde den globale opvarmning under to grader. En opvarmning på to grader vil have store konsekvenser (…) 40 procent af det dyrkbare areal i Afrika vil være væk ved to grader, Bangkok kan være under vand ved to grader (…) Vi har snakket os ud af at tage dette alvorligt. Men om 10 år, 15 år, når kampe bryder ud på grund af manglende adgang til vand og føde, vil vi alle sidde der og tænke: Gisp, hvorfor gjorde vi dog ikke noget dengang?«

Christine Lagarde nøjes ikke med det. Hun advarer også mod klodens stigende uligheds-økonomi, »hvor de 85 rigeste mennesker i verden i dag ejer lige så meget som den nederste halvdel af hele verdens befolkning«.

Mon ikke det sidste endnu har hovedæren af, at vi nu i verdensmedierne og –pressen, herunder Information, i voldsom stigende grad ser, hører og læser historier som f.eks. sidst, at en 42-årig fransk økonom, Thomas Piketty, i selv de kapitalistiske selskabers hellige land, USA, omfavnes og skamroses af nobelprismodtagere, mainstream-økonomer og kommentatorer for et nyt, digert værk om kapitalismens uafvendelige tendens til at skabe ulighed!

»Under en to uger lang bogturné i USA er den franske økonom blevet en superstar, og bogen sælger som varmt brød.«

Når så også det første kommer til – menneskehedens hybris mod naturens grænser for materiel økonomisk vækst – så må der kunne siges andet, end hvad ovennævnte Helle Thorning- Schmidt citeres for i Politiken i søndags, da hun bliver spurgt til sine selskabsskattelettelser: »Vi har givet skattelettelser for at skabe vækst.« Kapitalistisk vækst.

Fuglene fløjter

Punktum finale. Der ikke er fyldestgørende for de, der – med socialdemokraten Anders Dybdal i spidsen på Informations Forlag – har udsendt antologien Socialdemokratiske tænkere. For at gendanne en socialdemokratistisk nutidspassende ideologi. Og som slutter med præsentation af en særdeles nulevende engelsk socialdemokrat, Maurice Glassman, hvis hovedbudskaber er: »En tilbagevenden til begreber som selvorganisering og lokalisme, samt et forsvar for kooperativer (andelsorganisering, økonomisk demokrati, el), byggefællesskaber m.m.«. Et opgør med »abstrakte økonomiske modeller, politisk ’nødvendighed’ og centraliseret bureaukratisk styring.«

Ja, det er forår. I overmorgen 1. maj. Og fuglene fløjter.