Klumme

Den skaldede hævner

Blowjob, grove anklager og vage dementier. Skal anklagerne i romanen om Se og Hørs overvågning af kendte danskere have lov til at stå uimodsagt?
Debat
30. april 2014

Bogen starter med et blowjob, som en ’kendt’ TV-skuespillerinde giver en journalistpraktikant på SE og HØR, der er ude for at dokumentere, at den ’kendte’ i virkeligheden er prostitueret. Med den i sagens natur tilfredsstillende dokumentation på plads begiver praktikanten sig videre i sin glorværdige karriere i den smudsigste og mest kyniske del af dansk journalistik.

Efter et par hundrede siders intetsigende, men velskrevet og lummer beretning om sit ligegyldige liv når ’Sønderjyden’, som den tidligere journalistpraktikant Ken B. Rasmussen kalder sig selv, til kapitel 79 af sin bog Livet, det forbandede, det kapitel, der de seneste 48 timer har fået politikere, kendisser og størstedelen af den danske medieverden med BT i spidsen op på de høje nagler:

Romanens fiktive ugeblad (SET OG HØRT) har i årevis haft sin egen Deep Throat (blowjobassociationen igen). ’Bjarne’, der tidligere arbejdede for IBM, men nu er tilknyttet PBS (det nuværende NETS), forsyner løbende to af bladets journalister med øjeblikkelige sms-oplysninger om kendtes og kongeliges kreditkortkøb. Dermed kan Rigmor Zobel spores til Schweiz, prins Joachim og fru Marie til Canada. Han registrerer Lars Løkke Rasmussens fadølskøb på Færøerne og Line Baun Danielsens besøg på et hospital i Vejle, og ’Sønderjydens’ gode kollega Karsten (som i virkeligheden hedder Bent Albøge), kan minutiøst kortlægge Jannie Spies-datterens luksusindkøb i Sydfrankrig.

Men det er selvfølgelig ren fiktion, Ken B. Rasmussen er fiktionsforfatter. Sløringen af navnene i bogens persongalleri er dog kun symbolsk. Chefredaktør Henrik Qvortrup er ’Den skaldede hævner’, der sørger for, at alle de beskidte tricks bliver honoreret. Det er en stor skuffelse for ’Sønderjyden’, da den skaldede chefredaktør meddeler, at han forlader SET OG HØRT for at blive politisk redaktør på TV 2.

Aller-koncernens øverste chef, Pål Thore Krosby, hedder i bogen Pål Thrane Kastby. Qvortrups efterfølger, Kim Henningsen, hedder Kim Hemmingsen, og Per Ingdal – Aller-direktøren, der fungerede som chefredaktør i en periode – er i bogen anonymiseret til ukendelighed som ’Per Engedal’!

Det gode ved at skrive en roman er, at journalistikkens basale krav tilsyneladende ikke gælder. Myten er, at man gratis kan skrive hvad som helst om hvem som helst. Det kan man ikke. Ken B. Rasmussens bog anklager velkendte borgere for at have begået en forbrydelse. Tre chefredaktører på Se og Hør har ifølge bogen groft overtrådt loven ved at anvende de samme ulovlige metoder, som bragte Murdoch-avisen News of The World til fald. Og anonymiseringen af de involverede er nærmest parodisk. Lovens bestemmelser om ærekrænkelse og injurier gælder altså også for bøger. Også forfattere pådrager sig strafansvar, hvis de i en roman anklager identificerbare mennesker for at være forbrydere.

Derfor må TV 2’s tidligere politiske redaktør, Henrik Qvortrup, anlægge sag mod Ken B. Rasmussen. Op på mærkerne Qvortrup! Henrik Qvortrup har dementeret historien to gange i BT – som uafhængigt af bogen har efterforsket anklagerne og bragt artikler, der med en stigende grad af troværdighed bekræfter romanens oplysninger. ’Den skaldede hævners’ dementier ligner i deres ordvalg præsident Richard Nixons talsmand, Ron Zieglers, formuleringer under Watergate-affæren, som Washington Posts legendariske chefredaktør Ben Bradlee fyndigt betegnede som »non-denial denials« – altså ikkebenægtende benægtelser.

I benægtelser og dementier skal man altid lede efter kattelemmen. Når Qvortrup i mandagens BT »ikke kender til det« er kattelemmen, at han jo »ikke vidste, hvordan journalisterne i detaljer arbejdede.« I går oplyste Qvortrup til BT, at han ikke kan afvise, at der – uden hans vidende – er begået ulovligheder.

Han er nu offentligt blevet anklaget for at stå bag en forbrydelse. Der er tvingende grunde til at forfølge sagen. Ellers ryger den sidste rest af troværdighed. Qvortrups afgang fra TV 2 er første skridt. Men Ken B. Rasmussens roman står stadig uimodsagt. Den begynder med et blowjob og ender på side 382 med forfatterens patetiske blowjob på sig selv med ordene »Pennen er skarpere end sværdet«.

Lad os håbe, at lovens sværd i denne sammenhæng er skarpere end journalistpraktikantens pen. Politikere står i kø for at fordømme. Men her er sværdet tveægget – det skriver chefredaktøren om på lederplads i dagens avis.

Lasse Jensen er vært på P1-programmet ’Mennesker og Medier’.

Klummen i morgen: Anna Ullman

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Espen Bøgh

Forargelsen over News of the World arbejdsmetode i England er nærmest global, og udviklingen følges dagligt via medierne, og imens lever det lille kongedømme på den anden side af Vesterhavet i en nærmest Torneroseagtig søvntilstand af selvtilfredshed over, at sådan noget sker ikke i lille Danmark.

- Men det gør det sandelig, og det er ikke første gang!

Nu har vi både sagen om samarbejdet mellem Waterfront og DSB, og senest afsløringen af, at Aller koncernen via kreditkort oplysninger fra NETS har kunnet følge danske kendissers gøren og laden på såvel nærmeste hold ligesom opholdssted m.m.

Det vi ser er vel kun "toppen af isbjerget" når det kommer til stykket?

Torben Lindegaard

Jeg er bare forbløffet over Naser Khader utroligt præcise karakteristik af Henrik Qvortrup, endda udtalt i et øjebliks ophidselse og i hvad Khader troede var en privat telefonsamtale, som Qvortrup optog uden Naser Khaders vidende.
Naser Khader har siden forsonet sig med svinet; det har jeg desværre ikke været i stand til.
Jeg ser stadig en skaldet lort på højkant, når Qvortrup toner frem på skærmen.

Michael Dyrby stemplede sig selv ved at ansætte Qvortrup, og igen ved lovprisningen af Qvortrup, da denne måtte tage sin afsked.

Peter Ole Kvint

Jeg har vist dette i mange efter at have læst bare et enkelt blad så var jeg klar over at de måtte have adgang til andres kreditkort oplysninger.