Kronik

Skjult dagsorden bag udbud og privatisering

Der er stærke og ofte skjulte interesser bag de mange påstande om, at udbud og privatisering kan forbedre den offentlige service. Første skridt til at fremtidssikre velfærdssamfundet er at sætte inhabile konsulentfirmaer som Rambøll fra bestillingen, når der skal laves analyser om fordele og ulemper ved udbud og privatiseringer
Der er stærke og ofte skjulte interesser bag de mange påstande om, at udbud og privatisering kan forbedre den offentlige service. Første skridt til at fremtidssikre velfærdssamfundet er at sætte inhabile konsulentfirmaer som Rambøll fra bestillingen, når der skal laves analyser om fordele og ulemper ved udbud og privatiseringer

iBureauet/Mia Mottelson

3. april 2014

Direktøren for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fortalte løst og fast til medarbejderne ved morgenmødet i foråret 2012. »Så har vi også fået lavet en anden undersøgelse. Det er AKF, der har undersøgt de svenske erfaringer med udbud af børnehaver og hjemmehjælp. Men den har vi nu ikke talt så højt om.« Hun slog gymnasiepige-agtigt med håret, inden hun fortsatte, »for den gav jo det forkerte resultat«. Direktøren høstede en indforstået og venlig latter fra de fremmødte medarbejdere.

For et par år siden arbejdede jeg i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og var vidne til ovenstående udtalelse fra styrelsens direktør, Agnete Gersing, da hun fortalte om en undersøgelse af privatisering i Sverige. I regi af Udbudsrådet havde styrelsen bedt instituttet for Anvendt Kommunal Forskning (AKF) om at gennemgå alle tilgængelige rapporter og vurdere, om svenskerne havde opnået besparelser eller bedre kvalitet ved, at en del svenske børnehaver, plejehjem og folkeskoler blev drevet privat. Svaret var nedslående for direktøren. AKF konkluderede knastørt, at erfaringerne var blandede, og at der ikke var noget, der tydede på positive økonomiske eller kvalitetsmæssige effekter af at privatisere de bløde offentlige områder.

Eksemplet fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at der er stærke og ofte skjulte interesser bag de mange påstande om, at udbud og privatisering kan forbedre den offentlige service.

Betænkelig dobbeltrolle

Man kan tale om en udbudskoalition, der består af embedsmændene i regnearksministerierne, konsulentbureauer som Rambøll og Deloitte og erhvervsorganisationer fra Dansk Industri til Jobrådgivernes Brancheorganisation.

I det første ben af udbudskoalitionen har mange embedsmænd i centraladministrationen dels en indgroet opfattelse af, at de varme hænder i kommunerne – dem der ikke har gået fem år på universitetet – nok ikke laver så meget. Dels har man en stærk tro på, at markedet og privatisering kan forbedre den offentlige sektor. Det siger økonomisk teori og lærebøgerne fra universitetet nemlig.

Det andet ben af udbudskoalitionen består af de erhvervsdrivendes organisationer. Her har man en logisk interesse i at skaffe mere business til medlemsvirksomhederne. Man lobbyer kraftigt for at tvinge kommunerne til at privatisere mere, og man anfægtes ikke af, at det ofte går dårligt. Eksempelvis når private jobkonsulentfirmaer »aktiverer« arbejdsløse ved at lade dem bygge spaghettifigurer eller beskrive sig selv som fugle.

Det tredje og måske mest upåagtede ben i udbudskoalitionen er de store konsulentfirmaer. Med den ene hånd skriver konsulentfirmaerne rapporter til centraladministrationen. Her tegner man et lyserødt billede af udbud og privatiseringer. Med den anden hånd tjener de samme konsulentfirmaer store penge på at rådgive kommunerne om, hvordan man konkret laver udbud. Rambøll er et godt eksempel.

Firmaet, der kalder sig specialist i samfundsøkonomiske analyser og analyser om offentlig effektivisering, er en af de ledende rådgivere for ministerier og kommuner. Men udover at være storleverandør af såkaldte neutrale økonomiske analyser til det offentlige om fordelene ved udbud, har Rambøll ligesom andre konsulentfirmaer samtidig store afdelinger, der høster det givtige arbejde med at rådgive det offentlige om udbud og privatisering, som i virkelighedens verden er både dyre, komplicerede og risikable.

Det er en betænkelig dobbeltrolle. Og vi er tossegode, når vi tillader, at konsulentfirmaerne leverer rapporter til offentligheden og beslutningstagerne samtidig med, at firmaerne har en klar egen interesse i at fremme udbud og privatiseringer.

Håndplukkede cases

Man kan se konsulentfirmaernes dobbeltrolle, når man nærlæser deres rapporter. Eksempelvis kom Rambøll i 2009 frem til, at svenskerne havde gode erfaringer med udbud af bl.a. plejehjem og hjemmehjælp. Det skete også i en rapport lavet til Udbudsrådet. Til formålet havde Rambøll håndplukket cases fra to svenske kommuner. Man beskrev eksempelvis, hvordan den svenske Helsingborg Kommune havde fået store besparelser ud af at privatisere plejehjemmene til firmaet Carema Care. Det er sikkert rigtigt. Men det viste sig dog kort efter, at Carema Care drev plejehjemmene så ringe, at den ansvarlige læge på plejehjemmet Koppargården skrev en whistleblower-mail om, at hun ikke længere kunne »tage ansvaret for de ældres medicinske sikkerhed«. Så rullede den såkaldte Carema-skandale i den svenske presse. Det viste sig, at Carema Care belønnede sine chefer med bonusser, når de skar ned på plejen, at firmaet førte store overskud ud af Sverige til skattely og lod de ældre gå for lud og koldt vand i gamle bleer. Det har dog ikke fået Rambøll til at ryste på hånden. Rapporten fra 2009, hvor Carema Care omtales meget positivt, er ikke ændret eller revideret.

I 2011 begik Rambøll en anden rapport til Udbudsrådet, hvor man sammenlignede private og offentlige børnehaver i Danmark. Heri finder man nogle forsigtige konklusioner om, at forældretilfredsheden er lidt højere i de privatdrevne børnehaver, som også er lidt billigere. Det skyldes blandt andet, at kommunerne ikke har anvisningsret til private børnehaver. Børn fra vanskeligt stillede familier kommer derfor sjældent i de private institutioner, der også kræver et aktivt tilvalg. Samtidig kan man læse, at de offentlige børnehaver har væsentligt flere uddannede medarbejdere. Men her stopper Rambølls overvejelser desværre. Det kunne ellers være interessant at høre, om ikke de lidt lavere udgifter i private børnehaver først og fremmest skyldes, at de offentlige børnehaver – heldigvis – har veluddannet personale ansat til at tage sig af børn fra familier med misbrug, vold eller andre sociale problemer. Det vælger Rambøll ikke at se nærmere på. Hvorfor mon?

Bundlinjen

Det fremgår af rapporten, at der er sparsomme erfaringer, for hvordan det går, når kommercielle virksomheder driver børnehaver. Men det er simpelthen løgn. Rambøll undlader eksempelvis at nævne, at ISS Care Partner i starten af 00’erne helt måtte opgive driften af en række børnehaver landet over. Det skete endda i kommuner med Venstre-borgmestre som i Farum og Assens. I Assens var der stor utilfredshed med ISS fra forældrenes og fra medarbejdernes side, og kommunen brød med firmaet, fordi ISS prøvede at trække et overskud fra driften af børnehaverne ud til ISS-koncernens hovedkontor, som var dobbelt så stort, som det man oprindeligt havde aftalt med kommunen.

Hvis Rambøll ville give et nuanceret billede af virkeligheden, burde man selvfølgelig have omtalt ISS’ problemer med at drive børnehaver. Man kunne også have skrevet lidt om Søllerøds venstre-borgmester Erik Fabrin, der i 2002 selv måtte hjemtage et ISS-drevet plejehjem i utide. Fabrin konkluderede følgende om privatisering af blød velfærd: »Bundlinjen er vel, at ingen af de private virksomheder har kunnet konkurrere med og da slet ikke udkonkurrere den offentlige sektor.«

Der er muligvis en styrelsesdirektør eller nogle dyre drenge i konsulentbranchen, som synes, at Fabrin kom frem til det forkerte resultat. Men for debatten om velfærdssamfundets fremtid ville det være en god nyhed, hvis man satte de inhabile konsulentfirmaer fra bestillingen, når der fremover skal laves analyser om fordele og ulemper ved udbud og privatiseringer.

Dennis Schnell-Lauritzen er folketingskandidat for Socialdemokraterne i København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ib Christensen
  • Henrik Darlie
  • Henning Pedersen
  • Pia Qu
  • Kurt Hansen
  • Peter Jensen
  • Mihail Larsen
  • Carsten Svendsen
  • Regsa Nesneffets
  • Carsten Mortensen
  • Rune Petersen
  • Peter Jensen
  • Laurids Hedaa
  • Mogens Michaelsen
  • lars abildgaard
  • Torben Nielsen
  • Toke Andersen
  • Dennis Hauge
  • Inger Sundsvald
  • Espen Bøgh
  • Niels-Holger Nielsen
  • Dennis Berg
  • Torben Kjeldsen
  • Jørn Vilvig
  • Claus Jensen
  • Rasmus Knus
  • Niels Mosbak
  • Kim Marker
  • Jens Falkesgaard
  • Ejvind Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Søren Rehhoff
  • Viggo Helth
  • Bill Atkins
  • Erik Jensen
Ib Christensen, Henrik Darlie, Henning Pedersen, Pia Qu, Kurt Hansen, Peter Jensen, Mihail Larsen, Carsten Svendsen, Regsa Nesneffets, Carsten Mortensen, Rune Petersen, Peter Jensen, Laurids Hedaa, Mogens Michaelsen, lars abildgaard, Torben Nielsen, Toke Andersen, Dennis Hauge, Inger Sundsvald, Espen Bøgh, Niels-Holger Nielsen, Dennis Berg, Torben Kjeldsen, Jørn Vilvig, Claus Jensen, Rasmus Knus, Niels Mosbak, Kim Marker, Jens Falkesgaard, Ejvind Larsen, Lise Lotte Rahbek, Søren Rehhoff, Viggo Helth, Bill Atkins og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Madsen

@Dennis Schnell-Lauritzen er folketingskandidat for Socialdemokraterne
Alene det at du er socialdemokrat gør din artikel utroværdig - ellere rettere sagt, i er det parti der har gennemført flest privatiseringer og solgt mest ud af arvesølvet, så hvad er meningen med denne artikel?
At lulle os i søvn, indtil i sælger det næste?

Peter Poulsen, Thomas Jensen, Peter Hansen, Rune Petersen, Henrik Darlie, lars abildgaard, Torben Nielsen, Toke Andersen, Mette Hansen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar

Der er mange, ja rigtig mange penge der finder vej til de private rådgivningsfirmaer, når de skal rådgive det offentlige om denne eller hin opgave skal udliciteres eller ej.

1. Først tjenes der penge på at udføre en undersøgelse for det offentlige.

2. Og viser denne undersøgelse på forunderlig vis, at der skulle være penge at spare ved at udlicitere, er der efterfølgende penge at tjene for rådgivningsfirmaerne ved at være det offentlige behjælpelig med at udforme udbudsmaterialet.

3. Og når udbuddet så endelig er blevet en realitet, skal den pågældende opgave jo følges for at sikre kvaliteten, mv.

Ja, hvad kostede det egentlig samfundet at udlicitere Kystbanen, udover ærgrelser for brugerne og endnu en gang, at ødelægge sammenhængskraften i den kollektive trafik? Tja, der var jo fem togfirmaer der bød på opgaven og firmaer der på sin vis alle mere eller mindre er statsejede, nemlig DSB'First der for en stor del var ejet af DSB, svenske SJ, tyske DB, franske Connex og Arriva der i dag ejes af DB.

Tja, først skulle staten jo udarbejde et omkostningskrævende udbudsmateriale, der skulle præcisere ned til detaljen hvad udbuddet omhandlede, derefter skulle de fem togfirmaer så byde og det kostede dem rundt regnet hver især omkring 50 mio. kr. Penge som kun kan fremskaffes på en måde, nemlig via det offentlige!

Så alt i alt landede dette udliciteringscirkus på omkring 300 mio. kr. og de mange penge forberede jo ikke en døjt på infrastrukturen eller gik til køb af nyt materiel ... ja, beløbet er jo i nærheden af de 420 mio. kr. som et politisk flertal langt om længe endelig har besluttet at bevilge DSB, så de kan købe nye el-lokomotiver, til erstatning for de over 25 gamle osende dieselelektriske ME-lokomotiver!

Peter Hansen, Rune Petersen, Henrik Darlie, Janus Agerbo, Laurids Hedaa, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Torben Kjeldsen, Mette Hansen, Bent Gregersen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Skjult dagsorden eller bare Ebberød Bank?

Der hvor jeg arbejder har en eller anden oppe i systemet (det kommunale) beregnet at vi og andre institutioner kan spare penge på at skifte leverandør af hygiejneartikler, papirhåndklæder osv. Noget længere nede i systemet er der så mig og jeg er lige blevet færdig med at skifte samtlige dispensers (de beholdere der indholder sæbe og servietter etc.) til nye, da der kommer besked oppefra, at vi fremover skal handle hos en anden leverandør af hygiejneartikler, som har et billigere tilbud. Et af problemerne i den forbindelse er at de billigere servietter fra det nye firma er for små til de nye dispensere. Valget står altså mellem civil ulydighed for at få tingene til at blive ved med at passe sammen eller udskifte endnu engang til helt nye dispensere, med en udgift til følge som vil tage mange år at tjene hjem igen om det nogen sinde sker? Hertil kommer at det nye firma opererer fra Jylland og fremover skal vi selv bestille alle varer, som så vil blive leveret via en fragtmand. Hidtil har vi har vi fået tingene leveret af en firmarepræsentant fra en mangeårig leverandør i en tryg gænge, i takt med at vi løb tør for varer. Altså et kvalitetstab der kan mærkes ude i frontlinjen og som måske vil kræve ekstra personale hvorefter den påståede økonomiske gevinst vender sig til et regulært tab. Men uden at ham med regnearket oppe i systemset nogen sinde vil hør om det.
Pointen er desværre, at den indædte jagt på et par procenter her og nogle promiller dér har konsekvenser, som man skal kende sin organisation rigtig godt for at kunne gennemskue. Og det kan de færreste offentligt ansatte beslutningstagere idag, fordi de ofte komme ind fra siden med en akademisk uddannelse og et medlemskab af djøf som eneste ballast. Sådan noget som det jeg lige har beskrevet foregår garanteret hele tiden overalt og vi bliver fattigere af det, samtidig med at at vi tror vi bliver rigere, for vi kan jo selv se på bundlinjen at vi har sparet et par procent, ikke? Og hvad sker der med de gamle leverandør, som fremover kun skal levere en brøkdel af de varegrupper de gjorde før?

Udmærket, at nogen i følge en anden artikel i Information idag, er gået i gang med at se lidt nærmere på disse udliciticeringsprocesser, hvorefter alt bare skal være så billigt som muligt, og deres omkostninger.

Vibeke Rasmussen, Henning Pedersen, Mads Hansen, Torben Selch, Mihail Larsen, Henrik Christensen, Peter Hansen, Steffen Gliese, Rune Petersen, Henrik Darlie, Janus Agerbo, Laurids Hedaa, Troels Brøgger, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Torben K L Jensen, Toke Andersen, Karsten Aaen, Torben Kjeldsen, Mette Hansen, Ib Christensen og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar

Een må ligesom den første kommentator knibe sig selv i armen og spørge, om der virkelig stadig findes socialdemokrater som Dennis Schnell-Lauritzen i partiets top, eller om vi blot bliver holdt for nar igen.

Især fremstillingen af "det første ben af udbudskoalitionen" er lidt tyndt. Skulle styrelses- og kommissionsmedlemmerne blot komme i uføre, fordi de ikke kan forholde sig til andet end deres universitetslærdom? Anekdoten med Annette Gjersing og det "forkerte resultat" lyder knap så uskyldigt.

Hvis vi i første omgang satte de inhabile styrelses- og kommissionsmedlemmer fra bestillingen, mon så ikke problemet med de inhabile konsulentfirmaer ville løse sig ganske af sig selv?

Peter Poulsen, Rune Petersen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

@Søren Kristensen

Der hvor jeg arbejder, har man i længerer tid haft fokus på omkostningerne. Så man har fundet ud af at alting er lidt billigere hvis man køber det i løs vægt. Så når vi skal pakke og leverer ordre i dag tager en opgave næsten dobbelt så lang tid som for 3 år siden.
Det er naturligvis for dårligt af de danske dovne ansatte, så nu lukkes vores afdeling.

Peter Ole Kvint, Søren Kristensen, Jesper Frimann Ljungberg, Rune Petersen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen og Majbritt Nielsen anbefalede denne kommentar
Majbritt Nielsen

"Hun slog gymnasiepige-agtigt med håret"
Squ da en underlig kommentar at skrive ind i en artikel om fordele og ulemper ved udlicitering.
Har det noget med de ansattes kvalitet af deres arbejde at svinge ed håret?

Er jeg den eneste, der bliver bundvred over, at man giver bonus for at spare hos de ældre og sender overskudet ud af landet? Det er jo bundråddent!!

Henning Pedersen, Christian Lund, Majbritt Nielsen, Janus Agerbo, Rasmus Kongshøj og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben Kjeldsen

Rigtig god beskrivelse. Han beskriver en række forhold der selvfølgelig ikke rækker hele 360 grader rundt, men godt og vel. Alt skyldes selvfølgelig ikke kun New Public mangagement, men den har en stor andel i de herskende tilstande. Det er en ledelsesideologi der i de sidste ca. 20 år har vundet mere og mere indpas og er indlejret temmelig grundlæggende i nuværende offentlig ledelsestænkning. Det er i virkeligheden en pænt indpakket neoliberalistisk ideologi der ligger bag. Konsekvens, det offentlige søges indpasset og forandret mod en markedsbaseret tænkning. Har socialdemokratiet været med til støtte en sådan tankegang, ja desværre. Det kan man så være med til at afvikle, måske? Jeg må indrømme at jeg aldrig har forstået hvorfor der skal bruges så mange konsulenter? – det er så en anden diskussion.
Privatiseringsudfordringen går vel ud på om man kan skabe samme kvalitet og ’ydelse’ for færre penge?
Det kan med nuværende lovmæssige betingelser, normeringskrav, bygningsmæssige krav, herunder fx legeplads, beliggenhed af lokalitet, pædagogiske, og omsorgsfaglige krav og overenskomst ikke betale sig at privatiserer. Med mindre man er filantropisk anlagt (og det er ’kapitalen’ næppe), eller at ’man’ ændre på betingelser for drift. Og det vil jo helt enkelt altid være at sætte lønnen (og den er ikke høj i forvejen), putte flere børn ind i bygningen osv. Pointen er således at vil man spare må man forringe kvaliteten. Og endelig skulle vi som borgere og forældre accepterer at nogen ligefrem kunne score profit på børnepasning, den er nok ikke nem at sælge endnu!
Hvad så med privat og offentlig i andre sammenhænge/lande:
I Danmark udgør sundhedsudgifternes andel af BNP i 2007 9,7 pct., hvilket er et højere niveau end gennemsnittet for EU-15 og OECD på hhv. 9,4 pct. og 8,9 pct. (Sundhedsstyrelsen) Sammenligner man med et privatfinansieret sundhedssystem, viser en undersøgelse fra the Commonwealth Fund (2012) at USA, bruger flere penge på sundhedsområdet, sammenlignet med andre industrilande, dog uden at det bidrager væsentligt til bedre forhold og pleje. USA bruger 17 procent af bruttonationalproduktet (BNP).
Markedet ser ud til udvande rationelle løsninger og fordyrer. I USA er det de få, der får ’kvalitet’ og de mange der ingen får og alligevel er det dyrere. Så meget for privatisering, det handler i virkeligheden om ideologi – altså en politisk kamp, det bliver ikke billigere at privatisere tværtimod. Konsulenterne og selvfølgelig et par borgelige politikere ikke at forglemme, er gode sælgere af varm luft, det kan selvfølgelig undre, men igen en anden diskussion.

Rasmus Knus, Niels Jespersen, Mihail Larsen, Bent Gregersen, Janus Agerbo, Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

På den ene side savner jeg uvildigheden fra disse private konsulentvirksomheder, men også erkendelsen af inhabilitet fra disses side, - men det er jo politisk bestemt at ingen af disse er nødvendige for "konkurrence staten", sådan som Bjarne Corydon gerne vil have.

Det er ikke blot et selvbedrag, men også et vælgerbedrag overfor befolkningen, når man udelader disse helt elementære erkendelser om forholdene ved disse konsulentfirmaers virke og egeninteresse i resultatbeskrivelsen af forskellene uvildigt.

Jo tak, jeg har prøvet disse private jobkonsulentfirmaer, - eller hvad man nu skal kalde dem og deres peddigrørsfletning pudekast osv., men lad os i stedet benævne dem(2. aktør) som det de reelt er; "Offentlig finansiering af privat virksomhed uden værdiskabende indhold"!

Henning Pedersen, Majbritt Nielsen, Bent Gregersen, Rune Petersen, Henrik Darlie, Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Jeg venter spændt på endnu et nedladende indlæg fra netop én af disse konsulenter. En person som ikke plejer at holde sig tilbage i disse spalter.

Martin Madsen

@Torben Nielsen
Spørgsmålet burde lyde: Gad vide om Dennis Schnell-Lauritzen er socialdemokrat i næste uge?

Peter Hansen, Rune Petersen, Torben Nielsen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

@Martin
Det tror jeg han er. De er langt om længe ved at vågne op ude partiforeningerne og kommunalbestyrelserne og indse at deres formandsvalg har været KATASTROFALT.
Men selv mener jeg nu ikke at de bør slippe for nemt sosserne! De ville have godt af at opleve at skulle være støtteparti for en regering ledet af Enhedslisten ho-ho :)

Thomas Jensen, Peter Hansen, Tom Paamand, Bent Gregersen, Henrik Darlie og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Laurids Hedaa

De beskrevne processer lyder som avancerede former for korruption: Hvis du kan udarbejde en rapport, der understøtter min ideologi, får du både opgaven og et stort honorar for at løse den.

Henning Pedersen, randi christiansen, Bent Gregersen, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Dennis Schnell-Lauritzen er en del af en trend. Der er endelig ved at indfinde sig en vis følelse af bondeanger hos de privatiseringsansvarlige. Ikke at det betyder det store i de enkelte sager. Brian Mikkelsen eksempelvis, optræder gerne offentligt med en hændervridende beklagelse af privatiseringen af Københavns lufthavn og TDC's kobber, også DF politikere kan man opleve offentligt have betænkeligheder ... men mig bekendt har ingen politikere ud over dem i Enhedslisten stemt "nej" til en eneste privatisering af den grund.

Vi vælger ikke politikere i dette land, men simple kapitalistlakajer.

Henning Pedersen, Henrik Stæhr, randi christiansen, Torben Kjeldsen, Peter Hansen, Laurids Hedaa, Bent Gregersen, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Martin Nygaard

BESTILLINGSARBEJDE

Det frie udbud findes ikke, til gengæld findes analytikere og analysevirksomheder, med speciale i at spørge kunderne: Hvad skal analysen pege på? ... hvorefter fremgangsmåde og metode indretter de ønskede data. Sådan har tingene bla. kørt i Sundhedsstyrelsen i mange år.

Styrelser generelt er politiske pejlemærker og altså vejledende for hvad staten ønsker af sine medborgere. Den videnskabelige data spiller kun, KUN, den rolle den bliver tildelt.

Objektivitet og transparens er afløst af politisk agenda her til lands

Henning Pedersen, Rune Petersen, Torben Kjeldsen, Claus Jensen, Laurids Hedaa, Torben Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Bent Gregersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

"Man kan tale om en udbudskoalition, der består af embedsmændene i regnearksministerierne, konsulentbureauer som Rambøll og Deloitte og erhvervsorganisationer fra Dansk Industri til Jobrådgivernes Brancheorganisation."
Tillæg politikerne og så har vi den herskende klasse, eller en lille del af den. Befolkningen bedrages. Men der er ikke korruption i Danmark, vel !

Henning Pedersen, Rune Petersen, Karsten Aaen, Laurids Hedaa, Torben Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Move along... Nothing to see here. Sig "Danmark er verdens mindst korrupte land" tre gange, og hids dig så i stedet op over at der bruges et par millioner på børnecheck til østarbejdere.

Henning Pedersen, Peter Hansen, Steffen Gliese og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hele det grundlæggende problem er, at de forkerte betragtes som uafhængige i dag! Det gælder i Deadline, hvor private rådgivere af alle slags udtaler sig om alt fra politik til økonomi - selvom de om nogen har skjulte interesser for deres arbejdsgivere at varetage.
Og så gælder det i den offentlige forvaltning, hvor man simpelthen ikke forstår, at man selv er den neutrale part i samfundet, der kun har ét formål: at sikre den offentlige service på højst mulige plan. Indblandingen af private aktører er gift for vores samfund, kun det, der ikke meningsfuldt kan fungere i offentligt regi, skal bestrides af private. Så har vi et samfund til fordel for alle.

Torben Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Karsten Olesen

"Hvem skal sælges?" - burde spørgsmålet lyde, når et område kræves udliciteret.

Ved udliciteringen - af fx rengøring - på 1 eller 2 år, muliggøres en form for salg på betinget kontrakt af de fremtidige ansatte i den pågældende periode.

Kommunale budgettænkere får nye muligheder, når regnskabsmodellen giver dem lov til at sælge kommunens indbyggere bundtvis.

Når prisen er fastlagt mellem byderne, er de fremtidige ansattes skæbne afgjort - videre forhandlinger er overflødige.

Tyende- og hoveritiden ligger ikke længere tilbage, end at tankemønstene for den tids behandling af de ansatte kan dukke op igen - som vi ser især i V-kommuners behandling af nødstedte.

Og hvem finder vi da i toppen af dette "liberale" lobbysystem? - såmænd nutidige efterkommere af gamle godsejerslægter:

http://dea.nu/

http://www.dseb.dk/index.html

https://www.cepos.dk/om-cepos/personer-tilknyttet-cepos/stiftere/

http://www.cbs.dk/forskning/institutter-centre/department-of-business-an...

Navne som Thomas Hofman-Bang (direktør i NKT, gift med Charlotte Rønhof), de Neergaard og Holstein (brug selv Google).

Disse "tænkere" markedsfører i ramme alvor lønkonkurrence mod bunden som et mål, der skal nås - ikke - som det øvrige Danmark ser det - som et onde, der skal afværges.

Når dette projekt sælges under varebetegnelsen "frihed", må det være på tide at sige stop.

Henrik Darlie, Henning Pedersen, Niels Duus Nielsen, Torben Kjeldsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Søren Kristensens eksempel viser jo meget godt hva' der går galt her. Nemlig mangel på faglighed og viden der hvor beslutningerne bliver taget.
Det man skal forstå, når/hvis man udliciterer/sourcer et område er jo at man stadig selv har ansvaret.

// Jesper

En lille reminder om det private initiativ:

http://politiken.dk/oekonomi/virksomheder/ECE2255020/privat-plejefirma-g...

http://www.foa.dk/sitecore/content/Global/News/Pressemeddelelser/2014/Ap...

Direktøren for det heles kommentar:

http://ugeavisen.dk/artikel/66625:Kolding--Kaere-Pleje-direktoer--Konkur...

Bare lige for at sætte dette her ind det rette perspektiv.....

nu hvor vi taler om privatisering mm.

Niels Duus Nielsen, Torben Kjeldsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Det er almindelig kendt i byggebranchen at de billigste tilbudsgivere kan have en dårlig økonomi og risiko for konkurs inden arbejdet er udført.
En mindst 40 år gammel metode i licitationer : Den billigst bydende blev udskudt og man skulle tage nr to. Jeg forstår logikken og ønsket om sunde virksomheder - og renere sygehuse !

randi christiansen

Alle er nødt til at lade som om, ellers blir de bare fyret. Arbejdsdyr i konkurrencestaten - føj. Administrationen er præget af dyb, dehumaniseret, maskinel inkompetence. Den globale familie er afsporet, har mistet sit moralske kompas - det må genfindes. Korruption er ondt - her i landet er det vel endnu ikke livsfarligt, at sige nej? Værsgo og læs jeres dickens og
andre socialrealistiske forfattere og påkaldere af
samvittighedens stemme, som frelse fra ondskabens
fortabelse. Gud er god - god er gud.

randi christiansen

Ok ingen lod sig provokere af mit lille etymologiske stunt til eftertanke > gud/god. Så hvad er godt? Ole birk olesens kamp for lavere topskat ? Eller at tage fat om ondets rod og omstille den
globale økonomi til bæredygtighed. Kræver at den kollektive bevidsthed hæves betragteligt - der
arbejdes på det rundt omkring. Gid det snart når til christiansborg.

Peter Ole Kvint

Vores politiker er kriminelle, som lever af korruption. Vores politiske partier er kriminelle organisationer, som lever af korruption. Da offentlige institutioner ikke betaler bestikkelse så må de privatiseres, af hensyn til de politiske partier.

randi christiansen

Peter ole kvint - jeg plejer at sige dumme > inkompetente ifht opgaven og eller korrupte. Hertil kræves en veludviklet evne til selvbedrag, for at kunne holde sig selv ud. Samtlige politikere
ville have rigtig godt af et dybtgående selvudviklingskursus - få vendt bøtten, set nogen nye
vinkler, få udviklet deres samarbejdskompetencer. Burde være en obligatorisk og tilbagevendende begivenhed - ligesom psykiatere som for at opnå licens selv må op på briksen, og i øvrigt om fornødent blive liggende > vedligeholde deres kompetencer. Det bliver fx stadig
sværere at have respekt for christiansborgs evighedsstudenter/langtidsstuderende (morten
østergård > 10 år om at færdiggøre universitetet) der samtidig har vældig travlt med at skynde på
andre. Kun få virker både modige og klare i hovedet - som fx bjørn lomborg og - uden smlgn i øvrigt - morten messerschmidt, som må skære sig igennem en tyk dyne af forudindtagethed
inden deres pointer - måske - bliver fordomsfrit vurderet. Når jeg forglemmer mig selv, gruer jeg for sandhedens time for vi menneskebørn, som ved så lidt men dog fylder så meget.

Steffen Gliese

Ting, der foregår i privat regi, koster penge, ting, der foregår i offentligt regi, er stort set udgiftsneutrale.