Kommentar

De stakkels, sølle singler på tv

Lad os gøre op med ideen om, at vejen til et lykkeligt liv absolut skal gå gennem en kæreste eller ægteskab
24. april 2014

For nylig fik et par kreative typer hos et tv-produktionsselskab en lys idé. Jeg forestiller mig, at direktøren den pågældende dag har sagt noget i retning af: »Hey, ville det ikke være totalt optur at lave et nyt tv-program om singler, der skal finde en kæreste?«

Hans team nikker anerkendende: »Jo, helt sikkert. Det er det, de unge vil ha’.«

Flokken går i gang med at udvikle et koncept:

»Hey, hvad med at lave et program, der hedder ’Adam og evaerne’, som går ud på, at en singlemand skal på date med 24 kærestehungrende singlekvinder i 24 timer og løbende skille sig af med 23 af dem – hvis de da ikke indser deres fejl og skrider selv. De er sikkert mega desperate – det er singler jo – så vi kan nok få dem til at gøre alt muligt ... Ej, nu har jeg det! Vi får dem til at give fyren lapdance og tungeslaskere for at gøre sig fortjent til hans opmærksomhed.«

Alle klapper begejstret af den brillante idé og omfavner hinanden.

»Godt gået. Fed idé! Lad os få noget champagne og en røvfuld sushi.«

Midt i al glæden sker det uventede, at en anden fra den kreative flok får endnu en skøn idé til et program om singler, der skal finde en kæreste:

»Ej, ej, ej, hvorfor laver vi ikke et program med titlen ’Fortidens Flammer’,« siger han. »Her kan singler tage tilbage til fortiden for at besøge gamle flammer og flirts – altså, I ved, nogle af dem, de kender fra folkeskolen eller fra drukferien i gymnasiet. Hey, vi laver det da med kvinder omkring de 30, de er sgu så sølle og desperate med deres tikkende biologiske ure, så kan vi rigtig få nogle fede billeder af dem ude i lufthavnen, hvor de som spændte små flitsbuer står og venter på at finde ud af, om nogen vil tage dem med på kærlighedsferie til Paris. Det fedeste vil selvfølgelig være, at der ikke kommer nogen, for så kan vi få nogle hjerteskærende nærbilleder af deres skuffede ansigter, mens de prøver at tackle nederlaget uden at begynde at tude.«

Jubelscenerne og skulderklapperiet gentager sig.

»Det er genialt, vi laver sgu begge programmer,« lyder det fra direktøren, der har en lille tåre siddende i øjenkrogen af stolthed over det fantastiske team, han har sammensat.

Bullseye

Ovenstående scenarie er fri fantasi. Jeg kender ikke nogen, der laver disse programmer. Men de findes, beskrivelsen af deres indhold er korrekt, og de er langtfra enestående.

DR har netop besluttet sig for at lave en ny sæson af seersuccesen Gift ved første blik, der svælger i desperation, akavede situationer, skuffelser og deltagernes muligheder for at få noget sex. Læg hertil programmer som Singleliv, Dagens mand, Bypiger søger bonderøve, For lækker til love, Hele pakken, 6 på date, Drømmedate og Det store datingshow.

Ifølge de kreative typer hos tv-produktionsselskaberne rammer de åbenbart direkte i bullseye, når det gælder om at beskrive nutidens singler.

Men som en, der de seneste tre-fire år har været til virkelig mange singlearrangementer og skrevet rigtig meget om emnet, er det rimelig træls, at singler i tv altid bliver udstillet som sølle stakler, der vil gøre helt utrolig meget for at blive lukket ind i det »normale« samfund, som består af par. For efterhånden er der rigtig mange, som ikke ser sådan på det.

Single med muligheder

Det kunne være sejt, hvis de dedikerede tv-folk i stedet sagde:

»Lad os lave et program, hvor singler ikke leder efter en kæreste. Det kan handle om singler, som til at begynde med ikke er særligt tilfredse med singlelivet, og som ligger under for den samfundsnorm, at vejen til et lykkeligt liv absolut skal gå gennem en kæreste eller ægteskab, men som – eksempelvis med hjælp fra psykologer, coaches og andre eksperter – indser, at livet som single faktisk kan være helt fantastisk. Så kan vi følge dem, når de begynder at gå mere ud til fester og sammenkomster med andre singler udelukkende med det formål at møde nogle nye mennesker og have det sjovt. Programmet skal ikke indeholde dates af nogen art. Og hvis singlerne eksempelvis fandt en hobby til at fylde de tomme timer med, kunne det inspirere rigtig mange singler til at tænke på singlelivet som en god periode med masser af muligheder frem for en periode, der skal overstås, så livet kan begynde igen.«

Måske skulle vi droppe ideen om de sølle singler.

Pia Damsgaard Bach er freelance-journalist og medejer af en singleguide

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Kristensen
  • June Beltoft
  • Inger Sundsvald
  • Johannes Lund
  • Lise Lotte Rahbek
  • Evan Knudsen
Anders Kristensen, June Beltoft, Inger Sundsvald, Johannes Lund, Lise Lotte Rahbek og Evan Knudsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Kellermans Rocky er et udmærket alternativ til tv-versionen her. Og tegneseriestriben blev forøvrigt også opført som teaterstykke i Stockholm.

Lise Lotte Rahbek

Jap.
Et Tv-program om, at singlelivet store muligheder, og som ikke behøves være een lang kamp om at få en pertners opmærksomhed, det kunne da være ret fedt.
men mon ikke det er alt for tæt på virkelighedens 1.000.000 singler og deres ganske almindelige og udesparate liv, til at tvkonceptudviklerne gider.
Hvilke tvseere kan dog interessere sig for virkeligheden, når de kan få 'reality-tv' istedet.

Vibeke Rasmussen, June Beltoft og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
michaela christiansen

Øh, ja for helvede. Og måske kunne man får lov helt at slippe for taberprædikatet 'single' også, det kunne være fint!?
Man er vel ikke pr. definition alene i verden fordi man ikke har lagt normative parforholdslænker om nogens behårede ben.

Maja Såby, Vibeke Rasmussen, Sven Elming, June Beltoft, Inger Sundsvald og Annette Hastrup anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvorfor tror alle, at man er på jagt efter en kæreste? Hvis man ikke tilfældigt eller forudbestemt støder ind i den rigtige, kan det da være ligemeget! Alle er jo ikke for alle, heldigvis. Og så er der jo også det, at der måske ligefrem er mange derude, man godt vil kende lidt dybere.

Maja Såby, Christian Harder, Vibeke Rasmussen, Sven Elming, Inger Sundsvald, lars abildgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

"»Lad os lave et program, hvor singler ikke leder efter en kæreste. Det kan handle om singler, som til at begynde med ikke er særligt tilfredse med singlelivet, og som ligger under for den samfundsnorm, at vejen til et lykkeligt liv absolut skal gå gennem en kæreste eller ægteskab, men som – eksempelvis med hjælp fra psykologer, coaches og andre eksperter – indser, at livet som single faktisk kan være helt fantastisk."

Hvorfor endnu et program, som beskriver menneskers angivelige behov for coaching, psykologisk bistand og rådgivning for at kunne leve et værdigt og meningsgivende liv? Hvad med at lukke for produktionen af al dén disciplinering af mennesker, al dén fremstilling af folk som entiteter der ikke kan finde ud af at leve? Hvad med at droppe al denne fremstilling, måske ligefrem prioritere og lade være med at lave tv blot for at lave tv? Absurd tanke for managementkulturen.

Christian Pedersen, peter fonnesbech, lars abildgaard, Arash Shahr, Morten Balling, Peter Larsen, Hanne Ribens, Vibeke Rasmussen, Sven Elming, June Beltoft og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Det kan være rimelig svært at finde ud af hvad man har lyst til, og hvad man "har lyst til" udelukkende fordi de andre forventer man har lyst til det. Det kan også være svært at finde ud af hvad de andre forventer, og hvad "de andre forventer" udelukkende fordi man tror de forventer det.
At TV og andre medier så kommer ind fra sidelinjen og skaber adskillige parallelle virkeligheder, gør kun sagen endnu mere kompliceret. Hvad mener vi egentlig om dette eller hint fordi vi virkelig mener det, og hvad mener vi fordi vi tror det er det rigtige at mene (f.eks. fordi det præsenteres således i medierne)?
De fleste af os har nok - hvad enten vi vil være ved det eller ej - en dybtstikkende trang til anerkendelse, og kommer derfor til at - som Heidegger udtrykker det - til at falde tilbage på "man" ("det er jo sådan MAN gør"). Men hvad nu hvis normen ser sådan og sådan ud, mens ingen i virkeligheden er tilfredse med den? Måske har vi alle sammen i vores allerinderste allerhemmeligste lyst til at gøre noget helt andet, men ingen af os tør være den første.
Det er hårdt arbejde, overhovedet at finde ud af, hvad man selv har lyst til - udover selvfølgelig at blive accepteret for den man er.

Pia Damsgaard Bach:
Dit programforslag er da lige så snot-åndssvagt som de andre, du refererer til.
Al det reality-pis handler udelukkende om at udstille svage individer for hoben, der så kan sidde og skutte sig selvtilfreds i sofaen og tænke: Godt, det ikke er mig.
Verden vrimler åbenbart med åndsamøber, der er uden værdighed og uden selvkritik og vil gøre alt for 15 minutters "berømmelse" på en TV-skærm - til andre tomhjerners skadefryd.
Behøver jeg at sige, at mit TV ikke har været tændt i flere år - og at fladskærmen udelukkende bruges til DVD-film efter eget valg.
Det kan godt anbefales.

Der er for få realityprogrammer efter min mening. Kunne man ikke lave et program, hvor man følger nogle danskere som drikker et glas mælk, og bagefter sætter glasset i opvaskemaskinen? Eventuelt krydder det med en 12 årig pige som synger nogen kendte sange?

Istedet for at lave et program, hvor man ophøjer singler, så kunne det være mere interessant
at lave et program, som belyste mulighederne ved forskellige leveformer som fx singler, monogami, bigami osv..

Og samtidigt undersøge, hvad det er for nogle mulighedsbetingelser, som gør, at illusionen om det lykkelige liv kun kan ske igennem 2somhed.

Benny Pedersen

Det er godt med alle de mere eller mindre idealistiske kommentarer til artiklen, og jeg er da som sådan enig i de fleste.
Denne slags programmer repræsenterer et 1-dimensionelt menneskesyn som tryghedsnarkoman og mere eller mindre implicit, yngleautomat.
Når det så er sagt, må der jo være en del der gerne vil se disse udsendelser.
Er de alle bare tomhjernede eller ser de faktisk noget de kan relatere til?
Jeg ved det personligt ikke, men synes det er en tanke værd.

Morten Balling

Vildt nok at der stadig er nogen der ser reality tv. Pia's beskrivelse af konceptudviklingen rammer hovedet på sømmet. Det er sjældent den dybe filosofi eller videnskab, som ligger bag. Mere noget med en mavefornemmelse af tidens strømninger blandet med lidt urgamle menneskelige behov. Jeg tror nu, at sushi'en er lidt "zo lazt year" ala de gule solbriller i panden og læderbuksen.

Sex/kærlighed (m/k) sælger som regel, og kan man blande lidt konkurrence mentalitet i mixet og dermed vindere og tabere, er den den halvt inde. I lande, hvor sex på TV er forbudt før børnene er lagt i seng, kan man i stedet bruge død og vold.

Selvom jeg synes Pia går galt i byen, når hun kalder psykologer og coaches for "eksperter" lader det alligevel til at Freud havde lidt ret når han sagde at vi lader os styre af vores drifter. Han havde bare ikke luret at glæden ved andres ulykke (så har man det jo altid lidt bedre selv), var en drift.

Det undrer mig at der stadig ikke er nogen som har udviklet konceptet med at sejle et krydstogtskib ud i åbent internationalt farvand (uden irriterende begrænsende lovgivning), og dér lave det klassiske koncept, med "Kun en mand kommer herfra i live (og med en guldskat og en ny bil!). Du bestemmer selv om det skal være dig.". Det skulle ikke være svært at finde både deltagere og seere.

Vibeke Rasmussen

"Hvilke tvseere kan dog interessere sig for virkeligheden, når de kan få 'reality-tv' istedet."

Nej vel. [ironi!]

Og hvis tv så endelig viser noget fra virkeligheden, så er det som oftest manipuleret, efterredigeret og sammenklippet i en sådan grad, at det, når det kommer til stykket, alligevel ikke længere er den virkelige virkelighed.

Med mindre noget bliver sendt direkte på tv, betvivler jeg sandhedsværdien. Og selv da. :(

Lise Lotte Rahbek og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Vibeke

Værende en som har brugt 25 år på at modificere virkeligheden (jeg lever af det), kan jeg kun sige en ting: "Folk er vilde med det!". Jeg forstår det kun delvist, og jeg ved at de færreste forstår det overhovedet. Ting skal bare helst se ud på en speciel måde, som ændrer sig med tiden. Forklaringen ligger i ordet "kultur". Prøv f.eks. at se det mylder af billedredigerings software, som pt reklameres med på nettet, og som kan få hvemsomhelst, til at ligne en 3D genereret voksfigur. Hvis jeg talte antallet af timer sammen, jeg har brugt på at fjerne bumser, skønhedspletter, nikotin gule tænder, mm. på film, ville du tro det var løgn. Men som man siger i branchen: "Der er kugler i lortet!" ;)

Det at noget er live, er iøvrigt ikke nogen garanti for at du kan stole på det du ser. Et "Live" skilt i hjørnet af en gammel redigeret optagelse snyder selv fagfolk...

Henrik Danstrup

Det helt fantastiske ved det farvealter er, at det kan slukkes - prøv det før din nabo !

Hey mand, hvad med at lave et program, der viser en sort skaerm i en hel time ? Kunne det mon faa "folk" til at rejse sig og gaa ud og "faa et liv" ?
Naeppe og det har da heller ikke noget med artiklen t goere, men alligevel.