Læsetid 6 min.

De bornerte og privilegerede har kapret demokratiet

Forargelsen over fløjtekoncerten 1. maj er enorm. Men det er på kanten af det etablerede, vi udvikler os. Derfor er det godt, at nogle skubber til grænserne for god opførsel. Også selv om de er røvirriterende. I dag er der desværre for langt fra Fælledparken til elitens Deadline-studie
En kvinde holder sig for ørerne under fløjtekoncerten i Fælledparken 1. maj. Men selv om demonstrationen var simpel sabotage, bør vi være lydhøre over for politiske protester – også når det ikke sker på elitens pæne og priviligerede sprog

En kvinde holder sig for ørerne under fløjtekoncerten i Fælledparken 1. maj. Men selv om demonstrationen var simpel sabotage, bør vi være lydhøre over for politiske protester – også når det ikke sker på elitens pæne og priviligerede sprog

Søren Bidstrup

5. maj 2014

Fløjteaktionen 1. maj var ikke kun strategisk dum og taktisk fantasiløs, den var også usympatisk, fordi den på sin vis saboterede statsministerens ret og pligt til at adressere folket.

Men den står på skuldrene af en stærk demokratisk tradition – den fredelige kreative protest. Vi skylder derfor vores forældre at se tilbage og vores børn at kigge frem, før vi forarges og forbander.

LÆS: Afbrydelsens politik

Jeg vil af principielle grunde ikke overdøve Helle Thorning Schmidt (S), men jeg vil gerne anholde en demokratiforståelse, der bliver så pæn og privilegeret, at den ifølge Peter Hummelgaard fra Socialdemokraterne kun inkluderer at tale fornuftigt sammen, organisere os og indgå kompromisser, som det fremgik af Deadline den 27. april. Vores demokrati fungerer heldigvis oftest sådan, men det gør det jo netop kun, fordi vi i udviklingen af vores demokratiske kultur ikke har glemt også at tage det irrationelle alvorligt, husket på, at de alternativt organiserede måske havde noget at lære os, og fordi vi har turdet engang imellem at stå fast, når uenigheden blev for stor til, at man kunne gå på kompromis med sine kerneværdier. Fløjteaktionen finder sted, fordi Socialdemokraterne synes at have glemt den lektie.

Politik med krop

Op gennem historien er der utallige eksempler på, at demonstranter med succes udfordrer magthaverne igennem et hav af forskellige former for protester – fra amerikanske atleters Black Power-hilsen på medaljeskamlerne ved OL i 1968 til pudekamp i Wall Street i protest mod finansverdenen i 2009. Herhjemme har vi også altid suppleret den fornuftige samtale med sjov og ballade. Det er derfor, vi hylder debattører som Erik Clausen og Sara Al Naser, kreative aktivister som Solvognen og Superflex samt organisationer som Greenpeace og Action Aid.

I Jürgen Habermas’ ideelle version af den politiske borgerlige offentlighed vinder det bedste argument, og de rationelle aktører opnår konsensus.

Men som den politiske teoretiker Chantal Mouffe blandt andre har påpeget, er enigheden kun udtryk for det dominerende hegemoni. Og som Axel Honneth understreger, er risikoen ved for snævre kriterier for, hvad god demokratisk opførsel er, at vi ekskluderer for mange fra vores samtale. Det er langt fra alle, der kan, eller føler de kan, deltage i den fornuftige dialog. Fløjten og buhen, klapsalver og tilråb er alle måder at få kroppen tilbage i politik. Politikken, som den praktiseres af de folkevalgte og fagforeningerne, har måske noget at lære af de sociale bevægelser, ligesom Bertolt Brecht pointerede, at teatret har noget at lære af fodboldkulturen. Den folkelige deltagelse er ikke altid lige saglig og civiliseret, men den er i en vis forstand mere repræsentativ end de elitære kommentatorers mere eller mindre velformulerede analyser og holdningsudsagn (undertegnede inklusiv).

Bornerthed kvæler

De seneste år er bornertheden i den danske debat begyndt at stramme som et korset. Det er svært at få vejret. Det var derfor, det var så befriende, da vi fik lov at se Bertel Haarder (V) råbe »Nu er det fan’me nok!« i det berømmede risengrødsinterview på DR.

Af samme grund har Martin Krasnik så stor succes med sin flabede, direkte stil i Deadline. Han accepterer ikke politikersvar og kradser i den pæne overflade med sine insisterende spørgsmål. Vi vil bag facaden på en kultur, hvis overfladebehandling gør den svær at trænge igennem, svær at gennemskue, svær at blive en aktiv del af. Kritik preller af som vand på gummi. Den grovkornede stemme får ikke lov at komme igennem den bornerte offentligheds fintmaskede net. Den utilpassede stoppes i døren. Vi andre fester videre.

I sin nytårstale gjorde statsministeren et stort nummer ud af, at vi skal tale pænt til hinanden. Det skal vi da selvfølgelig som udgangspunkt. Men engang i mellem er det på sin plads at lufte ud, at give mennesket bag forskeren, politikeren, journalisten plads. Politikerleden bliver ikke bedre af, at der er så langt fra skurvognsjargonen til mediedialekten, fra det folkelige karneval til VIP-receptionen, fra det befriende udråbstegn til de indforståede gåseøjne og fra Fælledparken til Deadline-studiet.

Hykleriet stikker dybt

Vi er i dag blevet et sprogligt rationelt folkefærd, i en sådan grad at vi risikerer at miste forbindelsen til vores længsler og drifter. Ikke de pornografiske og underholdningsafhængige. Men til dem, der er drevet af politiske utopier eller faste mavefornemmelser. Vores bevidsthed koloniserer vores drømme, vores hoved glemmer kroppen, og vores visuelle kunstnere skal på skrift kunne formulere, hvordan deres billeder har værdi, for at kunne få statens støtte.

Politik er mulighedens kunst, siger man. Men det umulige skal også have plads, hvis vi skal blive ved med at udvikle os som demokratisk samfund.

Når de pæne skoledrenge beder de mindre dannede om at stikke piben ind, går vi glip af noget. Kollektivt og hver for sig. Harmen over Firoozeh Bazrafkans fuck-finger i Deadline den 4. januar, forargelsens sobre censur og den overbærende latterliggørelse af Dovne Robert bunder på forskellige måder i en sippet og snobbet arrogance, der i praksis er dybt udemokratisk.

Vi stødes over Se og Hørs metoder, men læser historierne alligevel. Vi bander ikke offentligt, men sviner hinanden til i privaten. Vi går til 1. maj, men lever det blå liv. Hykleriet stikker dybt.

Danske politikere har så travlt med at opføre sig ordentligt og korrekse hinanden, at de går mere op i bilag, tone og proces end i egentlig substans. Bornertheden er i værste fald en mulighedsbetingelse for totalitarisme og i bedste fald apatiens dårlige undskyldning.

»I dag er bornertheden den største trussel mod det frie menneske«, skriver Rune Lykkeberg i bogen Kampen om sandhederne.

Shh, eliten taler

Men er fløjteaktionen så ok? Jeg synes, den var tåbelig, men svaret er principielt ja. I praksis syntes den heller ikke at være noget egentlig stort problem. Nogle fløjtede og buhede, andre klappede og hujede. Tænk på, hvad man kunne have gjort i frustration over ikke at føle sig hørt. Hvad man gør mange andre steder i verden. Dette var trods alt en fredelig demonstration. Og hvornår har man ellers mulighed for kollektivt at konfrontere magthaverne?

Endelig kan man i forhold til argumentet om, at det er svært at have den efterspurgte dialog, når man overdøver sin samtalepartner, spørge, om der rent faktisk er tale om dialog i Fælledparken? Statsministerens tale er simpel veldrejet envejskommunikation – ikke faciliteret samtale.

Vi gør derfor os selv en bjørnetjeneste, hvis vi blot affejer aktivisterne som »banale gøglere«, som Leif Donbæk (SF) skrev på Facebook. Når chefredaktøren for avisen her, Christian Jensen, skriver, at »det handler om, at grundlaget for vort folkestyre omstyrtes, hvis vi ophører med at lytte til hinanden«, er den politiske debat blevet så elitær, at vi kun godkender dem, der har lært at udtrykke sig ligeså fint som os selv.

Det er på kanten af det etablerede, vi udvikler os som mennesker og som samfund. Derfor er det nogle gange også godt, at der er nogle, der skubber til grænserne for, hvad der er god opførsel. Også selv om de er røvirriterende.

Når alt det er sagt, var fløjtedemonstration i højere grad simpel sabotage, end den var symbolsk afslørende, provokerende tankevækkende eller inspirerende anderledes. Aktivisterne demonstrerede imod Helle Thorning Schmidt, men de demonstrerede ikke, hvordan vi kan indlede en ny type af dialog med Socialdemokraterne om fremtidens politiske, økonomiske og kulturelle udfordringer. En, der formår også at få det utilpassede og folkelige i spil på en ny og konstruktiv måde. Det projekt er afgørende, hvis man vil skabe idérige, demokratiske og holdbare forandring.

Silas Harrebye er adjunkt ved Institut for Samfund og Globalisering, RUC

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Allan Nørgaard Andersen
  • Alan Strandbygaard
  • Carsten Søndergaard
  • Niels Nielsen
  • Malthe Majgård Nørbjerg
  • Alberto Vernaccini Petersen
  • Bjarne Riisgaard
  • Rasmus Kongshøj
  • Rune Biskopstö Christensen
  • Steffen Gliese
  • Lasse Damgaard
  • Hans Larsen
  • olivier goulin
  • Toke Andersen
  • Niels Engelsted
  • Lasse Glavind
  • Lise Lotte Rahbek
  • Peter Taitto
  • Claus Kristoffersen
Allan Nørgaard Andersen, Alan Strandbygaard, Carsten Søndergaard, Niels Nielsen, Malthe Majgård Nørbjerg, Alberto Vernaccini Petersen, Bjarne Riisgaard, Rasmus Kongshøj, Rune Biskopstö Christensen, Steffen Gliese, Lasse Damgaard, Hans Larsen, olivier goulin, Toke Andersen, Niels Engelsted, Lasse Glavind, Lise Lotte Rahbek, Peter Taitto og Claus Kristoffersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

Adjunkten går ikke personligt ind for fløjteaktionen, som han syntes er dum, men han går principielt ind for den fordi den giver stemme til de ellers stemmeløse og uartikulerede og fuck-fingeren til bornerthedens og de de priviligeredes vagtparade i Deadline.

Jeg kan ikke lade være at genkende den repressive tolerance, men det er også selvironisk, for jeg syntes at Silas Harrebyes indlæg er både præcist, relevant og velskrevet, og anbefaler det gerne.

Simone Bærentzen, Jakob Silberbrandt, lars abildgaard, Carsten Søndergaard, Anders Kristensen, Else Møller Nielsen, Simon Olmo Larsen, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

Pik, patter og paptallerkner.
Thorning regeringen har kørt en buldoser gennem den lønmodtagende del af Danmarks sikkerhedsnet og samtidig øget arbejdes udbuddet også med udenlandsk arbejdskraft og det vildest der sker er, at konen bliver mødt af en fløjtekoncert ved arbejdernes kampdag.
Hvor er den danske kampgejst blevet af i pænhedenstyranniet?

Michael Madsen, Jakob Silberbrandt, Anders Petersen, Carsten Søndergaard, morten Hansen, Claus Jørgensen, Peter Hansen, Rasmus Kongshøj, Henrik Nielsen, Rune Petersen, John Victor Lorck, Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Lasse Glavind

Og som en yderligere krølle på den her artikel kunne man også inddrage den 'debatcensur' som fx Information (og andre medier) benytter sig af, når man - helt uden debat - lade en eller anden ansigtsløs medarbejder fjerne indlæg her på bloggen med henvisning til avisens 'spilleregler'. Det er uanset alle de fine hensigtserklæringer og gode intentioner - som jeg i parentes bemærket udmærket forstår - dybt problematisk for fundamentale principper i demokratiske debat at lade ansigtsløse smagsdommere - for de ender de trods alle de gode intentioner uvægerligt med at blive - slette holdninger og indlæg uden at give sig til kende eller argumentere for det.

Michael Madsen, Anders Petersen, Carsten Søndergaard, Søren Roepstorff, Katrine Visby, Holger Madsen, morten Hansen, Claus Jørgensen, Vibeke Rasmussen, Peter Hansen, Martin Nygaard, Niels Engelsted, Rune Petersen, John Victor Lorck, Jacob Jensen, Hans Larsen, Per Torbensen, Kim Houmøller og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Statsministeren er sluppet meget billigt med nogle minutters pibekoncert 1. maj.
Det er en af de få gange i løbet af året, politikerne konfronteres head-on med den pøbel, hvis liv, de resten af året skalter og valter med, bag Borgens tykke mure. Et eller andet sted er netop denne 'udemokratiske' opførsel, og at den overhovedet tillades, måske den eneste tilbageværende rest af folkelig magt. Det er præcis den behandling, statsministeren havde fortjent, og måske også har bedst af. Den udtrykte, som artiklen meget rigtigt beskriver, en rå, upoleret, emotionel, uspunnet - og befriende demokratisk protest - midt i en forløjet mediespunnet poltisk kultur.

Jeg forstår sgu godt, at mange har mistet al tiltro til de demokratiske processer. Denne regering har mere end nogen anden bidraget til mistroen og leden ved det politiske system. Magten ligger hos vælgerne, lyder det smukke argument for demokratiet - men folk med bare den mindste forstand ved udmærket godt, at dette er en pseudomagt. Demokratiets grundlæggende check-and-balance mekanismer er suspenderet, med et politikervælde, der reelt er blevet helt afsporet fra al ideologi, og udelukkende er blevet en karrierestige for politikerne, og et ekspeditionskontor for de store multinationale kooporativer. Det er den virkelighed, folket nu er oppe imod. Et skindemokrati kan ikke mødes med mere end skinrespekt. Politikerne får præcis den behandling, de har fortjent, og de slipper, som sagt, umådeligt billigt med en smule misbilligelse. De burde mødes med en meget mere kontant protest.

Men den kommer også, når tiden og folket er moden til det.

/O

Michael Madsen, Jakob Silberbrandt, Anders Petersen, Carsten Søndergaard, Katrine Visby, Per Torbensen, morten Hansen, Claus Jørgensen, Vibeke Rasmussen, Rasmus Kongshøj, Olav Bo Hessellund, Henrik Nielsen, Søren Sørensen, Rune Petersen, John Victor Lorck, Steffen Gliese, Jacob Jensen, Hans Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Bill Atkins

Aktivisterne demonstrerede imod Helle Thorning Schmidt, men de demonstrerede ikke, hvordan vi kan indlede en ny type af dialog med Socialdemokraterne

Silas Harrebye, adjunkt ved Institut for Samfund og Globalisering, RUC, har åbenbart heller ikke nogen forslag.

Aktivisternes udmelding var: "Når Helle ikke vil høre på os, [men kun lytter til EU og kapitalisterne] - vil vi heller ikke høre på hende."

Kommunikation er ikke mulig. Sådan er det jo - nogen gangen ....her i vores globaliserede kommunikationsorienterede samfund.

lars abildgaard, Carsten Søndergaard, Holger Madsen, Per Torbensen, Rasmus Kongshøj og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Damen nøjes ikke blot med at røvrende land og folk, i sin tækken af EU-burokratiet, som hun stadig har sin primære tilknytning til, og formentlig ser sin fremtid i.

Hun har tilmed frækheden at troppe op på arbejdernes internationale kampdag, og udgyde sine indstuderede utålelige floskler på den pøbel, hun har røvrendt nok så eftertrykkeligt.

Hvis jeg var hende, ville jeg personligt være tilfreds med at være sluppet for tomater og rød maling.

/O

Michael Madsen, Jakob Silberbrandt, Anders Petersen, Carsten Søndergaard, Katrine Visby, Per Torbensen, morten Hansen, Claus Jørgensen, Vibeke Rasmussen, Simon Olmo Larsen, Niels Mosbak, Rasmus Kongshøj, Olav Bo Hessellund, Henrik Nielsen, Rune Petersen, John Victor Lorck, Steffen Gliese, Jacob Jensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Samtidig tales der ulideligt blandt økonomer om, hvad det er for problemer, vores samfund har, og at de kun kan løses gennem vækst. Men det er jo ikke rigtigt, de kan netop ikke løses gennem vækst - og det er da også manipulationer af den anden verden, der tages i brug, når f.eks. Henrik Christoffersen i sin nye bog om velfærdsstaten ikke forstår det simple i, at frihed alene kan være at gøre sig uafhængig af tid-der-er-afsat-på-forhånd. Samtidig synes politikere og økonomer ikke at forstå, hvad problemløsning i samfundet er: jo, man løser de fattiges problem ved at give dem penge til forbrug, og man løser det mere effektivt end ved at give det til nogen, der bare vil bruge pengene på at producere endnu mere og fortsætte skruen uden ende.

Carsten Søndergaard, Claus Jørgensen og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Artiklens forfatter inddrager en række demonstrationer, happenings o s v, som udmærker sig ved at være vellykkede og helt OK, og forsøger at gøre "fløjtekoncerten" til en del af denne helt OK gruppe.

Fløjtekoncerten udskiller sig fra de andre (helt OK) aktiviteter ved, at fløjteriet var designet til at umuliggøre en bestemt persons mulighed for at tale til de mennesker, der gerne vil høre på vedkommende.

Bill Atkins

Peter Hansen, jeg er enig i at hvis vi skal vækste os ud af verdens fattigdomsproblemer, og skabe den nordiske samfundsmodel globalt, så skal vi bruge en 4-5 jordkloder mere. Men det er jo heller ikke det de neoliberale socialdemokrater vil ...de vil bare have at Danmark skal vækste.

Stephan Paul Schneeberger

jeg syns artiklen er sympatisk ved give en kritik af bornerthed, men kan ikke komme af med sin egen. Hvad skulle man have gjort i stedet for? Jeg personligt fortrækker at råbe paroler og fordele propaganda i steder for at fløjte, fordi de faktisk er mere indhold, larmende og provokerende.

Lis Kyllikki Turunen Pedersen

Tak for alle de befriende nuancer i din kronik. om end en fløjtekoncert også ville have været for ....meget for mine stakkels i forvejen overbelastede øre.

Tænkte lige: hvor ville jeg gerne have læst Annnegrethe Rasmussen`s tanker om dine synspunkter; men det går jo ikke? det er vel for privat? eller?

For mig ville det måske have virket befordrende for? hvis de demonstrerende var stået tidligt op, havde sat sig oppe foran med ryggen til den gode Helle, og i fællesskab nynnede: Ole sad på en knold og sang? we shall over come eller... om det er god opførsel? et grænseskridende bidrag til vor skrøbelige demokrati`?

Hvem ved?

Med venlig hilsen

Lis Kyllikki

T-ja?

Steffen Gliese

Bill Atkins, den nordiske velfærdsmodel ville sagtens kunne skabes som universel løsning, det er den amerikanske, der ikke kan med sine krav om øjeblikkelig behovsopfyldelse.

Martin Nygaard

"I sin nytårstale gjorde statsministeren et stort nummer ud af, at vi skal tale pænt til hinanden."

Hvad med at lytte pænt til hinanden fru Statsminister? Færre ville fløjte næste år. Du kunne måske endda gå frem i meningsmålingerne, hvem ved.

Og en ting til.

I, på Christiansborg, er sjældent klogere end befolkningen. Det samme gælder i ministerierne, og i embedsværket. Til gengæld har i store egoer, så tillykke med den næsten humoristiske mangel på ydmyghed i så fremragende iscenesætter uge efter uge...

Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj, Niels Nielsen, Rune Petersen, lars abildgaard, Niels Mosbak, Claus Jørgensen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

"… når man - helt uden debat - lader en eller anden ansigtsløs medarbejder fjerne indlæg her på bloggen med henvisning til avisens 'spilleregler'."

Nej, værre end det: Man henviser ikke til noget som helst. Man fjerner kun!

Vibeke Rasmussen

Lis Kyllikki, som dig havde jeg også ønsket, at demonstrationen havde været udformet anderledes, meget gerne med et tydeligt element af humor, og dit forslag er noget nær genialt: Mød op tidligt, sæt jer helt oppe foran med ryggen til og nyn eller snak så med hinanden under talen. På den måde ville man også meget mere illustrativt have demonstreret, at hun ikke lytter til jer/os.

Desuden ville ingen, som det nu i helt overvældende, næsten chokerende grad er tilfældet, kunne forarges over, at man "kortslutter samtalen" (hvilken samtale?) eller fratager Helle Thorning-Schmidt hendes grundlovssikrede ytringsfrihed (som om!).

Men måske næste år. ;-)

Rasmus Aagaard

Indlægget tager fat et helt rigtigt sted ift den demokratiske samtale; fløjtkoncerter og andre kreative og kropslige indlæg tror jeg dog ikke skal ses så meget i lyset af, at vi "er blevet et sprogligt rationelt folkefærd," - mere nok fordi det sprogligt rationelle er drevet ud over kanten fra politikernes side i form af spin og newspeak, der i sig selv kan skabe voldsom frustration og magtesløshed, når det udøves af eliten. Så må der fløjtes.

Jakob Silberbrandt, Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Katrine Visby, Else Møller Nielsen og olivier goulin anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Uagtet hendes partipolitiske tilhørsforhold, er hendes optræden i Fælledparken på en 1. maj præcis lige så malplaceret og provokerende som da Glistrup forsøgte det samme.
Hun fik en bedre behandling, til trods for at hun har gjort langt større skade for den menige arbejder, end Glistrup nogensinde formåede.

/O

Michael Madsen, Kristian Kolby, Simone Bærentzen, Jakob Silberbrandt, Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen, lars abildgaard, Steffen Gliese, Katrine Visby, Per Torbensen, Lise Lotte Rahbek, Niels Mosbak og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Bill Atkins

Peter Hansen, hvis eksv. den danske model skal globaliseres, dvs. alle skal op på den danske "omsætning" skal det globale BNP hæves med faktor 6.

Katrine Visby

For mig at se er politikerleden nu vokset sig så stor, at folket er nødt til at fløjte højt i kor i et forsøg på at råbe politikerne op.
Med deres teflon-kultur er de svære at trænge igennem til. Her er Teflon-Helle et strålende eksempel.

Kristian Kolby, Janus Agerbo, Simone Bærentzen, Anders Petersen, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Bill Atkins, det danske skal sænkes til normalt niveau. Det blev jo fuldkommen overophedet i løbet af 00rne. Et fornuftsbetonet forbrug, der sætter nytte og holdbarhed over mode, sådan som vi altid har praktiseret det.

Peter Taitto

Bill Atkins

Vækste? Det ord findes faktisk ikke i ordbogen selv om det er med i bullshitbingo.

Jakob Silberbrandt, lars abildgaard, Anders Petersen, Carsten Søndergaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Holger Madsen

Fløjteaktionen har vist, at aldrig har Socialdemokratiet haft en så upopulær formand i Fælledparken 1.Maj.

Kristian Kolby, lars abildgaard, Katrine Visby, Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Bill Atkins

Peter Taitto, efter konkurrencestaternes opkomst og kapitalmagternes realisering af erhvervskrige globalt, vil udsagnsordet "vækste": "Vi vækster på de andres bekostning " ... i allerhøjeste grad give sproglig mening.

Peter Taitto

Bill Atkins

Ordet vil desværre nok blive indlemmet i ordbogen før eller siden indenfor få år. Men jeg må altså fortælle, at jeg krummer tæer når jeg hører eller læser ordet. :) Men først skal det have skyggen af bullshitbingo kastet af sig.

Ivan Breinholt Leth

Ifølge en eller anden undersøgelse betragter 70% af den danske befolkning sig som middelklasse. Middelklasseværdier er blevet dominerende i vores samfund. Midelklassen lever og tænker i projekter. Vi er så vant til at opstille mål, retningslinjer, vurderinger og evalueringer, at vi glemmer, at der er nogle sociale lag i vores samfund, som overhovedet ikke tænker i sådanne baner, og som ikke er så velartikulerede – heller ikke når de protesterer.

”Aktivisterne demonstrerede imod Helle Thorning Schmidt, men de demonstrerede ikke, hvordan vi kan indlede en ny type af dialog med Socialdemokraterne om fremtidens politiske, økonomiske og kulturelle udfordringer.”

Silas Harrebye overser også muligheden af, at de ikke så velartikulerede ikke formår at indgå i et dialog-orienteret projekt med den politiske elite. Eller har adjunken måske ikke overvejet, om der findes mennesker, der ligesom Los Indignados i Spanien, fuldstændig har opgivet den demokratiske proces, fordi de ser den samme neo-liberale 'nødvendige' politik, uanset hvor de sætter deres kryds? I så fald rejser det spørgsmålet om, hvor den egentlige trussel mod demokratiet kommer fra: Fra den næsten totalt enstænkende, konforme politiske elite eller fra de knap så velartikulerede fløjteblæsere? Eller m.a.o.: Når de visionære, kreative og folkelige politiske ledere forsvinder ud af billedet, til fordel for projekt-orienterede middelklasse karrieremagere udstyret med en hær af spindoktorer, hvis eneste mål er at manipulere den offentlige mening og skaffe flest mulige stemmer i 'markedsdemokratiet', formindskes også muligheden for demokratisk dialog. (Se Tim Knudsen: Fra folkestyre til markedsdemokrati, s. 102 ff)

Lise Lotte Rahbek, Peter Taitto, Steffen Gliese og olivier goulin anbefalede denne kommentar

Hvor er der dog meget "vi" gør, "vi" tænker og "vi" tror.
Jeg vil gerne have mig frabedt at være en del af dette "vi", når jeg slet ikke er enig i udsagnet.
Jeg kommer måske til at stå tilbage som Palle alene i Verden, men det får så være.

Peter Ole Kvint

Problemet at statsministeren kun er en handskedukke, på den neoliberale ånd, som gennemsyrer alle partierne i folketinget. Folk har ikke noget at vælge imellem, og dialogen, en selv envejskommunikationen, som en statsministers-tale er meningsløs, betydningsløs, at den bør druksnes, fløjternes tuden.
Helle du er komplet udulig som statsminister. Du er dårlig som politikker. Du har længe forsøgt at komme videre i karrieren men ingen vil have noget så uduligt som dig. Det som du siger giver folket lyst at skrige!

Hvis jeg skulle have indflydelse på regeringen så skulle jeg kunne ændre på det komputerprogram: Dream som styre regeringen. Som vælger er jeg uden indflydelse. Uanset hvor jeg sætter krydset.

Fam. Tejsner

Jeg er meget uenig i mange af kommentarerne herinde. HTS var inviteret af LO til at holde tale. Fløjteriet er sabotage af forsamlings- og ytringsfriheden, som er kostbare sager.
At prøve at overdøve hinanden, som et middel den 1.maj ud af den revolutionære vej, tror jeg ikke en dyt på. Håber dog at der bliver en lille plads til de indskrænkede og privilegerede i fremtidens demokrati - hvis det overhovedet er det fløjteristerne ønsker? en kamp på ord og argumenter er at foretrække - men lav dog jeres egen fløjtedemonstration andetsteds, og sprøjt lidt med vandpistoler og rød maling oveni. Det skal nok blive festligt.

Morten Sørensen

Jeg vil gerne, siger forfatteren, at de, der skubber til grænserne, skal have et ord, fløjt, indført, men for fanden hvor er de da dumme at skubbe til grænserne på den måde.
Klassisk akademisk - og som altid - velformuleret, hyklerisk tomgangsævl.
Vi vil godt have protesterne og dermed udviklingen, men ikke de dumme, ordfattiges spark i halen.
Ingen og intet i denne verden har rykket sig til demokratiets fordel uden de "krigerisk fredelige" demonstranter, som i bund grund altid har sat både liv og rygte på spil for forandringen og bedre vilkår.
Det nytter ikke længere med flotte ord (ej heller fra eliten) at argumentere sig ihjel på et politisk set forbryderisk grundlag, hvor magthaverne er nået til den konklusion, at borgernes protester blot er et udtryk for simpel dumhed.
Alle følger trop og enten forarges eller frydes over, at en forløjet politisk stemme skal bringes til tavshed med fredelige, støjende midler, som i bund og grund ligger nærmere på demokratiets dannelse end noget som helst andet.
Tillad mig i al sin banalitet at erindre om Socialdemokratiets sædefødsel, hvor røven kom ud før hovedet. Ikke desto mindre blev alt det sociale "lort" på mystisk vis til et historisk kortvarigt bekendtskab med fællesskabssånden.
Gå nu hjem og vug, alle I ordkloge gøglere og hyklere med al jeres semantiske og retoriske fribytteri. Tag et ansvar og giv samfundet en chance for at overleve. I kan ikke længere regne med folkets opbakning, blot fordi I har lært at tale pænt og nydeligt og gerne vil fremstå som verdens klogeste tænkere. Vi har vist for længst passeret den mur af dumhed, I repræsenterer, ikke?

Vibeke Rasmussen

Som Nikolaj Bradsgaard, der deltog i fløjteaktionen, selv om han ikke som sådan bakkede op om metoden – men der var jo ikke varslet andre/ alternative aktioner, man kunne deltage i – svarede, da han ganske ekstraordinært var blevet inviteret i Deadline på DR2, og af værten blev foreholdt, at hans ytringsfrihed jo ikke var trådt under fode, for han sad jo dér i Deadline:

"Nu er der jo 30.000 mennesker, der er røget ud af dagpengesystemet. Hvor mange af dem har været i Deadline? Det er jo ikke alle, der har lige muligheder for at blive hørt."

Eller som en kommentar lød et sted på nettet: Én god ting ved Se&Hør-skandalen er, at vi kan opleve Ken B. Rasmussen i Deadline, en mand som tilhører en befolkningsgruppe, som vi ellers aldrig møder dér.

Så er der også de 200.000, der skrev under på en protest mod salg af dele af Dong. Blev de hørt? Nej, tværtimod blev (også!) de flere steder hånet for ikke at have forstået hvad demokrati gik ud på.

Så selv om jeg ikke bifalder fløjtedemonstrationen, altså metoden, vil jeg ikke kalde den "usympatisk", ligesom jeg langt vil foretrække dén frem for alternativet: Det tavse flertals apati.

Og jeg kan ikke helt frigøre mig fra den fornemmelse, at såvel medier som politikere har lullet sig ind i den opfattelse, at Deadline på det nærmeste er eksponent for 'danskernes' holdning. Og det til trods for, at det hovedsageligt kun er eliten – inden for et hvilket som helst område – og dermed en forsvindende lille del af befolkningen eller repræsentanter for den 'helt almindelige dansker', der nogensinde kommer til orde dér.

Så om ikke andet blev 'fløjtenisterne' da bemærket og fik omtale både i medier og blandt politikere. Og dét kræver ellers noget!

Michael Kongstad Nielsen

Vibeke Rasmussen - hvorfor bifalder du ikke fløjtedemonstrationen?
Når man tænker på, at det er de forrådtes sidste mulighed for at vise deres foragt på en demokratisk og fredelig måde. Den er samme måde demonstranter i Tyrkiet og mange andre steder har protesteret ved at gå gennem gaderne med pander og potter og slå på dem med øredøvende larm. Eller som her i Ekstrabladet i marts om uro i Tyrkiet:
" I Istanbul stod indbyggere i vinduerne i deres hjem i nogle kvarterer og slog på deres gryder og pander med skeer for at støtte demonstranterne, hvilket også skete under uroen sidste sommer."

Sten Christensen

I England har man et system i parlamentet det tillader hujen og bueh. for at få lidt mere liv i folketinget har, blandt andet Helle Thorning, fået indført et lignende mere direkte spørgesystem. Men når det gælder folket så tillades det ikke folket at ytre sig, de skal bare stå ret og høre efter, andet er udemokratisk siger Helle Thorning. Så kære folk stå ret og gør som madammen siger!
SC

Holger Madsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Nej, stå ikke ret, og gør ikke som damen siger. Gør ikke som borgerskabet siger, de overtræder selv alle regler for anstændig og god sameksistens i samfundet.

Vibeke Rasmussen

Michael K N, det er ikke aktionen men fløjterne, jeg ikke bifalder – i øvrigt på linje med ovenfor omtalte Nikolaj Bradsgaard, som deltog i aktionen uden at være enig i midlet, men fordi han var enig i målet.

Jeg tror ikke, at hverken den islandske 'Kasserollerevolution' eller den tyrkiske, som du omtaler, fik politikere og medier til i skøn samdrægtighed at fordømme aktionerne, sådan som det skete herhjemme med fløjteaktionen. Og om det var påvirkning fra mediernes ret enige fordømmelse eller det var egen opfattelse, skal jeg ikke kunne sige, men selv den største del af befolkningen syntes at vende sig imod fløjteaktionen med voldsom forargelse over "knægtelse af ytringsfriheden" (Helle Thorning-Schmidts!) og "udemokratiske metoder".

Jeg tror, at man ville have opnået langt større forståelse og medvind, hvis man havde brugt humor. Det er langt sværere at tage forargelse over potter og pander alvorligt end over fløjter.

Michael Kongstad Nielsen

Vibeke R., derfor er artiklens overskrift også virkelig rammende for Danmark:
"De bornerte og privilegerede har kapret demokratiet"

Sten Christensen

At slå på potter og pander var noget man gjorde i gamle dage, bl. a. til fastelavn. Under karneval i Brasilien er det fløjten der bruges. Så om det er potter og pander eller fløjter kommer ud på et, det er folkets måde at ytre sig, når det ikke kan hamle op med en udenomssnakkende statsminister. At kalde det udemokratisk er lidt det samme som at sige "taler du ikke vores ævlesprog kan du ikke deltage i demokratiet". Bestemmer magten det sprog der tages alvorligt er det reelt et skridt på vejen mod diktatur.

SC

Kristian Kolby, Steffen Gliese, Holger Madsen, Vibeke Rasmussen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Angående spørgetimen i Folketinget hver 14. dag, var det Mogens Lykketofts idé, ud fra et ønske om, at få lidt mere liv og løssluppenhed ind i debatterne og dermed måske gøre befolkningen mere interesseret i at følge med. Lars Løkke Rasmussen prøvede én gang at være 'sjov' ved at henvise til Helle Thorning-Schmidts sikkert dyre fodtøj, og det gjorde han så klodset, at det ramte ham lige i synet, så han stadig – i øvrigt så sent som i spørgetimen dd fra selvsamme HT-S – må høre for, at han går i dyre sko. Klog af skade har han ikke siden gjort forsøg på at 'slippe gækken løs', som det ellers havde været Mogens Lykketofts håb og ønske.

Den eneste, der mig bekendt har buhet under disse spørgetimer, er Helle Thorning-Schmidt selv, og samtidig svarer hun stort set ikke på et eneste spørgsmål, men stiller til gengæld modspørgsmål til spørgeren, formuleret enten som "Det ville klæde [navn på partileder], at …" eller "Det kan undre, at [navn på partileder] ikke fortæller hvad/ hvordan/ hvorfor …" Efterhånden er hun ovenikøbet blevet så dreven i denne undvigeteknik, at hendes spørgsmål til spørgeren bliver stillet på et tidspunkt, hvor spørgeren ikke har mere taletid, og dermed, ifølge Mogens Lykketofts regler, ikke må svare.

Så der er altså heller ikke megen konstruktiv debat i Folketingets spørgetimer.

Sten Victor

Fløjteaktionen d. 1. maj var helt på sin plads. Jeg kan KUN ryste på hovedet af den forsagelse som fløjtedemonstration måtte have afstedført.

Vi lever i et demokrati, hvor enhver målgruppe, der er utilfreds med en siddende regering , har sin ret til at udtrykke sig den 1. maj. Det er der ikke noget udiøst i. Det er NETOP dét, der kendetegner d. 1. maj og sådan skal det blive ved med at være.