International kommentar

Demokrater i Europa, rejs jer!

Ved EP-valget den 25. maj stemmer vi reelt om, hvorvidt vi skal samle kræfterne eller opløse os i små, nationale enheder, der hver især vil være magtesløse over for såvel finanssektorens luner som globaliseringens bagsider og Putins vanvid
Debat
21. maj 2014

Et valg til Europa-Parlamentet kan føles som en halvforkølet affære. En slags sekunda-kamp. Men sandheden er, at der er mere på spil ved dette valg til Europa-Parlamentet end nogensinde før.

Ikke blot er Europa-Parlamentet i dag medlovgiver på stort set al europæisk lovgivning og har derved afgørende indflydelse på, hvilken politik verdens største handelsblok skal føre. Som ordfører på et lovforslag i parlamentet udformer man fælles regler for 500 millioner mennesker. Det er i sig selv grund nok til at tage stilling den 25. maj.

Det er imidlertid ikke blot parlamentets stadig stigende indflydelse, der gør dette valg så afgørende. Det særlige er, at Europa for første gang i mange år er under pres udefra, og samtidig er ved at splintres indefra. For mens Putin udviser et storhedsvanvid, der giver østlandene kuldegysninger og leder tankerne tilbage til den mørkeste periode i Europas historie, står Europas yderste fløje til at brage ind i Parlamentet. Valget er af eksistentiel karakter.

Yderfløjenes fremmarch må hverken ignoreres eller latterliggøres, men må derimod analyseres, frygtes og behandles med største alvor – og allervigtigst må den bekæmpes af alle, der tror på det europæiske samarbejde.

Men hvorfor står Marine Le Pen, Nigel Farage og Morten Messerschmidt til valgsejre i Frankrig, England og Danmark? Hvorfor står de græske og portugisiske kommunister, de ungarske fascister og de tyske EU-modstandere til massiv fremgang? Svaret er krisen. Efter knap seks år med den tungeste krise i EU’s historie er arbejdsløsheden rekordhøj, velfærdsstaten er presset, og frustrationerne har nået kogepunktet.

Det borgerlige flertal har påstået, at det kunne kurere krisen alene med stram finanspolitik og status quo for den haltende monetære union. Men resultaterne er udeblevet: Gælden er steget, arbejdsløsheden ligeså, kriselandene er overladt til benhård intern devaluering, og en ungdomsgeneration er overladt til sig selv. Det er det perfekte grundlag for et jordskredsvalg.

For og imod EU er ikke passé

Valget den 25. maj er naturligvis også et politisk valg mellem højre og venstre. Sådan har jeg i mange år argumenteret for, at vi skulle indrette EU-debatten – og at ’for eller i mod’ var passé. Jeg har argumenteret for, at det gjaldt om at politisere den europæiske debat og vise forskellene mellem rød og blå. Og de er da stadig til at få øje på: Graden af omfordeling, omfanget af regulering og balancen mellem stat og marked. Også krisehåndteringen ville have været anderledes med centrum-venstre ved roret.

Men med yderfløjenes markante fremmarch må jeg – og alle andre – erkende, at EP-valget ikke kun er et rødt-blåt valg. Dette valg handler i høj grad om ’for eller imod’ Europa, fremtiden for det europæiske samarbejde. Vi står over for et valg om fortsat samarbejde om vitale dele af vores økonomi og samfund eller en renationalisering af EU’s 28 stater. Vi stemmer om, hvorvidt vi skal samle kræfterne eller opløse os i små, lukkede nationale enheder, der hver især vil være magtesløse over for såvel finanssektorens luner som globaliseringens bagsider og Putins vanvid.

Europas historie er en blodig og dramatisk affære. Har vi glemt, at EU har skabt fred mellem Europas stater i kølvandet på Anden Verdenskrig? Har vi glemt, at medlemskab af EU var drivkraft i demokratiseringen af det tidligere fascistiske Sydeuropa? Har vi glemt, at Europa var delt af en mur indtil 1989, og at millioner af mennesker i Øst levede i ufrihed og armod på den anden side? Har vi glemt, at vi er en stabil blok af demokrati og markedsøkonomi i en usikker verden? Har vi glemt, at vi har brug for hinanden?

Jeg forstår godt, at man som lønmodtager føler sig usikker, når krisen hærger. Jeg forstår godt frustrationen over politikerne, der taler et uforståeligt politiker-lingo. Jeg forstår godt, at Messerschmidt, Marine Le Pen og de andre EU-modstandere appellerer med deres forsimplede svar. Men deres politik er skadelig. For vores fremtid, for vores job, og for det demokrati, vi tager for givet.

Hvis yderfløjene får magt, som de har agt, vil de rive Europa midt over. Lade samarbejdet smuldre. Lade alle lande vende tilbage til at håndtere egne problemer og bekrige hinanden, måske ikke med våben, men politisk og økonomisk. Den nationalkonservative ideologi, som præger såvel yderste højre som yderste venstre, hviler på en idé om nationalstatens kulturelle, politiske og økonomiske suverænitet, men den forstår ikke, at selvsamme undermineres af ydre økonomiske og politiske kræfter, hvis ikke vi i Europa står sammen om de centrale samfundsudfordringer.

Fløjene lever af usikkerhed

De politiske splittere kan ikke levere tryghed. De påstår at tale de klemte, de skuffede, de frustreredes sag – men de kan kun overleve, så længe problemerne ikke løses.

Når Dansk Folkeparti stiller sig på Ruslands side, og når partifællerne i United Kingdom Independence Party hylder Putin som en helt, må alarmklokkerne ringe hos alle demokrater. Når Messerschmidt og Folkebevægelsen vil have Danmark ud af EU, og når Marine Le Pen puster konflikter op mellem Europas lande, må alle, der tror på, at vi må holde sammen i Europa, vågne op.

Det kommende EP-valg handler ikke om krumme agurker, lakridspiber eller kanelsnegle. Det handler om at sikre grundlaget for frihed, fred, demokrati og tryghed i Europa. Brug din stemme!

Emilie Turunen er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne. Hun genopstiller ikke ved EP-valget den 25. maj

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Emilie Turunen

Gad vide om Messerschmidt eller Dansk Folkeparti er enige i din fremstilling af deres synspunkter??
Messerschmidt vil ikke have Danmarks ud af EU - og det er vist ret begrænset, hvor meget Thulesen Dahl støtter Putin!!!!!!!!!

Det sagt, så har du totalt ret i ovenstående. Vi skal røve os ned og stemme.