Klumme

Enhedslisten/Alternativet

Nu er den ædle kappestrid omsider indledt. Mere omvæltende end selv en ’revolution’
20. maj 2014

Enhedslisten vil gøre op med vækstideologien.
Overskrift i Politiken i fredags

»Den nuværende vækstideologi fører os direkte ud over miljøkanten. Vi bliver nødt til at forholde os til en ny virkelighed, hvor det ikke længere står til diskussion, at naturens ressourcer er ved at slippe op.«

Udkast til Alternativets partiprogram

I bedeferien fastholdt Enhedslisten på sit årsmøde ikke alene, hvad der allerede (jvf. forrige Frie Ord) forelå som forslag til nyt principprogram: »Sænke det samlede materielle forbrug ...« til fordel for » … vækst i ikke-materielle goder…«.

Flertallet af Enhedslistens delegerede forstærkede oven i købet forslaget ved direkte at forkaste også ’grøn vækst’:

»Det er ikke muligt at afkoble vækst i ressourceforbrug og miljøbelastning fra den økonomiske vækst. Satsningen på ’grøn vækst’ har til formål at skabe nye, profitable markeder og undgå det nødvendige opgør med den globale vækstøkonomi. Den ’grønne vækst’ medfører desuden nye former for miljøødelæggelser, for eksempel som følge af dyrkningen af biobrændstoffer.«

Ikke nok med det. Årsmødet vedtog også:

»Vi befinder os nu i en systemkrise, hvor flere kriser er vævet ind i hinanden: finanskrise, energikrise, fødevarekrise og klima- og miljøkrise. Den globale økonomi har nået en størrelse, hvor det globale og lokale miljø undergraves på bekostning af menneskers levevilkår og overlevelsesmuligheder. Derfor arbejder vi for, at kapitalismen erstattes af et socialistisk samfund, der holder sig inden for de grænser, der sættes af natur og klima, og hvor omdrejningspunktet ikke er jagt på profit, men opfyldelse af menneskenes basale behov.«

Opmuntrende alternativ

Igangsættende, utrolig opmuntrende er det mildest talt, at udbryderen fra Radikale Venstre, Uffe Elbæk, og hans alternative frontløbere og kaospiloter, rykker ud med forslag til så omvæltende en praktisk og mental omstilling, som godkendelsen af naturens materielle grænser nu nødvendiggør.

Men det epokale er, at Enhedslisten regnes for tidens yderste danske venstrefløjsparti, oven i købet et socialistisk af slagsen. Jamen, er det da ikke god, gammeldaws rød venstreorientering, at man så også er grøn? Og da går ind for miljøet og den slags? Jo, noget i den (hen) retning er det blevet. Men bestemt ikke, at dette ’grønne’ skulle medføre et brud med det såkaldte ’fremskridt’, altså med menneskehedens stadig øgede magt over og materielle vækst i investeringer og forbrug af naturgoderne. Tværtimod.

Kulturradikale har forarget kunnet afvise, at man skulle bøje sig for naturen, ’det billige skidt.’ Socialister kritiserede kapitalismen for netop ikke at udnytte naturens ressourcer så hurtigt og effektivt, som fornuftig såkaldt ’antikapitalistisk’ planøkonomi kunne. Hvorfor dog hæmmes af fire forskellige bankfilialer på hvert gadehjørne, når man kunne nøjes med én, rationelt ledet virksomhed?

Trods alt var Karl Marx ikke så stor en idiot, at han ikke vidste, at de materielle naturgoder er begrænsede og akut, f.eks. i landbruget, kan forbruges og opbruges så hurtigt, at det er selve naturgrundlaget for ’det progressive fremskridt’, der trues.

Men man skulle rigtig nok lede længe og grundigt i Kapitalen og mange af marxismens/kommunismens/socialismens/socialdemokratismens andre hellige skrifter, for at finde naturens materielle grænser vedkendte. Endsige omsat til praktiske visioner for sandt bæredygtige samfundsindretninger.

I stedet fik og får man det indtryk, at menneskets ubegrænsede magt over naturen ligefrem var betingelsen for etableringen af det perfekte socialistiske/socialdemokratiske tusindårsrige.

Trods alt var heller ikke den liberale markedsøkonomis fader, Adam Smith, så stor en idiot, at han ikke anede grænserne for DØV (Den Økonomiske Vækst) i materiel henseende.

Skjult hånd ret skjult

Men i konkret borgerlig økonomi og politik forblev hans og markedets såkaldte ’skjulte hånd’ i den henseende dog ret – skjult! Da de konservative helt opgav at være konservative (konserverende, bevarende) i andet end gud-konge-fædreland-konserverende forstand, kom kappestriden mellem arbejderklassens venstrefløj og borgerskabets højrefløj og begges centrumsfløj i realiteten til at stå på:

Hvem sikrer bedst og hurtigst den største økonomiske vækst!

Måske har naturvidenskaben selv været med til at indgive moderne mennesker denne storhedsvanvittige forestilling: At de i kraft af videnskaben, teknologien, teknikken og den globaliserede penge- og markedsøkonomi, mere eller mindre venstreorienteret styret, mere eller mindre højreorienteret ustyret, kunne opnå ubegrænset magt over og forbrug af naturen.

Nu kommer i hvert fald samme naturvidenskab med konstateringen, at det var – og er – en misforståelse.

At rette op på den er så omvæltende en revolution for både de venstre-, højre- og totalt desorienterede, at man godt forstår, hvorfor Enhedslisten viger tilbage for at kalde den det. I sin omvæltning overgår den jo alt, hvad hidtil er kaldt revolution.

Godt derfor, at Enhedslisten har et ikke-venstrefløjsparti som Alternativet at kappes med og omvendt.

Hvor ædelt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Scheel Andersen
  • Katrine Visby
  • Philip B. Johnsen
  • Søren Roepstorff
  • Henrik Christensen
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Ervin Lazar
  • Lise Lotte Rahbek
  • John Fredsted
  • Niels-Simon Larsen
Flemming Scheel Andersen, Katrine Visby, Philip B. Johnsen, Søren Roepstorff, Henrik Christensen, Michael Kongstad Nielsen, Ervin Lazar, Lise Lotte Rahbek, John Fredsted og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Igen har Ejvind fingeren på pulsen.
Ja, det bliver forhåbentlig en ædel kappestrid mellem EL og Alternativet.

'Danmark skal ikke kun være det bedste land i verden, men det bedste land for verden', som der står i Alternativets partiprogram.

Det er i dette 'for', partiets berettigelse ligger. Enhedslistens berettigelse ligger i at skabe det bedste for proletariatet, men selv når dette vil ske, er det ikke sikkert, at det vil være det bedste for verden (og naturen). Det har jeg ikke set bevis for endnu. Desuden har velfærdsstaten afskaffet proletariatet og arbejderklassen afskaffet sig selv og fået hus og bil og tandbørste med guldskaft.
Men lad os nu bare sige 'for verden og arbejderne'. Det minder mig om den medalje, hvor der står 'For Gud og Kongen' og som vist findes endnu, og som gives til en, der har ofret sig for det højeste, der tænkes kan. Højrefløjens symbol. I dag en Gud ingen mors sjæl kan sige andet end sludder, pludder, pladder om og en monark uden betydning for andet end Aller Press og dets aldrende læsere under en tørrehjelm hos frisøren.

Der er ikke sten på sten tilbage af noget. Derfor skal der rejses noget nyt. Gå ind på Alternativets hjemmeside, print en vælgererklæring ud, send den til kommunen, få den igen og send den til Alternativet, så ruller samfundsforandringen (før kaldet revolutionen), uden der bliver løsnet et skud!

Lise Lotte Rahbek

Niels-Simon

Proletariatet er skam ikke afskaffet. Tværtimod. Det trives i bedste elendighed både i den materielle og såmænd også i en visionær forstand.

Jeg synes det er gevaldig godt, hvis danskere får mere andet og mere end vækst-fikserede partier at stemme på.
Men proletariatet - det tror jeg til gengæld ikke sådan lige står til at blive ud-vækstet.

Anders Kristensen, Rasmus Kongshøj, Niels Engelsted, Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@Lise Lotte: Tak for dit svar. Måske har du mere kendskab til området end mig? Måske bor der proletarer her i min AAB-ejendom, men fortæl mig, hvad en proletar er for dig.

Niels-Simon Larsen

Da jeg så Johanne i Deadline sno sig som en ål på en stegepande, da hun skulle fortælle, hvad en revolution var, tænkte jeg, Gud hvor ligner EL og folkekirken hinanden meget. Trosbekendelsen kan ingen forklare, hvad betyder uden at sovse sig ind i alle mulige omsvøb. Det er simpelthen så latterligt at høre på. Det samme er det med socialisme, revolution og arbejderklasse.
Sjovt nok er det netop disse to opfattelser, der har flertal i dag. 80 procent betaler til vrøvlets kirke, der er rødt flertal, ja, og så bakkes der gevaldigt op om militæret, kongehuset og mærkeligt nok nyliberalismen. Et underligt konglomerat, må man i sandhed sige. Det tyder på en helt igennem skizofren befolkning.

Dennis Berg, Helge Rasmussen, Søren Roepstorff og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Niels-Simon
Joh, altså, kort fortalt; jeg ha kolonihave og komme derigennem i kontakt med mennesker, som lever i kolonien på proletarvis. Lidt arbejde hist og pist, lige rigelig mange bajere, ikke den store interesse i andet end de rent lokale forhold, ikke nogen fornemmelse af de store samfundsmæssige sammenhænge eller tanker om, hvordan det kunne være bedre. De tilpasser sig og indretter sig og omgår helst de regler, som ikke umiddelbart giver nogen mening for dem.
Mmm.. er det en forståelig beskrivelse?

Helge Rasmussen, Søren Roepstorff, Michael Kongstad Nielsen, Sascha Olinsson og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Ejvind Larsen

@Niels-Simon Larsen @Lise Lotte Rahbek
Hep hep, den ædle kappestrid er allerede i gang.
Tak - spids!
Skønt :-)
Kh Ejvind

Niels-Simon Larsen

@Lise Lotte: Ja, og tak. Desværre er det forståeligt, men if. min opfattelse tilhører de ikke 'det kæmpende proletariat' fra sangen: Vi vandre sol i møde. De er udspillede og fortsætter med at udspille sig selv.
På en udstilling i Hellerup, Øregård Museum af alle steder, har jeg lige set en kunstner, der skildrede arbejderne i begyndelsen af forrige århundrede. Kathe Kollwitz hed hun. Hun kæmpede hele sit liv for de undertrykte. Jeg møder ikke denne dybe medfølelse hos ret mange i dag, og det er nok, fordi barsk død og elendighed ligge så langt fra os. Til gengæld er mange bragt til tiggerstaven og tigger deres sagsbehandlere om alt muligt. De jages af behandlere, der gerne vil rette op på dem. De puffes ind på kurser, og lige meget nytter det. Det er hele den redelighed, vi skal ud af. Derfor går jeg ind for basisløn. Lad dem være i fred, der helst vil være i fred. En dag vågner de op. Hjælp dem, der vil hjælpes. Fortæl dem, at de fx kan gå hen i AA og rette op på deres liv. Man kan ikke tvangshjælpe andre, men man kan vise dem udveje.

Jeg synes, at EL har bidraget alt for lidt med nye ideer. Man har slået op i den røde Bibel og brugt tiden på fortolkningslære. For mig er det sandhedens time med Alternativet, nu eller aldrig, og jeg gider ikke høre på mere pladder. Nu skal der handles. Derfor har jeg bl.a. taget initiativ til at oprette en afdeling her, hvor jeg bor.

Rasmus Kongshøj, Søren Roepstorff, Herdis Weins, Ejvind Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@Jan: Så, så. Frelsens Hær i Skive er ikke stor, og vi er da endnu flere her, fx sidste tirsdag.
Hvad har du ellers at sige? Du sprang jo fra sidst, da jeg bad dig om at uddybe det med dommedagsprofeterne.

Lise Lotte Rahbek

Ejvind Larsen
Heh. Nu er jeg ikke Enhedsliste-medlem, men bare almindelig socialistisk desillusioneret.
ikke desto mindre er jeg rede til at udveksle ideer og visioner idenfor eller udenom partier.
Vi trænger.
Og heldigvis levner din klummes kommentarfelt plads til den slags. Og tak for det. :)

Anders Kristensen, Rasmus Kongshøj og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Niels-Simon
Jeg tror ikke, at det ombesungne prolerariat (nogensinde) har haft store kræfter til andet end at overleve og skaffe til dagen og vejen. Dem jeg kender til har ikke forberedelser til at stille op på nogen barrikader. Det skal der andre ressourcer til, som man nok kan hente i de lidt højere arbejder-lag. Hvis der da er nogen, som vil være arbejdere længere.

@Niels-Simon - godt ord igen - jeg prøver tappert at begrænse mit nyttesløse tidsforbrug på denne - den mindst ringe debat-platform - altså en form for digital afholdenhed for at nedsætte energiforbruget i et from håb om at kunne være med til at redde/skåne biosfæren og mine medmenneskers humør og kampgejst - men ellers held og lykke med dit/Jeres projekt ... :-)

Niels-Simon Larsen

@Lise Lotte: Jeg ser sådan på 'vores proletariat', at det er forslåede mennesker. Mange af dem er virkelig rare og fremkommelige, men der er ikke brug for deres 'kompetencer' i det hårdtslående konkurrencesamfund. Der sker et uendeligt, sørgeligt spild af halveffektive, kvarteffektive og næsten ikke effektive mennesker i dag. Mennesker, der i et humant ligevægtssamfund, sagtens kunne være til gavn og glæde for sig selv og andre. Nu er de gjort til omvandrende samfundsproblemer. Når jeg tænker det igennem, synes jeg, at det er ondskabsfuldt gjort, men hvem påtager sig ansvaret for det?

Alternativet er blevet modtaget med åbne arme, men en dag må nogen ømme sig. Enten ser vi drømmen fordufte, eller også er der andre der mærker jorden brænde under sig.

Søren Roepstorff, John Fredsted, Herdis Weins og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@Jan: For en ordens skyld vil jeg lige sige, at jeg tit nyder dine fantastiske sproglige formuleringer. Det er den der fokusering på det alvorlige pakket ind i humor, der glæder mig. Vi plejer ikke at rose så meget her, men nu skulle det være.

@Niels-Simon – glemte lige at respondere på den dér med dommedagsprofeter – hvilke jo primært forekommer i religionernes sfærer – men ikke altid er begrænset hertil …

Er i øjeblikket dybt begravet i en biografi om Diderot – Encyklopædiens redaktør - Vantroen er det første skridt henimod filosofien. -

Da alle kendte religioner har haft en fælles oprindelse, må de nødvendigvis alle ende på samme måde, det vil sige en smule før eller senere blive betragtede som en art mytologier, og som sådanne en dag udkræve en eller anden lærds skarpsindighed, hvilken gerne vil samle disse triste levninger af de menneskelige dårskaber og erkende årsagerne til størstedelen af de onder som har hærget jorden og de forbrydelser som har vædet den. Ved ud fra dette meget filosofiske synspunkt at betragte disse forskellige dogmer eller trosartikler, hvis helhed i dag kaldes religion men i morgen en urimelig skrøne, er det indlysende at intet ville være latterligere end at behandle den kristne religion som en positiv videnskab, eller ikke at læse den skæbne som venter den, i den som alle religiøse systemer efterhånden har undergået.

Hvor har vi – her i vores å så oplyste tider - smidt meget ud med badevandet siden dengang …

Kim Olsen, Helge Rasmussen, Philip B. Johnsen, Niels-Simon Larsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Niels-Simon
Jep. Helt enig i beskrivelsen af de forslåede.

Jeg tænker somme tider på, om kolonihaveforeninger og helårscampingpladser (som en artikel her beskrev for nylig) er de eneste steder, hvor befolkningsgrupper i længere tid blander sig med hinanden, nu hvor skoler er opdelte i folke- og friforfolkeskoler, boligområder er sekteriske og trafikken optaget af singlebilister og arbejdsmarkedet er i afvikling for andre end de højtydende.

Og nu jeg snakker om koloni.. --->

Niels Engelsted

Er der nogen sammenhæng mellem Alternativet og det Oprør Fra Midten, der optrådte for 35 år siden men hurtigt forsvandt, og vist også var avlet blandt de radikale?

John Fredsted

"Måske har naturvidenskaben selv været med til at indgive moderne mennesker denne storhedsvanvittige forestilling: At de i kraft af videnskaben, teknologien, teknikken [...] kunne opnå ubegrænset magt over og forbrug af naturen."

Ja, det er ganske givet korrekt. Og illusionen om almagt tager til i takt med mængden af teknologiske produkter, det moderne menneske er omgivet af og lader sig (frivilligt) opsluge af - produkter, hvis eksistens kun er mulig som følge af naturvidenskabelige landvindinger (specielt i det 20. århundrede). Det er uden tvivl fra netop denne kilde, at vildfarelsen om, at teknologien nok skal redde os ud af vore nuværende problemer, udspringer. Lad os bare kalde det for teknofetichisme.

Al viden, og måske i særdeleshed den naturvidenskabelige, kan anvendes i det nænsommes tjeneste, til at hjælpe andre; eller i det aggressives tjeneste, til at opnå magt over andre. I mine øjne vil vi som art være ude af stand til at gøre noget som helst ved de vanskeligheder, vi sidder med, hvis ikke der snarest begynder en åndelig transformation - ja, åndelig revolution - der modner mennesker til at afstå fra at anvende viden aggressivt. Viden i sig selv er i mine øjne ikke problemet; det er måden, vi vælger at bruge den på.

Men jeg er naturligvis hamrende naiv. For en sådan transformation synes, blandt andet, inkompatibel med, hvad der tænder vore nosser og vore æggestokke. De seksuelle selektionsmekanismer udvælger og belønner med stor præcision netop de menneskelige egenskaber, der er hovedkilden til aggressionen. Grimheden og planløsheden er så massiv, at jeg finder den næsten komisk, men også kun næsten.

Lise Lotte Rahbek, Karsten Kølliker, Jan Weis, Ejvind Larsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@Niels: Ja, åndeligt beslægtet. Villy Sørensen mener jeg godt, at man kan kalde en venstreorienteret filosof. Om han ligefrem var marxist, må vi spørge Ejvind om. Den gamle Kresten Helveg Petersen (kaldet unge Helveg) var radikal af den gode, gamle skole. Måske hørte han også til 'de ræverøde radikale'. Niels I. Meyer er så hos EL dag, men hvor meget EL, der er i ham, skal jeg ikke gøre mig klog på.
Jeg ved ikke, hvorfor Oprør fra midten blev glemt. De var ikke kommunister, og det var der måske nogle, der ikke kunne tilgive dem. Resten af befolkningen havde kun 'sunde' interesser og slet ikke fantasi til at forestille sig andet.
Nu er klimaødelæggelserne kommet så tæt på, at man ikke kan undgå at blive våd eller få en tagsten i hovedet, men stadig skyldes noget i hovedet tilfældigheder, og det har jo altid regnet osv. Et jordskred i form af et valgnederlag til alle de gamle partier er nok det, der skal til. Ellers ved jeg ikke...

Niels-Simon Larsen

@Lise Lotte: Ja, det er hele den opdeling af samfundet, Alternativet vil gøre op med. Efter weekenden kommer partiprogrammet ud i sin endelige form, og så har jeg noget konkret at henvise til.

odd bjertnes

Elbæk har lidt mere erfaring med at lede diktaturer end EL, og i kappestriden må vel snart historien blive fortalt.
Ja, han præsiderede jo faktisk uden at skulle referere til nogen anden højre retsinstans, over den eneste egentlige undtagelsestilstand på et helt politisk domæne i Danmark siden 1945. Kultur-resortet i Århus Kommune var domænet. Jytte Hilden var paven der udnævnte.
Det ved ingen på Københavns cafeeer. Den slags taler man ikke om.
Århus er speciel i centrum-venstre-sammenhæng fordi 'alt sker først der' om det så skal være med tvang, som i bemeldte tilfælde. Byen har i parentes bemærket også gennemført noget så absolut kulturradikalt og cool som den eneste offentligt dekreterede etniske udrensning (af grønlændere) herhjemme siden 1943.
Inden Alternativet bliver selvkørende bør der fortælles lidt århushistorier. Det er naturligvis fint at være 'første mand af borde' de liberale dødssejlere, men hvorfor var det så vigtigt at være første mand ombord i sin tid ?
For at score..... er en start på svaret.

Herdis Weins

Odd Bjertes - er der nogen som helst pointe i din kommentar her? Jeg boede i Århus 1980-1997, og spekulerer på, hvad f..... du sigter til? Er det Frontløberne og Kaospiloterne, som jeg har oplevet mange haft stor glæde af? Er det formandsskabet for kulturministeriets Udviklingsfond?
Og hvad er det med grønlænderne?

Torsten Jacobsen

@John Fredsted

Jeg har i lang tid troet, at det ville være umuligt at opdrive en større kulturpessimist end jeg selv. I dig har jeg fundet om ikke min overmand, så en ligemand :)

Du skriver at de seksuelle selektionsmekanismer med stor præcision udvælger og belønner de menneskelige egenskaber, som leder til aggression. Det forekommer mig at være en unødvendig pessimistisk fortolkning af de eksisterende forhold. Jeg kan faktisk ikke helt forstå, hvordan du mener en sådan selektion for aggression i praksis skulle finde sted?

Jeg er dog meget enig i dine betragtninger i forhold til nødvendigheden af en 'kognitiv revolution' i samfundet som helhed. Spørgsmålet er blot, hvordan vi når derhen.

I forsøget på at besvare det spørgsmål, er det ikke meget bevendt at betragte menneskedyret som et grundlæggende aggressivt væsen. Aggression er lige så naturlig en tilstand som kærlighed eller empati er det. Tilstande som ikke opstår i menneskedyret alene, men i dets interaktion med omgivelserne. Præcis ligesom kulturen og samfundets strukturer determinerer om naturvidenskabens opdagelser anvendes i det 'nænsommes' eller det 'aggressives' tjeneste, således er det også kultur og samfund, som langt hen af vejen determinerer hvorvidt menneskets naturlige anlæg for f.eks. empati og aggression kommer til udtryk, og i hvilke sammenhænge.

Hvis vi lever i en kultur hvor aggressiv adfærd belønnes, mens empati og omsorg negligeres, er det til dels fordi vi har opbygget strukturer og institutioner i samfundet, som hhv fremmer og hæmmer sådanne menneskelige egenskaber, eller tilstande. Første skridt på vejen mod det gode samfund, må derfor være at kaste et kritisk blik på selvsamme strukturer, med henblik på at gøre dem tjenlige i forhold til at fremme den adfærd, som vi sætter mest pris på.

Det giver sig selv, at en konkurrencestat ikke er den rigtige vej at gå, hvis man ønsker at fremme empati, tolerance, og kærlighed i samfundet. Det skal bare siges noget højere, og af nogen flere.

Philip B. Johnsen, Søren Roepstorff, Lise Lotte Rahbek, Karsten Kølliker, John Fredsted, Niels-Simon Larsen, Steffen Gliese og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Tidsånden dyrker desværre en udbredt form for videnskabskritik med tilhørende teknikmishag – at hvad videnskabsmændene – undskyld - og damerne udvikler af ny viden og ingeniørerne herefter finder på at konstruere er åbenbart generelt noget lort – en synsmåde der især er opstået i skyggen af atombombens fremkomst - biologiens og kemiens sejrsgang med genmanipulation og sundhedstruende tilsætning af giftige stoffer i stort set alt - men man bør målrette sin kritik …

Det skal alt sammen naturligvis bekæmpes – men med baggrund i en reel viden – og ikke som en senmoderne form for neoromantik med en masse esoterisk vås eller religiøst bagstræb – her bør man kritisere en af de virkelige syndere – kapitalismen med tilhørende produktionsformer som perverterer videnskabelige resultater – til gavn for profitten – ikke mennesket …

Om det kan blive anderledes må vi sætte vor lid til – og helst medvirke til sker – det er før gjort – men der er mange barrierer – én af dem er/har været undervisningen i Folkeskolen i Natur og Teknik – hvor især ’68-lærerinder har været – og nogle stadig er langt fremme i stiletterne i denne usaglige og følelsesladede kritik af al teknik – jeg ved det, har selv overværet det - som bl.a. har medført en helt skæv udvikling med rekrutteringen inden for uddannelsessystemet og med efterveer op til i dag – ja, der var meget i vejen med disse gamle – men heldigvis nu normalt pensionerede ’68-ere … 

For bare nævne et enkelt eksempel fra en enkelt af ´68-generationens mindre præstationer – da fiskerne i Gilleleje landede døde hummere – det var godt nok tæt på – fik politikerne omsider taget sig sammen til at etablere rensningsanlæg med tilhørende tekniske foranstaltninger – med et startbudget på ca. 12 milliarder kroner - for at rydde op efter de største - men ikke værste - miljøsyndere – som var og stadig er de private husholdninger – kunne danske miljøteknikere med associerede ingeniørdiscipliner løse miljøproblemerne via teknik – jeg ved det, var selv med – men så er der alle de øvrige privatkapitalistiske forurenere – dette er en banal og velkendt historie …

Men det er vistnok almindeligt accepteret i dag som noget positivt med disse mange rensningsanlæg – men der er lang vej igen – og først skal politikken lægges revolutionerende om - kom så i gang EL og Alternativet …

Philip B. Johnsen, ulrik mortensen, Niels-Simon Larsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Sabine Behrmann

Jeg har deltaget i ideudviklingsmøder i Alternativet her op til formuleringen af partiprogrammet - de var åbne for alle, så folk i og omkring København og Århus, der brokker sig, viser jo bare, at de er stivnet i en holdning, de anser som "kritisk".

Der var to ting, der slog mig: Den ene var, at der blandt deltagerne var pænt højt til loftet - den anden, at der er rigtigt mange mennesker i 20erne, der føler, at de går en skræmmende fremtid i møde. Men til trods for det vælger de at engagere sig, så godt de nu kan.

For mig at se er det først og fremmest andelstanken, der er flyttet med over fra de Radikale, som jo i mange år ikke rigtigt har vidst, hvad de skulle bruge dén til.

Problemet for de etablerede partier er jo, at de risikerer de helt store vælgerlussinger, hvis de turde stille op med nogle programmer, der for alvor er fremadskuende, og de stiller jo ikke op til folketinget for ikke at blive valgt ind.

Men det er et problem, at de er så hunderædde for at se den virkelighed i øjnene.

Rasmus Kongshøj, Jes Jessen, Philip B. Johnsen, Sascha Olinsson, John Fredsted, Niels-Simon Larsen, Steffen Gliese, Ejvind Larsen og Jan Weis anbefalede denne kommentar
Ejvind Larsen

Stadig meget optaget af 'kappestriden' her.
Ja, også jeg ser en klar sammenhæng mellem henholdsvis bogen og bevægelsen ved navn »Oprør fra Midten« fra 1978 til -81,-82, måske -83 og så hvad der sker i dag med Alternativet og med Enhedslistens seneste revolution, æh undskyld: omstilling, jvf. Niels Engelsteds, Steen Sohns og Niels-Simon Larsens ovenstående kommentarer. Af bibliografien i »Røret om oprøret« fra 1982 fremgår blandt meget andet. hvor meget jeg selv dengang troede, at et gennembrud til virkelighedens vilkår (naturens grænser på ondt, men sandelig også på godt) var nær.
Nej, Niels-Simon, Villy Sørensen var ikke marxist. Men han indlagde sig uvisnelige fortjenester, hvoraf en af dem var udgivelsen af »Karl Marx: Økonomi og filosofi. Ungdomsskrifter« allerede i 1962. Med alle tiders indledning og kommentarer af Sørensen selv. Så nogle af os var parate til at pille al den skrækkeligt ødelæggende og latterlige 'videnskabelighed' af Marx og endnu værre marxismen og socialdemokratisismen, da 1968-Oprøret (på ondt men sandelig også på godt) brød igennem seks år efter.
Og til John Fredsteds indlæg kun ét: Amen.

Ejvind Larsen

Nu har jeg lige givet John Fredsteds indlæg et amen, men mens det blev formuleret nåede Torsten Jacobsen at placere en præcisering, som jeg også i den grad gerne vil tilslutte mig med et amen: »Præcis ligesom kulturen og samfundets strukturer determinerer om naturvidenskabens opdagelser anvendes i det 'nænsommes' eller det 'aggressives' tjeneste, således er det også kultur og samfund, som langt hen af vejen determinerer hvorvidt menneskets naturlige anlæg for f.eks. empati og aggression kommer til udtryk, og i hvilke sammenhænge.
Hvis vi lever i en kultur hvor aggressiv adfærd belønnes, mens empati og omsorg negligeres, er det til dels fordi vi har opbygget strukturer og institutioner i samfundet, som hhv fremmer og hæmmer sådanne menneskelige egenskaber, eller tilstande. Første skridt på vejen mod det gode samfund, må derfor være at kaste et kritisk blik på selvsamme strukturer, med henblik på at gøre dem tjenlige i forhold til at fremme den adfærd, som vi sætter mest pris på.
Det giver sig selv, at en konkurrencestat ikke er den rigtige vej at gå, hvis man ønsker at fremme empati, tolerance, og kærlighed i samfundet. Det skal bare siges noget højere, og af nogen flere.«

Og så også tak til Herdis Weins', Jan Weis' og Sabine Behrmanns indlæg.
Ja, andelstanken og -praksissen, når an-delen virkelig an-svarliggør og med-deler er for mig såmænd lige præcis alternativet til kapitalismen og stalinismen.

Henrik Christensen, Lise Lotte Rahbek, John Fredsted og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
John Fredsted

@Torsten Jacobsen: " Jeg kan faktisk ikke helt forstå, hvordan du mener en sådan selektion for aggression i praksis skulle finde sted?"

Jo, det er såmænd meget enkelt (synes jeg selv da): Med stor fare for at blive beskyldt for at være for generaliserende, vil jeg påstå, at det vel overordnet set er sådan, og altid har været sådan, at mænd foretrækker smukke kvinder, og smukke kvinder foretrækker indflydelsesrige mænd (sidstnævnte, fordi det giver fælles afkom de bedste muligheder, i hvert fald evolutionært-oprindeligt). Og som en materielt baseret livsform med materielle behov, i en materiel begrænset verden med begrænsede ressourcer, lokalt som globalt, er indflydelse i det store og hele synonymt med materiel magt. (At mange kvinder nu ønsker sig samme indflydelse og magt som mænd, gør ikke situationen bedre, selvom kvinder måske gerne vil bilde sig selv ind, at hvis bare de kom til magten, så ville verden blive et bedre sted; men lad os lade dét ligge). Og magt i det materielle leder til kamp med andre om selvsamme, hvilket selvsagt er aggression. Så det aggressive belønnes (og dermed grundlæggende selekteres) seksuelt.

"Hvis vi lever i en kultur hvor aggressiv adfærd belønnes, mens empati og omsorg negligeres, er det til dels fordi vi har opbygget strukturer og institutioner i samfundet, som hhv fremmer og hæmmer sådanne menneskelige egenskaber, eller tilstande."

Det vil jeg selvsagt ikke afvise. Men hvorfor har vi opbygget disse strukturer og institutioner i vores samfund? Eller rettere: hvilke kræfter i os har i samlet sum været ansvarlige for disse strukturer?, for de er jo netop ikke faldet ned fra himlen af. Når kapitalismen, et meget aggressiv økonomisk paradigme, for eksempel ikke synes at være til at aflive, så er det i mine øjne netop, fordi det resonerer med noget meget dybt inde i det enkelte individ: Som Ejvind citerer mig i forrige Frie Ord: "Personligt tror jeg ikke, den (bare) er internaliseret som for eksempel en dårlig vane er. Jeg tror, det er langt værre end det. Vækstparadigmet, det kapitalistiske paradigme, er, som det er, fordi det er dén økonomiske adfærd, der uden sammenligning er bedst til at gøre det muligt for flest mulige mennesker at forsøge fra centrene af deres liv at uddrive alt, hvad der måtte føles ubehageligt – gennem forbrug, oplevelser og adspredelser (i det ydre)."

Niels-Simon Larsen

Har været ude at høre på nattergale om natten et par gange. Står og lytter til den 'velsignede lille fugl' (HC Andersen) og alle dens forskellige triller. Hvor er det smukt, og hvor jeg nyder det. Samtidig kan jeg dog også høre den sige til konkurrenterne: "Hold jer væk fra mit område eller jeg skal komme efter jer". Er nattergalen så en aggressiv lille satan med en pralede stemme? Ja, naturligvis er den det, for det har kostet den meget at få den stemme. Hver gang naturen udvikler noget, er det formålsbestemt. Ikke noget med, at nu kunne det være sjovt at få en ekstra fjer på. Nej, få dig en ekstra fjer eller dø.
Det er den natur, vi nu forsvarer. Den er ikke til andet end udsmidning, for den er brutal, ultravoldelig, usympatisk, uetisk, ja, en flåt stikker os, så vi færdige.

Så er der vores egennatur. Som mennesker er vi også målrettede. Det værste, der er kommet ind i systemet er det gode, for det splitter os. Vi kan godt se, at det er sindssygt at være aggressiv, men vi bliver nødt til det, og står vi der. De gode er svage og de onde er stærke. Hvorfor i hede hule osv. skal man så være god? Jo, for så kommer vi i himlen. Nej, for så kan vi komme videre. Til hvad? Det må man ikke spørge om, men bare gå vejen. Naturen har sendt os af sted. Den havde set lyset for os. Der er ingen af os, der vil gå tilbage til hulerne, men frem mod et sammenbrud kan vi heller ikke. Vi må finde vej uden om sammenbruddet, selvom det ser umuligt ud. Naturen står bag os.

Ejvind Larsen

Vi har ikke selv frembragt naturen; vi lever af, hvad vi ikke har gjort os fortjent til. Alligevel overlever vi ikke uden at udøve en vis magt/aggression. I en vis udstrækning. I en vis indskrænkning. Hvor meget er spørgsmålet til begge konstateringer. Derfor mener jeg, at man kan anbefale både Johns og Niels-Simons ovenstående indlæg. Hvilket jeg så har gjort. Er det en modsigelse, er det vilkåret, når man nu engang lever. Og prøver at være taknemmelig for det.

Herdis Weins

Da jeg læste kommentarerne, kom i tanke om en Tv-udsendelse, salig Jørgen Thorgaard lavede om andelstanken. Det var vist en af de sidste, inden han gav op over for depressionen. Jeg husker, hvordan han beklagede, at andelstanken- der er en væsentlig del af vores nyere kulturhistorie - var blevet afløst af aktietanken, der er det dimentralt modsatte. I andelstanken er det jo netop ikke antallet af høveder, der tæller - i aktietanken er det antallet af høveder(aktier), der er udslagsgørende. Men både andelsvirksomhederne og kooperativerne forsvandt. En del af kooperativerne blev afviklet, fordi man ansatte lederne efter partibog, ikke evner. Det var tæskedumt. Men ideen var der ikke noget i vejen med, heller ikke andels virksomhederne. Så hvorfor blev de alle omdannet til almindelige virksomheder med aktionærer og hele gøjemøjet?For aktieselskaber er underlagt aktionærernes grådighed. Se bare på pensionsselskaberne, der uden at ryste på hånden investerer i virksomheder, der fremstiller moralsk angribelige produkter som f.eks. våben, så pæne skolelærere, der har brugt en del af deres arbejdsliv på at fortælle børn, vold er forkert, og pæne akademikere som jeg, der har undervist mange krigsflygtninge og -ofre kan få det størst mulige afkast af aktierne. Det skulle heller ikke undre mig, om de 2 pensionskasser, mine penge stor i, ser stort på, om virksomhederne er bærebygtige eller medvirker til bæredygtig udvikling. De ser kun på aktiekurser. Således bliver vi alle medskyldige på sæt og vis.

Sabine Behrmann, John Fredsted, Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen og Eva eldrup anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Ja, god udvikling i Enhedslisten, og forhåbentlig god bæredygtighed i Alternativet. Godt, at de to har hinanden til - om ikke at kappes, så dog at udvikle sig sammen. Om det ene er socialistisk, det andet ikke, er ikke så vigtigt, det afgørende er, at de begge toner rent flag i kampen for den store omstillings nødvendighed.

At ændre vores vækstmentalitet kræver, som Ejvind skriver, en revolution, men da dette ord er så belastet, så lad os kalde det omvæltning i stedet, eller , mildere, omstilling. Ordene er vigtige. Man kan også hente inspiration i Jørgens Steen Nielsens "Den Store Omstilling", hvor der side 142 foreslås, at vi dropper ordet "vækst", og i stedet bruger "udvikling", forstået som kvalitativ forbedring. Det er vel det samme som Enhedslisten og Alternativet siger. Kvaliteten ligger i, at naturen, miljøet og klimaet får det bedre, samtidigt med at vi som mennesker oplever forbedret livskvalitet. Uden materiel eller økonomisk vækst. Ord er vigtige, og ordet bæredygtighed, opfundet af Gro Harlem Brundtland, er stadig levedygtigt.

Jes Jessen, John Fredsted, Philip B. Johnsen, Torsten Jacobsen, Ejvind Larsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Med hensyn til magtudøvelse og aggression, så er det altså kun en lille del af naturen og menneskelivet, der er præget af dette som grundlag for liv og overlevelse. Lagt større rolle spiller samarbejde og tilpasning. Og for mennesket endvidere omsorg, medfølelse og indlevelse.

Philip B. Johnsen, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Uffe Elbæk

Kære alle - jeg er først her til aften blevet bekendt med klummen her og ikke mindst den efterfølgende livlige debattråd.
I skal vide, at jeg personligt er rigtig glad for de udmeldinger som Enhedslisten, er kommet med op til deres landsmøde i sidste weekend, når det gælder opgøret med hele vækstideologien. Så os fra Alternativet hepper i den grad lige nu på og med Enhedslisten.
Her skal jeg ikke bruge spalteplads på at fortælle jer hvad Alternativet iøvrigt mener (hvis I er nysgerrige kan I gå ind på vores hjemmeside her: http://alternativet.dk/). Men hvad jeg fornemmer, både i de sammenhænge jeg indgår i, men også når jeg læser denne debattråd, er, at der for første gang i meget meget lang tid er en helt spontan lyst til i (store) dele af befolkningen til at diskutere andre samfundsperspektiver end den nuværende neoliberale samfundsmodel. En lyst til at formulere andre vækstbegreber end blot den økonomiske og materielle. Og en lyst til både at lytte og se på hinanden på en ny måde.
Om Enhedslisten og Alternativet kommer til at spille en afgørende rolle i den udvikling, ved jeg af gode grunde ikke. Men begge partier gør et ærligt forsøg på at spille i hvert fald en positiv rolle. Og jeg kan i hvert fald fra vores helt egen verden sige, at det er meget opløftende at mærke det der sker lige nu. Mere end 700 mennesker har hen over foråret deltaget i udviklingen af det netop offentliggjorte udkast til princip og partiprogram. Og langt de fleste af dem, har aldrig tidligere haft lyst til at involvere sig i et politisk parti før.
Men nu havde de.
Noget har at gøre med den måde Alternativet agere på. Men allermest handler det om, at flere og flere ikke længere køber ind på den økonomiske - og dermed samfundsmæssige - model vi organisere vores samfund omkring. Logikken holder ikke længere for folk. Fortællingen holder ikke længere. Værdierne holder ikke længere.
Hvad folk derimod har lyst til er et helt andet samfundsperspektiv og dermed menneskesyn - set i relation til den klode vi er en ubrydelige del af.
Og vi er heldige i Danmark. For vi står på skuldrene af en fantastisk samfundshistorie der tæller andelsbevægelsen, højskolebevægelsen og kooperationsbevægelsen. For 150 havde vi modet til at tænke samfundet på ny. Det er det samme mod vi skal udvise i dag: Modet til at forestille os en radikal anden fremtid.
Det er det (tror jeg) der sker i Enhedslisten lige nu. Og det er det (som jeg ved) sker i Alternativet. Men vigtigst af alt: Det sker heldigvis rigtig mange andre steder end i de to nævnte partier. Rundt om i Danmark og ikke mindst ude i verden. Det er den rigtig rigtig gode historie.

Jes Jessen, odd bjertnes, John Fredsted, Torsten Jacobsen, Søren Roepstorff, Herdis Weins, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen, Steffen Gliese, Niels-Simon Larsen, Michael Kongstad Nielsen og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar
Henrik Christensen

Ordet 'Radikal' bør måske anvendes med omtanke... der hænger ikke ubetinget en positiv klang om det ord... Men ellers er Alternativet velkomment, hjerteligt!

Torsten Jacobsen

@John Fredsted

Jeg ser et par problemer med din aggressions-selektionsteori:

- Den forudsætter at der er mangel på hunner, dvs. at der er kamp om forplantningsretten.

- Den forudsætter at magtfulde individer producerer mere afkom pr generation end ikke-magtfulde. En antagelse der umiddelbart står og falder med den første antagelse, og som under alle omstændigheder må underbygges med solid empiri, før den kan tages helt alvorligt. Jeg kan med lige så stor ret hævde, at det modsatte gør sig gældende.

- Den overvurderer desuden betydningen af magt og indflydelse i selektionsprocessen, og overser derfor andre væsentlige parametre (som også Michael Kongstad Nielsen er inde på ovenfor).

Hvad angår forholdet mellem menneskets natur og den dominerende kultur;

Du har selvfølgelig ret i, at menneskets natur (i det omfang man kan tale om en sådan) kommer til udtryk i den kultur der opstår. Her stopper dit argument, hvis jeg har forstået dig ret, og det mener jeg er en reduktion af virkelighedens kompleksitet. Du antyder en lineær relation, med kausalitetspilen pegende fra menneske til natur. Jeg foreslår en cyklisk forståelse, hvor mennesket gennem sin virksomhed indvirker på naturen og kulturen, som virker tilbage på mennesket. I en sådan forståelse er hverken menneske, natur eller kultur statiske størrelser, men tværtimod dynamiske systemer, som virker ind i hinanden på særdeles kompleks vis. I virkeligheden er der tale om ét dynamisk system.

Det er meget abstrakt, så lad mig konkretisere det på en måde, der også er relevant for denne tråd: Jeg hævder at et parti som Alternativet ikke ville kunne have opstået i 2005. På samme måde hævder jeg at Enhedslistens forstærkede kritik af vækstbegrebet ikke kunne have indtruffet uden både finanskrisen og de stadig mere dystre advarsler fra IPCC.

Banale påstande? Ja, måske. Men det er påstande som netop bygger på idéen om en evig dynamisk udveksling mellem menneske, samfund, natur og kultur.

Mennesker 'determineres' af deres virksomhed i en verden som igen 'determineres' af menneskers virksomhed. Ophæves den illusoriske dualisme mellem menneske og verden, kan sætningen reduceres til at verden determineres gennem virksomhed. Hverken mere eller mindre.

Og ja, præcis som naturen har sine afgrænsninger, som ikke kan overskrides, således har mennesket som biologisk væsen det naturligvis også. Men mennesker er ikke dyr. Vi er ikke betinget af vores biologiske natur, på samme måde som en bakterie, en fisk, en rotte, eller en hund er det:

"Mennesket er det eneste væsen, som afslår at være det, det er", som Albert Camus skrev tilbage i 1951. Men det betyder også, at mennesket er det eneste væsen, som kan forestille sig at være noget andet, end det, det er. Som kan stræbe efter det, som har potentialet til at transformere sig selv, og derigennem være med til at transformere sin verden.

Torsten Jacobsen

grrr...hvorfor kan man dog ikke rette i sit indlæg :/ (eller kigge sig bedre for.)

'Du antyder en lineær relation, med kausalitetspilen pegende fra menneske til kultur ' , skulle der stå..

Michael Kongstad Nielsen

Med hensyn til samarbejde som naturens vigtigste overlevelses-strategi og ypperste egenskab vil jeg lige nævne et par eksempler:
1) Det grønne blad samarbejder med solens lys og atmosfærens vand og CO2 om at udvikle organiske stoffer til plantens liv og frigiver ilt til andre arters liv, alt sammen kaldet fotosyntese, hvilket ikke er særligt aggressivt.
2) Insekter samarbejder med den således opståede "markens grøde" om at skaffe både sig selv og dyr og mennesker føde i form af frugt, bær og korn. Heller ikke særligt aggressivt.
3) Regnorme, svampe og mikroorganismer samarbejder med de døde organismer om at nedbryde stoffer med henblik på at skabe muld og næring for kommende liv.
4) Mennesker samarbejder med kragefugle om at knække nødder, idet fuglene sidder på lygtepæle og venter på, at en bil kommer forbi, og så taber kragen nødden i det øjeblik, bilen passerer, hvorefter bilen kører nødden over, og værs ´go´, der er serveret.

Torsten Jacobsen

En lille tilføjelse, John Fredsted:

Jeg har argumenteret for ovenstående i andre tråde her på Information. Det lyder, indrømmet, i lange stræk som studentikost sludder, uden relevans for det praktisk levede liv.

Men det er ikke tilfældet.

I sidste ende forekommer det mig, at din pessimisme på menneskeartens vegne, i bedste fald må føre til en aktivisme der allerede i sit udgangspunkt anerkender sit eget nederlag. I værste fald konformisme, resignation eller apati.

Jeg tilbyder et perspektiv, hvor aktivismen er alt hvad vi har. Hvor aktivismen både er sin egen forudsætning og sit eget mål. Udskift 'virksomhed' med 'aktivisme' i det jeg har skrevet ovenfor, og meningen er klar: Livet er aktivisme. Hvert eneste åndedræt, hver eneste handling er uendelig betydningsfuld i sig selv. For enhver handling skaber forudsætningerne for den næste.

Det modsatte af aktivitet er død. Både i materiel og åndelig forstand.

Med hver eneste bevægelse ændrer vi verden, og i samme bevægelse ændrer den os. Enhver form for meningsfuld aktivisme må bygge på denne antagelse.

Herdis Weins

Uffe Elbæk skriver :
"Og vi er heldige i Danmark. For vi står på skuldrene af en fantastisk samfundshistorie der tæller andelsbevægelsen, højskolebevægelsen og kooperationsbevægelsen. For 150 havde vi modet til at tænke samfundet på ny. "
Jeg underviste en del år udlændinge i dansk kultur, historie og samfundsforhold. Det var en opgave, hvor jeg hele tiden måtte overveje, hvad det er for en historiefortælling og Danmarksbillede, jeg serverede. For dem jeg underviste havde ofte ikke været ret længe i DK, og blev derved præget af DK a la Herdis. Så overvejer man virkeligt, hvad man siger.
For nogle år siden skulle jeg holde nogle foredrag om dansk kultur for nogle ejendomsfunktionærer (det man i gamle dage kaldte viceværter) på AMU. De var stort set alle etniske danskere, så jeg var forberedt på, at de alle kom med hvert sin opfattelse af, hvad dansk kultur er.
Jeg valgte at tage udgangspunkt i min egen opvækst. Jeg er vokset op med en familie, der på min mors side var indremissionske småbønder. De var alle store fortalere for andelsbevægelsen. På min fars side er familien alle ufaglærte arbejdere, der nærmest var fødte socialdemokrater og fortalere for kooperativet. Vores naboere i alle de 16 år, jeg boede hjemme, var HK'ere og skolelærere, der var Grundviganere og højskolefolk om en hals.
Mens jeg sad og forberedte foredraget, gik det pludseligt op for mig, at jeg var vokset op i krydsfeltet mellem de 3 ben, der har betydet rigtigt meget for det samfundsbillede, vi gerne serverer for verden udenfor. Uden andelsbevægelsen, arbejderbevægelsen/kooperativerne/den almennyttige boligbevægelse og højskolerne, så var vi ikke blevet det DK, vi plejer(plejede) at være stolte af.
Da jeg var færdig med foredraget, kom det stilfærdigt fra en af tilhørerne - fulgt af samtykkende nik - " Du har fuldstændigt ret - men hvor fanden blev det samfund af?" Og det var før en socialdemokratisk minister var begyndt at tale om konkurrencestaten.

Sabine Behrmann, Henrik Christensen, Ejvind Larsen og Uffe Elbæk anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Tor Nørretranders foreslår jo netop det, Enhedslisten også forkaster: "Grøn vækst"-

Niels-Simon Larsen

Jeg prøver lige at danne mig et overblik over, hvordan brikkerne er stillet op:

Jeg kan se, at EL har været samlingspunkt for venstrefløjen og nu bliver udfordret af Alternativet på bæredygtighed og økologi, som Alternativet for alvor bringer på bane. Hvorfor gjorde EL ikke det noget før, og i den grad de gjorde det kun med små pip? Fordi det var for farligt for dem. Nu er EL så blevet overhalet indenom, og det bliver spændende at se, hvad der sker ved det.

Hvordan vil højrefløjen se på Alternativet? Grine, om ikke åbenlyst så i det skjulte. De kan ikke andet, for ellers skulle de gå i dialog og begynde at indrømme, at vækstmenageriet ikke kan fortsætte, og så ryger deres børnelærdom i containeren. Venlig nedladenhed er deres måde.

Et partiløst segment består af dem, der godt kan se, at den er gal med overforbruget, men ikke kan se, hvordan det kan standses. Venlig opgivenhed er deres reaktion og så en lille ironisk bemærkning til os, også venligt ment i den grad ironi kan være venlig.

Alternativet vil blive omgået med yderste forsigtighed undtagen af klimafornægtere og skeptikere, der kun kan ryste på deres tomme hoveder.

Kun hvis Alternativet bliver et stor parti, kan der ske ændringer. Nogle vil spørge, hvordan i alverden det skal kunne lade sig gøre?
Det bliver jeg simpelthen nødt til at kalde et dumt spørgsmål. Det er ligesom med klimaet, hvor jeg også lever, som om det kan lykkes at vinde kampen.

Sabine Behrmann, Ejvind Larsen og Uffe Elbæk anbefalede denne kommentar

Små slag, Niels-Simon - at EL kun har udstødt små pip er historieforfalskning - det burde du vide - og at Alternativet nu ligefrem skulle udfordre EL må være udtryk for en realitetsfjern proportionsforvrængning - en seriøs politisk kappestrid fra Alternativets side har vi vel stadig til gode at se - men helt uden ironiske modsvar fra EL bør du nok ikke regne med ...

Niels-Simon Larsen, Philip B. Johnsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Nej, mest sandsynligt vil Alternativet blive mødt med modsvar fra både højre og venstre, der nedvurderer dem, gør dem til tåbelige umuligheder, søger dem bagatelliseret eller gjort til nar, kørt over på den ene eller anden måde, og pressen vil desværre køre med, for pressen er mest optaget af læsernes indkøbsvaner, hvad aviser angår.

Ejvind Larsen

Når man – og det er altså i dette tilfælde mig (sagde hunden) – kan tillade sig at anbefale både Niels-Simon Larsens og Jan Weis' og Michael Kongstad Nielsens umiddelbart ovenstående indlæg, skønt de delvis modsiger hinanden, er det fordi de alligevel alle tre rummer noget rigtigt,
Og så benytter jeg lejligheden til at gentage det spørgsmål, som Herdis Weins gentager, i slutningen af sit indlæg ovenfor: »Uden andelsbevægelsen, arbejderbevægelsen/kooperativerne/den almennyttige boligbevægelse og højskolerne, så var vi ikke blevet det DK, vi plejer(plejede) at være stolte af. Da jeg var færdig med foredraget, kom det stilfærdigt fra en af tilhørerne - fulgt af samtykkende nik - " Du har fuldstændigt ret - men hvor fanden blev det samfund af?" Og det var før en socialdemokratisk minister var begyndt at tale om konkurrencestaten.«
Ja, hvor blev det af?

John Fredsted, Niels-Simon Larsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@Torsten: Man må gerne være kulturpessimist og det, der er værre, men man må bare ikke lade det betyde noget.
Det samme gælder klimapessimist og andre former for pessimist.
Det er underligt, at man kan synes sig dygtig til at regne, men ikke kan bruge udregningerne til noget som helst andet end at gøre det modsatte af det, man er kommet frem til ved sindige udregningerne. På samme måde med det at være et godt menneske. Det bliver man også nødt til og det i en sådan grad, at hvis nogen skulle finde på at rose en, må man svare, at det kraftpetervæltemig bare er noget man bliver nødt til at være.

Finn Rantzau

Nogle, der tør tage et væddemål på, at Elbæks lille personlige partiprojekt ikke eksisterer om 2 år ?
Et helt ligegyldigt initiativ fra en forsmået minister, som nu kapitaliserer på de vækstskeptikere, som synes, at EL stadig lugter lige rigeligt af fælles tandbørste - en umanerlig lille parentes i dansk politik - heldigvis ville nogle sige !

Sider