Kronik

Forsvar for løgnen

Hvis løgnen forsvinder, bryder det sociale sammen. Det skrækkelige er ikke, at vi lyver, men at vi er blevet så dårlige til det. Det er det sande problem i Justitsministeriet
Hvis løgnen forsvinder, bryder det sociale sammen. Det skrækkelige er ikke, at vi lyver, men at vi er blevet så dårlige til det. Det er det sande problem i Justitsministeriet

iBureauet/Mia Mottelson

8. maj 2014

Clinton gjorde det, Nyrup gjorde det, Auken gjorde det, Schlüter gjorde det, Bush gjorde det, Lars Løkke gjorde det, ja, selv dyrene gør det. De lyver. Vi lyver af nød, af lyst og for simpel vindings skyld. Løgnen kommer nedefra, sandheden ovenfra. Derfor beskæftiger filosofferne sig helst med sandheden, som de besynger, benægter eller dekonstruerer. Og det selv om vi sagtens kan leve uden hug- og stikfaste sandheder. Men hvis også løgnen forsvinder, bryder det sociale sammen. Er en overbevisende løgn ikke bedre end en utroværdig sandhed? Er en nødløgn ikke bedre end en sandhed, der kan misbruges af dem, der vil os ondt? Det mente i hvert fald de tre dommere, som i mandags frikendte Justitsministeriets embedsmænd i sagen om Bødskovs løgne over for Folketinget.

Hvordan kan løgnen forsvinde? Det kan den ved at blive misbrugt. Hvis man lyver hurtigere, end en hest kan rende, og hvis man lyver åbenlyst, så resignerer vi og slår os til tåls med, at alt nok er løgn. Og hvis alt er løgn, er ingenting løgn, for så er det også løgn, at jeg lyver. Vi skal hæge om forskellen på løgn og sandhed, og vi skal især hæge om forskellen på hvide løgne og sorte løgne og alle gråzone-løgnene.

Machiavelli skrev i Fyrsten, at enhver idiot kan fortælle sandheden. Løgnen derimod kræver kendskab til sandheden, sådan at sandheden understøtter løgnen og gør den troværdig.

Mange slags løgne

I begyndelsen af 1970’erne blev universiteterne hjemsøgt af en sandhedsfanatisme af middelalderlige dimensioner. Vi jagtede ikke sandheden, for den mente vi allerede at besidde. Nej, vi jagtede løgnen i skikkelse af falsk bevidsthed.

Hvad er falsk bevidsthed? Man ser verden på en måde, som ikke er sand, og derfor taler man usandt om verden. Man lyver.

Men nu er det at tale usandt jo ikke helt det samme som at lyve. Man har bare taget fejl. Vi mente jo heller ikke, at den falske bevidsthed skyldtes ond vilje. Der var snarere tale om en vildfarelse. Men nu findes der to slags vildfarelser: en simpel, som let kan korrigeres, og en systematisk, som er groet fast. Den systematiske vildfarelse kaldes også ideologi.

I dag bliver man ikke længere beskyldt for at have en falsk bevidsthed. Man kan til gengæld risikere at blive beskyldt for at være vantro. Religionskrigen er genopstået som en reaktion på globaliseringen. Islamisterne fører hellig krig mod de vantro.

Sigmund Freud kaldte religionerne for illusioner, kollektive illusioner. Han var sikker på, at videnskaberne til sidst ville befri os for alle illusioner. Det skete ikke. I stedet anklages videnskaberne nu for at lyve. Det hedder i dag, at videnskab er konstruktion af verdensbilleder.

Vi må lære at skelne. Vi må skelne mellem konstruktioner, illusioner, ideologier, vildfarelser, falske bevidstheder, fejl, usandheder, forstillelser, hvide løgne, sorte løgne, nødløgne, barmhjertige løgne, letfærdige løgne, grove løgne og livsløgne.

Den al-gemene løgner

Oscar Wilde udgav i 1889 en lille pamflet, The Decay of Lying – om lyvekunstens forfald. Problemet er ikke, at vi lyver, men at vi er blevet så dårlige til det. Vi gør det så åbenlyst. Man kan i dag beskylde hinanden for at lyve, uden at det ender med en duel på pistoler. Løgnen er ikke længere gemen, den er al-gemen, almen og almindelig.

Når man anklager en person for at være en ublu løgner, anklager man ham ikke så meget for at lyve som for at gøre det åbenlyst, ublu. Det gale er, at han ikke beskytter sin løgn.

Det er i slutningen af 1800-tallet, at man begynder at frygte, at løgnen vil forsvinde ud af verden, fordrevet af sandheden. Begrebet livsløgn stammer fra Henrik Ibsens skuespil Vildanden fra 1884. Har man ret til at tage livsløgnen fra mennesker, som behøver den? spørger Ibsen. Han skrev også En Folkefjende om en sandhedsfanatiker, doktor Stockmann, som ville smadre et helt samfund, for sandhedens skyld.

Doktor Stockmann var på færde igen, da Trads og Thorsen blev afsløret. De falske underskrifter kunne have gjort gavn. Vi ville være sluppet for Mærsks rædselsfulde operabygning. Trads og Thorsen var jo bare en slags falskmøntnere, som kunne have erstattet de falske penge med ægte, hvis en advokat bare havde holdt sin kæft.

Umenneskelig sandhed

»Gud er ikke et menneske, at han skulle lyve« (4. Mosebog). Det er menneskeligt at lyve, og derfor er sandhedsfanatikere så umenneskelige. De forbyder sig selv at lyve for at komme så nær Gud som muligt. De kunne ikke finde på at lyve af næstekærlighed. De hylder devisen: Lad sandheden ske fyldest, om så verden går til grunde.

Kirkefaderen Augustin opstillede for 1.500 år siden et absolut forbud mod at lyve. Det samme gjorde Kant for 200 år siden, for han havde gjort fornuften til sin Gud, og den skulle adlydes ubetinget. Den, der lyver, demonstrerer, hvor langt vedkommende står fra Gud og dermed fra sandheden. Derfor kan Augustin heller ikke se den store forskel på nødløgnen og den store løgn.

Djævelen er løgnens fader. Den, der lyver, har taget parti for djævelen.

Kant accepterede ikke, at man løj af menneskekærlighed. End ikke hvis man kan redde et menneskeliv ved at stikke en løgn, må man gøre det. Han repræsenterer et tilbagefald til en sandhedsfanatisme, som vi ellers havde gjort os fri af, da kirken slap sit greb om os.

At have ret til sandheden

Et vigtigt skridt mod en liberalisering af løgnen tog man i Berlin, da man udskrev en prisopgave i 1780: »Er det gavnligt at bedrage folket«. Er en regering berettiget til, ja, forpligtet til at føre sit folk bag lyset, hvis det er til folkets bedste? Overalt i Europa diskuterede man nytten af løgnen.

I 1797 kritiserede den franske forfatter og politiker Benjamin Constant den tyske rigorisme. Han tog afstand fra den abstrakte grundregel, at det var en ubetinget pligt at sige sandheden, for den ville umuliggøre ethvert menneskeligt samliv. Pligten til sandhed kunne derfor ikke gælde ubetinget, men kun over for dem, der havde begrundet ret til at få sandheden at vide. Pligt kan ikke skilles fra ret. At sige sandheden er altså en pligt over for dem, som har en ret til sandheden. Ingen har ret til en sandhed, som gør andre ondt. Hvis et terrorregime spørger dig, om du har skjult en eftersøgt i dit hus, har du ingen pligt til at svare, for regimet har ikke ret til sandheden.

At lyve er ikke det samme som at bedrage. Det bliver det først, når vi lyver for at opnå noget, som vi ikke er berettiget til. Svend Auken var lidt af en lystløgner. Den slags er tit eminent gode til at lyve, sådan at det ikke får konsekvenser. Men da Auken løj om telefonopringningen fra den norske udenrigsminister, ville han jo opnå noget, og det kom han jo til at betale dyrt for.

Løgnen skal tæmmes

En af grundene til, at man skal hæge om løgnen, er, at den kan være adgangsvejen til sandheden. Vi tror jo fejlagtigt, at løgnen krænker den sakrosankte sandhed. At den stiller sig i vejen for sandheden. Men man skal ikke undlade at lyve af respekt for sandheden, men af respekt for de mennesker, man lyver over for.

Modstanden mod sandheden er vejen til sandheden, mente Freud. Vi lyver for at holde sandheden borte. Løgnen er så at sige produceret af sandheden. Sandheden søger tilflugt i løgnen.

Man skal ikke altid sige sandheden. Vi skal lære os at leve fornuftigt med løgnen, når den nu er uundgåelig. Man behøver ikke sige alt. Løgnen skal ikke udryddes, men tæmmes.

Østrigeren Karl Krauss sagde: »Man kan altid tilgive en nødløgn. Men den, som uden at være nødt til det siger sandheden, fortjener ingen overbærenhed.«

Løgnen kan bringe meget godt med sig. Det kan sandheden sjældent. Sandheden er ilde hørt, som bekendt. Det er løgnen ikke.

Arno Victor Nielsen er filosof

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Allan Ⓐ Anarchos
  • Oluf Husted
  • Per Jongberg
  • Laurids Hedaa
  • Heinrich R. Jørgensen
  • Jakob Lilliendahl
  • Hjalte Jensen
  • Niels P Sønderskov
Allan Ⓐ Anarchos, Oluf Husted, Per Jongberg, Laurids Hedaa, Heinrich R. Jørgensen, Jakob Lilliendahl, Hjalte Jensen og Niels P Sønderskov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorthe Møller

»Det er klart, vi ikke kan li’, folk lyver en op i ansigtet. Men der er utrolig mange løgne i det almindelige liv. Løgn er jo ikke noget godt. Det kan vi godt blive enige om. Men jeg har sgu da løjet mange gange, og jeg har let ved at tolerere andres små løgne. En stor politisk løgn. Dét er en forbrydelse. Løgne i visse discipliner og visse områder af livet er forstyrrende og fordømmes med en vis ret. Men løgne i det almindelige liv, det eksisterer jo, og det må man sgu tage med. Man må være lidt mere mere tolerant«./ Jørgen Leth på nys udkomne plade "Ingen regning til mig"

Hjalte Jensen

Tillokkende emne.
Hvis sandheden ikke eksisterer, lyver vi så altid om alt?
Er det ikke som om at politikernes løgne er blevet så normale, at de nærmest kan virke som små hvide løgne?
hmm..

georg christensen

Når løgnen forsvinder og sandheden kun tilkendegives med halve løgne eller usandheder, virker "løgnen" kun som "deformerings model beskrivelser" .

Det vil nok også virke ledt uforskammet, når jeg så også går videre, med en påstand om at "løgnen og sandheden" i vores såkaldte demokratiske system, virker som en "løgnagtig sandhed".

NB: Jeg mangler "opgørelsen" af "begrebet" løgn og sandhed, i grunden grundlaget for "eksistens berettigelsen".

For bare at illustrere det sidste eksempel: Når løgnen på ligefod sammen med sandheden først skal analyseres af et hemmeligt system, for at få "kendetegnet" sandhed eller løgn, er meneskeligheden kommet på afveje.

John Rohde Jensen

Jeg synes at det værste er professionaliseringen af løgnen. I daglig tale kaldet spin.

Man kommer med en nøje udtænkt udtalelse, der ikke er faktuelt forkert, men får modtageren til at drage den forkerte konklusion i sit eget hoved. Genialt. Evnen til at lyve uden at kunne straffes for det. Det er i dag en af de højest betalte talenter i Danmark.

At der derefter kommer en kategori af lovlige løgne er nærmest komisk.

Men det virker kun på kort sigt. På lang sigt har vi lært at alle politikere lyver hele tiden. Det er prisen for spin og de professionele løgnere. Konsekvenserne for demokratiet kan blive ganske omfattende ...

Henrik Christensen, Inge Balling, Carsten Søndergaard, Steffen Gliese, Vibeke Rasmussen, Morten Balling og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
georg christensen

Det eneste forsvar for "løgnen" er løgnen selv. Når mit samfund så i dag forsøger at tilkendegive sig selv med "nødløgns beskrivelser", som forsvarsmekanismer , mod "sandheden", mister "samfundet" sine egne "værdibeskrivelser".

Når "sandheden"overfor samfundet , ønsker at være tilstedeværende, bør samfundet også sørge for at det´s juraistiske system også følger efter samfundets tilkendegivelser, og ikke bare overlades til parranuide politiske tvangsforerstillinger.

Henrik Christensen

Anker Jørgensen blev vist ikke taget i at lyve... det kunne sagtens være fordi det lå ham meget fjernt at gøre den slags. Han sagde tværtom ind imellem lidt rigeligt klart hvad han mente, men fik stort set hele befolkningens respekt, uanset konsekvenserne for olieforsyningen.

Jeg synes nærværende filosof skulle filosofere sig hen forbi Holberg' værker og tænke lidt over sine evner udi at klassificere Løgn i forhold til Rasmus Bergs klassifikation af sin mor, snart som sten snart som menneske, og skulle nærværende filosof få skabt sig om til en sten og forblive derved, vil få sikkert tage det fortrydeligt op.

Morten Balling

Dette er et klassisk eksempel på noget jeg har erfaret omkring filosofien: Den er utroligt god til at stille relevante spørgsmål, og ufatteligt dårlig til at komme med brugbare svar.

Da jeg i sin tid begyndte at studere filosofi (sådan for hyggens skyld), blev jeg motiveret af professoren som introducerede mig til emnet. Han sagde at: "Filosofer er frygtløse i deres søgen efter rationelle argumenter… De følger argumenter, ligemeget hvor de fører dem hen".

Da jeg fornylig nåede til "Illusionism", og her oplevede Smilansky citeret for noget i stil med at "godt nok tyder al videnskab og filosofi på at fri vilje er en illusion, men samtidig er illusionen vigtig at bevare hos alt andet end eliten" stod jeg af.

Kigger man derimod over til videnskaben, søger man her sandheden helt ukritisk. Hvis filosofien stadig har en berettigelse kan det måske være at den kan holde videnskaben på sporet, når den stiller de "forkerte/urelevante" spørgsmål (hvad det så end måtte være?).

Neurobiologen Robert Sapolsky har bla. en del interessante ting at sige omkring løgn, forklaret ud fra et evolutionært, neurobiologisk synspunkt. Iflg ham, er det naturligt at sociale dyr prøver at snyde på vægten. Til gengæld kan det have fatale konsekvenser at blive taget i den slags, hvis man f.eks. er en bavian.

Hvis man vil forstå menneskets adfærd har Sapolsky langt mere at fortælle end den samlede vestlige filosofi er nået frem til, siden dengang man sad nede på klippen og gloede på oliventræerne og citrontræerne og stillede sig selv spørgsmålet: "Gad vide om der ikke er en mening med alt det her shit?"

Man kan starte her:

https://www.ted.com/talks/robert_sapolsky_the_uniqueness_of_humans

Torsten Jacobsen

@Morten Balling:

Kigger man derimod over til videnskaben, søger man her sandheden helt ukritisk.

Den lader vi lige stå et øjeblik :)

Henrik Christensen, Carsten Søndergaard, Steffen Gliese, lars abildgaard, Peter Ole Kvint, Claus Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Det er betydningen af ordet 'ukritisk'.

Du mener det tydeligvis i den forstand, at videnskaben i jagten på 'sandheden' styrer den vej som 'beviserne' peger, uanset om det endelige svar (hvis man kan nå frem til det) er tåleligt eller ej.

Men man kan jo også forstå 'ukritisk' som en manglende vilje eller evne til at forholde sig kritisk til egen virksomhed. I den betydning bliver dit udsagn om videnskaben jo noget mere negativt.

Som du sikkert husker, er jeg også selv begejstret for videnskaben. Jeg mener sågar at videnskabelige resultater i langt højere grad bør informere vores moralske og politiske valg i samfundet. Men jeg er ikke blind for, at videnskaben som institution først og fremmest er en social institution. Forestillingen om, at videnskabsfolk kan række ud af den fællesmenneskelige erfaringsverden, og gribe fat om 'sandheden', og derefter triumferende bringe denne 'sandhed' ubesmittet tilbage til fællesskabet, er efter min mening forkert. Det er Arno Victor Nielsen jo også inde omkring i sin meditation over sandhed og løgn, ovenfor.

Jeg kan også anbefale et nærmere bekendtskab med genetikeren Richard Lewontin, som i en længere foredragsrække kommer ind på, hvorfor videnskab også er ideologi. Jeg har ikke hørt det hele endnu, men den første halve times tid af nedenstående, er i hvert fald et lyt værd:

http://youtu.be/ni8kL5TTRtA

Carsten Søndergaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Sten Victor

Det er meget enkelt til trods for de hypotetiske betragtninger....

Sandheden er, at et samfund IKKE kan eksistere uden "løgnens" tilstedeværelse!!! Sagde vi ALLE til enhver tid "sandheden" og KUN "sandheden", ville ethvert samfund bryde totalt sammen.

Det er en kendsgerning, at vi lyver allesammen. Uanset...

...Graden af løgnen, den halve sandhed, den halve løgn, tilbageholdelse af sandheden, sandheden med øjet der ser, det der høres, fortolkninger af sandheden, den hvide løgn, fakta, fortolkninger, fordrejninger af sandheden, anskuelser, betragtninger, videre fortælling, genfortælling eller E n Fjer der bliver til Fem Høns.

Vi lyver ALLESAMMEN... og det er FAKTA!

Torsten Jacobsen

Undtagen ham der hævder, at vi alle lyver...han taler nemlig..oh, wait....

Carsten Søndergaard, randi christiansen, Henrik Christensen, Vibeke Rasmussen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Hjalte Jensen

Videnskaben er et vigtigt og godt værktøj, men jeg mener ikke vi bør erstatte filosofien med den.
Videnskab og filosofi er påvirket af hinanden. Spørgsmål som hvad er lykke, eller hvad er etik er direkte filosofiske spørgsmål. De filosofiske spørgsmål bliver selvfølgelig betragtet ud fra hvilken viden(skab) filosoffen har. De svar som filosofien bevæger .sig hen imod(og som derfor bør afspejle tiden) vil derfor være de problemstillinger videnskaben vil prøve at finde løsninger på.

Nok det samme som der menes når der skrives ''videnskab er ideologi''
Ideologi er bar et ærgerligt ord.

Mads Kjærgård

"Hvad er falsk bevidsthed? Man ser verden på en måde, som ikke er sand, og derfor taler man usandt om verden. Man lyver."

Troede at falsk bevidsthed var, når man er så præget af de herskendes ideologi og livsopfattelse at man opfatter, det som værende i ens egen interesse at bevare og beskytte den og på den måde handler man imod ens egne egentlige interesser! Fx da arbejderklassen gik i krig i 1914 for Gud, Konge, Kejser og fædreland, i stedet for at slå sig sammen og bekæmpe de, der havde en interesse og fordel af krigen!

Lise Lotte Rahbek, Carsten Søndergaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Torsten

Jeg mener stadig at videnskaben søger sandheden ukritisk. Både at den søger den uden at skele til konsekvenserne, og at den ikke forholder sig særligt selvkritisk til denne ukritiske søgen.

Jeg giver også Lewontin ret i at videnskab på nogle måder er en ideologi, eller sågar en form for "religion". Selvom f.eks. Big Bang teorien efterhånden er ret velunderbygget, er det svært ikke at spørge "Nå, og i hvad startede det så?", og videnskaben bliver her straks mere "trosbaseret". Måske har Inflation bare kørt derudaf altid, men det er virkeligt svært at bevise empirisk. I hvert fald for os skaldede aber, med vores formentligt relativt begrænsede fatteevne, og vores fortolkning af viden.

En anden ting jeg bemærkede ved Lewontin er at han bruger mange værdiladede ord, og dem er jeg efterhånden blevet lidt skeptisk overfor. God er virkelig et diffust ord, når man begynder at grave lidt "filosofisk" i det. Tager man de videnskabelige briller på giver ordet ikke rigtig mening.

Der er mange af de ting filosoferne går rundt og vrider hjernen med, som biologien, fysikken, kosmologien mm. har nogle ret solide svar på. Hvor kommer vi fra? Hvorfor er vi her? Har vi en "sjæl"? osv.

For nylig havde jeg en mail korrespondance med en amerikansk filosofi professor om "Color Perception" ifm. "Philosophy of Mind". Her undrede det mig at man ikke gik mere videnskabeligt til værks. Det er ikke særligt svært at simulere vha. en computer, hvad der sker hvis man bytter rundt på pigmenterne for korte og lange bølgelængder i øjet (ala farveblindhed), og derved bevise at nogle farver dermed opfattes meget anderledes, mens andre (grøn og lilla f.eks.) ikke ændrer sig væsentligt. Det virker nogen gange som om filosofien tror den kan løse alt med logik og tankeeksperimenter. Måske er det derfor der altid sidder en anden filosof ovre i hjørnet og siger: "Jaeh.. Men på den anden side…".

Naivt og lettere selvmodsigende tror dog jeg på at sandheden er væsentlig, og at løgn er noget skidt (med mindre det er mig der lyver ofcurz). Jeg har også for lang tid siden erkendt, at jeg er en skaldet abe på en undseelig kugle i et ufattelig stort Univers, styret af determisne og uden skyggen af fri vilje. Det ændrer bare ikke på at jeg stadig kan vippe med min tå når jeg "vil", mens jeg smiler skævt og tænker "Gotcha Causality" :)

Torben Selch

Sandheden er guddommelig for de udvalgte.. en benhård øvelse som driver dig gennem dit allerede levede liv og flår dig gennem de betydningsfulde af begivenhederne, hvor du fejlede - den slipper dig ikke før du forstår - omgivelserne samspiller med dig omkring løgnen og med sandheden i endeløs interaktion - deraf tror jeg man fornemmer illusionen. Derfor opfattes løgnen og sandheden også forskelligt - det er forskellen på personer som gennemgår vækkelse og personer som ikke gør. Begge er hinandens nødvendighed.

Peter Ole Kvint

Jeg er så træt af alle de løgene.

Per Hansen, Lise Lotte Rahbek, lars abildgaard, Holger Madsen og Ljudmila Trojanova anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

"Modstanden mod sandheden er vejen til sandheden, mente Freud. Vi lyver for at holde sandheden borte. Løgnen er så at sige produceret af sandheden. Sandheden søger tilflugt i løgnen."

Hvad Freud mente var snarere at løgne altid afdækker noget sandt, noget realt om mennesket - om ikke andet, så at det har problemer med at forholde sig autentisk ... og at der er dynamiske forklaringer herpå. Freud mente også at psykologiske forsvar, som bl.a. består af evnen til at forvrænge, fordreje, fortrænge og forskyde erkendelser som ellers opleves som truende for den enkeltes umiddelbare psykologiske balance, både rummer noget hensigtsmæssigt OG noget dysfunktionelt; noget invaliderende for vores eksistentielle udfoldelse. Freud mente således næppe at løgne er nødvendige, men at vi ofte betjener os af dem.

Per Hansen, Carsten Søndergaard og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Som jeg altid ondskabsfuldt plejer at sige: Arno Victor Nielsen er min yndlingsfilosof.

Leo Nygaard

Overraskende løgnagtig artikel - eller ?
Alt er relativt - også løgn. Et udsagn kan ikke løsrives fra sin sammenhæng.
Private løgne er moralbaseret. Løgn i folketinget er jurabaseret.
Gode og dårlige løgne - bevidste og bevidstløse løgne - sådan opfatter jeg Nielsens lange overvejelser.
Den sejrende har retten - også til løgnen. Far lyver for sit barn for at beskytte det.
Diktatoren lyver for folket for at fremme sin egen idè.
Magten til at lyve, er retten over sandheden.
Tiden kan vende om på forholdende - løgnen i dag er måske sandhed i morgen - og omvendt.
Skabelsesberetningen er sandheden - eller ?

Grethe Preisler

At leve er at lyve, eller også er det omvendt. Vil man drive det til noget i politik, må man træne i den svære kunst at hoppe på tungen samtidig med at man bider sig fast i kanten af rullebordet.

Laurids Hedaa

Der er i hvert fald mange ting, jeg lyver om. Undertiden siger jeg noget andet, end jeg mener. Jeg kan f.eks. finde på at sige, at jeg er enig med en anden, selvom jeg ikke er det. Og jeg kan udtrykke beundring for noget, jeg overhovedet ikke bryder mig om. Jeg bruger mest løgnen som social glidekrem og for at undgå konflikter. Undtagen her :-)

Claus Jensen

Uanset, hvad kantianerne og andre gamle ræve måtte foregøgle os, så er løgnen ikke produceret af sandheden, ligesom mørke ikke er skyggen kastet af lys eller det onde fraværet af det gode - medmindre man insisterer på at reducere løgnen til nødløgn, næppe et værdigt projekt for en filosof.

Helene Nørgaard Knudsen

"This statement is a lie!", homer Simpson da han prøver at få en robots hovede tip at eksplodere bed at overload dens logic. Er set set vi er ude i? Systemet beskytter sig selv mod sig selv?

Helene Nørgaard Knudsen

"This statement is a lie!", homer Simpson da han prøver at få en robots hovede tip at eksplodere ved at overloade dens logic. Er det det vi er ude i? Systemet beskytter sig selv mod sig selv?

* automatisk stavekontrol er noget rod når man bruger flere sprog. irreterende teknologi er ikke intelligent teknologi

Niels Mosbak

Claus Jensen

Næh, den såkaldte "nød-løgn" er affødt af en oprindelig løgn, der er lagt ud af PET - og som der ikke stilles spørgsmålstegn ved.
Den oprindelige løgn er det forhold, at PET's meddeler på Christiania, der angiveligt har oplyst, at der vil blive ballade hvis Pia Kjærsgård viser sig i Fristaden, skulle være i fare for at blive afdækket, såfremt Folketingets Retsudvalg fik underretning om, at PET fra en meddeler havde fået en underretning af nævnte art.
Det er en gang sludder og vrøvl, som ingen har fundet anledning til at stille spørgsmålstegn ved, fordi det er et udsagn, der kommer fra afdelingen for "kappe og kårde og ingen kommentarer af hensyn til Statens sikkerhed".

Selvfølgelig er der ingen meddeler der bliver afdækket fordi Folketingets Retsudvalg får underretning om at PET vurderer, at besøget på det angivne tidspunkt ikke vil kunne afvikles af "sikkerhedsmæssige årsager".
Og så kunne den jo være blevet ved det - selv om selve udsagnet, var noget det hemmelige politis ledelse selv havde fundet på - men den søgte begrundelse, at PET's meddeler på Christiania derved ville blive udsat for fare, er fri fantasi - en til lejligheden opfundet løgn - der rullede hele vejen gennem justitsministeriet og endte med af vokse som en snebold der ruller ned af bakken - og trak nye løgne med sig.

Carsten Søndergaard, Claus Jensen, Peter Jensen, Vibeke Rasmussen, Lise Lotte Rahbek og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Jens Christian Wulff

Det er et skred i det fundamentale at graduere løgn!!
Formålet med en løgn - hvide løgne, nødløgne - er personlige bortforklaringer af løgnen.
Kan vi så ikke også graduere voldtægt til nødsex, rovmord til nøddrab, hvis bare der bliver sat nok spin i maskineriet. Selvfølgelig kan vi det, men bliver det rigtigere?
Det handler IKKE om purisme, men om ikke at besudle og udvande ord og begreber, så det, vi alle - uafhængigt af køn, race og religion - i hjertet ved er rigtigt og forkert.
Sproget er til fals for hvemsomhelst - også for dem, der ikke vil det noget godt!!
Når Jørgen Leth snakker om at være mere tolerant, handler det nok mere om at acceptere hinandens petitesseagtige svagheder uden fordømmelse end om at acceptere sprogets og begrebernes fordærv!!!

Per Hansen, Henrik Christensen, Inge Balling, Peter Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Just præcis, Niels Mosbak ; -)

Tal altid sandhed, den består sommer, vinter, høst og vår, den går ud i al slags vejr, altid iført søndagsklæ'r.

Den ene løgn trækker den næste med sig, og til sidst er der ingen, der kan finde hverken hoved eller hale i, hvad der er løgn, og hvad der er sandt, når det kommer til stykket. Men det giver filosofferne noget at skrive i aviserne om, og de skal jo også leve.

Det havde utvivlsomt været billigere for PET og justitsmedisteren (og mere underholdende for offentligheden) at fragte Pia Kjærsgaard rundt i en armeret glasmontre på hjul, hver gang hun følte trang til at gøre opmærksom på "nødvendigheden" af sin tilstedeværelse "i det offentlige rum".

Per Hansen, Carsten Søndergaard, Lise Lotte Rahbek, Peter Jensen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Hvor ville jeg hellere have fået en uddybning af pointen ”Er en nødløgn ikke bedre end en sandhed, der kan misbruges af dem, der vil os ondt?” end denne causeren, som måske vil provokere, måske bare underholde.

Godt, hvor mange her deler den opfattelse, at menneskeheden ved sine hidtidige levemåder har bragt sig selv i en knibe uden fortilfælde? Udpining af naturgrundlaget, udtømning af ressourcer, global udfoldelse af menneskelige drifter uden nogen politiske organer til at tæmme drifterne. Min påstand er, at vi befinder os i disse muligvis fatale vanskeligheder fordi vi (menneskeheden) endnu ikke har prøvet at give sandheden en chance. Sandheden er stadig den uventede, overrumplende undtagelse.

Efter min opfattelse er sandhed udtryk for den tilstand, hvor et menneske lever i overenstemmelse sig selv. Efter min opfattelse er mennesket altid klar over, om en given handling skaber værdi for andre eller om den narrer andre. Denne bevidsthed er så fremherskende, at den kan sammenlignes med en sans. Blot vælger vi ofte optionen at narre andre for at opnå personlige fordele her og nu. Dette valg er så ofte betinget af en følelse af at være i underskud, og selvtilgodeseelsen er således et forsøg på at opfylde underskuddet.

Men løgnen eller bedragets, subsidiært selvbedragets, væsentligste konsekvens er, at den indfører en distance mellem selvet og omgivelserne. En distance som jeg’et efterfølgende må forvalte og navigere. Denne distance virker samtidig tilbage på løgnerens selvbevidsthed og menneskesyn, den institutionaliserer kløften mellem selvet og omgivelserne, og skaber således grobund for yderligere distancerende handlinger.

Uanset debatindlæggets fokuseren på hvad den enkelte siger, altså ytrer, så er sandhed og løgn forinden et spørgsmål om, hvordan det enkelte menneske træder i relation til sig selv og derpå til sine omgivelser. Og jeg vil påstå, at effekten af den enkeltes ytringer eller handlinger afgøres af denne indre orientering, denne indre motivation, fremfor de erklærede intentioner, og hvordan de erklærede intentioner placerer sig på en samfundsskabt skala over sandhed og løgn.

I denne helt internaliserede opfattelse af sandhed og løgn ligger der en vision for menneskeheden, som muligvis vil kunne udruste os med evnerne til at overkomme vores aktuelle vanskeligheder. Er der tilstrækkelig mange mennesker, der helt bevidst vælger at leve i overensstemmelse med sig selv, og altså vælger at lytte til den indre stemme der fortæller én hvornår ens tanker og handlinger er i samklang med éns omverden og hvornår de ikke er, så kan der skabes et rum for spontan udveksling af energier og kommunikation, som formentlig er uden fortilfælde. At vi puljer vores evner og således forløser en form for intelligens som er så stærk og inkluderende og innovativ at intet vil stå i vejen for vores skaberevner. Sandhed er i den forstand bare et andet ord for det rum af tillid, mennesker kan skabe indbyrdes.

Claus Jensen

Ja ok, Niels Mosbak, det var godt nok ikke lige den specifikke nødløgn, jeg tænkte på, men eksemplet er jo glimrende :-)

Grethe Preisler

Det er det, jeg altid har sagt - "debatten" i denne den mindst ringe af alle aviser i DK har det ofte med at blive så vidtløftig og højpandet, at anledningen til dens opståen koger væk i kålen i kampens hede.

Vi burde i virkeligheden være taknemmelige på Pia Kjærsgaard for hendes "Christiania-stunt", for havde det ikke været for den, havde der heller ingen debat været om embedsværkets, dommerstandens og den demokratisk valgte samlingsregerings troværdighed og/eller mangel på samme ;-)

Niels Mosbak, Heinrich R. Jørgensen, Vibeke Rasmussen og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar
Helge Rasmussen

Som deres forsvarsadvokat kan de roligt sige sandheden til mig.
Den er fin, saa kan de til gengaeld lyve for mig!
Storm P.

Helge Rasmussen

det var bedre at lave en lille løgn end at udsætte sig for en masse skrigeri, og at det at gøre en nødløgn, en nytteløgn, en hjælpeløgn ville ikke være Gud imod.
Martin Luther.

Helge Rasmussen

det var bedre at lave en lille løgn end at udsætte sig for en masse skrigeri, og at det at gøre en nødløgn, en nytteløgn, en hjælpeløgn ville ikke være Gud imod.
Martin Luther.

Inge Balling

Tak til Arno Victor for et causeri, der i hvert fald vækker til eftertænksomhed. Det er modigt gjort for sproget er fattigt i forhold til de nuancer emnet indebærer. Men uenig. Juristerne i justitsministeriet m.fl. skal tale sandt. Nej tak til nødløgne i den aktuelle kontekst. Sandheden er ilde hørt, men skal siges af embedsværket .
Hvad med whistlebloerne og wikileaks? En whistleblower bør kun beskæftige sig med nødvendige sandheder.
Udtryk for en nødvendig eller unødvendig sandhed - det er også en diskussion værd.

Videnskaben går ukritisk
efter sandheden,- ja uanset konsekvenserne med undtagelser jvf. Niels Bohr.
I dybere filosofisk forstand kan man spørge: hvad er sandhed?
Som jeg ser det er sandheden den ene sandhed efter den anden lagt ovenpå hinanden. Der er således ingen endelig sandhed.

Men er det ikke sådan alt andet lige, at hvis en embedsperson forsætligt lyver så mister man tillid?
Borgerne har ret til sandheden ligesom Folketinget har ret til at en minister taler sandt.

Så er der fortielserne. Forsætligt at fortie/tilbageholde en nødvendig viden er vildledende og dermed en løgn, som jeg ser det og uetisk. At offentligøre eller fortælle en sandhed der er unødvendig og ikke strafbar,men særdeles skadelig for et eller flere mennesker er også uetisk.

Heinrich R. Jørgensen

Løgnere er personer, der anerkender at der er en skelnen mellem sandt og ikke-sandt, mellem det faktuelle og det opdigtede, og bedriver løgn ved at give andre et falsk indtryk af hvad de mener.

Der findes en muligvis endnu større gruppe af personer, der i praksis ikke anerkender værdien af at skelne mellem sandt og ikke-sandt, fakta og fiktion, og derfor ikke omhyggeligt forsøger at lade som om de er sandfærdige når de udgyder deres sludder. De er indifferente overfor den skelnen, eller i det mindste overfor at opretholde en facade, som én der taler sandt. Det er derfor ikke løgn de spreder, men det der på engelsk omtales som bullshit.

Problemet med de ministerielle løgne er ikke, hvorvidt de skyldtes 'nød' eller om de var harmløse eller 'hvide'. Problemet er, at embedsmændene ikke blot undlod at tale sandt, som de (desværre) synes at gøre vanemæssigt. Problemet er ikke, at embedsmændene gik skridtet videre ned ad glidebanen, og aktivt fremturede med usande udsagn (løgne). Problemet er langt værre...

Nemlig at holdningen nu synes at være, at der ikke er grund til overhovedet at have som mål at tale sandt, hvorved "vi" har forladt den sfære med skammelige usandheder og skammelige løgne, og har definitivt godtaget at skamløs bullshit er passende for hvordan topbureaukrater meddeler sig til folket.

Per Hansen, Henrik Christensen, Niels Duus Nielsen og Inge Balling anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Salig George Carlin advarede vedholdende mod at tro at politikere, topbureaukrater og massemedier talte sandt, og kondenserede sin visdom i form at et kort mantra:
"Its all bullshit; and its bad for you"

Jeg har i årevis syntes godt om følgende udsagn:

"Du behøver ikke altid at sige sandheden. Men når du siger noget, så skal det været sandt, hvad du siger".

Ved nærmere eftertanke, efter at have læst Arno Victor Nielsens artikel, er jeg nået frem til, at der også her gælder det gamle ord:

"Ingen regel uden undtagelse".

En undtagelse kunne være: "Hvis man kan redde et menneskeliv ved at stikke en løgn, må man gøre det".

Det gamle ord: "Ingen regel uden undtagelse", har i øvrigt tilføjelsen: "Heller ikke denne" regel!

Aldrig har jeg læst sådan en gang vrøvl i Information som denne artikel! Den er jo udelukkende et forsvar af, at Arno Victor Nielsen tilsyneladende selv er en hverdagsløgner. Når man gør noget, som man ved er forkert og skadeligt, så har man det med at rationalisere og forsvare det, selv om det er uforsvarligt. Jeg kan kun komme på én situation, hvor det er i orden at lyve, og det er hvis en midlertidig løgn kan redde et liv ("han løb den vej!" samtidig med at man peger i den forkerte retning), og hvis man i øvrigt ikke fastholder den pågældende løgn længere end i den pågældende situation. Al anden form for løgn er korrumperende og nedbrydende for både mennesket, der lyver, og for samfundet og den gensidige tillid. Det er muligt at nogle lever i en hverdag fuld af løgne, men disse personer betragter jeg som værende i samme udkantsgruppe som kriminelle, der lever et gennemkorrupt liv. Måske de ikke kan finde ud af andet, men det er jo ikke ensbetydende med, at det er den bedste måde at leve på. Og at ligefrem påstå, at samfundet ikke vil kunne fungere uden løgne er da den værste gang vrøvl – det er jo lige det omvendte, der er tilfældet.

Alternativt har Arno sat sig for, at han ville prøve at skrive en artikel, der sagde lige præcis det modsatte af, hvad han mente, og hvad al fornuft vil sige, og så se hvor mange der hoppede på limpinden. Og det var så ganske mange, viser det sig. Jeg kan se ham for mig sidde og smile over, at hans én store løgn af en artikel gik lige ind hos så mange af læserne. :-)