Kommentar

Vi glemmer ikke GGGI’s ansvar for verdens fattigste

GGGI har haft en del børnesygdomme. Men med klimaforkæmperen Yvo de Boer i spidsen er organisationen nu på rette vej
Debat
26. maj 2014

Jeg noterer mig med stor tilfredshed, at debatten i Information den 19. maj ikke drejer sig om GGGI’s administration og forvaltning, men om klimaorganisationens vigtige arbejde med grøn omstilling i udviklingslandene.

Fire ngo-generalsekretærer skriver i en kommentar, at GGGI ikke fokuserer tilstrækkeligt på fattigdom, rettigheder og dialog med civilsamfund.

Den vurdering bygger de fire organisationer, Care Danmark, Folkekirkens Nødhjælp, Ibis og Mellemfolkeligt Samvirke på i en uafhængig konsulentrapport, som de selv har bestilt, om GGGI’s foreløbige resultater i Cambodja og Etiopien. Vurderingen flugter langt hen ad vejen med Udenrigsministeriets faglige vurdering af GGGI. Flere af ngo’ernes anbefalinger er i overensstemmelse med vores anbefalinger til den nye ledelse i GGGI med hollænderen og klimaforkæmperen Yvo de Boer i spidsen.

Vi er enige i, at klimaorganisationen i højere grad skal indtænke fattigdomsorienteringen, når de rådgiver regeringer om grønne strategier, så indsatsen kommer de fattigste til gode.

Men ikke nok med det; GGGI’s landevalg skal være mere prioriteret, og rettet mod de fattigste lande og de mellemindkomstlande, hvor en stadig større del af verdens fattigste bor, og hvor befolkningerne betaler en høj pris for klimaforandringerne.

Stærk fattigdomsorientering

Derfor arbejder den danske regering, andre donorer og Yvo de Boer for at få lukket kontorerne i København og London, så pengene i stedet kan blive brugt på grøn omstilling ude i landene. GGGI skal ifølge vores og ngo’ernes anbefalinger gøre processerne mere inkluderende, og de skal inddrage civilsamfund og den private sektor i indsatsen. Der skal også arbejdes mere systematisk med sociale og miljømæssige sikkerhedsklausuler, CSR og ligestilling.

GGGI arbejder i den rigtige retning, men har brugt ufatteligt mange ressourcer på at forbedre de administrative og finansielle procedurer, og det er gået ud over klimaorganisationens strategiske arbejde.

De fire ngo-generalsekretærer skriver i kommentaren, at »selv om bevillingen er godkendt, er det stadig muligt at finde pengene til GGGI et andet sted end Danidas såkaldte fattigdomsramme, som skal gå til de fattigste lande.«

Det er for det første ikke helt korrekt. For det andet er jeg ikke enig. Sagen er, at det kun er halvdelen af Danmarks treårige GGGI-bidrag på 90 millioner kr., der tages fra fattigdomsrammen. Den anden halvdel tages fra den globale ramme, der netop er afsat til udgifter, der har med klima og andre globale temaer at gøre.

Og selvfølgelig kan vi bruge udviklingskroner fra fattigdomsrammen, når vi laver grøn omstilling i nogle af verdens fattigste lande. Men vi er som sagt enige med ngo’erne i, at fattigdomsorienteringen skal styrkes, og det arbejder vi for gennem vores plads i GGGI’s bestyrelse. Her har vi som en af kernebidragsyderne til GGGI indflydelse på udviklingen af organisationens strategiske arbejde med grøn omstilling i udviklingslandene.

Ngo’erne påpeger i deres kommentar, at GGGI’s arbejde ikke lever op til ’de mest basale krav til dansk ulandsbistand’, og at klimaorganisationen i øjeblikket ikke har nogen strategi eller klare mål for sin indsats. Det er en overdreven kritik. GGGI’s formål flugter med Danmarks udviklingspolitiske mål vedtaget af et enigt folketing. Og GGGI har en strategi, som løber til udgangen af 2014, og der er sat klare mål for aktiviteterne i 2014-16. Men fra dansk side har vi kritiseret, at der ikke er etableret en klar sammenhæng mellem målene for de enkelte aktiviteter og den overordnede strategi. GGGI har taget denne kritik til sig og lavet en plan for, hvordan dette skal adresseres i den nye strategi.

Solid faglig bedømmelse

Den nye bevilling til GGGI er for nyligt blevet drøftet i Danidas eksterne bevillingskomité, hvor der sidder medlemmer med solid faglig erfaring fra både ngo’er, forskningsverdenen og internationale organisationer. De har ikke modsat sig en ny bevilling, men spillet ind med konstruktiv kritik og saglige anbefalinger.

Det sætter jeg pris på. Og jeg noterer mig med særlig stor tilfredshed, at ngo’erne nu også anerkender, at GGGI har opnået en rolle som uvildig rådgiver for u-landenes regeringer og har bidraget til at sætte grøn vækst på deres politiske dagsorden.

GGGI’s væsentligste niche er, at organisationen arbejder på en anden måde, og af en række samarbejdslande bliver opfattet som helt anderledes end traditionelle donorer. Det er derfor, vi fra dansk side har valgt fortsat at støtte organisationen.

Mogens Jensen (S) er handels- og udviklingsminister

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her