Hellere ånd end regler

De multiresistente svinebakterier skyldes ikke en mangel på regler for landmændenes antibiotikaforbrug. De skyldes en mangel på ånd
13. maj 2014
Delt 6 gange

Forleden var jeg ude og besøge en biodynamisk frugtavler. Han fortalte glad om sin plantage og sit arbejde. Men det varede ikke længe, før snakken faldt på landbrugets vilkår.

En af landmændenes store frustrationer er de mange regler og kontroller, som de er underlagt. Avleren fortalte, at han fik besøg af 15-16 forskellige kontrolinstanser i løbet af et år. Og dertil kom de 20-30 forskellige egenkontrolrapporter, som han skulle udfylde online. Han skyndte sig at understrege, at han bestemt ikke er imod regler og kontrol som sådan. Han stiller gladeligt op. Men det frustrerede ham, at det overhovedet skulle være nødvendigt. For ham er de mange regler et udtryk for, at mange landmænd har så lidt føling med jorden, at de ikke kan mærke lovens ånd, men kun forstår at rette sig efter lovens bogstav.

»Der er ingen ånd tilbage i landbruget længere,« sukkede han.

Jeg studsede over hans ordvalg. Hvor meget ånd er der lige i gylle og traktortræk?

Men han forklarede, at ånd for ham handler om at forstå og værdsætte samspillet mellem de kredsløb af vand, næringsstoffer, pollen og sollys, der gør det muligt at dyrke jorden. Jo mere han fortalte, des mere fik jeg indtrykket, at det er utroligt, at vi overhovedet er i stand til at brødføde os selv. Det er foruroligende at tænke på, at vi skulle være afhængige af kløver, bier, regn, sol og muld for at få mad. Det lyder meget sårbart.

Og det er det også. Men denne sårbarhed melder sig først for alvor, når vi forsøger at dominere disse kredsløb fuldstændig. Det er den seneste skandale om multiresistente bakterier i danske svinebesætninger et godt eksempel på. Siden 2012 er tre personer døde af aggressive infektioner fra sådanne bakterier – trods behandling med de stærkeste former for antibiotika.

Multiresistensen skyldes, at svineproducenterne bruger alt for megen antibiotika for at forebygge sygdom i deres besætninger. Jo mere de bruger, des større fare er der for, at bakterierne udvikler resistens. Efter det kom frem, at bakterierne har kostet menneskeliv, er der blevet råbt op om strammere regler for antibiotikaforbrug i svineproduktionen.

Men flere regler er bare en automatreaktion, der ikke vil løse det grundlæggende problem: De multiresistente bakterier er et symptom på den mangel på ånd, der hersker i landbruget.

Vi har over 12 millioner svin i Danmark, men vi ser dem aldrig. De lever under tætte og trange forhold, hvor vi ikke kommer. Det danske landskab er blevet en stor fabrik – uden føling eller respekt for naturen eller dens kredsløb. Når landmændene bruger stadig mere antibiotika, bekæmper de ikke bare diarré og infektioner – de bekæmper naturen. Når de ikke vil anerkende problemet og frivilligt skære i deres forbrug af antibiotika, er det, fordi de ved, at uden antibiotika vil alt for mange af deres dyr blive syge i de trange overfyldte staldanlæg. Magtfuldkomne prøver de at slippe fri af de naturkredsløb, som vi, grisene, bakterierne og alt andet liv er indlejret i. Men vi kan ikke vinde over naturen, for naturen giver aldrig op. Jo flere bakterier vi slår ihjel, desto stærkere og mere multiresistente kommer de igen.

Det er denne arrogante og åndløse stræben efter fuldendt kontrol over naturen, der er årsag til problemer som resistente bakterier, iltsvind og kogalskab. Løsningen er ikke flere regler, men mere ånd: At vi er villige til at lære af naturen. At vi med større ydmyghed tilpasser os dens kredsløb i stedet for at kræve, at den tilpasser sig os.

Det er det, som frugtavleren har gjort i mere end 20 år på sin plantage. Det er det, han mener, når han taler om ånd. For hvis man følger ånden i naturens kredsløb, så behøver man ikke reglerne. Så overholder man dem ikke, fordi man skal, men fordi det er åbenlyst rigtigt at gøre. Vi har ikke brug for flere regler. Vi har brug for mere ånd. Vi skal lære at værdsætte naturen og al dens rigdom, som vi har vænnet os til at tage for givet.

Det begynder i det små. I Japan samler man hænderne før hvert måltid og siger »Itadakimasu«. Det betyder, »jeg tager ydmygt imod«. Det er ikke en religiøs bordbøn. Det er blot et øjebliks værdsættelse og refleksion over naturens underfundige magi og al den menneskelige viden og arbejde, der har gjort dette måltid muligt. En simpel måde at minde os selv om, at hvert måltid er en gave, som vi aldrig bør tage for givet. Prøv det næste gang du sætter dig til at spise. Det er det værd.

Andreas Lloyd er antropolog

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Man spiser ånd og kultur og ikke bare et æble fra Argentina og en tomat fra Spanien. Man spiser underbetalte arbejdere og den co2, der kommer af den lange transport. Man spiser dyrenes lidelser fra de små bure, de opholder sig i. Man spiser dumme politikeres dumme forklaringer om, at ingen regler er overtrådt, og alt er godt. Vi spiser os til det forkerte liv.

Vi kan spise os til det rigtige liv i den grad et sådant findes, men vi er konservative og foretrækker det sædvanlige. Det kræver energi at trampe nye stier, men ser jeg tilbage på de gange, jeg har gjort det, har jeg ikke fortrudt det.
Det politiske problem, som artiklen også er inde på, er, at det kan blive umuligt at gå nye veje pga. politiske forhindringer. Det kan vi forhindre dels ved at aktivere os politisk og dels ved i det daglige at gøre os mere bevidste om, hvad det er vi gør og evt. gøre noget andet i stedet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Glem det ! Naturen er allerede forladt. Både af mennesker og svin.
Få modige udviser ånd og begår civil ulydighed.
Aktuelt om patenter på unatur, så vidt jeg har forstået.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

@Peter: Det kan være svært at finde de rette ord. Vi skal frem til noget andet og kan ikke komme tilbage til noget, der var engang. Selv den mindste kursændring kræver en masse mødeaktivitet. Tit er det tilfældigheder, der giver plads til det nye. Hvis ikke Uffe var blevet skippet som minister, havde vi ikke haft Alternativet.
Det, jeg er bange for, er, at det nye kan forhindres af stukturer og regler og Monsanto-gørelse af samfundene.
Københavns Fødevarefællesskab består af glade idealister, men Erhvervsstyrelsen ser os nu som en virksomhed. Du kan måske forestille dig mødeaktiviteten i den forbindelse. Det kan blive meget svært at skabe et nyt samfund.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

@Ib: Det er muligt, at du har ret, men så snart det spirituelle og åndelige bliver bragt på bane, bliver der ballade. Her taler Andreas om 'lovens ånd', og det er lidt nemmere. Jeg tror, at der skal udføres noget mere i praksis, før vi kan tale forståeligt om noget teoretisk. Tænk på hvor meget der snakkes op ad vægge og ned at stolper, uden der sker ret meget.
Hvad synes du om Alternativet? Det er ganske vist på snakkeplanet endnu, men jeg ser store muligheder i det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Mit gæt er, her før Alternativets offentliggørelse af sit program, at et vakuum udfyldes ude i venstretågerne efter EL`s indrykning mod midten. Men hvem ved ? Jeg venter spændt på en helt tredje vej.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Jørgensen

@Niels-Simon: Jeg er da også selv tvivlende overfor om det kan lade sig gøre. Men der skete noget omvæltende ca. 500 år før vor tidsregning som førte til monoteismen og dens guder - det vil måske tage et par hundrede år at rydde op i det rod. Og den tid har vi sikkert ikke. Ang. politiske partier så har jeg ikke megen fidus til nogen af dem, EL forekommer mig dog som de bedste til at råbe op om de voksende uligheder.

anbefalede denne kommentar