Kommentar

Indspiste fonde sætter dagsordenen

Danske fonde har en enorm magt over kultur, uddannelse og forskning, men de styres af en lukket kreds tæt på magteliten. Der er behov for øget demokratisering
Debat
9. maj 2014

Ved Kronborg ligger Museet for Søfart, et prisbelønnet monument tegnet af stjernearkitekten Bjarke Ingels. Desværre er bygningen også et monument over de danske fondes evne til at presse fælleskassen til at betale en del af festen: Allerede inden bygningen stod færdig, manglede der – netop på grund af projektets monumentale størrelse – penge til driften. Helsingør Kommune og staten er blevet presset til langt ud i fremtiden at betale for et overdimensioneret, spektakulært museum.

De danske fonde styres af lukkede netværk præget af gengangere fra andre dele af magt-eliten. På den måde får fondsbestyrelsers og -administratorers opfattelse af samfundets behov langt større indflydelse end for de omkring fire milliarder kroner, som de 45 største fonde uddelte i 2010. Særligt de store fonde, der sidder på omkring halvdelen af fondenes samlede formue på 400 milliarder kroner, har muligheden for at ændre landskabet for kultur, uddannelse og forskning.

Når en fond giver penge til eksempelvis kultur eller forskning, er den med til at skabe projekter, som ellers ikke ville opstå. Det er naturligvis et gode, men det betyder også, at videnskabsfolk eller kunstnere, der arbejder med emner, som tiltrækker fonde, bliver de mest attraktive medarbejdere. Det betyder, at institutionerne må prioritere emner, som er attraktive for fondene, og disse fonde har en tendens til – som i tilfældet Søfartsmuseet – at vælge projekter, der kaster glans over dem selv.

Der er mere prestige for Mary Fonden i at være aktiv partner i Fri os fra mobning-kampagnen end i at sponsere et nyt it-system til registrering af løn på skolerne.

Desuden bevilger fonde helst til dem, der allerede har fået bidrag fra en anden fond eller tidligere har forvaltet fondspenge tilfredsstillende. Endelig er der tilfælde, hvor bevillingerne indirekte styrker virksomheder, som den givne fond selv ejer. Det sker eksempelvis, når Novo Fonden sponserer opførelsen af enorme forskningscentre for stofskifte og biobrændsler på universiteterne. Områder, der har stor relevans for Novo Nordisks arbejde med diabetes og Novozymes’ produktion af enzymer.

Fonde forbinder eliten

Fondenes tendens til at støtte de samme initiativer bliver forstærket af, at de samme personer går igen i flere fonde. Eksempelvis fordeler topøkonomen Nina Smith centrale samfundsvidenskabelige forskningsmidler i både Carlsbergfondet og Villum Fonden, ligesom hun sidder i Nykredits Fond. Tidligere direktør i Danske Bank Peter Straarup er at finde i såvel Oticon Fonden som Mærsks Almene Fond, mens Danfoss-ejer Jørgen Mads Clausen sidder i ikke mindre end seks forskellige fondsbestyrelser. Dermed koncentreres meget af fondenes magt i få personers hænder.

Der netværkes på tværs af fondene. I Mary Fondens præsidium sidder repræsentanter fra mange andre af landets vigtigste fonde, eksempelvis Trygfonden, Carlsbergfondet, Oticon Fonden, Lego Fonden og den Obelske Familiefond. Og fondseliten mødes også til en række sociale arrangementer. Eksempelvis har Det Kongelige Teater for vane at tilbyde de fonde, der støtter teatret, premierebilletter. De får plads samme sted i salen, så fondseliten fra tid til anden mødes her. Hermed dannes grundlag for en fælles forståelse og gruppefølelse blandt de afgørende spillere i fondsverdenen.

Den danske magtelite er glad for fondene. I den gruppe af 170 direktører, vi gennem netværksanalyse af de 1.040 største danske virksomheders bestyrelser har identificeret som erhvervslivets inderkreds, sidder ikke færre end 44 procent i bestyrelsen for en fond. Det er altså mere end 250 gange så sandsynligt for inderkredsen at have en af de 7.179 bestyrelsesposter i fondene, end det er for en almindelig dansker.

Det styrker ens netværk at sidde i en fondsbestyrelse. Her kan direktøren møde tidligere ministre eller de adelige såvel som professorer og arvinger til store danske formuer. Fondene fungerer derfor som brobyggere imellem de forskellige deleliter. Blandt de 200 mest centrale organisationer i Danmark finder man derfor også 14 velgørende fonde. Men det er en lukket klub og fortrinsvis for mænd: Der er 3,5 gange så mange mænd som kvinder i fondsbestyrelserne.

Inddrag borgerne

Det almennyttige grundlag for mange af fondene er prisværdigt og er med til at sikre, at gode projekter kan blive til noget. Fondsmodellen giver desuden et stabilt ejerskab til de danske virksomheder. Men det er som nævnt ikke almindelige mennesker, der fordeler midlerne. Det på trods af, at almindelige lønmodtagere har været med til at skabe overskuddene i virksomheder og over skatten indirekte betaler til de skattefordele, fondene nyder.

Derfor burde man se fondenes uddelinger som en mulighed for at inddrage almindelige mennesker og få sat gang i det nære demokrati. Kickstarter og lignende crowdfunding-tiltag har gjort tilgangen til startkapital for små virksomheder mere demokratisk. Her kan man måske finde inspiration til en ny model med reel demokratisk inddragelse for uddeling af fondsmidlerne. Ved at give borgerne mulighed for at stemme på forskellige, kvalitetssikrede forslag, kan en del af fondspengene lægges under fællesskabets kontrol. På den måde kan kunstnere, forskere, socialarbejdere og andre bygge projekter op ved at følge de tanker og behov, der er blandt almindelige mennesker. Ligesom vi sikrer repræsentation af almenvellet i vores domsstole gennem systemet af domsmænd, bør de almennyttige fonde åbnes for repræsentanter fra den brede befolkning. I dag rettes alle projekter efter smagen hos en eksklusiv klub af direktører, arvinger og professorer.

Anton Grau Larsen og Christoph Houman Ellersgaard er sociologer, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet og medlemmer af Selskabet for Kritisk Samfundsforskning, som er et netværk af unge akademikere, der ønsker at bruge samfundsforskningen til at sætte spørgsmålstegn ved det aktuelle samfund og dets udvikling. Selskabet skriver for Information hver fredag og ved andre særlige lejligheder

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Tak for artiklen. Man ved det jo godt.
En anden artikel kunne handle om ordensbrødrene, hvor den ene hånd vasker den anden i det skjulte.
Det er selve kapitalismens væsen, lukketheden, der her er beskrevet, og pengene får de fra et for dem gunstigt skattesystem. De snyder, hvor de kan. Det eneste, der kan dæmme op for det, er en politisk bevidst befolkning, men den har de også penge til at manipulere med.

Det har vi vist i hundrede år! Og der blev advaret dengang, hvor staten begyndte at forlade sig på private donationer i stedet for bare at kradse pengene ind og bruge dem til drift af det offentliges institutioner. På samme måde som man kan sige, at villigheden til at tænke på sine medarbejderes sundhed med forsikringer selvfølgelig skal påskønnes af samfundet i form af en øget skattebetaling til sundhedsvæsenet, hvor virksomhederne får deres gode ønsker opfyldt.