Klumme

Jamen, er der noget alternativ til kapitalisme?

Må man nok spørge – med to professorer og op til Enhedslistens nye principprogram i bededagsferien
13. maj 2014

Det undrer den engelsk-amerikanske geograf David Harvey, at der er så mange begejstrede studenter til hans forelæsninger rundt i den vestlige verden om kapitalismens indre modsætninger. Når en politisk studenterbevægelse – svarende til den, der i sin tid rejste 1968-oprøret – samtidig i dag i den grad glimrer ved sit fravær!

»Der er en lurende utilfredshed med den måde, kapitalismen fungerer på, alligevel har venstrefløjen ikke udviklet alternativer eller nye visioner. Det undrer mig,« sagde David Harvey til Information i lørdags under overskriften ’Det sidste marked er udtømt’ og i anledning af sin nyeste bog Seventeen Contradictions and the End of Capitalism (»Sytten modsætninger og enden på kapitalismen«): »Folk spørger med god ret, hvor er alternativet, hvad er jeres bud?«

De tre sidste modsætninger, Harvey skriver om, er ’de farlige modsætninger’.

»Den første er kapitalens indbyggede behov for accelererende vækst. Den anden er om forholdet til naturen. Og den tredje er om fremmedgørelse og inhumanisering af både os selv som individer og samfund. (…) (1) Den accelererende vækst truer vores livsbetingelser i forhold til klima og destruktion af økosystemer. (2) Der sker en voldsom kommercialisering af naturen ved at udstyre selv de fineste porer af celler og gener med bytteværdier (penge-prisfastsættelser og -vurderinger, el). (3) Kapitalen absorberer naturen og vores livsverden i sig. (…)Harvey mener derfor, at miljøbevægelsen – når den går ud over det kosmetiske og afværgetiltag – må være anti-kapitalistisk.«

Den franske økonom Thomas Piketty fremdrager i sin for tiden uhyre omtalte nye bog, Capital in the Twenty-First Century, nok »fantastiske data for den ulighed, neoliberalismen har skabt, og som jo er, hvad den går ud på. Men fordi han er socialdemokrat, foreslår han blot en beskatning af disse rigdomme. Problemet er, at denne klasse kontrollerer politikken, finansverdenen, medierne og universiteterne«. Så det er for geografen åbenbart ikke sagen. Hvad er da det overbevisende alternativ til kapitalisme?

Og hvorfor kan i dag hverken studenter- eller miljø- eller politiske bevægelser tilsyneladende opbyde noget, der ligner slagkraftige, egentlig systemændrende svar på det spørgsmål? Når der ellers overalt kan registreres »en lurende utilfredshed med den måde, kapitalismen fungerer på«.

Har den italienske miljøøkonom Ugo Bardi mon noget af svaret på det udeblevne svar? Når han her i bladet i fredags erklærer: »Hvis omstillingen kommer, er det ikke politikernes fortjeneste – Vi er bundet af mentale overbevisningssystemer, som er selvopretholdende og stritter imod forandring. Derfor bliver det presset fra ressourceknaphed og teknologisk innovation snarere end parlamentariske beslutninger, der baner vej for omstilling.«

Bardi viser grafer, der fortæller om en femdobling af olieprisen i perioden 1995-2013, en femdobling af prisen på kobber i tiden 1983-2011, en femdobling af prisen på platin etc. Afhængigheden af de stadig mere svært tilgængelige råstoffer undergraver økonomien, siger han. »Det er meget behageligt at leve i et velstående vestligt land med velstanden bygget på naturens mineralske ressourcer. Men udtømningen ødelægger langsomt alt, hvad vi har opbygget. (…) Vi kan ikke stoppe olieudvindingen her og nu, vi må nedtrappe gradvist, og vi må bruge indtjeningen fra olien til at investere i vedvarende energi«. Og øge genanvendelsen af råstoffer, arbejde frem mod en cirkulær økonomi og lukkede kredsløb. Men samtidig være klar over, understreger Bardi, at også genanvendelse er underlagt loven om faldende udbytte: jo højere genanvendelsesgrad, desto mere omkostningsfyldt – i både penge og energiforbrug. Derfor er ressourceeffektivisering og besparelser lige så afgørende.

Man skulle tro, der var løgn

Håbet er altså, at kapitalismen – ved udtømning af naturens materielle ressourcer – ødelægger alt, hvad vi har opbygget, men trods alt gør det så betids, at der overhovedet er noget tilbage at bygge videre på. Når så den mentale og praktiske omstilling omsider måtte sætte ind.

Det håb er for et erklæret anti-kapitalistisk parti som Enhedslisten åbenbart for – håbløst! Fremgår det af det forslag til nyt principprogram, som hovedbestyrelsen foreslår vedtaget i denne uges bededagsferie:

»Den store udfordring i de kommende årtier bliver at vise, hvordan vi kan sænke det samlede materielle forbrug, samtidig med at livskvaliteten øges. I stedet for at gøre kagen større i håbet om, at alle får et stykke, er der brug for en radikal omfordeling af forbruget (Informations kursivering), for at verdens fattige – inklusive fattige mennesker i rige lande – kan få hævet deres levestandard. I Danmark såvel som i de andre rige lande må vi først og fremmest gøre livet bedre gennem kortere arbejdstid, mindsket spild, bedre og mere holdbare produkter samt vækst i ikke-materielle goder (Informations kursivering) som natur, viden og færdigheder, sundhed, sociale relationer og kulturel udfoldelse«.

Det er simpelt hen så godt, at man skulle tro, det var løgn. Men det er ikke engang en højesteretsgodkendt nødløgn. Det er faktisk sandt. Og ikke engang særlig venstreorienteret, endsige kapitalistisk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Frans Mark
  • Holger Madsen
  • Erik Nissen
  • Henrik Christensen
  • Per Pendikel
  • Ole Henriksen
  • Niels Engelsted
  • Niels-Simon Larsen
  • John Fredsted
  • Per Jongberg
  • Lise Lotte Rahbek
  • Erik Jensen
  • Steffen Gliese
  • Grethe Preisler
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Jan Weis
Frans Mark, Holger Madsen, Erik Nissen, Henrik Christensen, Per Pendikel, Ole Henriksen, Niels Engelsted, Niels-Simon Larsen, John Fredsted, Per Jongberg, Lise Lotte Rahbek, Erik Jensen , Steffen Gliese, Grethe Preisler, Michael Kongstad Nielsen og Jan Weis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Så længe der er politikere i Europa - der efter egne udsagn fører såkaldt alternativløs politik - læs rendyrket neoliberal markedskonform terror - vil kritik hverken være særlig venstreorienteret eller kapitalistisk - men udelukkende livs- og naturnødvendig - hinsides enhver politisk-økonomisk konstruktion - et slags kategorisk imperativ for de fleste - der ønsker at alle skal have mulighed for at overleve galskaben fremover ...

Ejvind Larsen, morten Hansen, Niels Engelsted, Per Jongberg, Torben Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvis det skal nytte noget, må man først og fremmest ophøre med at tænke i omkostninger. Der er ingen omkostninger forbundet med aktiviteter, der kun kræver det, der alligevel ikke kan undgås, altså folks føde, tag over hovedet, tøj på kroppen, eller den produktion, der foregår alligevel - for ikke at tale om den ikke-materielle udvikling, som er fuldstændig omkostningsfri.
Måden, som ting kommer til at koste noget på i den økonomistiske logik, er igennem sammenligningen med, hvad man kunne gøre i stedet for, men det giver ingen mening, det er en fortvivlet eksistentiel position, en helt grundlæggende fremmedgørelse, at man altid hellere skulle ville gøre noget andet end det, man vælger eller beslutter at gøre.

Michael Kongstad Nielsen

Kære Peter Hansen - hvad forstår du ved "omkostninger"?
Al aktivitet er vel knyttet til visse omkostninger, eller sagt på en anden måde, kræver en vis energi. Alle de aktiviteter, du nævner, kræver et stykke arbejde (der kræver energi), ellers kan du ikke fremskaffe føde, tag over hovedet, tøj på kroppen o.s.v. I øvrigt skulle jeg hilse og sige, at tankevirksomhed også kræver energi.

Ejvind Larsen, Erik Nissen, John Fredsted og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Jan Weis (21.36) - med fare for at blive misforstået igen i dette forum vil jeg bare sige, at hvis man læser de to programudspil, er der mange ligheder. Og med hensyn til (20.31) , så tror jeg godt kritikken kan eksistere som både venstreorienteret og kapitalistisk, hvilket fremgår af fremgangen i meningsmålingerne for både den venstreorienterede gruppe i Europaparlamentet, GUE/NGL, og den euroskeptiske højreorienterede EFD.

Den danske presse giver 'Alternativet' en umådelig pressedækning - formentlig for at få dem til at snuppe stemmer fra Enhedslisten.

Ejvind Larsen, morten Hansen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Steen Sohn
Der er brug for en alternativ fortælling, men der er ikke tid til en verdensomspændende omstilling fra kapitalisme, men kun regulering i første omgang og det er ikke kun pressen, der vil tale om alternativer i den kommende fremtid, for tiden er ved, at løbe ud, for politisk løgn og nødløjen.

EU fattigdom, focus på borgerne i EU, kan ikke holdes skjult, gemt væk for evigt, end ikke med hjælp fra pressen.

"Godt 125 millioner mennesker i EU lever i eller risikerer fattigdom eller social udstødelse. Det svarer til en fjerdedel af EU's befolkning."

"40 millioner mennesker i Europa har ikke råd til et basalt måltid mad hver "anden" dag."

Europa - Parlamentet / Informationskontoret i Danmark.

Link: http://www.europarl.dk/da/nyheder_aktiviteter/nyheder/fondfordaarligtsti...

http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Udland/2013/11/03124959.htm

http://www.eufagligt.dk/artikel/rde_kors_europa_er_blevet_en_kriserzone/

Ejvind Larsen, Henrik Christensen, Steffen Gliese og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Bill Atkins

Markedet er en fordelingsmekanisme der cirkulerer - helst helt ureguleret (LA: Mere frihandel) - i en lukket verden. Markedet skaber rigdom og det er kapitalismens succes. Markedet skaber samtidig fattigdom, men det vedkommer ikke kapitalismen. Fattigdom tilskrives dårlig regeringsførelse. Fattigdom skaber terror, står der i en anden artikel i dagens avis ( http://www.information.dk/497219 ), men terror er jo ikke farligt for noget som helst. Det farlige ved fattigdom er, at den skaber befolkningstilvækst og dermed et større pres på ressourcerne, ikke mindst hvis det begynder at gå godt i tidligere fattige områder. Og det skaber ressourcekrige, og de er farlige. Hvis alle skal op på danskernes levestandard - og det er jo det vi bilder os selv ind - og dem vi bomber; dels med bomber og dels med demokratikrav, så skal der bruges en fire til fem jordkloder mere.

Alternativet til kapitalisme er intelligent kapitalisme.

Ejvind Larsen, Per Torbensen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

MKN - AfD-Alternativet for Danmark - ikke at forveksle med navnesøsteren AfD-Alternative für Deutschland - er primært et splittelsesparti med RV-aner - endnu mere atomisering og eliminering af venstrefløjen - RV-strategien siden det såkaldte sorte tårn - og indtil videre er det jo gået rimeligt godt - se bare på S og SF ...

Philip B. Johnsen

Et Goldman Sachs mantra:
"Det er ikke nok at vinde, nogen skal også tabe"

Der er nemlig muligt at tjene penge på begge dele, hvis man er skruppelløs nok.
Der er potientiale i fattigdom, potientiale for skabelse af formuer, klassisk imperialistisk vækst, det kræver mange børn, at overleve klassisk imperialistisk vækst.

odd bjertnes, Ejvind Larsen, Bill Atkins, morten Hansen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Claus Jensen

Bill Atkins:

Hvad er alternativet til en psykopat - en intelligent psykopat?

Ejvind Larsen, morten Hansen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Spørgsmålet er jo forkert - i stedet må spørgsmålet være, hvorfor vi fastholder et system, der gør alt det, vi gerne vil undgå og afskaffe.

Niels P Sønderskov

Det bedste af to verdener: Alternativet tager tilstrækkeligt mange stemmer fra Enhedslisten til at begge havner under spærregrænsen!

Bill Atkins

Claus, jeg har bemærke, at du hører til dem, der tilsyneladende tror, at man bare skal fange lille Klokkeblomst og drysse noget af hendes stjernestøv ud over verden, så vil alle blive gode og fordelingsparate.

Hvis ikke vi skal prøve at gribe fat i kapitalismen ved hjælp af demokratiske - og udenomsdemokratiske midler - for ad den vej at dirigere, presse, skubbe, overbevise kapitalismen, så kan jeg ikke se hvordan vi skal mobilisere den kraft, der skal til at sikre, at også samfundenes fattige får ordnede og trygge forhold på de basale levevilkår.

Personligt har jeg ikke fantasi til at forestille mig en verdensrevolution, før den dag det hele alligevel ender i et ukontrolleret sammenbrud. Og hvis ikke vi, folket, i den situation har et statsapparat med en evne til at overtage og videredrive den kapitalistiske produktion, i form for statskapitalisme *), kan jeg ikke se det produktive alternativ system, der kan brødføde de 4 mia. mennesker, der lever i de asfaltøkener vores millionbyer rent faktisk er.

Claus kunne du ikke løfte sløret for hvordan din forandringskraft og dit alternativ ser ud?

*) Hvilket kapitalisterne da også har indset, og derfor sætter alt ind på at omforme statsapparatet til et korporativt privatkapitalistisk serviceorgan.

Ejvind Larsen, Per Torbensen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Spørgsmål: "Hvad er alternativet til en psykopat?"

Svar: "En intelligent Socialakrobat i spagat hen over midten."

Nyt spørgsmål: "Hvor ligger midten?"

Svar: "Det ved vi ikke, før Alternativet og Enhedslisten har taget tilstrækkeligt mange stemmer fra hinanden til at begge havner under spærregrænsen."

Steffen Gliese

Bill Atkins, heldigvis er udvikling lidt mere gråmeleret og evolutionær, tror jeg nok, vi har erfaring for: socialismen kommer, fordi også forbrug viser sig at være kedeligt og rutinepræget.

Niels-Simon Larsen

Venter med at forholde mig til artiklen og forholder mig til indlæggene om Alternativet.

Jeg har givet mit beskedne bidrag til partiprogrammet og er interesseret i, at der bliver debat om hele molevitten. Spilfægterierne, om hvor vi skal få stemmerne fra, er reelle nok, de skal jo komme fra nogle andre partier klart nok, men en del kommer garanteret også fra dem, der i årevis har været lammet af politiklede. Jeg hverken håber eller tror, at EL vil lide under det. EL er det mest socialistiske parti, vi har, og jeg tror, at der er ideologisk substans nok til, at det uantastet kan køre videre. Nå, ja, selvom jeg hidtil har stemt på EL. Spørgsmålet er, hvor mange af min slags halvsocialistiske utopister der er.

Man skal jo være forsigtig med at spå om fremtiden, men hvad skal man ellers spå om? Jeg forestiller mig, et jordskredsvalg, en udhuling af SF og til dels socialdemokraterne samt radikale. Det vil være synd for dem. Håber også det går en hel del ud over DF (hvor miljøpartiet Fokus udgik fra. De er trods alt ikke lige dumme alle sammen), og så er der højrefløjen, hvor der må være en del, der har hørt præsten prædike om de sidste tider og som må få den mistanke, at det måske handler om den tid, vi lever i nu, og som derfor spørger sig selv, om det ikke er nu, der skal skiftes spor. Så skrider det, venner, og hvis det ikke gør, skrider det alligevel, og det bliver til den forkerte side - ud over afgrunden.

Jeg har en miniature af den gamle valgplakat, Stauning eller kaos. Jeg har klistret en avisoverskrift hen over den: FN's Klimapanel: Bæredygtighed eller kaos.

For mig er det nu eller aldrig. Derfor går jeg rundt med vælgererklæringer og deltager aktivt, hvor jeg kan. Derfor interesserer den kritik mig, der må kunne rejses, så bare fyr løs.
Min krystalkugle kunne fra den modsatte side måske vise et skred i den forkerte retning. Der kan ske så meget, men nu kører vi...

Ejvind Larsen, Henrik Christensen og John Fredsted anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Alternativets væsentligste opgave er at give især socialdemokrater og klassiske radikale et sted at gå hen, og det synes jeg, at der er tale om, så de ikke i protest går til højrefløjen.

Niels-Simon Larsen

@Peter: Dog ikke helt enig. Alternativets hovedopgave er for mig at se at sætte bæredygtighed foran alt andet. Hvor tilhængerne kommer fra, vil vise sig.

Ejvind Larsen, Henrik Christensen, John Fredsted og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Arne Thomsen

For mig er spørgsmålet, om vi - samfundet - skal være under pengenes kontrol: kapitalisme - eller under menneskenes: socialisme.
Desværre har vi endnu ikke set en effektivt fungerende socialisme, men jeg tror, vi kan udvikle den :-)

Ejvind Larsen, Bill Atkins, Niels-Simon Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Enhedslisten og Alternativet er nok ikke afgørende for udviklingen, der skal forhindre kaos, det er Niels P Sønderskov og co., der skal overbevises om regulering af finanssektoren, til fordel for bæredygtighed, hvis ikke så kaos.

Det er flertallet, der skal beslutte, at vælge en ande vej, men det bliver ikke kedeligt, hvis man fortsætter med løgn, nødløgn, olie, gas, kul og tøj til DKK. 152.000

PS. Niels-Simon Larsen og Alternativet ønskes her fra, alt det bedste ; )

Ejvind Larsen, Henrik Christensen, Per Torbensen, John Fredsted, Niels-Simon Larsen, morten Hansen, Niels Engelsted og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Niels-Simon Larsen, det er klart, at det er den politik, der skal tiltrække stemmerne, men det tror jeg også, at den vil.
Jeg er meget imponeret af det kæmpesving, Uffe Elbæk har taget - i sandhed et menneske, der har bevaret en sund portion common sense.

Grethe Preisler

Du er Søren Pinde mig mig ikke svær at imponere, Peter Pegepind Hansen. Hvad er det for et "kæmpesving", kaospiloten i papflyveren har imponeret dig med, efter at være blevet gået som minister af embedsværket i sit eget departement? Og på hvilken måde skiller det sig ud fra de slag i De Radikales punkterfri edderdunsdyne, som Naser Khader og Anders Samuelsen har præsteret?

"Vi er ikke skabte til højhed og blæst - i sprækken at ligge det tjener os bedst." ;-)

Niels Engelsted

Alternativet skal selvfølgelig ønskes velkomment og ikke mindst på grund af sit progressive program. En anden radikal afskalning med progressive synspunkter, Ny Alliance, blev også budt velkommen, men senere købt af en lokal oligark og forvandlet til Liberal Alliance, mens stifteren blev smidt på ud på halen. Håber ikke Elbæk bliver en ny Naser Khader. Vi har ikke i længden tid til at spilde tiden på nye radikale partidannelser, derfor kan man kun støtte Philips appel til Niels P. Sønderskov om at komme ud af spindoktorernes Potemkinkulisse og komme til fornuft. Du kan godt, Niels P!

Ejvind Larsen, Henrik Christensen, Niels-Simon Larsen og morten Hansen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

"samtidig med at livskvaliteten øges", skriver Ejvind.

Det er et lidt speget begreb, livskvalitet. Jeg vedkender mig det selvfølgelig som en del af dagligsproget. Et udmærket begreb, men livskvalitet er ikke det samme for alle. Det er nok ikke opfundet af socialdemokraterne, men kunne være det. Jeg er bare bange for, at det bliver uanvendeligt i den tid, vi går ind i. Hvis alle gør krav på livskvalitet, hvor står vi så? Kan verden bære det? En god seng at sove i med dyne og hovedpude (dog ikke med dun plukket af levende fugle), tre daglige måltider plus en vitaminpille, et udviklende arbejde, en løn til at leve af, fritid med indhold, skolegang og uddannelse, perspektiv i tilværelsen?

I øvrigt hvad med det, der hedder: "Hvis jeg ikke får Marie, kaster jeg mig ud af vinduet?" Det er der jo nogle, der gør, altså er revnende ligeglade med sådan noget mainstream noget som seng med dyne osv. De lever på en indre vulkan og vil ikke andet end altfortærende lidenskaber og sort kaffe. Den type tænker ikke på verdens redning. Det gør det ligeglade flertal heller ikke. Det gør kun sådan nogle bekymrede nogle som os her, og hvordan bliver vi mere end et randfænomen? Jeg nævner det, fordi rutscheturen ned fra materialismens hellige bjerg ser så frygtindgydende ud for mange og ikke minder det mindste om en befrielse.

Synes man, at ens liv er noget, der fortjener fortsættelse, ikke i et hinsides, men som en form for jordeliv? Jeg ved sgu snart ikk'? Har man det ikke bedst, når man befinder sig inde i en boble af en slags, i håbet om noget andet og bedre, er heldig fx eller er forelsket?

Gad vide om Alternativet, som nu er blevet mere synlig, kan fylde en regnvejrsdag med noget andet end flugt fra virkeligheden? Altså om de grå hverdage kan få mening. Det er meget at forlange af Uffe, og det skal man heller ikke, men partiet kunne vel være noget i den retning, altså angive et livsindhold. Det synes jeg ikke, andre partier gør, og hvad skulle man ellers bruge et parti til?

Mikael Velschow-Rasmussen, Ejvind Larsen og John Fredsted anbefalede denne kommentar
John Fredsted

Med undtagelse af de lande, hvor ungdomsløsheden efterhånden er stor, så er forklaringen på de udeblevne politiske studenterbevægelser måske den sørgeligt banale, at man som ung i dag er så mentalt afhængig af de forbrugsmuligheder, som det kapitalistiske paradigme muliggør, at det ville føles som at skyde sig selv i foden, hvis man gjorde oprør. Selvom de mørke skyer for alvor trækker sammen i horisonten, så er det hele vel stadig for rart.

Ejvind Larsen, Lise Lotte Rahbek og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Der er ingen nem omkostningsfri løsning.

Muligvis ikke et økonomisk ønske om overlevelse, simple forbrugsgoder og finanssektorens kortsigtede afkast på investering, kan værre mere fristende for den, der har en tryg tilværelse, kapitalister og den magthaverne elite, men så er det vel sådan det bliver, men jeg vil nu nødigt være den, der skal forsvare formen der er anvendt og de forkastede minoritetsmodeller, personlig vil jeg ikke ønske, at være den, der skal forsvare, at intet blev gjort eller forsøgt den dag, hvor de super rige vil betale, for deres personlige sikkerhed i en overophedet verden, men det skal nok blive spændende.

Men lur mig, om ikke det bliver varmt under investeringer i olie, gas og kul i dette årti, investeringer der ikke er noget værd, når tilliden forsvinder, klimakatestroferne stiger i antal og mangel på fødevare stiger i takt med prisen, der er en enorm økonomisk boble der er pustet op, der kun venter på en snarlig eksplosion.

Det er et par fine sætninger af Niels-Simon Larsen:

"Jeg har en miniature af den gamle valgplakat, Stauning eller kaos. Jeg har klistret en avisoverskrift hen over den: FN's Klimapanel: Bæredygtighed eller kaos."

PS. Det er ikke sikkert reaktionen, bliver en reaktion på problemet John Fredsted, men reaktionen kommer.

Claus Jensen

Bill Atkins:

Det med at "gribe fat i kapitalismen ved hjælp af demokratiske - og udenomsdemokratiske midler - for ad den vej at dirigere, presse, skubbe, overbevise (stats)kapitalismen (også kendt son fascisme i den form vi ser nu)" er en endnu større utopi, end noget jeg kunne finde på, så jeg er bange for, at vi må vente på sammenbruddet med oprejst pande.

Prof. Engelsteds tilsyneladende urokkelige tro på, at der stadig er noget godt tilbage i Niels P. Sønderskov er udtryk for nøjagtig det samme battered housewife syndrom.

Flyt fra kapitalismen, hvis I vil slippe for flere tæv.

Niels P Sønderskov

Jeg går skam i høj grad ind for effektiv regulering af finanssektoren Engelsted. Den er international og derfor kræves international regulering hvorfor ELs nationale fedteri må kasseres.

Per Pendikel

" Jamen, er der noget alternativ til kapitalisme? "
Det er ikke noget at bekymre sig om.
Alternativet vil vise sig om nogle få årtier.

Bill Atkins

Claus Jensen skriver: (stats)kapitalismen (også kendt son fascisme i den form vi ser nu)" er en endnu større utopi, end noget jeg kunne finde på, så jeg er bange for, at vi må vente på sammenbruddet med oprejst pande.

Claus selv efter det store sammenbrud vil kapitalismen genopstå i ny forklædning (@Peter Hansen: det er det eneste jeg ved om erfaringer med at lade tiden udvikle den gældende politik: at kapitalismen skifter forklædning), hvis altså ikke produktionen af subsistensgoder er underlagt en demokratisk kontrol i form af en dertil indrettet Stat.

Hvis vi venter på Godot, så kan vi vel godt bruge tiden på at fastholde diskussionen om den solidariske Stat. Hvorfor dirigere, presse, skubbe på, overbevise om lyksagelighederne efter det store kollaps, hvis der ikke er tegn på det bliver bedre, og ingen har en humanistisk plan.

Claus Jensen

Bill Atkins:

Det jeg nok ikk helt har forstået er, hvis vi absolut skal trækkes med en stat, hvorfor skal denne absolut være kapitalistisk - dvs. de få bestemmer over, hvad de mange producerer? Er den demokratiske stat en umulighed?

Bill Atkins

Claus, personligt er jeg begyndt at dele produktion i to kategorier, need to have og nice to have. Need to have er det jeg kalde subsistensgoder: Mad, et hjem, et arbejde, lægehjælp, undervisning, pension. Resten, nice to have, overproduktion, må markedet gerne tage sig af - hvis der er råd.

Claus Jensen

Marked eller stat, så er der jo i kapitalismen nogen der inddrager og bestemmer og nogen, der blot arbejder og holder kæft, mens statsministerinden udbreder sig om nødvendighedens politik fra den store scene.

Philip B. Johnsen

Claus Jensen det er vel derfor, hvis jeg ikke tager meget fejl, er de mennesker der klare skærene, ved et totalt kollaps, ikke nødvendigvis er de mest fleksible mennesker, hvis man satser på sameksistens senere ; )

Michael Kongstad Nielsen

Harveys foredrag er velbesøgte, Pikettys bog hitter, der er en vældig higen og søgen efter alternativer til den ødelæggende kapitalisme, men vestrefløjen har ikke formået at formulere brugbare bud. Det rumler i vulkanerne, men er der nogen til at kontrollere udbruddet?

Med brugbare bud mener jeg bud, store menneskemængder vil anerkende og gå ind for. Det ser ikke ud til, desværre, at Enhedslisten kan finde formlen. der for alvor får partiet til at rykke. Måske hænger fortidens skygger tungt over dem, måske vil folk altid have en fornemmelse af revolution og konfiskation og af med knoppen over Enhedslisten, selvom de yndigste blikfang sættes i spidsen.
Jeg tror folk trænger til noget helt nyt, der vil organisere overgangen til post-kapitalismen, og definere den. Helt ubeskrevne blade, der ikke er tynget af fortiden, og der tror jeg "Alternativet" har noget at byde på. Det starter helt fra bunden, er ikke topstyret eller elitært, har masser af folk med til at udvikle det, ikke kun den tidligere uheldige kulturminister, som jeg godt tror kan ryste den radikal beton ud af hovedet, sådan har jeg hørt ham her i trådene i vinters, hvor flere debatører gik ham på klingen med hensyn f. eks. regulering af finansverdenen, hegning omkring den frie kapital o.s.v. Men andre kunne også komme på banen, i Grækenland har vi set et parti meget lig Enhedslisten, men etableret endnu senere, der i dag ville kunne overtage magten i landet ved et valg. Det kræver nye partier, der formulerer nye veje og muligheder, hvis alle de, der idag flokkes om Harvey og Piketty , skal overgive sig og stemme de gamle partier af banen.

Claus Jensen

Phillip B. Johnsen:

Jeg tror ikke fårene blandt os skal ønske sig et totalt kollaps og dystopi, men den slags kollaps, som vi lige har set, fik dog vækket nogle kræfter. Kapitalisterne og deres paramilitære lejesvende, som er ellers var sat i højeste alarmberedskab, var faktisk forbløffede over, at den neoliberale økonomiske hestekur (jf. nogles forbløffelse over den "politiske vilje" i Grækenland, Irland osv., som bevarede euroen). Ingen regner med, at den går en gang til.

Det er dog den største utopi at tro, vi kan få en smertefri overgang til hvad der end måtte komme, uanset hvor meget vi stikker tungen ud, logrer med halen og ruller om på ryggen,

Philip B. Johnsen

Jeg er enig Claus Jensen, derfor kan det vise sig, at være filantropisk af mig, at ønske mere ordnet forhold i finanssektoren, hvem ved!

Problemet er politikkere, magthavere eller eliten om du vil, har ikke noget alternativ, ønsker man et totalt kollaps, hvis man ikke forventer, at komme ud på den anden side, med gode kort på hånden, har eliten forregnet sig?

Folk tager faktisk selv over, når folk er sultne nok, men ikke helt på den måde, regeringen prædiker, det er bedst med lidt orden, det er så min mening.

Erik Nissen

Som en af kommentarerne ovenfor siger, så skal man ikke tro, at "....vækst i ikke-materielle goder (Informations kursivering) som natur, viden og færdigheder, sundhed, sociale relationer og kulturel udfoldelse«" er en omkostningsfri sag. Ingen af de nævnte - heller ikke natur - kan udføres uden eksempelvis betydelige energiomkostninger, og kan altså dermed ikke frikendes som værende helt uden problemer for bæredygtigheden. Se blot på sundhedssektoren, og overvej lige de omkostninger, der er forbundet med bare en rimelig opretholdelse af en vis standard - og i øvrigt uanset hvilket økonomisk-politisk system og efter hvilke principper, det er opbygget. Så det er - efter min mening - naivt at forestille sig, at man kan klare sagen ved at neutralisere vækstbegrebet ved at nævne nogle samfundsmæssige områder, som man tror er neutrale i forhold til bæredygtigheden. Jeg skulle hilse og sige, at det er de ikke. Et af mine yndlingstemaer er, at mange af de hjælpemidler, man har så stor nytte af i sundhedssektoren er helt beroende på tilgangen af fossil energi. Hvis man altså ikke fortsat skal stikke sig selv og andre blår i øjnene, så må man også i sin politiske strategi have en velovervejet holdning til nedsættelse af befolkningstallet - overalt hvor dette er muligt. Det nytter jo ikke noget, at man kan nedsætte energimængden ved gennemstrømningen af det materielle forbrug, når den blot flyttes over til det såkaldt immaterielle forbrug, hvor væksten så fortsætter, bl.a. på baggrund af en stigende befolkning.

Erik Nissen

. . . . eller den såkaldt kulturelle udfoldelse Eurovision Song Contest var måske med sit imponerende lysshow, enorme transportbehov af alskens ting og personer, affald, m.v. helt energineutral og helt uden CO2- og andre miljøbelastninger?

Ejvind Larsen, John Fredsted, Lise Lotte Rahbek og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

For 54 år siden var jeg på højskole og brugte en hel del timer på at diskutere, og konklusionen var altid den samme: Det er hele samfundet, der skal laves om. Der skal indføres en helt ny mentalitet.
Ung og naiv, ja, men jeg mener sgu det samme i dag. Var jeg rød som ung, er jeg rødglødende som ældre. Der er desværre ikke grund til at være andet, når man ser, hvad der sker i verden.
Jeg anser Alternativet for at være det mest samfundsforandrende parti, dog ikke på måden 'hæng den sidste kapitalist i den sidste præsts tarme', men det gør EL vist heller ikke. Der skal noget andet til, og det er dette andet, der er værd at debattere, for det er de store 'gestalter', der skal tages fat på. Det er fx, at vi skal nedlægge militæret og indføre en grøn værnepligt i stedet. Nok ikke med tvang, men det skal gøres attraktivt at deltage i omstillingsarbejdet både her og i udlandet. Jeg kunne tænke mig at vi indførte selvforsyning med basisfødevarer. Årstidens afgrøde og ikke jordbær hele året. Genoptog det gode håndværk og håndgerningen og dvs. sled tøjet op, inden vi købte nyt. Og meget mere.

Michael Kongstad Nielsen

Ja, tænk tanken: - lad os nedlægge militæret. Den tanke ligger dagens tidsånd så fjernt, at folk ville måbe. Men hvorfor ikke?

Sider