Klumme

Jordskredet

Ja, ved jorden – og Jorden – at blive, det tjener os bedst. Vist nok
Debat
27. maj 2014

Jordskredsvalg! Sådan blev det nu overståede europa-parlamentsvalg i Danmark og måske i hele EU udråbt allerede søndag aften af flere toneangivende politiske kandestøbere. Og fantastisk er det da, at det Dansk(e) Folkeparti, som Danmarks statsminister Poul Nyrup Rasmussen (da han var statsminister) forudså aldrig ville blive stuerent, den 25. maj 2014 efter Kristus med Kristian Thulesen Dahl, Morten Messerschmidt og Pia Kjærsgaard i spidsen blev Danmarks suverænt største parti med 26,6 procent af stemmerne. Akkurat som deres forgænger, Mogens Glistrup, frembragte sit jordskred ved folketingsvalget 4. december 1973. »Det er også et jordskælv i britisk politik. Det er første gang i mere end 100 år, at det ikke er enten Labour eller De Konservative, der bliver det største parti,« fortalte i TV 2 NEWS’ Lotte Mejlhede. Mens EU-modstanderpartiet UKIP ragede 29,1 pct. af stemmerne til sig, måtte Labour og De Konservative nøjes med henholdsvis 25,4 og 24,6 pct.

Mere traditionelt, om end ganske pudsigt, er det, at partier med mandatmæssig tilbagegang fremstår som sejrherrer, hvad S og SF nærmest gjorde herhjemme i søndags.

Samme pudsighed lykkedes som bekendt ikke for Venstre og slet ikke for dets leder, Lars Løkke Rasmussen. Hvis afvaskning af sit skidne overtøj såvel som underbukser for alverdens åsyn nu måske kommer til at koste ham hans statsministerdrømme. Og sikre Socialdemokraternes Helle Thorning-Schmidts ditto. Eller noget endnu meget mere jordskridende.

Hvilke konsekvenser?

Navnlig hvis følgerne af Dansk Folkepartis afvaskning for alle urenheder får de konsekvenser, der allerede var ved at tegne sig, før jordskredet forelå:

»Dansk Folkeparti: Vi kan sagtens samarbejde med SF,« meldte Danmarks Radios hjemmeside f.eks. 14. maj. »Dansk Folkeparti var i mange år tidligere SF-formand Villy Søvndals erklærede ’politiske hovedmodstander’, men nu rækker SF hånden ud mod netop Dansk Folkeparti. Hos Dansk Folkeparti ser man positivt på tilnærmelserne fra Pia Olsen Dyhr (SF), der mener, at de to partier kan sikre regeringen et flertal uden om de andre borgerlige partier i en kommende beskæftigelsesreform.«

Og: »’Hvis der er et flertal sammen med Dansk Folkeparti for at gøre op med al den tossede aktivering, som VK-regeringen indførte og i stedet prioritere uddannelse, så skal vi selvfølgelig bruge det flertal,’ siger Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen«, ifølge Ritzaus Bureau.

Udskridningerne i de danske politiske jordbunde nåede måske deres foreløbige kulmination, da Ritzau i lørdags kunne melde: »SF-formand foretrækker DF frem for Enhedslisten!«

For »Pia Olsen Dyhr mener, at EL før har svigtet, når det gælder. SF kæmper ikke længere for at holde Dansk Folkeparti uden for indflydelse. Efter 100 dage som formand for SF fortæller Pia Olsen Dyhr i et interview med Jyllands-Posten, at venstrefløjspartiet er parat til at søge et tæt samarbejde med DF. »Det en stor spiller, som man bestemt skal tage alvorligt,« siger SF-formanden og fortsætter: »Der er en erkendelse i SF af, at vi skal gøre alt for at få vores politik igennem. Hvis andre vil samarbejde om det, skal vi selvfølgelig gøre det. Jeg ville nok være bekymret, hvis vi skulle indgå en større alliance med Dansk Folkeparti, men når det handler om konkret politik, skal vi samarbejde, når vi mener det samme«. Pia Olsen Dyhr glæder sig blandt andet over, at både SF og DF er positive over for regeringens udspil til en beskæftigelsesreform. Enhedslisten har ellers forsøgt at skabe et samarbejde med SF for at trække regeringen længere mod venstre. Men Pia Olsen Dyhr vil dog hellere samarbejde med DF end med Enhedslisten, lyder det. Hun er skuffet over, at Enhedslisten flere gange ikke har slået til, når det gjaldt. Her drager hun en parallel til sidste års forhandlinger om en finanslov: ’Jeg havde aldrig ladet en finanslov med en kæmpe indsats mod social dumping gå tabt for to bade om ugen for de ældre’.«

Statsminister Thulesen ...

Nej, de allervildeste jordskredsfølger er nok – fremadrettet, som tidens buzzword lyder – fatamorganaet/mareridtet af Kristian Thulesen Dahl skridende op ad Folketingets store trappe som – nyudpeget statsminister …

Så er det vist på tide at komme ned på jorden igen. Og Jorden, med alle dens materielle begrænsninger for magtudfoldelse. Og økonomisk vækst. For så kan jorden og Jorden så meget andet. F.eks. optræder i skrivende stund i webtråden efter forrige Frie Ord om Enhedslisten og Alternativet nu 173 indlæg og værsgo at synge. For her findes også et link til Drachmanns og Fosters »Se, det summer af sol over engen«. Og der spørges, om det da er i EU-orden med Drachmann at synge: »rundt i verden er dejlige riger,/ ingen vår som en maj i vort land!«?

»Jo,« svarede en Informationslæser på afstemningsdagen i søndags, »jeg synes bestemt godt, vi må stemme(!) i og synge med, også når sangen hylder vores eget land. Det er jo ikke det samme som at fornægte eller nedvurdere alle de andre lande. Det bliver spændende at se, hvad den nye EU-skepsis i Europa kommer til at betyde.«

Ja, det bliver spændende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Jeg må tilstå, at jeg ikke stemte. Jeg fattede ikke, hvad det handlede om. Kunne ikke overskue problemstillingerne. Ulla Tørnæs gik ind for arbejdspladser. Det gør jeg ikke, jeg går ind for planeten som fortsat menneskebolig, og det var der ingen, der talte om på den måde, jeg vil have. Bendt Betjent gik ind for hårdere straffe, men det ville nok ikke ramme dem, der kaster folk og lande ud i armod. Patentsystemet kan jeg ikke se, almindelige mennesker har en chance for at finde ud af, hvordan vil virke. Alligevel føler jeg skyld. Jeg burde.

Den skyld kan jeg nok finde ud af at leve med, så slem er den heller ikke, men tænk hvis alle de millioner, der blev brugt på valget i stedet blev brugt til at oplyse om klimaet - . Det kan selvfølgelig slet ikke forekomme, når politikerne ikke vil tro det, som anerkendte videnskabsfolk er kommet frem til om klodens menneskeskabte opvarmning. Ingen kan blive valgt på at foreslå den nødvendige nedtur til et niveau, der gør en bare tålelig fremtid mulig. Ingen tør sige med brask og bram, at vi skal lytte til videnskaben først af alt, når det gælder de miljøtrusler, der, ja, allerede er kommet. Afstemninger drejer sig om tryghed, bevarelse at økonomisk niveau og ikke om at se faren i øjnene.
For mig er det politiske landskab delt i to, fastholderne af kursen mod afgrunden og os andre. 'Os andre' er opdelt i dem, der mener at situationen er alvorlig mok, men ikke så alvorlig, at der skal ændres noget særligt, og så os få, der mener, at det er nu. 'Os få-gruppen' skal for alt i verden holde sammen.

Torsten Jacobsen

Man kan vel sige at melodien må være helt forkert, når det kan lyde som om at Dansk Folkeparti synger rent :).

Jeg har længe tilhørt den Europa-venlige fløj. Jeg har ikke hang til nationalromantik, eller mindreværdsfølelser på Dansk kulturs vegne. Jeg tror på at en stærk,fælles europæisk kultur og identitet kan eksistere side om side med nationale kulturelle identiteter, og at en sådan sameksistens og multikultur vil være en styrke, ikke et tab.

Desværre synes jeg at det bliver sværere og sværere at opretholde en tro på, at EU-projektet arbejder for en sådan kulturel integration i Europa. Hovedsagen synes at være at sikre EU-landenes konkurrenceevne og magtposition i en stadig hårdere konkurrence med lande fra andre verdensdele.

Konkurrence er det operative ord. Konkurrencestats-tanken i Danmark og de øvrige europæiske lande konstituerer EU som konkurrencestat. Magt for vækstens skyld, konkurrenceevne for vækstens skyld, EU for vækstens skyld. Operationaliseret kan det næsten kun blive til længere arbejdstid, lavere lønninger, lempeligere vilkår for erhvervslivet. For vækstens skyld. For det europæiske folks skyld.

DF tilbyder efter min mening ikke noget tiltrækkende alternativ til disse EU-visioner. Men de italesætter dog de mange praktiske og helt jordnære problemer, som måske ikke forekommer helt så indlysende vigtige for EU-strateger med blikket stift rettet mod Morgendagens globale konkurrencer om magt, vækst og velstand.

'Collateral Damage' kalder Amerikanerne det, når uskyldige bliver ofre for, for dem uvedkommende kamphandlinger. Man kunne jo passende begynde at opregne de kollaterale skader der opstår som følger af vækst- og konkurrencetænkningen, på nationalt, europæisk og globalt plan.

Et eller andet sted på den liste, vil man så kunne læse om min engang så optimistisme begejstring for det Europæiske projekt.

Michael Kongstad Nielsen

Det er nok alt for tidligt at gisne om EU-valgets landspolitiske virkning, og der er jo over et år til næste danske folketingsvalg, meget kan ske inden da. Men jeg tolker det gode resultat for Dansk Folkeparti og UKIP og M5S (Italien, Movimento Cinque Stelle 21 %) og Syriza (Grækenland, som Enhedslisten, 27 %) og IP (Spanien, bl.a. IU, Izquierda Unida, som Enhedslisten, 10 %) og mange andre overraskelser som et samlet "spark" til alle de gamle partier i Europa. Typisk domineret af konservative / kristelig demokratiske på den ene side, og socialdemokrater på den anden. Begge de to gamle tunge blokke gik tilbage, mest de konservative, der i gruppen EPP i parlamentet gik fra 274 mandater til 213, en tilbagegang på ca. 22 % .
http://www.resultat-valg2014.eu/da/election-results-2009.html

Det er muligt, at de to gamle blokke (EPP og S&D) indgår en koalition eller alliance, ligesom i Tyskland og flere andre nationalstater, og sætter sig på hele magten uanset alle de ny-indvalgte, men det vil være at sidde afstemningsresultatet overhørigt, og vil give endnu større modvind i befolkningerne i de kommende år. Så de bliver nok nødt til at inddrage alle skeptikerne i forhandlingerne, og nedtrappe reformtempoet, eller vende det den anden vej.

MKN - nu har du igen tyvstålet fra andres indspark - idéran af værste skuffe ...