Journalister skal ikke lege dommere

»Har journalister diplomatpas?« spurgte journalist Amalie Kestler i disse spalter for et års tid siden. Hendes svar var nej. »Journalister har ikke blot et ansvar over for deres medie, kilder og chefer, men i sidste ende er kernen i journalistisk etik den samme som i al anden etik: ’Vi står til ansvar for, hvordan vi handler mod andre’,« skrev hun.

Hun skrev om nogle politikeres voldsomme angreb på en navngiven journalist. Om hvorvidt journalister, der har en slags udvidet ytringsfrihed, står over loven. Om hvorvidt vi har fripas til næsten hvad som helst. Menneskerettighedskonventionens artikel 10 om ytringsfrihed skal altid tages i betragtning, når medier står anklaget for overtrædelse af paragrafferne om bagvaskelse, injurier og privatlivets fred. En domstol skal altid vurdere, om hensynet til offentlighedens ret til at blive informeret, kan veje tungere end straffelovens paragraffer.

Men der er grænser for ytringsfriheden fastslog Østre Landsret mandag. Med to dommerstemmer mod en blev fire journalister fra DR’s forbrugerprogram Kontant dømt til at betale næsten 600.000 kroner i bøder, sagsomkostninger og godtgørelse til Boligadministratorerne A/S og ejendomsadministrator Ole Ostenfeld. Programmet, der blev sendt den 15. September 2009, havde titlen Boligsnyd for millioner og handlede om, hvordan hundreder af boligejere følte sig snydt af sagsøgerne, da de købte deres ejendom, og deres andelslejligheder derefter raslede ned i pris.

Landsretten omstødte dermed Byrettens frifindelse af journalisterne, der i programmet havde beskyldt sagsøgerne for at have »narret, fuppet, benyttet prispumper og løgn og for at have oppebåret et stiftelseshonorar på 7 millioner kroner.«

Redaktionen glemte i øvrigt stempelafgiften på 5 millioner kroner og et par andre småting, så det faktiske honorar endte på under 700.000 kroner. Det blev senere rettet af DR, men dommerflertallet konstaterer tørt, at trods dementiet optræder det forkerte tal stadig på nettet – uden at være kædet sammen med dementiet. Og dementiet fritager ikke for straf. Landsretten finder, at de fire DR-journalister med sammenkædningen af det forkerte honorar og de nævnte karakteristikker, faktisk anklager sagsøgerne for bedrageri. Altså en injurie, som redaktionen ikke kan føre sandhedsbevis for.

I parentes bemærket blev de fire journalister samt andre medarbejdere på Kontant, frifundet for anklagen om krænkelse af privatlivets fred samt anklagen om overtrædelse af markedsføringsloven.

Tilbage står dommen. Når man har læst den 91 sider lange domsudskrift – og ikke mindst udskriften af programmet – står det klart, at tilrettelæggerne havde fat i noget centralt. Nemlig hvordan boligboblen lige før finanskrisen gjorde nogle ufatteligt rige og andre fattige. Ikke mindst de stakkels andelsboligejere i et københavnsk ejendomskompleks, der som programmet dokumenterede, endte på fallittens rand. Finanskrisen var der ikke plads til i programmet, der ikke sætter den menneskelige tragedie ind i en større sammenhæng. Programmet går efter slynglerne. Ikke med skudsikker dokumentation, men med en skarp tekst, der ikke efterlader nogen tvivl om, hvem der er ofre, og hvem der er skurke.

Dommen fældes med tabloide, sproglige stramninger. I virkeligheden er de unødvendige, fordi sagens forløb og aktørernes faktiske handlinger taler for sig selv. Journalisterne dømmer i stedet for at lade seerne gøre det.

I dommens præmisser nævnes, at programmets vært har sagt, at han ikke er neutral. Dommerflertallet noterer, at det er et kendetegn for programmet »at udtale sig i skarpe vendinger og selv tage stilling«. Det citerer Kåre Quist, der i et interview fra 2011 fortæller, at »man er jo ikke upartisk her. Vi har taget stilling for forbrugeren.« De anklagede journalister har, som der står i domsudskriften »i overensstemmelse hermed i udsendelsen ikke kun viderebragt udsagn fra andre, men i høj grad også taget stilling ved at have kædet indslagene sammen med egne ærefornærmende sigtelser«.

Med andre ord: Tilrettelæggerne faldt i tabloidfælden. I en ellers både relevant og vigtig historie pustede de tekst og form for meget op. I jagten på gode seertal glemte de, at den vigtigste journalistiske dyd er at fremlægge, forklare og perspektivere kendsgerningerne – ikke at fælde en endegyldig dom.

Lasse Jensen er vært på P1-programmet ’Mennesker og medier’