International kommentar

Kapitalismen truer kapitalismen

Vi er nødt til at genopfinde kapitalismen i en ny og mere moralsk og inkluderende udgave, hvis vi skal redde den fra sig selv
28. maj 2014

Demokrati er den værste styreform, der findes – bortset fra alle andre, der er afprøvet,« sagde Winston Churchill. I dag ville han muligvis have gjort samme iagttagelse om kapitalismen som middel til økonomisk og social fremgang.

Kapitalismen har ført verdensøkonomien til fremgang uden historisk fortilfælde, men den har også vist sig grundlæggende dysfunktionel: Den ansporer ofte til kortsigtet profitjagt, skaber social ulighed mellem rige og fattige, bringer klimabalancen i fare og driver hensynsløs rovdrift på miljø og naturressourcer.

Bringes disse omkostninger ikke under kontrol, vil den folkelige støtte til kapitalismen en dag høre op – og dermed også menneskehedens bedste håb for økonomisk vækst og velstand. Lad os derfor se nærmere på de nye modeller for kapitalisme, der er under udvikling, især ansvarsbevidst kapitalisme, moralsk kapitalisme og inkluderende kapitalisme.

Skal vi genopfinde kapitalismen, så vi fastholder folkelig støtte til markedsøkonomien, må vi i erhvervslivet anlægge bredere perspektiver, der går ud over spørgsmål om profit og tab. Virksomheder må være mere opmærksomme på deres rolle i samfundet og arbejde for at sikre, at fordelene ved vækst fordeles bredere og ikke påfører verden uacceptable miljømæssige og sociale omkostninger.

Skønt de nye vækstøkonomier har løftet hundredvis af millioner ud af fattigdom, er verdensøkonomien stadig skæmmet af svimlende ekstremer: De 1,2 milliarder fattigste mennesker på planeten tegner sig kun for 1 procent af det globale forbrug, mens den rigeste milliard konsumerer 72 procent. Verdens 85 rigeste mennesker har akkumuleret samme grad af velstand som de fattigste 3,5 milliarder. Et ud af otte mennesker går sultent i seng, mens 1,4 milliarder voksne er overvægtige.

Omkostningerne værd?

Et system, der fører til så voldsomme udskejelser og udstøder så mange mennesker, risikerer at blive forkastet politisk. Og mens kapitalismens negative bivirkninger intensiveres, falder tilliden til de offentlige institutioner til et historisk lavpunkt. Ifølge Edelman Trust Barometer har under halvdelen af den globale befolkning tillid til deres regeringer. Tilliden til erhvervslivet er ikke meget højere. Jævnlige skandaler – fra konspirationer mellem banker og realkreditter om at fortie sandheden om ’giftige lån’ til hestekød i fødevareforsyningen – undergraver folks tiltro til erhvervslivet som en sektor, der virker for det fælles bedste.

Desillusionerede over både stat og marked spørger folk i stigende grad, om kapitalismen, som vi praktiserer den, er omkostningerne værd. Det ser vi i bevægelser såsom Jordens Dag og Occupy Wall Street. I mange dele af verden – fra de arabiske forårslande til Brasilien, Tyrkiet, Venezuela og Ukraine går frustrerede masser på gaden.

At rette op på den moderne kapitalismes brister vil kræve stærkt lederskab og omfattende samarbejde mellem virksomheder, regeringer og ngo’er. Hvordan vi griber det an, er emnet for en konference om inkluderende kapitalisme, som afholdes i London i disse dage med deltagelse af topledere fra selskaber, der repræsenterer over 30.000 milliarder dollars i investerbare aktiver – hvilket er en tredjedel af verdens samlede aktiver. Vores mål vil være at se på, hvilke konkrete skridt verdens virksomheder kan tage for ændre på den måde, vi driver forretninger – for derved at genopbygge befolkningernes tillid til kapitalismen.

At en sådan indsats kan bære frugt eksemplificerer virksomheden Unilever. Efter at have opgivet fast kvartalsoverskudsrapportering har vi i Unilever arbejdet hårdt for at prioritere langsigtet tænkning og lagt planer for at øge virksomhedens vækst på nye måder, således at vi samtidig kan mindske vores miljømæssige aftryk og øge vores positive samfundsmæssige virkninger.

Mange af vores mærkevarer er nu koblet sammen med sociale missioner – f.eks. markedsføres Dove-produkter med en kampagne, der skal øge kvinders selvværd. Tilsvarende har vi i forbindelse med salg af sæbemærket Lifebuoy lanceret hygiejneprogrammer, der sætter fokus på, hvordan det mindsker faren for spredning af smitsomme sygdomme at vaske hænder. De to mærker er nu blandt vores hurtigst voksende brands.

Ansvarlig vækst

Større positive forandringer vil dog først kunne skabes, hvis virksomheder og andre agerer i fællesskab. Igen er vi fortrøstningsfulde, fordi et momentum er ved at blive dannet. Koalitioner er under dannelse for at tackle spørgsmål fra ulovlig skovrydning til fødevaresikkerhed. Organer som World Business Council for Sustainable Development og det globale Consumer Goods Forum forener nogle af de vigtigste aktører i branchen og lægger pres på verdens regeringer om at forene deres kræfter i jagten på en bæredygtig kapitalisme.

Fordi omkostningerne ved passivitet stiger, må regeringer og virksomheder fortsætte med at udtænke stærke og ambitiøse modtræk. Ingen af os kan trives i en verden, hvor næsten en milliard mennesker går sultne i seng hver aften, og hvor 2,3 milliarder mangler adgang til basal sanitet. Ej heller kan en virksomhed trives, når den offentlige optimisme i forhold til fremtiden og tilliden til institutioner er på et historisk lavpunkt.

Vi har lang vej at gå, men vi tror, den nødvendige omstilling er begyndt. Vi har gode grunde til at tro på, at nye forretningsmodeller kan levere ansvarlig vækst. Konferencen om Inkluderende Kapitalisme er endnu et skridt frem. Selv om vores arbejde kun lige er begyndt, er vi overbevist om, at vi inden for en generation kan omdefinere kapitalismen og opbygge en bæredygtig og retfærdig global økonomi.

Vi har ingen tid at spilde. Som Mahatma Gandhi engang udtrykte det: »Fremtiden afhænger af, hvad du gør i dag.«

Paul Polman er CEO for Unilever. Lynn Forester de Rothschild er CEO for E.L. Rotschild og næstforkvinde for forummet Henry Jackson Initiative for Inclusive Capitalism.

© Project Syndicate og Information.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Finn Rantzau
  • Thomas Christensen
Finn Rantzau og Thomas Christensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Inkluderende kapitalisme - som beskrevet her over, er intet andet end et nyt MARKEDSFØRINGSSTUNT, som desværre nok kan overbevise reformister og folk som ikke ønsker grundlæggende forandringer i deres nuværende privilegier.

Flertallet interesser kan ikke opfyldes af kapitalismen, så enkelt er det - når alt kommer til alt.

Lad falde hvad ikke kan stå. Vi er på vej ind i den post-kapitalistiske periode. Spændende hvad vi enes om at kalde det der kommer bagefter!!!

Tilliden til at Oligarker og finansfyrster, sog andre katteundragere vil medvikre til noget positivt - svarer i min optik til man indenfor miljø- og klimakamp kalder "greenwashing".
Det holder ikke.

Det holder til gengæld - mange ude!

Kapitalismen ekskluderer flere og flere - og derfor må den væk for at vi som menneskehed/samfund kan komme videre.

NO TO CORPORATE OVERTAKE - FIGHT BACK

GOLDMANN SACHS RØVERI AF DANSK ENERGI - ER IKKE GLEMT

Pia Mørk, morten Hansen, Janus Agerbo, Torben Arendal, Leonard Mortensen, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
John Christensen

Desværre skal vi nok nærmere på de 50% udstødning fra arbejdsmarkedets faste jobs, og opleve en yderligere udvikling af det prekære arbejdsmarked - før den samfundsmæssige bevidsthed for alvor, vil slå om i en ny kvalitet. Der vil en ny samfundsmæssig konstruktion se dagens lys.

Så længe det store befolkningslertal stadig har deres på det tørre (fast arbejde), så sker der ikke grundlæggende forandringer, men for hver ny arbejdsløs - jo tættere vil vi nå til enden af kapitalismens dage. Ræset imod bunden.

Bunden kommer tættere og tættere på, det er surt show (synes mange, nu gik det lige så godt!) - men markedsføringsstunts som "inkluderende kapitalisme" vil ikke være andet end livsforlængende symptombehandling på en syg syg samfundskontruktion.

Når kapitalismens tid er forbi, vil ingen/få ønske den tilbage. Ligesom med Enevælden og slavesamfundet.

Rune Petersen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj, Morten Jespersen, Torben Nielsen, Toke Ernstsen og Thomas Christensen anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Kapitalismen er ikke ”menneskehedens bedste håb for økonomisk vækst og velstand”. Kapitalismen er en forældet tankegang, og som det ganske rigtigt konstateres ansvarlig for ”kortsigtet profitjagt, at skabe social ulighed mellem rige og fattige, at bringe klimabalancen i fare og drive hensynsløs rovdrift på miljø og naturressourcer.”

Revolutionen er i fuld gang, og det kan Paul Polman og Lynn Forester de Rothschild ikke stille noget op overfor. Vi er på vej mod en ny og mere udviklet form for demokrati, hvor borgerne har langt større direkte indflydelse gennem dels styrkelse af beslutningskraften lokalt dels gennem aggregerede holdningstilkendegivelser på det globale niveau. Vi er på vej mod et distribueret ejerskab til produktionsmidlerne og dermed distribuerede gevinster. Vi er på vej mod en menneskehed som er bevidst om sin indre forbundethed, og som skaber værdi gennem tillid, gensidighed og omsorg, og hvor brud på tillid ikke er strafbart men et sår, der skal heles.

”It's the time of turning and we'd better learn to say our goodbyes”

Torben Arendal, Janus Agerbo, Sup Aya Laya, Jakob Silberbrandt, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj, randi christiansen, Steffen Gliese og Toke Ernstsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

"James?...James? Jeg tror vi vil tage kaffen i biblioteket i dag."

"Åh, kære gamle Paul. Se på os. Her sidder vi, omgivet af al denne overfladiske tingel-tangel, her på mit elskede Ascott House,mens verden går under omkring os. Vidste du, Paul, at mens vi begge har slidt og slæbt vores ungdom bort, stablet million på million, så går over en milliard mennesker faktisk sultne i seng....hver dag!"

"Jeg ved det, Lynn. Tanken fylder mit hjerte med tristesse. Nok forsøger vi i Unilever at rette op på denne ubærlige skændsel, men ak.....vi kan slet ikke producere Knorr-sauce nok til at mætte de mange munde....de er simpelthen for mange...mit hjerte græder. Det græder, Lynn. Var jeg ikke så rig, ville jeg sikkert hensynke i....fortvivlelse!"

"Jeg ved det, kære Paul. Du har altid haft så delikat et sind. Så smukt. Din omsorg for kapitalismens ofre er det, der gør dig til så beundringsværdigt et menneske. Men du må ikke fortvivle. Du må ikke! Verden har brug for mennesker som du og jeg....Hører du?"

"Jeg ved det, Lynn..jeg ved det! Det er bare....nogen gange ligger jeg vågen om natten....jeg...nej, jeg siger det ikke..det er så fjollet."

"Sig det Paul...sig det! Du ved du kan fortælle mig alt!"

"...Det er bare....nogen gange får jeg en så modbydelig tanke...en så beskidt tanke...at det forekommer mig at selv et hav af Dove-sæbe ikke vil kunne vaske mig ren igen....jeg tænker: måske er vi ikke en del af løsningen på problemet....måske er vi....problemet..?"

"Åh nej, Paul! Sig ikke det! Tænk ikke det! Åh, du stakkels storhjertede menneske. Tør dine øjne. Kom med mig. Så skriver vi en kronik! Et charter for en inkluderende kapitalisme, en grøn kapitalisme. En storøjet, hjertevarm, og helt aldeles fantastisk kapitalisme...en kapitalisme der gør alle rige...ikke bare os....kom med mig Paul! Kom med!!!"

"James?...James?....jeg tror vi vil tage eftermiddags-sherryen i skriverummet i dag...Paul og jeg har arbejde der skal gøres...et arbejder der kan ændre verden!"

Søren Ansbjerg, Jacob Jensen, Torben Arendal, Niels Mosbak, Jakob Silberbrandt, Bjarne Bisgaard Jensen, Rune Petersen, Laurids Hedaa, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj, Niels Engelsted, Kristian Løwenstein, Claus Jensen, Torben Nielsen, Bob Jensen, Steffen Gliese, Toke Ernstsen, Lars Knudsen, Lasse Jacobsen, Laust Peter Laustsen, Kim Øverup, Karsten Kølliker og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Dennis Berg

Unilever moralsk?
Nej, det er en international korporation og har kun eet formål: At tjene penge til aktionærerne, uanset hvad. Uanset hvad.

http://www.corporatewatch.org/content/unilever-corporate-crimes

Det er naivt at tro, at man gennem kapitalismens egne bundkorrupte aktører kan løse noget som helst.

Pia Mørk, Janus Agerbo, Flemming Scheel Andersen, Rune Petersen, Lise Lotte Rahbek, Torben Nielsen og Toke Ernstsen anbefalede denne kommentar
Lasse Jacobsen

Kapitalismen vil redde kapitalismen for kapitalismens skyld, ikke for noget som helst andet. Nej tak, siger jeg. Jordens fremtid reddes ikke af, at virksomhederne tillægger deres produkter en illusion om god moral. Heldigvis indser et stigende antal mennesker, at vores nuværende kapitalistiske system er råddent og uholdbart. Det skal udnyttes til at ændre systemet fundamentalt i en meget mere bæredygtig retning. At modificere kapitalismen, give den et flottere navn og sætte flere træer og blomster på produkternes etiketter ændrer ikke på noget. Virksomheders green washing eller i bedste fald symptombehandling, som lanceres i bæredygtighedens navn, handler i bund og grund om profitmaksimering. Sådan er kapitalismen nu engang, og vil man ændre på det, må man ændre på hele systemet.

Pia Mørk, Jacob Jensen, Janus Agerbo, Lise Lotte Rahbek, Dennis Berg, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj og Toke Ernstsen anbefalede denne kommentar
Finn Rantzau

Kunne vi eventuelt få blot et enkelt lille eksempels på en anden funktionsduelig samfundskonstruktion end kapitalismen? Altså en, som vi har set virke ! Ikke socialistiske fata moganaer, men sådan rigtigt i praksis......
Gentænkning af verdens mest effektive metode - kapitalismen - lyder begavet og konstruktivt og ikke mindst politisk realistisk kanske....

Toke Ernstsen

Artiklens overskriften siger alt, men alligevel mener forfatterne, ledende personligheder fra nogle af verdens største foretagender, at kapitalismen skal genopfindes for at redde den! Det svarer i runde tal til at skifte en defekt bil ud med en anden defekt bil.

Kapitalismen er i dag en formuleret ønskedrøm hos især kapitalejere og kapitalskabere. En våd drøm hos en stadig mindre elite, men et voksende mareridt for et stadigt stigende antal verdensborgere.

Kapitalismens grundlæggende problem er dens udspring i menneskers lavere begærskræfter, og alene derfor kan den i sin egen form aldrig føre til sunde samfundsforhold.

Derfor burde øverst på dagsordenen også være ønsket om en forædling af menneskets sjæleliv gennem uddannelsessystemet, men netop her bevæger det politiske overformynderi af både de studerende og læreanstalterne sig i stik modsatte retning. Der satses i stedet primært på veluddannede fagidioter med en begrænset eller slet ingen horisont. Intelligente, veluddannede og nyttige idioter for et elitært politisk system, fristes man til at tænke.

Hele kapitaliseringsprocessen er en kompliceret proces, som særligt gennem de sidste par århundrede har været og stadigvæk er gennemsyret af egenvindingen. Det sociale element er stort set fraværende i processen, og optræder kun med yderste nød i sidste led, nemlig i en beskeden beskatning af den genererede kapital. Men en kapitaliseringsproces uden socialitet er dømt til undergang på et tidspunkt. Om ikke på anden måde, så gennem revolter og sociale oprør, fordi den støder den generelle retfærdighedsfølelse.

Vil vi lære at forstå, hvordan kapital forvaltes i et samfundsmæssigt fornuftigt perspektiv og i socialt øjemed, må vi grundlæggende lære at tænke bagvendt i forhold til i dag. Og den tese, der kunne formuleres ud fra denne tænkning, kunne lyde noget i retning af: Al kapitalskabelse er et mellemmenneskeligt anliggende. Ikke et egoistisk. Og den teknologiske evolutions mål er først og fremmest menneskenes frisættelse af den materielle eksistenskamp, kampen for at skaffe det daglige brød.

Der er i dag brød og kapital nok i hele verden til, at samtlige 6 mia. verdensborgere kunne forsørges. Men vi har ikke dannelsen til det. Og den er endda nu pillet helt ud af uddannelsessystemerne.

Den nødvendige forædling og forvandling af kapitalismen starter med forædlingen og forvandlingen af mennesket - fra barnsben. Men det sker slet ikke, og kommer sandsynligvis heller ikke til at ske i nær fremtid. Det understreges med al tydelighed i den negative udvikling indenfor uddannelsessektoren i dag. Derfor må vi imens nøjes med, at ledende personligheder fra nogle af verdens førende foretagender trods alt er blevet så nervøse, at de nu agiterer for en gentænkning af kapitalismen. Men vi kan også forstå, at et opgør med ondets rod i kapitalismen, menneskenes begærskræfter, ikke er en del af denne gentænkning.

Lise Lotte Rahbek, Pia Mørk, Torben Arendal, Dennis Berg, Mikael Velschow-Rasmussen, Jakob Silberbrandt, Flemming Scheel Andersen, Torben Nielsen, Lasse Jacobsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Finn Rantzau, kapitalisme er "at gå over åen efter vand". Dens byttelogik tvinger folk til at lave en masse ligegyldigt skrammel, "bling-bling", frem for at gå direkte til sagen og fremstille det, der er fremskridt eller nødvendighed i. Tænk, hvad vi vil spare af menneskeliv, både i fremstillingen og anvendelsen, når vi standser al våbenindustri! Kapitalismens grundlæggende tankefejl er, at man bliver rig af at forbruge - men det gør man nu ikke, hverken enkeltvis eller som flok. Kapitalismen vender menneskets grundlæggende generøse karakter på hovedet.

Dennis Berg, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj, Bob Jensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Du milde - er fanden gået i kloster? Det var da på tide, 'han' skal være så velkommen

Toke Ernstsen, Torben Nielsen og Bob Jensen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Vel talt toke - bliv ved med det, på et tidspunkt fiser det ind under tænkehatten -selv hos de allermest tungnemme - at de med topfart er i gang med at grave egen grav > eneste - og jeg gentager : eneste - mulighed for overlevelse er samarbejde, ikke privatprofitering på og indbyrdes konkurrence om overlevelsesesressourcerne. Den strategi er så hjernedum, at den kun kan forklares med, at extra terrestrials er i gang med en take over. Exit humanity.

Torben Arendal, Flemming Scheel Andersen, Torben Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet er også uærligheden iblandt dem, der godt vil gennemføre noget, men ikke gør det. F.eks. affaldssortering, der viser sig ikke at føre til noget, fordi man f.eks. bare i virkeligheden brænder det hele af i en stor pærevælling. Så bliver folk sure og uvillige til at medvirke, når de faktiske løsninger skal implementeres.
Helt omvendt når man ser på det sociale område, hvor man går langt for at skabe forandringer, som i virkeligheden er komplet ligegyldige! Man vil gerne "bringe folk videre", men ofrer langt flere ressourcer på det, end det nogensinde vil kunne betale sig for samfundet at investere. Man har alene det ud af det, at man kan ansætte nogle mennesker, der får en rimelig indkomst; men hvis man i stedet så på, at det var modtageren af overførselsindkomsten, man skulle tage vare på, ville en bedre økonomisk stilling med større sikkerhed føre til mere aktivitet i samfundet og bedre motivation til at komme nogen vegne i sit liv. Det er ikke engang socialistisk tankegang, det er faktisk borgerligt, for man e jo udmærket klar over dér, at folk tager mere ansvar, når de har noget at tage ansvar for. Derfor er det i sig selv en dårlig idé at lade folk, der har brug for bistand fra samfundet, først blive forarmede - for så er der med garanti meget længere tilbage til et aktivt og indholdsrigt liv, end hvis man hjælper til fra begyndelsen.

Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Scheel Andersen, randi christiansen, Lise Lotte Rahbek, Claus Jensen og Bob Jensen anbefalede denne kommentar

ja kapitalismen truer kapitalismen, og hva så? det værste er da at den truer alt andet......

Søren Ansbjerg, Dennis Berg, Toke Ernstsen, Anders Kristensen, randi christiansen, Rune Petersen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Claus Jensen

"Mange af vores mærkevarer er nu koblet sammen med sociale missioner – f.eks. markedsføres Dove-produkter med en kampagne, der skal øge kvinders selvværd."

Lad mig gætte: "You are going to bed hungry, because you are worth it".

Tak til Information for at smide endnu en luns rødt kød til de røde, og tak til Torsten Jacobsen for at få det bedste ud af materialet, men vi må sande, at nogle gange skriver satire bedst sig selv.

Pia Mørk, Toke Ernstsen, Kjeld Hansen, Flemming Scheel Andersen, randi christiansen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj, Kristian Løwenstein og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Finn Rantzau

@Hansen
Tjaaaaa du skylder stadig at henvise til noget andet, som har vist sig at virke -- ikke bedre endda - bare virke !
Når det bliver efterspurgt bliver der altid radiotavshed hos alle socialister af alle typer, fordi de blankt må erkende, at alle forsøg på at implementere socialismen kun har ført til armod og undertrykkelse, hvor ubehageligt det end måtte være at erkende.

Steffen Gliese

Finn Rantzau, kapitalismen virker jo ikke! Hvad der virker, er de modifikationer, som mere og mere menneskevenlige samfund har tæmmet jungleloven med.
At socialisme kun har ført til armod og undertrykkelse er også i nogen grad til diskussion, fordi de kritiske stemmer i alle samfund til alle tider altid har været dem, der kan og vil selv, uden hensyn til den overvejende del af befolkningens interesser. Men demokratiets opgave er at tæmme denne modmagt i staten, jeg beklager. Kapitalismen kræver ofre fra dem, der ikke udmærker sig specielt, men til gengæld gerne gør deres, for at det store samfund hver dag kan fungere, for i stedet at tilgodese den lille gruppe af enere. Socialistiske samfund gjorde det modsatte, med skiftende held - og de socialdemokratiske blandingsøkonomier i Norden skabte et velfungerende kompromis, hvis eneste modstander er "den økonomiske nødvendighed", der pga. sine kortsigtede krav om økonomisk gevinst aldrig accepterer det faktum, at samfund styres af politik først og sidst, og at økonomien altid i sidste ende går op, hvis man ikke bekymrer sig for meget om den og den materielle afledning, der hedder merforbrug.

Steffen Gliese

Vores problem, Finn Rantzau, opstår for ikke så længe siden, da man slår den del af samfundet - den store, væsentlige, grundlæggende ikke-markedsgjorte del - ihjel ved at begynde at sætte priser på alt. Det er gammel viden, at det, der kan sættes pris på, for det meste slet ikke er værd at beskæftige sig med, men det er desværre ikke sådan, man tænker længere - med det resultat, at vi i dag som nogle af verdens rigeste ikke har råd til, hvad vi tidligere tog for givet, ikke fordi omkostningerne reelt er vokset i forhold til alt andet, men fordi det økonomiske kredsløb sender pengene på stadig længere vandringer for at ende i lommen på færre, hvorved mange værdier ikke når de aktiviteter i samfundet, hvor de hører til.

Bob Jensen, Flemming Scheel Andersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Der er altid plads til en til, der bruger Rexona. Penge lugter ikke, sig Unilever til din deo because we're worth it.

Sincerely yours

Paul and Lynn

Inkluderende kapitalisme - va ba?

Kapitalisme med et menneskeligt ansigt – anlæg Dove-masken i dag – vittigheden er så gammel – at den i dag humper rundt på krykker nordenfjords -

http://www.information.dk/25828

Kristian Løwenstein, randi christiansen, Claus Jensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Er det i anledning af Bilderberg-mødet, der er igang i de her dage bag høje politibarrikader i Københavns Havn, at Information bringer dette hjertestyrkende bidrag til en bedre verden?

Toke Ernstsen, Jakob Silberbrandt, Tue Romanow, Kjeld Hansen, Bob Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Scheel Andersen, randi christiansen, Rune Petersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Kristian Løwenstein

"Vi har ingen tid at spilde. Som Mahatma Gandhi engang udtrykte det: »Fremtiden afhænger af, hvad du gør i dag.«"

Jeg har et bedre Gandhi citat: "Verden har nok til alles behov, men ikke nok til alles grådighed".

Gad vide om Rytteriet kunne lokkes til at genopføre Torstens Jacobsens bidende samfundsrealistiske dialog/monolog. Måske som en nyfortolkning af Disney klassikeren: "Lady og CEO'en" eller måske mere traditionelt H. C. Andersen: "Pigen med aktiverne".

Pia Mørk, Toke Ernstsen, Karsten Aaen, Flemming Scheel Andersen, randi christiansen, Rune Petersen, Torben Nielsen, Olav Bo Hessellund, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj og Lars Knudsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Heh - nævn et andet system end kapitalismen, som faktisk fungere; det er sgu da sjov. :-)

Nu er det jo sådan, at da verden endnu kun var teenager, satte mennesker fra mange egne sig ned omkring Arthurs runde bord og besluttede, at de vile have kapitalisme som styreform, og at dem, som ikke havde noget hjerte kunne få penge, og dem som havde hjerte fr andre, alligevel ikke kunne afministrere penge, og derfor ikke skulle have nogen. Penge hører til hos dem, som inge skupler har, over at tage dem fra andre.

Kapitalisme er et system, som er vokset frem til den model, vi har i dag.
Nu vil der vokse et eller flere andre systemer frem, som ikke nøjes med at begunstige een befolkningsgruppe, men det er klart, at de begunstigede vil kæmpe imod med næb og klør.

Der er intet andet end tiden som vil vise,
om kapitalismen må overgive sig,
og hvilken styreform, som træder istedet for.

Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen, Steffen Gliese og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Onward Christian Soldiers, marching as to war
With the cross of Jesus going on before.
Onward then, ye people, in a happy throng
Blend with ours your voices in a happy song

Milliardærer i alle lande foren Jer!

George Walker Bush
(compassionate conservative og genfødt kristen)

Steffen Gliese

Det hierarkiske samfund er en vittighed: man arbejder sig til tops for at kunne demonstrere sin overlegne økonomiske formåen - som alene muliggøres af alt for meget arbejde med at fremstille statussymboler.
Man kan synes, at den kinesiske mao-dragt er et forfærdeligt udtryk for individets undertrykkelse, eller man kan mene, at den ens påklædning muliggjorde opmærksomheden på de væsentligere ting i menneskelivet. At andre forhold så nødvendiggjorde opmærksomheden på mere jordnære ting, er et andet spørgsmål. I dag behøver man ikke søge ensheden, men man kan holde sig til at søge det personlige udtryk i genbrugsbutikkerne eller i eget klædeskab.

Steffen Gliese

Det er sjovt, at man på den måde er efter mao-dragten, i øvrigt - hvis man tænker på beklædningen i oldtidssamfundene, var den heller ikke særlig varieret, efter hvad vi ved. Romerne indførte dog påklædningsregler, der klart signalerede borgerens sociale rang.

Jesper Hjøllund

Af Jesper Hjøllund - Forfatter til: I sjælens rige

Kapitalismen fejler på ét punkt. Den bygger på en antagelse om kontinuerlig vækst. Dette hænger ikke sammen med de ressourcer, der er til rådighed på jorden, eller den uansvarlighed som vi mennesker i stigende grad lægger for dagen i kapitalismens - eller skulle jeg måske sige: grådighedens - navn. Hvis kapitalismen skal overleve, skal vi netop bevæge os væk fra dette destruktive grundprincip og væk fra en tanke om, at "konkurrence er godt" og henimod en tanke, der siger, at "samarbejde er langt bedre". Kapilalismen er nød til at omstille sig fra at være egoistisk ("enhver sin egen lykkesmed") til altruistisk (enhver er alles lykkesmed). Kun sådan har kapitalismen en fremtid, hvor penge repræsentere en værdi, der kan gøre det ud for en bestemt vare eller et bestemt produkt - ikke for egen vindings skyld men for alles vindings skyld!

Niels Møller Jensen, Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Jesper Hjøllund

Af Jesper Hjøllund - Forfatter til: I sjælens rige

Kapitalismen fejler på ét punkt. Den bygger på en antagelse om kontinuerlig vækst. Dette hænger ikke sammen med de ressourcer, der er til rådighed på jorden, eller den uansvarlighed som vi mennesker i stigende grad lægger for dagen i kapitalismens - eller skulle jeg måske sige: grådighedens - navn. Hvis kapitalismen skal overleve, skal vi netop bevæge os væk fra dette destruktive grundprincip og væk fra en tanke om, at "konkurrence er godt" og henimod en tanke, der siger, at "samarbejde er langt bedre". Kapilalismen er nød til at omstille sig fra at være egoistisk ("enhver sin egen lykkesmed") til altruistisk (enhver er alles lykkesmed). Kun sådan har kapitalismen en fremtid, hvor penge repræsentere en værdi, der kan gøre det ud for en bestemt vare eller et bestemt produkt - ikke for egen vindings skyld men for alles vindings skyld!

randi christiansen

Lise lotte - som kristians gandhi citat påpeger : vi har ingen tid at spilde, fremtiden afhænger af, hvad du gør i dag.

Flemming Scheel Andersen

Hvis det hele ikke bare er ordskvalder og spild af andres tid endnu engang, så må jeg forstå meningen med at fremhæve Unilever som godt eks. jo så må være, at virksomheden begynder at betale den skat der var meningen rundt om i verden, herunder Danmark??

Nå dertil strækker velviljen nok ikke, men tak for en god artikel uden indhold.

Steffen Gliese, randi christiansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

På TV-shop og gennem fantasifulde banner-reklamer, kan man blive oplyst om nogle helt fantastiske træningsmaskiner. Bruger man dem blot fem minutter om dagen (endda uden at svede), kan man på fire uger gå fra at være fed og ærgrerlig til at være pumpet og sportstrænet.

Den "inkluderende kapitalisme" som Unilever-bossen fabulerer om, minder mig om den slags maskiner.

randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Men for lidt afslappelse af høj kvalitet vil jeg gerne anbefale James P Hogan: Voyage from Yesteryear, især til Finn Rantzau

Kjeld Hansen

Kapitalismen har ikke kun bragt velstand. Den har også gennemtvunget produktion af alverdens ligegyldige ting og sager til ingen verdens nytte andet ind at skabe omsætning og profit ligesom kapitalismen i ved udstrækning har nedbrudt de sociale bånd mellem mennesker og erstattet dem med købekraft.

Kapitalismen er ganske enkelt ved at nedbryde jorden.

- Ny model påkrævet og det kan kun gå for langsom.

Pia Mørk, Jakob Silberbrandt, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kjeld Hansen

Niels Engelsted
30. maj, 2014 - 08:58

Mod ikke Build-a-bear logen diskutere mange af de emner vi almindelige går rundt og undre os over ingen politiker tør omtale?

Kjeld Hansen

- F.eks. kapitalismens rovdrift på klodens begrænsede ressourcer.

- F.eks. det uholdbare i, at snart skal 5.000.000.000 mennesker forbruge, hvad 2.000.000.000 hidtil har gjort med uholdbare konsekvenser for klodens klima.

- F.eks at vi om et årti ikke er 7.000.000.000 mennesker, men 10.000.000.000 og om 20 år 17.000.000.000.

- F.eks. hvem skal have lov til at overleve og hvordan, når situationen ikke holder længere om måske 25 år.

- Og lignende ubekvemme mulige sandheder.

Finn Rantzau

@Hansen - du har ret - den regulerede kapitalisme er den ypperste samfundsmodel ! Fantastisk, at vi lige netop har den i Danmark :-)

"Capitalism is the extraordinary belief that the nastiest of men for the nastiest of motives will somehow work for the benefit of all."
- John Maynard Keynes

Flemming Scheel Andersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Michael - hellig betyder hel. Magten siger del - og hersk. Hvis magten indser sin egen begrænsede forståelse, og omstiller fra at splitte til at samle (og naturligvis ikke til hobe for sig selv, men til fælles bedste, med andre ord > forstår socialitetens dynamik) - så lysner det for os

Brian Pietersen

jeg skal på ingen måder genopfinde noget jeg vil af med helt og aldeles.

Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Michael - jeg anvender ordenes eksakte betydning for at undgå babelsk forvirring. Frelst fra fejltagelser er udmærket - substans min gode mand, tak