Klumme

Kulbuelyset Messerschmidt

Morten Messerschmidt ligner en vinder. Det kan han selv tage æren for ... men han må dele den med medierne, der ikke kan stå for en god historie, selv om den er utroværdig
21. maj 2014

Morten Messerschmidt (DF) er en gave til enhver redaktion. Altid leveringsdygtig i skarpe udtalelser, der ved nærmere granskning ikke er specielt skarpe. Underholdende og altid villig.

I en politisk verden fyldt med forudsigelige og ordinære jakkesæt og spadseredragter, der rutinemæssigt siger en hel masse uden rigtigt at sige noget, lyser panamahatten og det lyse jakkesæt op som den blusselygte, man engang brugte til ulovligt fiskeri. Fiskene – eller i dette tilfælde medierne – kan ikke modstå det. De tiltrækkes uden at vide, at lyset kan være farligt. Det kaldes at ’blusse ål’, og det er i øvrigt forbudt.

Man kan næsten mærke, hvordan medierne slås med sig selv. Messerschmidt er en god historie. I en journalistik, hvor konflikt er en (livs-)vigtig præmis, er han leveringsdygtig i både indre og ydre konflikter. Han opsøger konflikterne, når han i Europa-Parlamentet leverer en velformuleret hadefuld svada mod Helle Thorning Schmidt (S). Han er en omvandrende konflikt: Han står til en kanonsejr ved søndagens valg, selv om vælgerne ifølge en Gallup-måling i Berlingskes Politiko mener, at han er den »suverænt mindst troværdige« samtidig med, at han er den lige så suverænt »mest karismatiske«.

At vælgerne foretrækker karisma frem for troværdighed, er ikke noget revolutionerende fænomen. Og medierne er jo – på godt og ondt – et spejl af virkeligheden, så Morten Messerschmidt er godt stof. Alene den sidste uge har tre aviser med hver sit ståsted bragt omfangsrige portrætartikler af ham.

To af journalistikkens dygtigste, Informations Mette Line Thorup og Berlingskes Mads Kastrup, har skrevet store artikler om ham. Hans billede fylder sektionsforsider og avisforsider. Politiken Søndag bragte et flere sider langt portræt med titlen »Stemmeslugeren«. DR har i årevis haft et kærlighedsforhold til Messerschmidt, der er fast gæst i utallige debatprogrammer og sammen med Dan Jørgensen (S) har rejst EU tyndt i serien Langt fra Bruxelles. Radio 24syv har et ugentligt debatprogram med ham med titlen Europa i Flammer. Først sammen med Dan Jørgensen, der efter ministerudnævnelsen blev afløst af en anden politiker, der også – i hvert tilfælde før i tiden – var leveringsdygtig i mediesamarbejdsbegejstring og hurtige replikker: Venstres Jens Rohde. Alt sammen et udtryk for den rummelighed og balance, der naturligvis også er en del af journalistikken.

Selv P2 kunne ikke modstå Messerschmidt-blusset. Sidste efterår bragte man tre programmer med titlen Messerschmidt i Operaen – en del af en større serie om »kendte danskeres kærlighed til opera«.

Morten Messerschmidt er nemlig – med villig hjælp fra alle medier – blevet en kendt dansker. Ikke bare en kendt politiker. Klart velbegavet, med et iskoldt blik for at bringe sig selv i spil, hvad enten det drejer sig om hans privatliv i eksotiske omgivelser bag Bakkens Hvile, hans glæde ved klassisk musik og gode vine, hans indgående kendskab til europæisk historie eller hans gradvise tilpasningsevne fra racismedømt yderligtgående og højtråbende ungdomspolitiker til næsten snusfornuftig moderat voksen. Der venter hele tiden en ny, farverig historie om Messerschmidt lige om hjørnet. Han er et lysende eksempel på, at selv dårlig omtale er bedre end slet ingen omtale. Og at enkle – ifølge Gallup altså tilsyneladende utroværdige – budskaber om EU selvfølgelig har en enorm gennemslagskraft.

På søndag skal vi stemme om et så kompliceret spørgsmål som patentdomstolen, som kun få meget interesserede og vidende mennesker kan danne sig en kvalificeret holdning til. Vi skal også stemme et antal kandidater ind i et Europa-Parlament, hvis reelle indflydelse er genstand for konstant tvivl og debat. Krisen, højredrejningen i Europa og den dertil hørende skepsis og angst, gør søndagens folkeafstemning og parlamentsvalg til en slags folkeafstemning for og imod EU. Medierne gør deres til at oplyse, debattere og kaste lys over et virvar af meget indviklede emner. Vi er prisgivet eksperter med ofte modstridende forklaringer og analyser.

Det komplicerede stof gør kun medierne endnu lettere at lokke med det underholdende, det farverige, det karismatiske, det enkle og det ukonventionelle. Det kaldes en god historie. Messerschmidt er sådan en. Det er en væsentlig grund til, at han ligner en vinder. Han skal tilkendes en del af æren for det. Men han skal dele den med medierne.

Lasse Jensen er vært for P1-programmet ’Mennesker og Medier’

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jakob Lilliendahl
Jakob Lilliendahl anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bill Atkins

Mange af Morten Messerschmidt vælgere er nuværende eller pensionerede lønarbejdere, der tror de får en slags proaktiv socialnationalisme hvis de stemmer på Morten Messerschmidt - og han forstår da også at tale det rigtige sprog: Til kamp for det arbejdende folks rettigheder: Kædeansvar, strejkeret og krav om arbejdstilladelser. Problemet er bare at når han sidder nede i Bryssel, og vælgerne er langt langt væk, så stemmer han modsat af hvad han siger. Han stemmer udfra hvad der gavner arbejdsgivernes interesser. Kulbuelys? Næh, distanceblænder.

Michael Kongstad Nielsen

Lasse Jensen har bevæget sig ud på tynd is, og bruger selv mediet i egen sags tjeneste.

Lars R. Hansen

"Altid leveringsdygtig i skarpe udtalelser, der ved nærmere granskning ikke er specielt skarpe"

Pladder, i forhold til det nonsens de EU begejstrede politikere lukker ud, er Morten Messerschmidts indsigelser ofte ganske skarpe og velanbragte.

Og så må Lasse Jensen heller undlade at undersøge, hvad den undersøgelse anføre som utroværdig, den har nemlig ikke spurgt folk om den eller den politiker er utroværdig, men Christian Kock, der har lavet undersøgelsen, har spurgt til en række andre forhold, fx hvor afbalanceret pågældende politiker er, og så tolket det som utroværdig.

Hvis man levede en sådan undersøgelse samme opsatte kriterier for ‘troværdighed’ blot med jounalister i stedet for EU-kandidater ville lasse Jensen næppe købe præmissen...

Kurt Loftkjær

Desværre må man konstatere, at politikere og journalister ligger, som de har redt. EU-stof har tilsyneladende været for omfattende og vanskeligt til, at nogen for alvor nogensinde har formået at skabe en reel og indholdsrig debat. Noget andet end de to debatter, som DR1 har bragt de seneste dage, hvor debatten bar præg af børnehave uden en voksen til at lede flokken. Igen og igen må vi konstatere, at medierne er styret af ønsket om at underholde - intertainment. Man kan end ikke gå så vidt at bruge ordet "infotainment".

Vi kan kun håbe, at vælgerne ved EP-valg og folkeafstemning, er mere klarsynede end politikere og journalister, selv om de ikke får megen hjælp.

Torben Lindegaard

Som EU-begejstret har man også sine tvivl.
I 2009 udtrykte Sofie Carsten Nielsen ægte engagement i EU-sagen - så det var helt klart at stemme for hende.

Det kan måske i store træk overføres til Morten Helveg; men så alligevel ikke.

Udenrigsminister Martin Lidegaard udtalte sig imod et fælles EU-energimarked.
Hans argument var noget med liberalisering, hvilket er fuldstændig sort, når energien indkøbes fra et statsmonopol, Gazprom.

Den radikale udenrigsordfører Camilla Hersom blev efterfølgende interviewet i Deadline; og det lykkedes hende at snakke endnu mere sort ved at tale om de vedvarende energimål, som skulle medføre, at vi slet ikke importerede energi til EU.

Det foreliggende problem, at Putin spiller EU-landene ud mod hinanden i prisforhandlingerne, kunne hun ikke bringes til at beskæftige sig med; og selvfølgelig havde hun ingen anelse om, hvornår vi ville ankomme til Nirvana.

Det handler vel om, at Danmark er på den grønne gren på grund af tilladelsen til at føre Nord Stream genne dansk territorialfarvand.

Så blæse være med de andre lande - og blæse være være med de Radikale.

Lars R. Hansen

Lasse, tak fordi du gav et link til kilden til min påstand, og i den anføres det om undersøgelsen:

"Troværdighedsprojektet baserer sig på en analysemodel, som er udviklet i samarbejde mellem professor Christian Kock, Institut for Retorik, Københavns Universitet og professor Flemming Hansen, Center for Marketing Communication, Institut for Afsætningsøkonomi, Copenhagen Business School.

Spidskandidaterne er målt på 20 dimensioner, som angivet nedenfor. Den kandidat, der scorer bedst, tildeles indekstal 100."

Lars R. Hansen

BBC's Stephen Sackur, til eksempel, ville falde helt igennem med sådan en undersøgelse, hvor troværdighed måles med Kocks metode.

Lars R. Hansen

At undersøgelsens blå vælgere giver Morten Messerschmidt et indeks 18 i troværdighed, mens samme undersøgelses samme blå vælgere giver samtlige fra rød blok en højere score, dog undtaget Margrete Auken med et indeks 14, fortæller lidt om undersøgelsens beskaffenhed. Ingen skal bilde mig ind, at de blå vælgere finder fx Christina Egelund (LA) mere end tre gange så troværdig som Morten Messerschmidt eller at de røde vælgere finder Christina Egelund næsten ti gange så troværdig som Morten Messerschmidt.

Det er tydeligvis et eksempel på man ikke tager de adspurgte alvorligt, og blot spørger til troværdighed, men i stedet ønsker at lægge sin egen kriterier til grund, her Kocks, den pæne mand, der erstatter troværdighed med blandt andet "saglig, respekterer andres meninger, behagelig, afbalanceret, kan se en sag fra begge sider, rolig, kompetent, i stand til at indrømme fejl, intelligent og trækker tingene ned på jorden", men enhver kan sige sig selv, at man skam godt kan finde en person som værende troværdig selvom man nødvendigvis ikke finder pågældende er behagelig, rolig, respektfuld etc.

Niels P Sønderskov

Op imod en tredjedel af vælgerne 'interesserer sig ikke for politik' og bevæger sig uhæmmet fra højre til venstre, fra det ene øjeblik til det andet. Når man ikke interesserer sig for for en væsentlig dimension i et styre, der er baseret på folkets interesse og viden, perverteres styret i retning af 'interessante' personer og sager omkring dem. De tiltrækkes nu af den interessante @MrMesserschmidt. Frastødes af den uheldig Løkke. Er ude af stand til at forstå at den 'pæne' pige i skikkelse af Helle Thorning kan være en god leder for et gammelt arbejderparti. De er umulige at nå, fordi de ikke interesserer sig for andet end sludder, sladder og vrøvl. Demokratiet ville faktisk være tjent med at de valgte sofaen, hvilket de også gerne truer med. Så lad dem dog.

Michael Kongstad Nielsen

Lasse Jensen kunne med rette kritisere medierne for persondyrkelse. Det er der så meget af, at der næsten ikke er andet. Bare i radioens P1 og 24Syv vælter det med personlige samtaler med kendte, men her, hvor Lasse Jensen har sin klumme, bruger han emnet på sin egen politiske dagsorden, til at rakke Messerschmidt ned og skubbe lidt til hans valgresultat. Er det nu meningen med klummen?

Lars R. Hansen

Den omtalte undersøgelse, der ikke tager de adspurgte alvorligt, er endda endt i WSJ, hvor de, og det en jo fejlopfattelse, bemærker Morten Messerschmidt er den mindst troværdige af politikerne også blandt egne vælgere.

De pågældende jounalister vildleder deres læsere i WSJ, givetvis utilsiget, da de næppe haft fantasi til at forestille noget dansk MSM ville bestille og trykke en spørgerundersøgelse med Kocks metode, som helt åbenlyst er subjektiv til det vildledende, men der har de forregnet sig.