Kommentar

Lavvækst kan være den nye normaltilstand

Der er intet, der tyder på, at vi er på vej tilbage til de vækstrater, vi var vant til før krisen. Hvis ikke det skal betyde krise, nød og øget ulighed, kræver det politisk vilje til omfordeling
23. maj 2014

De seneste måneder er den økonomiske optimisme begyndt at boble igen i Danmark. I marts udtalte AE-rådet, at »krisen synger på sidste vers«, og Danske Banks Steen Bocian mente, at vi er »på vej ud af krisen«.

Men det var for tidligt at erklære krisen for afblæst. Tal fra Danmarks Statistik viser, at BNP skrumpede i sidste kvartal af 2013. Det opsving, som optimisterne forsøger at tale frem, ligner ikke det, vi normalt forbinder med vækst. Den faldende ledighed skyldes ikke nye arbejdspladser, men at mange opgiver at finde job eller bliver skubbet ud af offentlig forsørgelse. BNP er endnu ikke på 2007-niveauet, og Danmark er på vej mod et såkaldt lost decade, dvs. et helt årti uden vækst. At krisen langtfra er slut peger på, at der er andre og dybere årsager end finanskrakket i 2008 på spil.

Inden for den økonomiske mainstream har det længe været antagelsen, at en vækst på 2-3 procent er den naturlige tilstand for en moderne økonomi. Men noget tyder på, at denne konsensus er ved at ændre sig.

I en tale til IMF i november 2013 præsenterede den tidligere amerikanske finansminister, Harvard-økonomen Larry Summers, den opsigtsvækkende analyse, at vi måske står over for en periode med »sekulær stagnation«. Det vil sige kontinuerlig lav vækst de næste mange år. Denne analyse støttes af en stor gruppe makroøkonomer og af flere empiriske studier.

En rapport fra revisionsfirmaet Deloitte peger på, at den manglende vækst har dybereliggende årsager end rod i finanssektoren. I deres Shift Index fra 2011 skriver Deloitte, at profitabiliteten på alle former for kapitalinvesteringer »har vist en faldende tendens over de seneste fire årtier«. De seneste årtiers høje vækst var primært papirvækst baseret på spekulationsdrevne bobler som dot-com-aktieboblen i slutningen af 1990’erne og boligboblen, der ledte op til finanskrisen i 2008.

Deloitte og Summer peger på, at det ikke er realistisk, at de rige lande igen kommer til at opleve vækstrater, som vi så i det 20. århundrede.

Kompromiset er ophævet

Den lave vækst skaber bekymring for stigende ulighed og politisk ustabilitet. For når kapitalejerne har fået deres krævede afkast, er der mindre eller intet at omfordele. Økonomen Thomas Piketty har for nylig demonstreret, at det har været normen over de seneste 200 år. I denne periode har afkastet på kapital typisk været højere end den generelle økonomiske vækst. Det har betydet en stigende ulighed i velstand og indkomst. Han viser, at den stigende lighed i midten af det 20. århundrede var en historisk undtagelse, baseret på høj vækst og folkelig krav på omfordeling.

Opbygningen af velfærdsstaten og de stigninger i løn og levestandard, som karakteriserede det socialdemokratiske projekt, byggede på et kompromis mellem arbejdere og virksomhedsejere. Det var kun muligt, fordi relativ høj vækst gjorde det muligt at tilgodese både arbejde og kapital. Men denne vækst skete under betingelser, som ikke er til stede længere.

Væksten i det 20. århundrede var drevet af store teknologiske og organisatoriske landvindinger som forbrændingsmotoren, elektricitet og samlebåndsproduktion. Men springene kunne kun laves én gang, og i dag handler ny teknologi i stadig stigende grad om at erstatte arbejdspladser med teknologi. Væksten var samtidig garanteret af en stat, der beskyttede den nationale industris interesser og sikrede høj beskæftigelse gennem keynesiansk økonomisk politik. Det er langt sværere i en økonomi domineret af fri international kapitalmobilitet, hvor institutioner som WTO og EU forbyder statslige subsidier og efterspørgselsstimulerende politik.

Derudover var væksten i 1950’erne og 1960’erne kendetegnet ved billig arbejdskraft fra kvinder og landarbejdere, som gik ind på arbejdsmarkedet, samt ved en strøm af billig olie og andre råvarer fra de tidligere kolonier.

På globalt plan er der flere producenter om færre forbrugere end i 1960 og færre uudnyttede naturressourcer end nogensinde før. Det betyder intensiveret global konkurrence og dyrere energi og råvarer, hvilket presser både profitter og vækst. Lave profitter er en af årsagerne til, at så mange penge blev investeret i finansspekulation snarere end produktion de seneste år.

Viljen mangler

En fremtidig kapitalisme med konstant lave vækstrater vil se meget anderledes ud end den verden, vi kender fra den sidste halvdel af det 20. århundrede.

Hvis vækstpessimisterne har ret, er det ikke længere muligt at vende tilbage til det klassiske socialdemokratiske kompromis, hvor man både ser stort kapitalafkast og stigende løn til arbejderne. I stedet kan vi forvente en langt mere direkte kamp om fordeling af velstand og ressourcer.

I Europa har de socialdemokratiske regeringer måttet sande, at det er umuligt både at stille virksomhedsejere og finansmarkeder tilfredse og at skabe omfordeling, når væksten er lav. Thorning-regeringen og Hollandes regering i Frankrig er i dag i dyb vælgerkrise, fordi de har forladt det omfordelende program, de gik til valg på. I stedet følger de EU’s stramme krav til den økonomiske politik og ideen om, at ny vækst kan skabes gennem lavere lønninger, mindre velfærd og mere favorable forhold for erhvervslivet.

En fremtid med lav vækst behøver dog ikke at være en dystopi. Japan har siden 1990’erne oplevet kronisk lav vækst, men har alligevel verdens højeste levealder og høje velfærdsstandarder. Samtidig peger mange grønne økonomer på, at økonomisk vækst skader klimaet, og at en bæredygtig fremtid kommer til at indebære nulvækst.

Hvis en fremtid med lav vækst ikke skal betyde krise, nød og arbejdsløshed, kræver det større politisk vilje til omfordeling end den, vi ser hos verdens ledere. En vilje, de nok ikke finder frem uden et massivt folkeligt pres for omfordeling.

Bue Rübner Hansen er ph.d. i Business and Management fra Queen Mary University i London. Rune Møller Stahl er ph.d.-studerende ved Statskundskab i København. Begge er medlemmer af Selskabet for Kritisk Samfundsforskning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • morten Hansen
  • Torben Nielsen
  • lars abildgaard
  • Claus Piculell
  • Lars Knudsen
  • Dennis Berg
  • Lise Lotte Rahbek
  • Nils Enrum
  • Flemming Scheel Andersen
  • Jesper Wendt
  • Erik Jensen
morten Hansen, Torben Nielsen, lars abildgaard, Claus Piculell, Lars Knudsen, Dennis Berg, Lise Lotte Rahbek, Nils Enrum, Flemming Scheel Andersen, Jesper Wendt og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Erik Jensen

Og hvordan skal dette folkelige pres udøves, når dem som borgerne vælger til at repræsenterer sig, fører den stik modsattee politik som de lover os? Skal vi gå på gaden og slå teltlejre op?

Sascha Olinsson, lars abildgaard, Tue Romanow, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Det ville være rart om forfatterne ville nedlade sig til at definere, hvad de taler om. Er det
den globale vækst? Er det væksten i EU eller på Lolland? Det faktum, at væksten i Europa er stagnerende, og aldrig kommer op på de glade efterkrigsårs rater er jo almen viden og dødkedeligt at få gentaget!

Flemming Scheel Andersen

Sagt lige ud af landevejen.
Men hvad vækker politikerne fra deres fiksering på stemmetal og EUs fantasilønninger, og tvinger dem til at føre politik??
En ensidig og tandløs borgerlig presse??
En aktiv, klartseende og rummelig fagbevægelse??
Et bevidstgjort vælgerkorps?
Solidaritet med de dårligst ramte??
Nej vel??

Sascha Olinsson, Rasmus Kongshøj og Erik Jensen anbefalede denne kommentar
Jesper Wendt

Man kan håbe de genfinder melodien, ikke den gamle, men en ny der kan skabe en balanceret retfærdighed - men der skal måske flere ud til EL, før end at de føler sig pressede til at genopfinde deres rolle. Altså - Socialdemokratiet.

Så svaret er nok, når de er truet på deres levebrød.

Fagbevægelsen risikerer, at gå helt i opløsning i processen.

Jesper Wendt

Men det er for tidligt, at afskrive en periode mere til de to tanter (SR), og verdensøkonomien er lidt uforudsigelig, med et negativt skær. Jeg tror hvis krisen tager til igen, vil man være tilbageholdende med at vælge Løkke. De fleste husker nok den lille marginal fejl, på 40 milliarder. Det er trods alt, ham der rejser rundt og forsvarer Løkke lige nu (CHF).

Enhedslisten forpassede lidt muligheden for at kæntre regeringen og høste stort på det, omvendt, kan man ikke bruge 20 mandater til noget, uden en passende alliance.

Det jeg tror der overraskede de fleste, og særligt mig, var, at de blev bannerfører for en demagogisk fremtoning. Oveni, at folk måtte give slip på job og fremtid, den kan være svær at sluge.

Lars R. Hansen

Ja, der er altså vækst på både 5 og 10%, men det sker i det vi, sjovt nok, kalder vækstøkonomierne.

At man i vesten over de sidste 30 år har flyttet produktionsvirksomhed til fjernøsten har nok også noget at sige om væksten i vesten. Den demografiske udvikling har det givet også. Blandt meget andet.

Esben Maaløe

I denne artikel er der en tabel der viser væksten i de vestlige lande siden 60'erne:

60'erne: 5,4%
70'erne: 3,8%
80'erne: 3,1%
90'erne: 2,3%
00'erne: 1,4%

I 10'erne skal der så slag på tasken være omkring 0,5% vækst - og det passer sgu meget godt i hvert fald på DK.

Hvis denne sætning: " Inden for den økonomiske mainstream har det længe været antagelsen, at en vækst på 2-3 procent er den naturlige tilstand for en moderne økonomi. Men noget tyder på, at denne konsensus er ved at ændre sig."

Så må man sige at "mainstream-økonomi" længe har haft begge ben solidt plantet i næsen ... hvilket selve det faktum at neo-klassikken har været dominerende også understreger.

Nå - men det var den arbejdsløshed vi kom fra - hvordan kan vi lave nogle flere arbejdsløse så vi kan få bugt med arbejdsløsheden?

Spader ...

Lars Bo Jensen, Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jamen, vækst er jo også noget fis at stræbe efter! Befolkningen bliver ældre, ældre mennesker forbruger mindre. Forbruget - der er noget ganske andet end vækst, faktisk modvirker denne - vil falde, selvfølgelig, og det er ikke det samme problem for produktionen som tidligere, fordi vi ikke i fremtiden vil være afhængige af standardisering og masseproduktion. Tværtimod vil "efter behov" blive normen, hvilket vil spare ressourcer i et omfang, der næsten ikke kan overvurderes.
Men fokus må også flyttes fra disse satsninger på forestillinger om det økonomiske system som en naturlov - jo mere, vi prioriterer økonomismens værktøjer, jo dårligere vil det gå med menneskets udvikling og forædling som socialt, politisk og kulturelt væsen. Intet samfund har nogensinde haft andet end intellektuel fremgang, selvom det ikke har været politisk prioriteret, det kommer af sig selv, når det fælles livsgrundlag i øvrigt er sikret for alle. Hvis man ikke skal tænke på de basale behov - og dem har vi for flere hundrede år siden sat os ud over - er kreativiteten og den generøse trang til at gøre bedre menneskers naturlige impuls. Det kan man konstatere ved at betragte hele den menneskelige historie.

Flemming Scheel Andersen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Claus Piculell

Der var mindst én ekstra grund til den relativt høje vækst og til de europæiske nationers samt lidt USA's klassekompromisser:
De to verdenskrige og deres totalt kapitalødelæggelse inkl. risikoen for det totale ragnarok samt genskabelsen af økonomien gennem kapitalistisk krigs- og planøkonomi ...

Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

Den afsluttende bemærkning : " Hvis en fremtid med lav vækst ikke skal betyde krise, nød og arbejdsløshed, kræver det større politisk vilje til omfordeling end den, vi ser hos verdens ledere. En vilje, de nok ikke finder frem uden et massivt folkeligt pres for omfordeling."
Det betyder to-partisystem : Dem med indtægt/formueafkast UNDER en vis grænse og dem OVER. (efter skat naturligvis, som ændres fra skat på arbejde til naturskat).
U-partiet og O-partiet.
Da dem UNDER er i flertal, skulle det nemt kunne gennemføres på demokratisk vis. Eller bliver de nu i flertal ? ?
Den idè - med uanede konsekvenser - må vi vist spekulere lidt over.

Leo Nygaard

Præcision : Afskaffes skat på arbejde, er begrebet "efter skat" forvundet.
I øvrigt sammen med så mange andre ubehageligheder begreber, som spekulation, fradragsjungle, snyd, sort arbejde - og alt den tilhørende administration.

"Inden for den økonomiske mainstream har det længe været antagelsen, at en vækst på 2-3 procent er den naturlige tilstand for en moderne økonomi. Men noget tyder på, at denne konsensus er ved at ændre sig."

Som Kristian Rikard påpeger, ville det have været informativt hvis forfatterne havde præciseret hvilket geografisk område de taler om. For Danmarks vedkommende er det svært at genkende at der skulle være nogen konsensus om så høje forventede fremtidige vækstrater. Eller nogen nyhed i "at det ikke er realistisk, at de rige lande igen kommer til at opleve vækstrater, som vi så i det 20. århundrede."

Ser man f.eks. på den danske regerings beregningsforudsætninger om produktivitetsvæksten på længere sigt, når regeringen laver langsigtede fremskrivninger for det 21. århundrede, tales der om en årlig produktivitetsvækst på lidt over 1 pct. i de kommende årtier, som det fremgår af Danmarks såkaldte konvergensprogram for 2014 (tabel 7):
http://ec.europa.eu/europe2020/pdf/csr2014/cp2014_denmark_da.pdf
Da der også regnes med en stigende arbejdsstyrke fremover, bliver den reale BNP-vækst i fremskrivningen lidt større end produktivitetsvæksten, men dog pænt mindre end 2 pct. i disse modelberegninger.
Også disse forudsætninger kan selvfølgelig vise sig at være forkerte i forhold til hvordan produktiviteten og BNP faktisk vil udvikle sig. Men skal man tage udgangspunkt i hvad danske "mainstream-økonomer" i dag forestiller sig om den fremtidige vækst, er et sted mellem 1 og 2 pct. BNP-vækst årligt i de næste årtier nok et bedre bud. Og det er under alle omstændigheder et stykke lavere end vi har oplevet i det 20. århundrede.

Flemming Scheel Andersen

Poul Schou

Hvis du har ret i dit indlæg 16.54 så forekommer undladelsessynden fra vore politikkere jo næsten at være forbryderisk, for tilbage står jo stadig samme opgave:
" Hvis en fremtid med lav vækst ikke skal betyde krise, nød og arbejdsløshed, kræver det større politisk vilje til omfordeling end den, vi ser hos verdens ledere. En vilje, de nok ikke finder frem uden et massivt folkeligt pres for omfordeling."

Jeg må så sige at så vidt jeg kan huske at have set af kritikpunkter af både denne borgerlige regerings fremtidsplaner og den foregående borgerlige regerings 2020 planer, netop var for høje forventninger af vækstrater på omkring 2%, hvilket mange har anset for urealistisk??

Regeringen har jo da vist stadig taget afsæt i større vækst, som løsning på en stor del af landets problemer, så vidt jeg ved??

Skulle der så nu dukke økonomer op med tal der understøtter, hvad mange andre fornuftige mennesker har forudset et stykke tid, "at der ikke er belæg for vækst hverken globalt, eller i særdeleshed i denne del af verden", så vil det ikke forbavse mig det mindste.
Om opgaven for økonomer så er at forklare det åbenlyse når det er åbenlyst for et flertal, ved jeg så ikke rigtigt.
Skønnere ville det være hvis økonomerne åbnede flere muligheder end de lukkede??

Steffen Gliese

Hele tankegangen er forkvaklet, økonomisk tænkning forplumrer det, der er opgaven: at sikre verdens befolkning et rimeligt livsgrundlag og dermed afledt tryghed. Økonomien kan ses som et middel til dette, men for længst har man byttet om på mål og middel, og derfor giver det ingen mening i dag at inddrage økonomiske forestillinger. Der er løsningen af opgaven med de bedste til rådighed stående midler: omlægning af verdens energifremstilling til vedvarende energikilder og udvikling af disse, så de også på de mere kritiske områder kan erstatte outputtet fra fossile brændsler (især indenfor trafikken)! Profithensyn ødelægger disse opgaver ved at stille sig imellem opgavens bedste løsning og prisen på dens udførelse, som det nu ses med de dårlige kinesiske solpaneler. Hvis folk ikke tvinges til at spekulere i at sikre størst produktivitet, men i stedet gør arbejdet så godt som muligt, slipper man for meget ressourcespild og mange negativt forbrugte arbejdstimer. Kapitalismen sviner med ressourcerne, især den knappeste ressource af alle: det enkelte menneskes levetid.

Morten Pedersen

Emnet om livskvalitet uden fremtidig vækst er central i partiet ALTERNATIVET, der idag lørdag holder 1. landsmøde i Århus og til folkemødet på Bornholm offentliggør det partiprogram, der pt er under debat. Alle medier har haft artikler/indslag om partiet, der er over 1.000 medlemmer, over 10.000 likes på facebook, mange seriøse menesker sætter deres energi og håb ind på at kunne lave det nødvendige skifte i dansk politik, alle har placeret partiet på venstrefløjen. Men Information har ikke hørt om noget, finder ingen grund til blot at nævne dets eksistens. Jeg finder det tankevækkende og dertil ærgerligt ift. den nødvendige fornyelse og vitalisering af politiske alternative til det bestående. Her er partiprograms-udkastet www.alternativet.dk/materiale/politik/Alternativets_Partiprogram_-_UDKAS...
På side 38 er tankerne omkring vækst, men udfordringen om bæredygtighed gennemsiver alle punkter i programmet. Er der noget der kunne formuleres bedre? Send jeres forslag ind, der er stadig ivrige debatter ændringsforslag. Vh Morten

georg christensen

Lav vækst i vesten, er grundlaget for at få østen,syden,vesten og nordens folk på nogenlunde samme spor. Handels aftaler, er ikke andet som småtbegavede politikeres uvidenhed.

Vejen, som vores konservative social såkaldte "kammerater" fører os på ender garanteret med et rigtigt nydeligt "brag".

Europas socialdemokrater har for længst, sammen med deres fagforeninger midstet deres værdi.

EU folket kan sagtens klare "lav vækst" problemet, hvis vi får installeret et "LOV og RETS system", som folket er i stand til at kunne tilslutte sig.

Ikke flere småtbegavede snakkesalige "pollit lobyister", på banen, men politikere, som virkelig vil noget med EUROPA, og verden udenom.

Søren Kristensen

Hvad kalder man en vækst, som ikke er kvantitativ men kvalitativ? Tænk hvis vi kunne komme ned på omkring en enkelt milliard mennesker på Jorden , som til gengæld havde stort set hvad de behøver. Var det måske ikke en artig utopi?

Bortset fra det, så er det sjovt at se Peter Hansens tanker omsat til en egentlig artikel :)

Steffen Gliese

Artiklen er nu ikke ganske renfærdig - for profitterne har aldrig været større, og da det gik godt for alle, var der jo både betydeligt mindre produktion (færre varer) og mindre krav om hurtig profit. Det er en moralsk snarere end en materiel krise, vi befinder os i, hvor dødssynder er blevet omfortolket til dyder og vice versa. Men det er jo ikke en uafvendelig udvikling, vi kom dertil pga. konkrete menneskers konkrete beslutninger, og vi kan komme tilbage på sporet med konkrete menneskers konkrete beslutninger - således som det måske faktisk sker med den negative vækst i forbruget.

peter fonnesbech

De allerfleste politikere hylder innovation, men når det kommer til en mere praktisk omfordelling af arbejdet, nægter de simpelthen selv at være bare lidt kreative.

Steffen Gliese

Det hele bliver for glat - f.eks. også med patentdomstolen, der vil fjerne nogle helt nødvendige hurdler udviklingen og forbedringen af produkter.

Steffen Gliese

I gamle dage blev al medicin testet her i landet, før den blev godkendt, og alle levnedsmidler og andet bar påskriften "Testet af Steins Laboratorium". Det gav ligesom en anden fornemmelse af tryghed.

Martin Sørensen

Vi er jo udviklet, hvad er det for en vækst vi vil ha ?? ja vi skal ændre vores energi forsyning væk fra forsile energi kilder, men ellers så er vi fuldt udviklet, så hvor er behovet for vækst,

Det eneste der i min opjektiv vokser evigt det er kræft celler, nej jeg tror ikke at vi skal være kede af at væksten forsvinder fra vores samfund, civilisationen er blevet voksen og har forladt vokse alderen
næste trin er, at lave et samfund med harmonisk plads til os alle, for at nå dette samfund skal vi ha tre ret store reformer,

ET: direkte demokrati, der klipper båndende mellem politikere og lobyister, nu har foket magten og lobyisme er nu relativt ligegyldigt, ja til demokrati nej til koruption, vi bliver aldrig voksne som civiliseret samfund hvis vi lader, koruption forsætte som vores lovgivnings motor, direkte demokrati betyder at alle kan agitere for at vi skal ændre vores lovgivning, men det kræver gode augomenter at overbevise et flertal til at vi gennemføre dette,

To: gode penge, det harmoniske samfund uden vækst, skal ha en valutta der ikke bygger på gældsætning. bankernes ret til at lave penge er vores samfunds svøbe, vi bliver aldrig voksne før vi tager magten til at lave penge tilbage,

ubetinget basis indkomst:

det voksne civiliserede samfund der, ikke har samme grad af opgaver der behøves at løses af arbedskraft ja det skaber et andet behov, behovet for et civil samfund der bygger på lighed, uligheden som vi ser nu giver et uharmonisk samfund, vi løber om kap mod robotterne frem for at løbe med dem. ubetinget basis indkomst bliver fejlagtigt kaldt penge for ikke at gøre noget, det er det ikke, det er penge givet for at du kan gøre og udvikle dig til den person du vil være, i harmoni med det samfund du lever i, det er et aktivt fradrag som en negativ skat, der frem for at lave et kontrol samfund så bygger det på enkel tillid, der effektivt, motivere os, til at arbejde. fik du eksembelvis 9500 kr om månden skattefrit ville du så stoppe med at arbejde, nej det ville de fleste af os ikke tvætimod, så vil vi arbejde og falde ind som vand i de huller som robotterne og automatiseringen laver, jeg siger ofte i debatten om ubetinget basis indkomst ja jeg mener faktisk at vi skal lukke jobcenteret og erstatte det med facebook, ja det vil være den bedste løsning for nu er det dig selv der, finder det liv du er bedst til at leve og ikke en administrator, der bestemmer at du har bedst af at leve et liv du ikke ønsker, det er at tvinge os til at løbe omkap mod robotterne, et væddeløb vi vil tabe altid.

samfundet er fuldt udviklet, vi er blevet voksent, som civilisation, kun kræftceller vokser evigt til at pasienten dør,

Derfor skal vi udvikle os til det forsil frie samfund, hvilken vej der er bedst her ved jeg ikke jeg mener at der er både vedvarnde og ny atomkraft der er lovende, jeg tror at vi vil se en kompination af det hele, mange veje til at nå vores mål.

Richard Hansen

Hvis det virkelig forhoder sig som i artiklen må jeg reagere!

Hvorfor ikke lade os på Arbejdsmarkedsydelse få det site år med?
Det bliver alligevel udfaset i 2016.

Så ved jeg godt, at dagpenge, særlig uddannelsesydelseog Arbejdsmarkedsydelse ikke må overstige fire år.

Men når arbejdet ikke er der må det da alt andet lige ære bedre at give alle en ydelse på 60 % af dapengene.

Steffen Gliese

RIchard Hansen, vi har længe haft politikere, der skaber systemer, der passer til deres egen idealverden, men ikke tager højde for den virkelighed, vi lever i. Hvorfor skulle du ikke i stedet blive tilbudt et job, f.eks., som kan lade dig optjene ny dagpengeret? Sådan gjorde en borgerlig regering i 80erne.

Steffen Gliese

Det handler jo om at spænde erhvervslivet så tilpas hårdt for, at der ikke er nogen fordel ved at undlade at ansætte.