Klumme

Næsespray kan redde regeringen

Hvis regeringen ønsker en bedre placering i popularitetskonkurrencen, skal den ikke bruge kræfterne på at ændre sin kritiserede politik. Næsespray kan vise sig langt mere effektiv
17. maj 2014

I sine første to et halvt år ved magten har regeringens svar på landets økonomiske udfordringer og finanskrisen har været reform på reform på reform. Det har udløst beskyldninger om manglende forståelse for almindelige danskeres hverdag.

Direktør i tænketanken Kraka og politisk kommentator på TV 2 News og Politiken Peter Mogensen vurderede for nylig i Politikens spalter, at et af Helle Thorning-Schmidts hovedproblemer er, at »hun på intet tidspunkt har signaleret nogen form for empati over for de berørte i forbindelse med de gennemførte reformer. Hun har ubegribeligt ikke foretaget damage control, når det gælder om at leve sig ind i sine kernevælgeres syn på, at hun voldsomt har skiftet politik efter valget. Medlemmerne angler efter at få et signal fra hende om, at hun godt er klar over, at det – i en historisk sammenhæng – er særdeles stærk kost, hun byder dem.«

Heller ikke regeringens nummer to, Margrethe Vestager (R), har undgået kras kritik:

»Der er meget lidt i Margrethe Vestagers offentlige kommunikation, som afspejler empati omkring konsekvenserne af arbejdsløsheden, engagementet i en grøn vision eller en social indignation,« skrev Tage Dræbye, der har været medlem af Radikale Venstre i mere end 50 år og har siddet i Folketinget for partiet fra 1979 til 1984, i en kronik i Politiken for godt et år siden.

Selv om Venstres Lars Løkke Rasmussen i en række interview i forbindelse med sin 50-års fødselsdag i torsdags talte om sine mange besøg i det, han kalder »den virkelige virkelighed,« undgår han heller ikke kritik:

»Lars Løkke klumrer og fjumrer rundt i det. Han har slet ikke de evner til at tale og begå sig her i landet og udlandet, som Anders Fogh og Helle Thorning har. Manden mangler empati, og han optræder som en amatør. Lad en anden fra Venstre komme til,« skrev J. Pedersen i et læserbrev i Jyllands-Posten i oktober sidste år, da sagen om Løkkes rejser for klimaorganisationen GGGI var på sit højeste. Efter den seneste sag omkring Venstres tøjkøb til en fotosession med Løkke, har J. Pedersen næppe ændret mening om V-formanden.

Nu kunne man jo tro, at en ændring i politikken kunne få dens bagmænd til at fremstå mere empatiske og mindre virkelighedsfjerne. Men regeringen har gang på gang afvist at lægge kursen om. Senest gjorde Helle Thorning-Schmidt det klart på et møde med det socialdemokratiske bagland i Svendborg for nogle uger siden, at der ikke bliver ændret på kursen: Regeringen vil gå til valg på resultaterne af sin politik. Nu venter man bare på resultaterne, lød budskabet.

Men Helle Thorning-Schmidt behøver ikke vente så længe. Hun kan i stedet ty til den politiske psykologi – og hormonet oxytocin. Oxytocin er et hormon, der dannes i hypotalamus. Det findes naturligt i små mængder hos mænd, mens kvindekroppen indeholder større mængder. Hormonet kaldes populært for ’krammehormonet’, fordi det udløses, når vi krammer hinanden i mere end 30 sekunder. Jo mere af hormonet, der ruller i vores årer, desto mere empatiske bliver vi. Og her ligger nøglen til at sikre Thorning og Co. genvalg. For på valgdagen styres blyanten i høj grad af følelser, ikke udelukkende af fornuft. Professor ved Aarhus Universitet, Michael Bang Petersen, konkluderer i bogen Perspektiver på politik, at »vi forholder os altså først og fremmest følelsesmæssigt og moralsk til velfærdssamfundet. Og det på baggrund af urgamle instinkter«. Ifølge Michael Bang Petersen viser videnskabelig forskning, at hjernen ved hjælp af oxytocin er »specifikt designet til at få os til at dele med dem, der også har viljen til at dele med os.« Mødes vi af empatiske personer, reagerer vi selv med empati. Og kommer empatien fra en politiker, er det nærliggende at kvittere med et kryds.

For politikere som Thorning og Vestager, der tilsyneladende har svært ved at udstråle empati, ligger løsningen ligefor: Oxytocin er en af ingredienserne i næsespray – så det nemme quick fix for regeringens førstedamer kunne være at snuppe et skud eller 10, inden de kaster sig ud i valgkampen. Hvis de timer valget rigtigt, vil det ikke engang virke suspekt. Vælger de at tage et efterårsvalg, render vi jo alligevel alle sammen rundt med snue. Satser de i stedet på foråret, kan de dække sig ind under at have pollenallergi ... en diagnose, der i sig selv vækker medfølelse.

Casper Dall er leder af Informations Christiansborg-redaktion.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Loftkjær

Nogle gode råd!

Det ærligste er vel at fastholde det hidtidige vælgerbedrag - uden spray. Den foreslåede spray vil jo blot fordoble bedraget og mon ikke de berørte vælgere straks vil indse det. Reaktionen vil blot medføre et endnu større tab fo regeringen.

Lederskifte i de to partier synes at være den eneste metode, som man kan anvendes, hvis man skal gøre sig håb om, at få sine vælgere tilbage.

Og med den nuværende oppositionsleder Lars Løkke, som tilsyneladende lever i økonomisk virkelighed, som ligger de fleste fjernt, får mange vælgere et nærmest umuligt valg. Lederskifte synes også her den rigtige løsning.