Klumme

Vi har den presse, vi fortjener

Forargelsen er grænseløs over, at Se og Hør åbenbart er gået over grænsen. Men det er jo netop det, ugebladet lever af
Debat
3. maj 2014

Den amerikanske standupkomiker og provokatør Lenny Bruce hævdede at have overvejet at stille sig op på en stol for at pisse på tilskuerne på første række under sine shows. Publikum ville selvfølgelig blive oprørt. Men så ville der ske noget mærkeligt. Folk ville gå hjem og fortælle familie, naboer og arbejdskolleger om denne nedværdigende handling. Med det resultat, at endnu flere folk ville købe billetter for selv at opleve det – uanset hvor meget de tog afstand fra handlingen. Og sådan ville det fortsætte. Indtil Lenny Bruce afholdt sig fra at gøre det. Den aften ville de, som havde betalt i dyre domme for en plads på forreste række, forarget springe op og råbe: »Vi vil have pengene tilbage! Han nægter at pisse på os!«.

Anekdoten minder mig om de forargede reaktioner på, hvad der allerede er døbt den største danske medieskandale nogensinde: Se og Hørs angivelige køb af kendte og kongeliges kreditkortoplysninger. »Bør Se og Hør lukke,« spørges der. Formanden for Folketingets retsudvalg vil have en kommission og justitsministeren mener, at det »kalder helt naturligt på handling«.

Men hvad forventede vi egentlig, efter Se og Hørs daværende chefredaktør, Henrik Qvortrup, i 2002 lancerede sloganet: »Dér gik vi måske over stregen – men på torsdag gør vi det igen«.

Hvis der er foregået noget ulovligt, er det ulovligt. Punktum. Men såkaldte whistleblowere videregiver faktisk også oplysninger ulovligt. Chelsea Manning (født Bradley) er blevet idømt 35 års fængsel. Frank Grevil fik fire måneder. Og senest er det blevet afsløret, at Washington Post-journalisterne bag afsløringen af Watergate-skandalen, Bob Woodward og Carl Berstein, ikke bare fik oplysninger fra Deep Throat (FBI’s daværende vicechef, W. Mark Felt, som dermed brød sin tavshedspligt). De talte også med et medlem af den såkaldte undersøgelsesjury, som efterforskede indbruddet i Watergate-bygningen. Hvilket er strafbart.

Når det drejer sig om Se og Hørs kreditkortkilde, er der dog, mig bekendt, endnu ikke nogen, som har nævnt ordet kildebeskyttelse. På trods af, at ingen kilde kan føle sikker, når journalister efterfølgende kan finde på at afsløre dem. Uanset hvad såvel kilderne som journalisternes motiv måtte være.

Den tidligere journalist på Se og Hør, Ken B. Rasmussen, som blev fyret fra ugebladet ved årsskiftet 2011/12 lægger ikke skjul på, at ærindet er »kontant afregning«.

Med andre ord er det ikke forbrydelsen i sig selv – at Se og Hør ulovligt har fået oplysninger – som er det forargelige. Eller at et medie betaler for oplysninger fremfor at få dem gratis. Forargelsen skyldes i stedet, hvad Se og Hør angiveligt har brudt loven for at finde ud af: Prins Joachim og prinsesse Maries hemmelige bryllupsrejse til Vancouver; Morten Helveg Petersens ferie i Berlin med kæresten Line Baun Danielsen, mens han samtidig var til NATO-møde i den tyske hovedstad; eller sangeren, produceren og X-Factor-dommer Remees ditto på Bali.

Der er tale om ligegyldige oplysninger uden nogen samfundsmæssig relevans, som kan forsvare at bryde loven (hvilket selvfølgelig også betyder, at konsekvenserne af lovbruddet er til at overse).

Problemet ved forargelsen er imidlertid, at det vel netop er konceptet for et ugeblad. Altså uden ulovlighederne!

Har ingen overvejet, hvordan den slags oplysninger ellers tilvejebringes? Ved at kongehuset selv tipper ugebladene? Næppe. Oplysningerne må stamme fra nogle, som bryder et tillidsforhold. Venner. Ansatte. Eller bare tilfældige danskere, som ser prinsen og prinsessen på vej om bord på et fly, på gaden i en fremmed by eller ved et bord i restauranten.

I politik siger man, at vi har de politikere, vi fortjener. Hverken mere end mindre. Det samme gælder for ugebladene Se og Hør, Billedbladet, Kig Ind, og hvad de nu hedder – og for øvrigt også for resten af pressen. Der skrives, hvad der er læsere til. Og det, vi gerne vil læse om, er det, nogen ikke vil have frem. Det er den klassiske definition på en god historie.

Henrik Qvortrup fortalte mig engang, at han som chefredaktør på Se og Hør ofte fik trusselsbreve som afslørede en trofast læsning af ugebladet. Et af brevene sluttede med opfordringen: »Må du brænde op i helvede. Fortsat god dag ... «

Kim Kristensen er journalist ved Informations Christiansborg-redaktion

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Om vi har den presse vi fortjener er ikke det største problem i mine øjne.
For mig er den lemfældige omgang med vore personfølsomme data et langt større problem. Denne sag viser forhåbentlig, at salget af NET til 2 amerikanske kapitalfonde er en meget dårlig ide.

John Victor Lorck, lars abildgaard, Eva eldrup, Holger Madsen, Janus Agerbo, Per Torbensen og Steen Sohn anbefalede denne kommentar
Sabine Behrmann

Det var da et usædvanligt rodet indlæg, du der har begået, Kim Kristensen.

Det værste er, at du åbenbart synes, du kan være det bekendt.

Peter Jensen

At man får og har som fortjent er god, borgerlig latin - helt på linje med diverse inkonsistente ordsprog/talemåder. Logikken er, at hvis noget går galt, kan man takke sig selv ... og minde sig om at man er sin egen lykkes ged. Selv på venstrefløjen florerer dén slags snot.

Torben Lindegaard

For mig er det allerværste, at TV2 lader Se & Hørs chefredaktør blive politisk kommentator på stationen.
TV2 opfatter åbenbart politik og sladder som 2 sider af samme sag.
Og Qvortrup viste i Naser Khader sagen, at han ikke blot var kommentator - han var selv medspiller med de mest svinske midler.

Var der et argument gemt et sted i den kronik?

lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Niels Mosbak og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Holger Madsen

Danskerne har ikke fortjent eller ønsket et borgerligt pressemonopol.!
At danskerne er for slappe/dovne til at gøre noget ved det, - det er en anden sag.!

John Victor Lorck, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek og Eva eldrup anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Selvopgøret i den danske presses gentleman-loge
(Uafhængig af politiske og økonomiske interesser)

"Fiddeli bum, fiddeli bam
den, som er skaldet, må re' sin madam.
Fiddeli bam, fiddeli bum
klog er den tosse, som ved, han er dum. (Halfdan Rasmussen)

Morale: Penge lugter ikke, før læserne ved, hvor de kommer fra.

Torsten Jacobsen

Jeg synes det er for nemt at tørre den af på fællesskabet. Problemet opstår vel, når journalister slår sig til tåls med at skrive, hvad der er læsere til. En sådan retfærdiggørelse af eget virke, bør, efter min ringe mening, mødes med samme hånlatter som man ville lade komme reklamemanden til gode, der i fuld alvor hævder at han jo bare producerer hvad forbrugerne efterspørger.

Det er i sandhed behov for lidt eftertanke og selvransagelse i dansk presse.

Vibeke Rasmussen

"Der er i sandhed behov for lidt eftertanke og selvransagelse i dansk presse."

Ja, også i dén grad. Der er fx mig bekendt aldrig nogen journalist, der har protesteret over det latterlige argument, at hvis pressen er inviteret med til brylluppet, så har den også ret til at være til stede ved skilsmissen. Dén absurde holdning har sladder- og sensationspressen jo i årtier fået lov til uimodsagt at fremføre som forsvar for igen og igen at gå over stregen og invadere (kendte) menneskers privatliv. Helt uden hørlige protester fra "anstændige" kolleger i "anstændige" medier.

Så sent som i går aftes kunne man således i TV-Avisen opleve en DR-'korrespondent' bruge den 'logik' over for Anni Fønsby, at nå ja, nu er det jo sladderpressen, der har gjort dig kendt, så må du vel også affinde dig med, hvad de finder på at skrive om dig.

Når journalister ikke højlydt siger fra over for åbenlyst grænseoverskridende sladderjournalistik, er det jo lidt som med hæleren der er lige så skyldig som stjæleren. Men der er selvfølgelig det hensyn at ta', at det kunne jo være, at selv de "anstændige" medier kunne bruge det smuds, som fx Se&Hør hvirvler op. Og det gør de jo så også – bruger smudset. Som 'kioskbaskere' eller for at få 'klik' på hjemmesiden, så man er selvfølgelig varsom med ikke at bide den hånd, der fodrer én!

Torben Loft

Cash - Money...
Det er hvad de virksomheder der publicerer tabloid news, har som mål...og så længe der er folk, dumme nok til at købe de aviser/blade, vil det altid være et marked.
At der så er nogle individer der er "gået over grænse", altså den del der handler om jura/lovovertrædelser, er ikke ok.
Den del der handler om "overskridelser af etiske og moralske grænser"...ja det er længe siden "de hegn blev trådt ned". Og om den "Se & Hør-gate", kan hive de moralske og etiske "tømmermænd", op, og give en mere sorbet news, tjaa...handler vel mere om de der køber bladene/aviserne....

Torben Loft

Er "hver sten vendt, i denne sag"..?
(Sikkert ikk')..

Sprogforsker og ph.d. stipendiat, Michael Ejstrup, udtalte på en konference i den Sorte Diamant (2009):
"Vi har tabt nøglerne, og vi leder selvfølgelig der, hvor lyset er bedst: under gadelampen. Men vi ved faktisk godt, at det er ude på den mørke pløjemark, vi skal lede, for det er der hvor vi tabt dem. Det er besværligt at finde nøglerne. Det er også besværligt at beskrive de danske talesprog og den sproglige mangfoldighed. Vi er nød til at bevæge os uden for de klassiske sprogteorier"
(Sproglig mangfoldighed længe leve).

Hvis vi "leger med ud af den tangent", er det så de rigtige steder (og alle steder), vi får undersøgt/afprøvet om der er mere og komme efter...