Kommentar

Til skade for dansk film

Kan Zentropa og Filminstituttets krig på ord og gennemsigtighed ende med at koste dansk film dyrt?
Man kan argumentere for, at DFI burde have gransket de oplysninger og prisansættelser fra Zentropa, som Deloitte nu har så svært ved at få adgang til, inden man overhovedet udbetalte støtte til selskabet eller godkendte det efterfølgende regnskab. Men man kan også argumentere for, at Aalbæk Jensen skal holde op med at skabe sig og blot udlevere de regnskaber, DFI og Deloitte beder om, skriver Informations filmredaktør i denne kommentar

Man kan argumentere for, at DFI burde have gransket de oplysninger og prisansættelser fra Zentropa, som Deloitte nu har så svært ved at få adgang til, inden man overhovedet udbetalte støtte til selskabet eller godkendte det efterfølgende regnskab. Men man kan også argumentere for, at Aalbæk Jensen skal holde op med at skabe sig og blot udlevere de regnskaber, DFI og Deloitte beder om, skriver Informations filmredaktør i denne kommentar

Scanpix

28. maj 2014

»Det er en tåbelig undersøgelse udført af en kujonagtig embedsmand.«

Så skarpt formulerede Zentropas administrerende direktør, Peter Aalbæk Jensen, sig, da han af TV 2 blev spurgt om en reaktion på den undersøgelse af regnskaberne på en række af selskabets film, som revisionsfirmaet Deloitte har lavet for Det Danske Filminstitut (DFI).

Undersøgelsen konkluderer bl.a., at gennemgangen af Zentropas regnskaber ikke har »afdækket misbrug af støttemidler,« men at det må »konstateres, at Zentropas kontrol- og transaktionsspor på en række centrale punkter har været så mangelfulde, at vi hverken har kunnet af- eller bekræfte, om der har fundet overfakturering sted.«

Hele balladen tog sin begyndelse i begyndelsen af 2013, hvor DFI og direktør Henrik Bo Nielsen på baggrund af Zentropa-papirer, som B.T. havde fået fingrene i, bad Deloitte iværksætte en undersøgelse af, om Zentropa bevidst eller ubevidst i årene forinden havde betalt overpris for leje af udstyr af et anpartsselskab, Teknik Fyn – som Peter Aalbæk Jensen og Lars von Trier selv ejer – og dermed flyttede penge fra et selskab til et andet.

I august 2013 bragte B.T. så et notat, hvori tre af Zentropas producere brokkede sig over, at uvedkommende udgifter var blevet ført ind i regnskabet for Lars von Triers Antichrist. Det må man ikke ifølge reglerne for den støtte, som Zentropa har modtaget til filmen fra DFI, og Henrik Bo Nielsen bad Deloitte om at udvide undersøgelsen til også at omfatte Antichrist.

En doven leder

Til at begynde med ville Peter Aalbæk ikke samarbejde med revisorerne fra Deloitte. Han nægtede at udlevere de relevante papirer og kaldte Henrik Bo Nielsen for en »tøsedreng« og en »doven leder af Det Danske Filminstitut.« Dengang som nu nægtede DFI-direktøren at deltage i mudderkastningen, men forholdt sig udelukkende til, at Zentropa ifølge støttevilkår og lovgivning skal stille alle de bilag og regnskaber og al den dokumentation til rådighed, DFI måtte ønske. Peter Aalbæk Jensen endte med at give sig, og undersøgelsen, der bestod af stikprøver og koncentrerede sig om en håndfuld film, kunne for alvor gå i gang. Mandag kom Deloittes rapport og konklusionen om, at Zentropa ikke har misbrugt støttemidler – undersøgelsen af Antichrists regnskab er stadig i gang – men at selskabets »dokumentation af forretningsgange og interne kontroller« på flere områder er så mangelfuld, at Deloitte ikke har kunnet finde ud af, om selskabet har overfaktureret.

Denne opsigtsvækkende konklusion er alvorlig nok til, at DFI har besluttet sig for at føre skærpet tilsyn med Zentropa, ligesom en række vilkår skal opfyldes, før selskabet kan få udbetalt mere filmstøtte.

Det er længe siden, så voldsomme midler er blevet taget i brug i forhold til et dansk filmselskab, men læser man Deloittes rapport, forstår man også, at revisorerne undervejs i undersøgelsen er blevet lagt en række hindringer i vejen.

Man kan argumentere for, at DFI burde have gransket de oplysninger og prisansættelser fra Zentropa, som Deloitte nu har så svært ved at få adgang til, inden man overhovedet udbetalte støtte til selskabet eller godkendte det efterfølgende regnskab. Men man kan også argumentere for, at Aalbæk Jensen skal holde op med at skabe sig og blot udlevere de regnskaber, DFI og Deloitte beder om.

Dansk film kan ikke eksistere uden filmstøtte, og de mange millioner, som DFI bestyrer på vegne af staten og dermed skatteyderne, er afhængige af politikernes velvilje. Snart begynder forhandlingerne om en ny filmaftale, der skal fastlægge rammerne for filmstøtten de næste fire år. Og i den forbindelse er det især vigtigt, at politikerne og befolkningen har tillid til, at DFI og filmbranchen opfører sig ordentligt, bl.a. ved at filmstøtten bruges på en ansvarlig og anstændig måde. Den form for tillid kræver åbenhed og gennemsigtighed.

En mulig katastrofe

Når Peter Aalbæk Jensen nægter at udlevere dokumenter og forfalder til barnlige personangreb, er det ikke ligefrem respektindgydende eller tillidsvækkende. Zentropa-direktøren bør samarbejde og derigennem fjerne enhver form for tvivl om sine motiver og forretningsmetoder. Omvendt bør Filminstituttet sørge for, at alle de i støttevilkårene og loven beskrevne forhold er i orden, inden millionerne udbetales.

På den måde kan man undgå sager af denne grimme slags, som kan risikere at skade flere end blot Zentropa. Den danske filmbranche er lille, og det giver genlyd, når to så vigtige enheder som Zentropa og DFI bekriger hinanden.

Det er ikke den bedste måde at bede om flere penge til dansk film på. Tværtimod kan man risikere, at politikerne mister tiltroen til filmbranchen og dens aktører og i stedet skærer i støtten. Det ville være en katastrofe for en branche, der i forvejen har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu