Læserbrev

Tværpolitisk patentpropaganda

12. maj 2014

Den 7. maj havde en række spidskandidater ved europaparlamentsvalget – fra SF til Venstre – et fællesindlæg i Information om Patentdomstolens herligheder. De hævder blåøjet, at »det ikke handler om rød eller blå politik«, men blot om »at skabe vækst og nye arbejdspladser«.

De tager fejl. Folkeafstemningen handler om, hvilken rolle patenter skal spille i vores samfund. Det går ikke, at de kun fokuserer på kortsigtede fordele for store firmaer, der allerede er meget aktive patentsøgere.

De EU-begejstrede spidskandidater forsøger at bagatellisere vores bekymringer for den kraftige udvidelse af, hvad man kan tage patent på. De henviser til den patentkonvention, som patentreformen bygger videre på. Heri står der ganske rigtigt, at der ikke må tages patent på liv, natur eller software. Problemet er bare, at det forbud bliver gradbøjet til ukendelighed af Det Europæiske Patentkontor.

Inden for de seneste år har kontoret blåstemplet patenter for store multinationale selskaber på blandt andet gensekvenser, en type melon og software. De patenter gælder ikke i Danmark i dag. Men stemmer vi ja til patentdomstolen, vil det kommende enhedspatent betyde, at patentkontorets grænseløst virksomhedsloyale tilgang får øjeblikkelig virkning i Danmark.

S og SF vækker bekymring

Samtidig vil Patentdomstolen være en såkaldt specialistdomstol, der ikke tager hensyn til bredere samfundshensyn, som Højesteret gør. En række jurister har i Information den 3. marts også advaret mod denne konstruktion, fordi den betyder, at patentdomstolen ikke kan være sikkerhedsventil mod et patentsystem i konstant udvidelse – en rolle som eksempelvis USA’s Højesteret spiller.

Med den meget problematiske praksis, som Det Europæiske Patentkontor har lagt for dagen, vil et ja først og fremmest være en fordel for de multinationale selskaber, der samler på patenter og tjener store pengesummer på at optage endnu flere patenter på endnu flere områder. For almindelige mennesker kan det føre til voldsomme problemer.

Der er masser af politik i den her folkeafstemning. Og hvilke interesser er det så, partierne repræsenterer? Der er intet nyt i, at de borgerlige ensidigt taler storvirksomhedernes sag. Men det er dybt bekymrende, at SF og Socialdemokraterne lukker øjnene for de brede samfundshensyn.

Pernille Skipper (Ø) og Rina Ronja Kari, spidskandidat ved EP-valget for Folkebevægelsen mod EU

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars abildgaard
  • ulrik mortensen
  • Steen Sohn
  • Jan Weis
  • Anders Feder
  • Jeppe Petersen
  • Toke Andersen
lars abildgaard, ulrik mortensen, Steen Sohn, Jan Weis, Anders Feder, Jeppe Petersen og Toke Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Toke Andersen

Jeg er på en gang EUropæer med stort EU og yderst skeptisk over for patentdomstolen i dens nuværende form, der er baseret på nogle helt og aldeles uddaterede tanker om ophavsret og videnproduktion.
Derfor stort tak til Skipper og Hari, for en fin artikel. Dette sagt er der dog stadig en flue i suppen.

For hvad kan man egentlig bruge en EU-modstanders mening om noget som helst til ?
For at være europæer og EU-modstander skal man også være både dum og uvidende eller svært hjernevasket.
Det er end dog meget svært at overdriver de menneskelige og sociale problemer og absurditeter samt det ufattelige spild af resurser den nuværende opdeling i nationalstater, skaber.

EU er, på trods af praktiske mangler, den bedste ide nogensinde. Det er vores alles ansvar og mulighed at kæmpe for at få EU ind på en sund og holdbar vej - at få marginaliseret og med tiden udryddet de reaktionære neoliberalister og de mindst lige så bagstræberiske og farlige neonationalister.

Som EU-fortaler er det underligt at skulle erklære sig enig med Enh. om en EU-sag. Men EU-Patentdomstolen er en helt klar ommer. Se hvorfor jeg som stærk EU-tilhænger siger "Nej tak, ikke lige nu; måske senere, når vi kender konsekvenserne" på pi.dk/8

Toke, du opfylder da dine egne kriterier for en EU-modstander. Men måske megalomaniske tenderser er en hindring?

Toke Andersen

Hmm det mener jeg nu ikke, Ib.
Men du opfylder mine kriterier for en perfid ankel-bider. Er du også EU-modstander ? Det ville passe fint, med frøperspektivet.

Jeg går ind for menneskerettigheder, og da maskinerne er opfundet, er det ikke arbejde til alle, så vi må have borgerløn, så kreativiteten kan blomstre uden for det inhumane kapitalistiske semi-diktatur.