Venstrefløjen mangler nationalfølelse

Venstrefløjen har opbygget en ekskluderende identitet som ’progressiv’. Nationalismen har den hånet og skammet ud. Fremtiden er sort og går i støvler, hvis ikke valget til Europa-Parlamentet får venstrefløjen til at indse, at katastrofer opstår, når højrefløjen får lov at have den nationale dagsorden for sig selv
Venstrefløjen har opbygget en ekskluderende identitet som ’progressiv’. Nationalismen har den hånet og skammet ud. Fremtiden er sort og går i støvler, hvis ikke valget til Europa-Parlamentet får venstrefløjen til at indse, at katastrofer opstår, når højrefløjen får lov at have den nationale dagsorden for sig selv
iBureauet/Mia Mottelson
28. maj 2014

Valget til EU-Parlamentet kastede mørke skygger over Europa. Uhyrlige højreekstremistiske partier gik voldsomt frem, og intet sted mere markant end i Danmark, hvor DF tog fire ud af 13 mandater og 26,7 procent af stemmene.

Venstrefløjens automatpiloter lettede allerede på valgaftenen. »Jeg flytter til Berlin«, »Lorteland«, »Hvordan kan vælgere være så dumme?«, »Hvem vil være med til at lave et nyt land?« er konkrete eksempler fra mit facebook-feed. Fra Enhedslistens chefideolog kom blog-opråbet allerede dagen efter: Det forfærdelige resultat skyldtes, at Enhedslisten ikke stillede op på et klart socialistisk grundlag, lød det. De mest forsigtige venstrefløjsere begrænsede sig til et »Tankevækkende«, men dog uden at specificere, hvordan deres tanker var vakt, og om der eventuelt skulle være nogle nye mellem dem. Personligt blev jeg rykket kolossalt den aften.

Gennem min tid på den militante og aktivistiske venstrefløj gik jeg stille med mine præferencer for Lars Lilholt, og jeg følte udstødningens iskolde rislen på ryggen, da jeg som den eneste rejste mig til nationalmelodien under en landskamp ved et storskærmsarrangement. (Den lille dreng foran mig rejste sig også, fordi han havde hørt mig annoncere, at det »gjorde man da«. Hermed en forsinket undskyldning).

Mine nærmeste i aktivistkredsene kendte godt mine nationalistiske tilbøjeligheder, men vi slog det hen. Jeg skulle nok komme over det, tænkte jeg. Reaktionerne på DF’s massive fremgang rykkede mig. Jeg kommer mig ikke over min nationalisme, og jeg har faktisk ikke lyst til at komme mig over den.

Latterliggjort fællesskab

Nationalismen var den destruktive kraft bag både Første og Anden Verdenskrig. I forskellige indpakninger og udformninger, men destruktiv og ødelæggende i begge tilfælde. Efterfølgende kunne venstrefløjen heldigvis vaske hænder og proklamere, at vi ikke var gået med på den fordummende nationale dagsorden.

Den lærdom har nutidens venstrefløj taget til sig. Mens vi slynger om os med diskursanalyser og sociologisk inspirerede pressemeddelelser, har vi ikoniseret nationalismen som ondskab. Glemt er det, at nationalisme har spillet en helt central positiv rolle i de tidligere koloniers frigørelse fra imperialismen. Glemt er det, at fremvæksten af stabile stater har medført de længste perioder med fred i verdenshistorien. Glemt er det, at socialismen aldrig har stået stærkere i Danmark end efter markante nationale dagsordener: DKP under Anden Verdenskrig og SF efter Søvndals klare »Skrid ad helvedet til« til muslimske fascister. Søndag aften blev det slået fast med syvtommersøm: Den danske befolkning har et massivt behov for tryghed. Befolkningen oplever arbejdsløshed, fremmede sprog på gaden om aftenen, landet er i krig, og så taler den politiske elite om at afgive mere magt til folk, der taler fremmede sprog, og til institutioner, som ikke er demokratiske. Vælgerne har gennem årtier peget på løsningen – tryghed i et nationalt fællesskab. Omvendt har venstrefløjen gennem lige så lang tid latterliggjort og afvist dette fællesskab.

Vi har forklaret, at den nationale identitet blot er en konstruktion. At det internationale er meget bedre og givende end det nationale, og i sidste ende har vi skammet de utrygge ud af vores fællesskaber.

Progressiv ghetto

Den progressive venstrefløj har samlet sig med ligesindede i privatskoler, andelsforeninger, i landets store byer og på uddannelsesanstalterne. Os med mentalt og/eller økonomisk overskud har samlet os i trygge ghettoer, som ikke udfordrer vores identitet, mens vi forhåner dem, som søger det langt større og mere mangfoldige nationale fællesskab.

Den progressive venstrefløj har adopteret de værste og mest udemokratiske elementer fra socialismens historie og gjort den bedrevidende akademiske analyse af verden til bedre og vigtigere end befolkningens opfattelse af samme virkelighed.

Venstrefløjen skylder sig selv og ikke mindst resten af samfundet, at stille sig selv et eneste spørgsmål: Hvad nu, hvis nu DF’s vælgere ikke er dumme? Hvis vi kan »imagine there’s no countries (...) and no religion too«, er det så også muligt for os at forestille os, at DF’s vælgere rent faktisk har valgt at stemme på det rigtige parti til at varetage deres holdninger?

Kunne det tænkes, at venstrefløjen forholder sig til, at vælgerne både vil have DF’s sociale retorik og en national dagsorden? Jeg tvivler desværre på, at det er muligt. Både i Enhedslisten og i SF kan man afslutte den diskussion med at konstatere, at det med socialisme og noget nationalt, det har Hitler forsøgt, og det gik dårligt … ha, ha.

Socialistisk danskhed

Kære Venstrefløj. Jeg har en fortid som medlem af SF og tidligere af Enhedslisten. Jeg har deltaget i mange forskellige former for anti-racistiske aktioner og i den forbindelse fået bank af både politi og højreekstremister. Jeg stiller gerne op til det meste igen. Derudover elsker jeg Danmark og ønsker et parti, som klart og tydeligt tilkendegiver, at det gør det også.

Min danskhed inkluderer muslimer, buddhister, hinduer og kristne – som alle sammen ved, at Danmark historisk er et kristent land. Den omfavner både tørklædeklædte kvinder og baconædende mænd i netundertrøjer. Min danskhed afhænger hverken af hudfarve eller religion. Min danskhed elsker alle, som bidrager til foreningslivet, til gadefesterne, til kagebordet i skolen, som passer naboens børn og kigger efter tyve, når man rejser på ferie. Min danskhed er værtshuse og fællessang. Min danskhed er Hulubulu-Lotte og Bamses Billedbog. Min danskhed elsker porno og respekterer bornerthed. Min danskhed er humoristisk. Min danskhed vil afskaffe kongehuset – lige til den dag, hvor en udlænding vil afskaffe det.

Jeg ved ikke, hvordan venstrefløjens nationalisme ender med at se ud. Forhåbentligt ikke som da Özlem Cekic (SF) forklarede danskhed med Dronningens livgarde, porno og ellers en masse ritualer fra udlandet. Jeg tror heller ikke, at særlig mange af DF’s vælgere blev glade for at høre, at deres trygge favn slet ikke eksisterede. Jeg vælger, at fortolke Özlems udanske-danskhed som et udtryk for et velment ønske om rent faktisk at kunne skabe en national identitet.

Når Pelle Dragsted (EL) efterlyser en klar socialistisk dagsorden til Europa-Parlamentet for at trække vælgere fra DF til Enhedslisten, så vælger jeg at tro, at Pelle forudser en tid, hvor socialisterne i Danmark grundlægger deres internationalisme på en klar national følelse og retorik.

Etableringen af en danskhed vil være et frontalt opgør med hele den venstreorienterede selvforståelse, hvor vi gennem årtier har opbygget en ekskluderende identitet som ’progressive’. Vi skal tænke nyt. Vi skal ikke bygge vores krigsmodstand på modstand mod imperialismen. Den skal bygges på bekymring for nationen. Bekymring for, om vores soldater er godt nok udrustet, og om de kommer hjem med krop og forstand. Vi skal ikke længere ekskludere sexisten eller homofoben fra vores fællesskab, men kramme dem og i praksis vise dem vores løsning. Jeg er ikke sikker på, at venstrefløjen kan løfte opgaven. Jeg frygter i allerhøjeste grad mine venner og bekendtes sociale reaktion på denne kronik. Jeg ved, at hvis der ikke er plads til mig på venstrefløjen, så bliver jeg rigtig ked af det. Både fordi jeg ikke længere kan gå til jeres fester og være aktivist til jeres koncerter. Men også, fordi den nationale dagsorden så igen tilhører højrefløjen. Hvis vi virkelig vil lære af fortiden, er faktum, at begge verdenskrige er udsprunget af, at højrefløjen fik den nationale dagsorden for sig selv. Hvis ikke valget til Europa-Parlamentet får venstrefløjen til at se på sig selv med helt nye briller, er fremtiden sort og går i støvler.

Claus Pedersen er venstrefløjsaktivist

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Dennis Laursen

Hvordan kan man sige at andre er dumme, når man selv bruger Facebook?

Hmm, lige meget...

Det er rart at se, at jeg ikke er den eneste venstrenationalist!
Og lige som dig, Claus Pedersen (jeg har dog altid været åben om mine venstrenationalistiske holdninger), er jeg også blevet mødt af de kulturradikale, politisk korrekte og akademiske venstreorienterede, med skeptisk, og påstande om, at nationalisme og socialisme er jo lig med nazisme...
Personligt vil jeg nu mene, at det er den kosmopolitiske tanke om "ét land, ét folk, én leder", som primært hippier og akademiker abonnerer på, der giver flest mindelser om nazisme...

Og jeg kan altså også rigtig godt lide Lars Lilholt! Specielt hans protestsange fra 80'erne og 90'erne, som "Colasangen", "Jeg vil ha' lov", "Kejserens hukommelse", "Der brænder et lys" og "Kun én jord", men også hans nyere sange, som hans danske fortolkning af Bob Dylans "The Times They Are A-Changin", og "Danmark ligger åben".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Der er naturligvis stadig et par segmentbesværgelser i 'jeg er ikke racist'-genren i denne tilkendegivelse,
og personligt vil jeg håbe at eventuelle opgør med 'u-danske' indslag foregår på rationelle kvalitative præmisser fremfor sådanne emotionelle, der er vanskelige at kontrollere - men det er nok en balance. Jeg skulle for nylig blot kalde Kongeåens sydbrink for Slesvig i et indlæg og straks var der 'synnerjyder' med løftede pegefingre :-D

Men den er da altid en start.

Ey, jeg tager lige den der Claus Jensen, den er nem :
De russiske ase-og-vane-slægter, deres kontrol under Jarl Thor af Wärmland, den spøjse kejserreligiøse paganisme de opfandt til lejligheden og det tilhørende handelsimperium etc har kun lidt med Danmark at gøre. Bortset fra et eller andet meget uklart noget med en Balder/Hød-historie, der vistnok er en parafrase på en dansk påvirkning fra Jesus/Judas-relationen. De sagn-mytiske detaljer er jeg dog ikke inde i.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Hansen

Jeg har anbefalet artiklen, da jeg kan genkende en stor del af indholdet i mig selv.

På tide at hele venstrefløjen viser at Danmark og danskerne betyder noget.
At der er plads til alle der vil, men at vi ikke vil give køb på de værdier vi sætter højt.

Jeg har alle dage stemt på venstrefløjen og kommer aldrig til at sætte mit X på hverken DF eller andre på den anden fløj; Men det er på tide at venstrefløjen tydeliggør at patriotisme og demokratiske værdier ikke skal lalles væk i den politiske korrektheds hellige navn.

Brugerbillede for Grethe Preisler

Og så var der lille Peter fra anden klasse i den stråtækte før folkeskolereformen, som fik til opgave at fremsige første vers af H.C. Andersens "I Danmark er jeg født" uden at kigge i bogen - og gik i stå efter første linje.

Videre Peter, sagde læreren for at hjælpe eleven ud af kniben. Hvordan så der ud hjemme på dit værelse, da du stod op i morges?

Nå ja, sagde Peter lettet og fortsatte: "Der har jeg rod"

(undskyld)

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Den såkaldte venstrefløj er død. Den er blevet til egoisternes paradis med privatskole og lækre køkkener, fede mikro-biler og streamet tv. Kun den intellektuelle del af venstrefløjen smålever, hvis man ellers kan ryste sig fri af Alt for Damerne og Facebook-opdateringerne. Det eneste, man ikke overgiver sig til, er nationalfølelse, fy føj, det tabu er endnu ikke brudt, man må for guds skyld ikke huske på sin glæde ved Danmark.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Nationalist.. hm.. ja, på sin vis er jeg det vel også.
Jeg tror ikke på centralisering og store enheder langt fra borgere, som lever det liv, som centralmagten udstikker stramme og ensartede rammer for.
Jeg tror ikke på, at magt skal koncentreres i centre, hvor kun administratorer, lobbyister og mennesker med magtbegær færdes.
Jeg tror ikke på at magten forlanger en fælles identitet i et fællesskab. Enten er den der, fællesidentiteten, eller også er den der ikke. Man kan ikke påbyde den hos mennesker, som ikke føler de har ret meget til fælles, men sagtens kan leve side om side i erkendelse af forskelligheder.
Magtkoncentrationer korrumperer - set fra min synsvinkel.
Og jo mere magten koncentreres på få lokaliteter med stor rækkevidde, jo værre bliver det.

Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

Claus Jensen har så evigt ret i at venstrefløjen på mange måder skubber folk fra sig, idet venstrefløjen for mange identificeres med en form for frelst livsstilssocialisme, hvor kun det mest økologiske og modkulturelle er godt nok. Som venstrefløj er vi nødt til at tydeliggøre at man bestemt hverken behøver at have hanekam og piercinger, eller at tilhøre spelt-segmentet for at kunne være en del af venstrefløjen. Der skal også være plads til flæskesteg og Lars Lilholt.

Og ja, den socialistiske bevægelses position i klassekampen styrkes ikke ligefrem, når man kalder DF's vælgere for idioter og racister, for det er de bestemt ikke. De søger blot mod det, de opfatter som det mest trygge og en tilbagevenden til de gode tider under velfærdsstaten.

Men her holder vores enighed også op. Modsat Claus Jensen mener jeg ikke at det er venstrefløjens opgave at være nationalistisk. Vi skal bestemt holde os fra at kritisere harmløse former for fædrelandskærlighed såsom flaghejsning og fodboldlandskampe, men vi må insistere på at idéen om et nationalt fællesskab i politisk forstand er farlig, også selvom den ikke ender i rendyrket fascisme.

Den politiske nationalisme kan virke tryg og tillokkende, men den er og bliver et blålys. For det første fører politisk nationalisme meget hurtigt til variationer over temaet "vi er alle i samme båd" - at vi alle, både arbejdere og borgerskab, skal gå sammen for at kæmpe for "danske interesser". Under de nuværende forhold betyder det at vi er i samme båd imidlertid det, at den danske arbejderklasse skal ro (gå ned i løn, opleve forringet social sikring, højere priser etc.), mens borgerskabet står på broen (- og indkasserer gevinsten ved arbejderklassens opofring).

Samtidig skaber den politiske nationalisme nogle kunstige skillelinier, og kan meget hurtigt komme til at virke ekskluderende. For eksempel når store dele af den danske venstrefløj kan gå med på kravet om at østeuropæiske migrantarbejdere ikke skal have de samme rettigheder som danske arbejdere. Imidlertid er socialismens budskab det stik modsatte, nemlig at arbejdere i Danmark, i Polen og i Brasilien har langt flere interesser til fælles end danske arbejdere og danske kapitalister.

En nationalt orienteret socialisme slører dette udsyn, og skaber helt unødvendige skillelinier i arbejderklassen. - Og en splittet arbejderklasse er langt lettere at holde nede for det borgerskab, der ikke lider af sentimentale fædrelandsfølelser, og som en selvfølgelighed opererer globalt.

Baserer man sin socialisme på nationen, risikerer man derfor at indgå de forkerte alliancer, og at stille sig selv svagt i klassekampen.

Desuden må man sætte spørgsmålstegn på ved realismen bag et nationalt baseret socialistisk projekt. I en tid, hvor den globale klassekamp er nået til en punkt, hvor selv den udvandede socialdemokratiske velfærdsstat ikke kan lade sig gøre, er socialisme i et land en umulighed. Fik vi på den ene eller anden måde en socialistisk revolution i et enkelt land, ville den meget hurtigt blive kvalt og besejret, dels gennem økonomisk isolation, dels gennem direkte voldshandlinger. For at kunne lykkes må en socialistisk revolution være verdensomspændende. Der skal gøres op med et globalt økonomisk system - kapitalismen - og et sådant opgør lader sig ikke gøre inden for nationalstatens rammer, her er der brug for en global modstand.

Derfor vil jeg på det kraftigste opfordre venstrefløjen til at bevare og udbygge sit internationale hensyn, samtidig med man forstår at give plads til en ikke-ekskluderende form for kulturel patriotisme.

Brugerbillede for Claus Jensen

"Håber bestemt at du stadig kan gå til fest og være aktivist, ellers må du finde nogle bedre kammerater."

Både festerne og kammeratskabet skulle efter sigende være fortræffelige i DF.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Claus Jensen 28. maj, 2014 - 17:13 : er en meget sær kommentar, jeg ikke kan gøre meget ved.
Men hvis du mener at Danmark kulturelt i dag er uden forbindelse til kristendommens forløb gennem tiden, så er du meget ved siden af virkeligheden.
Hvad angår ase-troens eventuelle flitterstads, så er det da muligt at det bare er Tyttebær-Majas fantasi de er løbet af med hende engang, og noget Grundtvigsk nationalromatik der har formidlet - at det ateistisk anskuet 'slet ikke findes' - men selv i det tilfælde er det er det langt mindre sandsynlige.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Jensen

Odd Bjertness:

Din første kommentar havde ikke megen argumentation, men man kunne dog følge en tråd af ideer, selvom den var tynd. Nu er tråden desværre helt knækket til fordel for tilfældig association. Hvis du ulejliger dig med noget så enkelt som et Wikibesøg, finder du en sådan Tyttebær-Maja(?), som åbenbart havde rigelige midler, for hun havde rejst et gyldent tempel i Uppsala til ære for sin løbske fantasi:

"In this temple, entirely decked out in gold, the people worship the statues of three gods in such ways that the mightiest of them, Thor, occupies a throne in the middle of the chamber; Wotan and Frikko have places on either side. The significance of these gods is as follows: Thor, they say, presides over the air, which governs the thunder and lightning, the winds and rains, fair weather and crops. The other, Wotan – that is, the Furious – carries on war and imparts to man strength against his enemies. The third is Frikko, who bestows peace and pleasure on mortals. His likeness, too, they fashion with an immense phallus."

Sagen er, at kristendommen var en kulturel kolonisering, akkurat som kapitalismen er en kolonisering og islam koloniserer i dag. Den sære kommentar kommer fra vores selverklærede nationalsocialist (som hedder ved navn Pedersen, Rasmus Kongshøj, ikke at forveksle med Jensen), som arbirtrært sætter den historiske grænse ved kristendommen:

Min danskhed inkluderer muslimer, buddhister, hinduer og kristne – som alle sammen ved, at Danmark historisk er et kristent land."

Claus Pedersens "danskhed" inkluderer alle andre, som ved, at Danmark historisk er kristent. Hvad skal det betyde? Hvorfor ikke historisk sekulært - eller asatro, for den markante omvæltning i Danmarkshistorien kom med missionærerne sydfra, imperiets for- og medløbere, krager af en fjer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Jamen Clau-ss ^^ - det er helt fint med templer i Uppsala etc, og 'det var yndig tid' .
Men dine Odin og Thor er ikke skæggede patriarker der render rundt oppe på skyerne.

Næh, det sære er - i betragtming af at dette ikke er en gnaven højreblog - egentlig opponens mod to indlæg med to grundpunkter :
1: at 'danskhed' ikke bør defineres tribalistisk og emotionelt, om overhovedet.
Jeg tvivler. Det er i sig selv 'bare' et kvantitativt udtryk.
2 : De nordiske multi-teistiske kult-traditioner er nu engang et eksempel på at al pagan kosmologi, har eller vil blive tilført, elementer af kejser-klan-teokrati, der i ase-'staten' er endog meget udtalte,- og med kommerciel baggrund. Konstruktionen kaldes i sin sekulære form for et 'kartel'. Kan iagttages i Korea.
'Kampen fortsætter - for følelsespolitik og tro - og nu også nation' bør ikke være venstrefløjens grund-credo på trådens emne. Hvis det skal? - så står det slemt til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

.. add : 'to grundpunkter i et indlæg' .. naturligvis.Korea, ja på det kejserslægts-teokratiske - men som intenationalt agerende er USA måske en bedre sammenligning. Eller islam. Og guderne skal vide, at den sakrale aura man omfatter tidligere præsidenter med i USA ligner - men kristendommen står alligevel i vejen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Laursen

@Rasmus Kongshøj:
Jeg er helt enig i dine bekymringer og kritikpunkter.
Dog mener jeg godt, at man kan bevare en national bevidsthed, samtidig med at man har en global solidaritet.
For mig er venstrenationalisme ikke blot en anerkendelse af sine nationale rødder, og et ønske om at bevare sin fædrelands kultur, men også at være solidarisk med andre nationaliteter. Du har helt ret i at nationalisme hurtig kan gå hen og blive en national alliance mellem arbejderklasse og borgerskab, og at man i sidste ende føler, at ens egen nationalitet er andre overlegen. Men dette er jo den højreorienterede form for nationalisme - nationalchauvinisme. Og borgerskabet er jo netop internationaliseret - de kalder det globalisme, og udbytter arbejdere i den 3. verden.
Men venstrenationalismen, som jeg ser det, er fædrelandskærlig, men også international solidarisk, og har et ønske om at lære af, og besøge andre kulturer, folk og stater. En venstrenationalist, som jeg ser det, er stærk forkæmper for f.eks. palæstinensernes og tibetanernes ret til at have en selvstændig stat, fri for imperialistisk besættelse af hhv. zionisterne og kineserne. En venstrenationalist har ingen ekspansionistiske interesser, men har derimod et ønske om en pluralistisk verden, bestående af en masse selvstændige, folkedemokratiske stater, som er hjemsted for hver sin kultur. En venstrenationalist ønsker at fjerne de imperialistiske linealgrænser i f.eks. Afrika, og lade folket tegne deres egne, på baggrund af historiske, naturlige og ikke-imperialistiske, etniske udbredelser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Jensen

Odd Bjertness:

Hvis der er nogen her, der kan forklare mig, hvad det er du siger, og hvordan det relaterer til noget i artiklen, kan jeg måske være med igen. Men selvfølgelig er det noget forfærdeligt sludder, at pagan kosmologi, som du endnu ikke har demonstreret, at du har nogen kendskab til overhovedet, altid vil blive tilført elementer af kejserklan-teokrati.

Det bliver al anden religion kun i det omfang, der er en eksisterende kejserklan i samfundet. Vi skaber guderne i vores eget billede ikke omvendt. Derfor skabte vikingerne deres Valhalla og indianerne deres evige jagtmarker, hvor det muntre jordeliv kunne fortsætte uendeligt, blot i stærkere farver.

Slaverne finder ligeledes trøst i deres slavegud, som nedstyrter de mægtige og ophøjer de afmægtige, mens de tålmodigt afventer deres paradis, hvor løver ikke spiser lam, men med fri udsigt til de syndiges pinsler.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Laursen

Jeg har nu heller aldrig forstået, hvorfor er er opstået en kulturel modstand mod Lars Lilholt fra selvbestaltede, intellektuelle venstreorienterede, samt (pseudo)alternative unge. Jeg tillader mig at bringe et par links fra nogle af hans seneste produktioner:

Julenat i Bethlehem (2013):
https://www.youtube.com/watch?v=MXHLPHenuVE
En sang imod den mur, israelerne har bygget i Palæstina.
De har været nede og sætte teksten op på muren:
http://www.larslilholtband.dk/nyheder/julenat-i-bethlehem/

Danmarks Killing Fields (2012)
https://www.youtube.com/watch?v=OBDK50sKELY
En sang omhandlende krigen i 1864.

Og med alt respekt, så er Lars Lilholts musik af en lang højere kvalitet, end alt det der mærkelige elektronika, kulturradikale akademikere elsker at lytte til, og hvor kunsterne er glemt igen efter ½-1 år.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel Jensen

Godt indspark, som dog ikke bringer noget væsentligt nyt frem i debatten. For mange har dette område været en af venstrefløjens store problemer igennem mange mange år.
Men det er altid opløftende, når et individ, som har parkeret hele sin identitet og selvforståelse i en sektlignende gruppering (læs den yderste venstrefløj), pludselig tillader sig at tænke selv og komme ud med det.

Kan ikke lade være med at sammenligne det med, når en rocker forlader og derved svigter bikermiljøet. Det er helt de samme mekanismer, der eksisterer langt ind i den brede venstrefløj.

Så hatten af for vores aktivist, han har lige vist større løg i bukserne, end han har vist til samtlige demoer og slagsmål med højrefløjsaktivister.

Brugerbillede for Tor Brandt

Jeg var selv tiltrukket af nationalismen en overgang. Det var mest motiveret af tanken om at "ondskab" opstår for A når B handler modstridende med A's interesser. Afskaffelsen af al "ondskab" ville således finde sted ved at sikre A og B identiske interesser. Hvilket f.eks. ville kunne finde sted via en art nationalistisk ensretning. Tanken var desuden at den nationalistiske ensretning var en slags "naturlig tilstand", som blot var blevet forplumret af globalismen og internationalismen.
Så blev jeg bevidst om at nationalstaten var ret ung historisk set. Så blev jeg tribalist eller anarkist eller hvad man kan finde på at kalde det: Ensretningen mht. interesser måtte findes i de små fællesskaber - fællesskaber, som tilnærmelsesvis lignede et fortidigt stammesamfund.
Et gennemgående problem for begge modeller er at der altid vil være nogle udefra, som ønsker sig mere, og som ikke kan lade én i fred. Med andre ord bliver forholdet mellem A og B blot flyttet til en anden sammenhæng. "Ondskaben" vil derfor bestå.

Nu er jeg hverken nationalist eller tribalist, men vel snarere internationalist eller globalist, som jeg begyndte med at være. Det er stadig min opfattelse at "ondskab" opstår for A når B har modstridende interesser. Det er ligeledes stadig min opfattelse at denne "ondskab" skal afhjælpes ved en ensretning af interesserne. Ensretning lyder så farligt. Egentlig mener jeg bare at det skal være samtlige jordboeres største interesse, at alle kan leve sammen i fred og fordragelighed. Denne ensretning tror jeg ikke på kan komme ved nogen form for tvang, men derimod udelukkende gennem jordens befolkningers gennemlevelse af de forudgående stadier. På denne vis tror jeg på Hegels og Marx' teleologiske verdensbillede.

Jeg tror desuden at nationalstaten vil afgå ved døden, på samme måde som tidligere stammekonstruktioner afgik ved døden og blev indlemmet i nationalkonstruktionen. EU er i mine øjne en rigtig god ide. Men vi befinder os stadig i fødselsveernes område, og de kan af og til gøre så ondt, at man kommer til at ønske sig tilbage til fordums tryghed.

Jeg mener bestemt også at nationalister og patrioter skal være velkomne på socialismens side. Men jeg mener ikke at socialismen bør tage nationalismen og patriotismen til sig som mulige løsninger på noget som helst. Nationalstaten er og bliver en arbitrær afgrænsning, og - for mig at se - blot endnu et stadie på vejen mod verdensfreden.
Den virkelige fred kan først komme når vi føler fællesskab med hele verden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torsten Jacobsen

Gode og sympatiske tanker, men også en lidt kaotisk sammenblanding af idéer og begreber, og derfor rummer debatindlægget måske også flere spørgsmål end svar?

Kæden hopper helt af, når skribenten mod slutningen taler om nødvendigheden af at 'etablere en danskhed'. I hvert fald hvis det skal forstås som en nogenlunde klart defineret størrelse, et 'princip' eller en 'enhed', som vi alle kan skrive under på og tilslutte os.

For danskhed er ikke noget man etablerer. Danskheden etablerer sig selv, helt uafhængigt af (men selvfølgelig ikke upåvirket af) kulturkanoner, grænsebomme, manifester, og erklæringer fra såvel nationalister som multikulturalister.

Danskheden er, den eksisterer som en bevidsthed i alle der tænker sig selv som danske, og som uomgængeligt fundament for alle os, der ikke gør. Danskhed er det som opstår som funktion af levet liv i det geografisk afgrænsede område vi kalder Danmark. Danmark er vores habitat, og danskheden er vores skæbne, om vi accepterer den med kyshånd eller ej.

Vi kan ikke gøre os håb om at etablere en danskhed. Den etablerer til stadighed sig selv, forøvrigt i rig udveksling med resten af verden. I bedste fald kan vi gennem hvert vores lille bidrag, vores ageren i dagligdagen, skabe smårystelser der drejer morgendagens danskhed i den retning vi måtte ønske. Det handler ikke om at rejse sig når nationalsangen spilles. Det handler derimod om gennem sin adfærd, sine handlinger at erklære sin troskab til netop dét i danskheden man finder særligt værdifuld.

Er det den særlige, højt besungne danske tillid man elsker? Så nytter det altså ikke at bevæge sig rundt i det daglige, med evig mistro til sine omgivelser. Er det den danske tolerance? Så duer det altså ikke at være intolerant over for mennesker der er anderledes end en selv.

Rockeren, ligusterfascisten, manden på bænken, den utilpassede knægt med gangsterattituder, finansieringseksperten, skolelæreren, dem med arbejde og dem uden, mænd og kvinder, unge og gamle, ja selv folketingspolitikere - alle har vi del i danskheden, vi former den, og vi formes af den.

Når mennesker erklærer værdi- og kulturkamp i skrift og i tale, så er der grund til at være på vagt. Ordene forfører, og leder alt for ofte opmærksomheden væk fra det eneste af virkelig konsekvens: handlingen.

Brugerbillede for Torsten Jacobsen

Pointen er, Carsten Hansen, at kulturkampen føres hver dag. Men kigger man på folks handlinger frem for deres ord, så opdager man at mange reelt set kæmper under én fane, mens de svinger med en anden..ofte helt uden at de selv er opmærksomme på det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Jensen

Claus:

Du har ret. Men Jeg tror din artikel er et punktnedslag, samtidig med at de tektoniske plader rører på sig.

Jeg har selv - som Nic også skriver - undret mig over, at Chavez kunne have et slogan, der hed "Patria… Socialismo o muerte" - uden at nogen stillede spørgsmålstegn ved hans revolutionære habitus. Eller at Fidel afsluttede sin taler med "Patria o Muerte". Eller at BOPAs løbesedler fra krigens dage sluttede med et "Leve Danmark".

Tilbage til de tektoniske plader: Jeg har lige været I Spanien og haft kontakt med mine gamle legekammerater. Må jeg gøre opmærksom på, at venstrefløjsalliancen Podemos og dens leder Pablo Iglesias, der blev EU-valgets store sejrherre, ikke har en skid imod at gøre kampen til en kamp mod den tyske imperialisme og EUs bestræbelser på at gøre Sydeuropa til en tyske kolonier.

Pablo har intet - INTET - imod at stille magtspørgsmålet. Jeg mener det: Dette er det mest spændende, der er sket på den europæiske venstrefløj i årtier. Podemos siger helt klart: Vi er ikke et jammerparti. Vi vil have magten. Vi går efter magten. Og til vores venner i politi, militær og sikkerhedsstyrker, der bare venter på at smide bankfolk og korrupte politikere i håndjern: Jeres, og vores, tid kommer.

Pablo har intet - INTET - imod at tale om et nationalt projekt og om et bedre Spanien. Podemos har lige netop grebet tråden fra de sejrrige sydamerikanske bevægelser, der jo også var NATIONALE frihedsbevægelser.

Hvis I kan spansk, så lyt til denne tale fra valgaftenen. Han får Pelle Dragsted til at lyde som det, han er: En cafe-latte-drikkende børnemagts-veteran, der har spytpoleret DJØFernes støvler i lidt for mange år.

https://www.youtube.com/watch?v=My1_oNQMMSU

Jeg kan godt nok ikke græsk, men mit klare indtryk er, at lederne af Syriza er på samme banehalvdel. Manolis Gletsos, en af partiets historiske ledere, blev jo berømt for at fjerne hagekorsflaget over Akropolis og for at hænge det græske flag op i stedet. Han er lige blevet valgt til Europaparlamentet med landets største stemmetal.....

Så hvis enhedslisten skal lære noget - må de opgive svipturene til Berlin ogi stedet tage til Madrid og Athen. Der kan de faktisk lære noget, som også kan bruges i Hanstholm og Harboøre.

Brugerbillede for Bo Johansen

Fascinerende indblik i autoritær politisk tænkning.
Spørgsmål: hvordan udvælges de befolkningsgrupper og værdier der skal støttes, og dem der skal lægges afstand til?
Set udfra virker det oftest temmelig kaotisk og uvilkårligt ala "vi skal ikke længere ekskludere sexisten eller homofoben fra vores fællesskab"

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Jensen

En del - ikke de mest militante - dele af hans tale er her:

“There is magic. There is magic tonight.

It’s as though you could touch the hope and excitement [ilusión]

That hope and excitement that has always been the motor of change.

Bona nit [Catalan], gabon [Basque], boas noites [Galician], buenas noches [Castillian].

Few expected a result such as this for us. But allow me to make a call for lament, and to remain on high guard.

The parties of the caste have had one of the worst results in their history.

But I must say that for now we have not achieved our objective of overcoming them.

Tomorrow there will still be six million unemployed, and they will go on evicting families in our country.

Tomorrow they will go on privatising hospitals. There will still be people working under appalling conditions.

There will still be young people forced to go into exile. There will still be a quarter of citizens living in poverty.

There will still be migrant workers who are treated like animals. There will still be unpunished bankers at large. There will still be corrupt bankers climbing into official cars.

Tomorrow, Merkel and the financial powers will go on making decisions against us and against ordinary people [la gente].

We have made a lot of progress, and we have surprised the caste. But the task we are confronted with from tomorrow on is enormous. That is why I want to ask everyone committed to the defence of democracy to be on high guard. Podemos was not born to play a token role. We were born to go out and get them all, and we are going to go out and get them.

(Crowd chants “Sí se puede!”)

Maybe for many people this result is a success. But I want to say that we are not satisfied. From tomorrow on we will start work so that as soon as possible we can celebrate that our country has a decent government, and we will get rid of the caste.

We are going to work for the union of the peoples of the south of Europe, in defence of sovereignty, and of a decent and democratic Europe. A Europe in which no financial power is above the interests and will of ordinary people [la gente].”

(Crowd chants “The people united will never be defeated!”)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikael Flarup Bagger

Mange tak for at sætte ord på mine tanker! Det ER rent faktisk muligt at være FOR nationalstaten uden at være notorisk bange for alt hvad der foregår uden for den. Jeg er faktisk ganske stolt af at være dansk. Dannebrog er et smukt nationalsymbol med en fantastisk historie -- at håne og forkaste det er vel et udslag af uerkendt frygt for at blive slået i harkort med 'dem' -- de højrenationale. På den måde er man styret af frygt, præcis som de højrenationale er bange for alt hvad der forekommer dem fremmed. Jeg synger helst med på nationalsangen, især den uofficielle af H. C. Andersen, som rører mig -- en flot sang om tilhørsforhold.

Venstrenationalist er et ord jeg aldrig har hørt før -- og vel nærmest et oxymoron i den såkaldte 'progressive venstrefløjs' øjne. Det smager nu meget godt :-)

Brugerbillede for Torsten Jacobsen

Jeg har aldrig forstået folk der er stolte af at være danske. Taknemmelig kan jeg forstå, det er jeg for så vidt også selv. Taknemmelig for at være født i Danmark, med de muligheder det giver mig, og med den kulturelle ballast, som en opvækst i landet har givet mig. Men stolt? Det giver i min verden ingen mening.

Stolthed er i familie med arrogance, selvtilfredshed, en følelse af at man har ret til noget, gjort sig fortjent til et eller andet. Bagsiden af dén mønt er ringeagt, foragt, besiddertrang og i yderste konsekvens had.

Taknemmelighed har ikke sådanne problematiske slægtninge. Dens søster er medlidenheden. Medlidenhed med dem, som ikke har lige så meget at være taknemmelig for.

Brugerbillede for Carsten Hansen

"Stolt" af at være dansker er ligeså forkert som, "Flov" over at være dansker.

Det sidste eksempel hører vi ofte i forbindelse med Mohammed-tegninmgerne og lignende, når de politisk korrekte er ude med riven.

Jeg er glad over at være dansker, jeg er glad for at generationer før mig har skabt et samfund der er værd at leve i; Et samfund der bygger på med-menneskelige værdier.
Ingen tvivl om at der er plads til forbedringer og ingen tvivl om at egoismen pt er ved at tage overhånd. Men vi opnår ikke forbedringer via rendyrket kulturrelativisme.
Vi har god grund til at stolte over det samfund generationer har skabt; lad os styrke det ved at holde fast på værdierne; ikke sælge ud af dem.

"Plads til alle der vil"

Brugerbillede for Michael  Bruus

DF har ikke ret og folk er ikke dumme, men DF tager blot de mennesker alvorligt som venstrefløjens poletikere er for belæste til at få øje på.

Arbejdsmanden, smeden, elektrikeren, maleren og alle de andre bygningshåndværkere, samt landbrug og gartneri arbejdere er presset af krisen, dagpengereformen samt billig arbejdskraft fra østlandene, alt sammen velsignet af en S ledet regering som ser det øgede arbejdsudbud som et gode; hvor HELVED skal alle disse frustreret mennesker gå hen? Venstrefløjens storesøster S har kastet dem for løverne, så selvfølgelig går folk til DF.

Brugerbillede for Stephan Paul Schneeberger

"Glemt er det, at fremvæksten af stabile stater har medført de længste perioder med fred i verdenshistorien. Glemt er det, at socialismen aldrig har stået stærkere i Danmark end efter markante nationale dagsordener: DKP"

ja - fordi stalinisme er fedt? Hvad kender du til DKP historie? Fakta er at de tabte alt sympati sendes efter Prag-foråret - og det af gode grunde.

Den progressive venstrefløj har samlet sig med ligesindede i privatskoler, andelsforeninger, i landets store byer og på uddannelsesanstalterne. Os med mentalt og/eller økonomisk overskud har samlet os i trygge ghettoer, som ikke udfordrer vores identitet, mens vi forhåner dem, som søger det langt større og mere mangfoldige nationale fællesskab.

Ja - og det gøre konservative, liberale også - har du nogensinde været i Hellerup?

Den progressive venstrefløj har adopteret de værste og mest udemokratiske elementer fra socialismens historie og gjort den bedrevidende akademiske analyse af verden til bedre og vigtigere end befolkningens opfattelse af samme virkelighed.

Og hvor er beviserne for det ? Hvilken venstrefløj taler du om?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Høgh

Hvad er der egentlig galt ved at mene, at 'vælgerne er for dumme'?

Dét mener jeg da selv. Og denne arrogance deler jeg vel - forhåbentlig da - med samtlige vælgere. Det er vel egentlig de, som ikke mener, at deres meninger er naturgivet, som har det største problem.

Politik er vel ikke fjernere fra religion end at det også handler om at tro. Hvordan kan man ellers være rød fra fødslen, og så blånes med alderen? Bjergsomhed er da forhåbentlig sekundær i denne forbindelse.

Mine meninger er de eneste rigtige. Hvis ikke dét var mit udgangspunkt, ville mit spejl jo ikke kunne se mig i øjnene. Der er jo naturligvis i denne tro indbygget muligheden for at blive klogere.

Hvis min rige onkel i Amerika tilgodeså mig med en check med mange efterstillede nuller, så ville jeg naturligvis, også af taktiske årsager, blive lidt blå i ansigtet.

Men foreløbig er jeg rød. Og de, der ikke er dét, må jo være dumme :o)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Undskyld jeg spørger, Claus Pedersen. Hvem er egentlig Enhedslistens chefideolog?

Er det Pelle Dragsted fra listens folketings-sekretariat, du beærer med denne pompøse titel? Og - i bekræftende fald - hvornår og af hvem er han blevet forfremmet fra 'politisk rådgiver' til 'chefideolog', hvis vi ser bort fra de faste leverandører af borgerlig hø og hakkelse fra døgnets rejsestald i presselogen på Christiansborg?

Hvis det var enmandshæren og skrivekuglen Pelle Dragsted, du ville i clinch med, hvorfor henvendte du dig så ikke til ham via netavisen Modkraft, hvor han har sin faste blog af pro- og antagonister fra "den progressive venstrefløj". I stedet for at plage Informations skikkelige kronikredaktør og sagesløse abonnenter med dine petitioner?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Arbejdere i alle lande, forener Eder.

Sådan er slutreplikken i Det Kommunistiske Manifest (Engels/Marx, 1848). Man synes at have glemt dette, i DK, i Kina, i Bangladesh, i England, den internationale solidaritet med arbejderne i Bangladesh, som syr vores tøj, eller arbejderne på Foxxconn i Kina, som laver vores elektronik-produkter, ja den synes at være en by i Rusland, i Indien eller ja, i Kina. Bare danskerne (incl. mig selv) kan få billigt tøj fra H&M, eller en ny blurayafspiller til 499 kr.

Borgerskabet har altid haft det bedst med en splittet arbejderklasse, DF og ja, selv Enhedslisten nu, synes at spille med på borgerskabets melodi om det særegne danske, den særegne danske stat mm. og mv. Men hvorfor har vi fået den? Det har vi fordi folk har kæmpet for den, ofte imod Venstre og Konservatives ønsker. Og ja, folk har brug for tryghed. Men hvem er det som har indgået en aftale med de borgerlige om en genopretningspakke? Er det ikke Dansk Folkeparti? Jo, det er....

Hvem er det som har sørget for, at folk falder ud af dagpengeperioden efter 2 års ledighed? Er det ikke DF? Jo, det er! Hvorfor er der ingen journalister, der har boret i dette.....

Arbejdere i alle lande, forener Eder. Er en opfordring til arbejderne om at stå sammen imod kapitalismen og dens krav om akkumulering af kapitalen. Og dens krav eller rettere indbyggede præmis om kapital-akkumulation, hvor man netop bruger penge på at avle flere penge, også kaldet finanser. Heraf navnet finans-kapitalisme. Den internationale finanskapital er netop kendetegnet ved at den lader pengestrømmene flyde frit, og at de flyder derhen hvor der p.t. og lige nu er mest udsigt til profit.
Jeg skriver med vilje profit og ikke fortjeneste, fordi profit i marx's forstand netop er dette: et overskud af penge som man bruger til at låne endnu flere penge mv. og mm. Og som netop derfor skaber kapitalismens kriser.I den sidste krise, finanskrisen, er det netop dette forhold, som fik krisen til at bryde ud. Der var ikke egentlige reelle værdier bag de oppumpede lån mm. og mv. som bankerne m.fl. gav til folk flest.

Man kan klandre venstrefløjen for meget, især at have misforstået hvad kapitalisme er og ikke er. Den lille købmand nede på jorden er ikke kapitalist eller bagerudsalget i byen er ej heller kapitalist. De er udtryk for hvad Marx kalder for den enkle vareproduktion, hvor alt overskud går tilbage i forretningen igen.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Sjovt, jeg har den helt modsatte oplevelse af, hvad det vil sige at være stolt af at være dansker. For mig indebærer det netop en anerkendelse af de særegne samfund, generationerne før os har bygget op, og som vi må påtage os at føre videre. Taknemlighed lyder godt og er en del af det - men det er også forfærdelig uforpligtende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for peter fonnesbech

I vores globale verden kan det nationale ligesom vel siges at repræsentere LOKALMILJØET, som så meget andet. Så i den kontext kan man sagtent ignorere de negative historiske referencer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herdis Weins

Kære Claus
Foreninger, gadefester, gode kager og fællessang findes også i alle andre lande.
Andelsbevægelsen og velfærdsamfundet, for lige at nævne noget af det, vi plejer at omtale med stolthed - omend efterhånden desværre kun i datid - er ikke vores egne opfindelser, men "føget over hegnet", og den herskende klasse har nok i sin tid opfattet det som ugræs.
Nationalsangen kan jeg ikke udstå, den er simpelthen kedsommelig og egner sig ikke til fællessang.
De år, jeg boede sydpå, var der kun een eneste ting, jeg virkeligt savnede, nemligt at kunne udtrykke mig på mit eget sprog, og de fælles referencerammer, der ligger i det (sangene, ordsprogene etc.) Men selv det savn blev mindre og mindre efterhånden som jeg fik mit nye sprog ind under huden. Derudover savnede jeg stort set kun Vesterhavet, det omskiftlige vejr, birketræer og huse bygget af røde mursten med røde tegltag ovenpå.
Det betød faktisk, at hver gang jeg var "howard bound", som Simon & Garfunkel sang om, så følte jeg mig allerede hjemme, når Hamburg var i sigte i horisonten, og jeg havde egentligt slet ikke noget stort behov for at komme over grænsen - det skulle da lige være for at få en hindbærsnitte.
For mig går hjemlængsel altid på landskab og vejr - derfor savner jeg, selv efter 17 år på Fyn af og til Jylland, især om efteråret, ligesom jeg kan savne synet, lugten og lyden af Vesterhavet noget så gevaldigt.
Jeg må indrømme, at et ord som nationalfølelse giver mig myrekryb - så kan jeg bedre lige et ord som hjemstavn, fordi jeg tror, det er det, vi elsker: landskabet/byerne, vejret, det at være omgivet af sit eget sprog - og at kende de kulturelle koder. Det mest stressende ved at være et andet sted end "hjemme" er ikke at kende koderne. Det gælder hvad enten du er i et andet land eller i et andet miljø end dit daglige. Sådan er det også, når man kommer første gang i en anden persons hjem: må man ryge her, skal man tage skoene af, er det ok at sige, man helst ikke vil holde en baby, må man godt bede det 5 årige barnebarn om at holde fingrene fra ens tallerken, er det OK at læse avis mens de andre absolut skal se landskamp (jeg er dødligeglad med om "vores drenge vinder) - og 1000 andre småting.
Jeg synes ikke, at det du lister op i artiklen har en disse med nationalfølelse at gøre(bortset fra sangen), men derimod handler om den tryghed, man finder ved at være i kendte omgivelser - hvad enten de udgøre en familie, et nabolag, en socialklasse, et fag - eller en nation.

Sider