Kronik

Vesten har selv været med til at skabe Putin

Siden Den Kolde Krigs afslutning har EU og USA ført en katastrofal ruslandpolitik. I Ukraine ser vi nu resultatet
Der var bred opbakning i Vesten til den russiske præsident Jeltsin og hans bombning af det demokratisk valgte parlament tilbage i 1993. Vesten kastede sin uforbeholdne støtte bag aktionen, der var i strid med Ruslands forfatning og endte med at koste flere hundrede mennesker livet.

Stig Stasig

Debat
26. maj 2014

I disse dage, hvor en ny kold krig synes at være i gang, og vestlige medier dæmoniserer Ruslands præsident Vladimir Putin i et væk, kan det være gavnligt at træde et skridt tilbage. I Danmark farer blandt andre hardlinere som Politikens Anders Jerichow og tidligere justitsminister Lene Espersen (K) frem uden at gøre sig klart, hvilke verdenspolitiske begivenheder, der har gjort Putin til den, han er.

Vestlige politikere og nyhedsmedier indrager ikke i tilstrækkelig grad perspektiver fra Ruslands nyere historie. Hvis de gjorde, ville de støde ind i det måske ubehagelige, måske overraskende, at de selv kan siges at have en del af skylden for den triste udvikling i øst.

I konflikten om Ukraine og dæmoniseringen af Rusland har journalister i EU og USA udvist begrænset interesse for, hvordan Vladimir Putin i sin tid kom til magten. Hvilken type samfund tillader, at en person af Putins kaliber tager over? Den slags spørgsmål går for det meste tabt i overfladiskhed og mediers krav om dagsaktualitet. Spørgsmålet er ellers spændende nok. Men det kan have nogle foruroligende implikationer.

Sagen er den, at da Putin fik overdraget magten af den tidligere præsident Boris Jeltsin ved årsskiftet 1999/2000 fulgte en betingelse med. En betingelse, der antyder, at de demokratiske forhold i Rusland allerede dengang ikke var de bedste: Den nye præsident skulle give Jeltsin immunitet. Var Jeltsin da bange for at blive retsforfulgt? Havde han gjort noget kriminelt? At det rent faktisk er tilfældet, ja værre endnu, at Jeltsins lederskab var en så stor katastrofe for Rusland, at han i sin aftrædelsestale måtte trygle befolkningen om tilgivelse, synes ikke at berettige til den ofte næsegruse beundring for den tidligere præsident, som man stadig støder på blandt mange vestlige kommentatorer.

Jeltsin bombede demokratiet

Fra ruslandskyndige som Peter Reddaway, Dmitrij Glinskij, Stephen F. Cohen og Boris Kagarlitskij kender vi det apokalyptiske omfang af den tragedie, som Jeltsins præsidentperiode var. Den varede fra 1991 til 1999. Allerede i 1993 gav han ordre til at bombe det genstridige, men demokratisk valgte parlament. Med det irriterende parlament af vejen sikrede Jeltsin sin magtbastion mange år frem og fik ro til at gennemføre den økonomiske politik, som USA og EU var store tilhængere af. I Danmark slog journalister dengang knude på sig selv for at forklare, hvorfor Vesten kastede sin uforbeholdne støtte bag Jeltsin og hans aktion, der var i strid med Ruslands forfatning. Den endte med at koste flere hundrede mennesker livet.

»Jeltsins dekret om at opløse parlamentet er udsprunget af et dybtfølt ønske om at udvide demokratiet i Rusland – ikke at begrænse det,« fortalte Berlingske sine læsere den 5. oktober 1993.

»Det er et demokratisk statskup, han har foretaget. Det lyder selvmodsigende. Men betegnelsen er i dette tilfælde berettiget,« skrev Erling Bjøl i Politiken den 26. september samme år.

Daværende udenrigsminister Niels Helveg Pedersen sagde til BT den 4. oktober 1993, at »Jeltsin er vort håb. Han står som garant for en demokratisk udvikling«.

Udenrigsministeren lod to dage senere i Politiken forstå, at »Jeltsin kan regne med fortsat støtte fra Danmark, selv om han skulle opløse også de lokale parlamenter i den russiske føderation«.

Jeltsin har måske set det som en opfordring, for det var nøjagtig hvad han gjorde få dage senere.

Allerede fra 1993 er det altså ikke længere træffende at kalde Rusland for demokratisk. I stedet strammede Jeltsin grebet om magten og videreførte en drakonisk økonomisk politik, der medførte landets destruktion. Den indebar blandt andet at gennemsnitslevealderen styrtdykkede, at den vidt udbyggede sovjetiske industri blev ødelagt, og at arbejdsløsheden eksploderede. Millioner af russere blev sendt ud i ekstrem fattigdom og hjemløshed.

Men EU og USA var på Jeltsins side. De tilskyndede til udviklingen og hans tiltag, som i vestlige medier på forunderlig vis blev omtalt som »økonomiske reformer«. Hvordan kunne det gå så galt? Hvorfor indgik vestlige ledere denne uhellige alliance med Jeltsin? For at søge svar på de spørgsmål, må vi gå et par år længere tilbage i Ruslands historie, til dengang landet var en del af Sovjetunionen

Gorbatjov ladt i stikken

Den Kolde Krigs nedtrapning i anden halvdel af 1980’erne åbnede enorme muligheder. Med mod, visioner og kæmpe indrømmelser over for modparten i Washington indledte Sovjetunionens generalsekretær Mikhail Gorbatjov denne nødvendige og for hele verden glædelige udvikling. Til vestlige lederes måben trak Gorbatjov den Røde Hær tilbage fra Østeuropa. Hans politik løsnede op i det forstenede sovjetiske system, hvor en proces mod demokrati og ytringsfrihed var i gang.

Da det kom til stykket, ville regeringsledere i USA og EU dog ikke gengælde Gorbatjovs fremsynede, menneskevenlige og idealistiske udenrigspolitik. Eksempelvis spurgte han derfor forgæves efter de lån, der kunne have været med til at sikre en stabil videreførelse af hans indenrigspolitiske projekter perestrojka (ombygning) og glasnost (åbenhed). Afslagene gav hans politiske modstandere hjemme mulighed for at vise, at han ikke havde fået noget ud af sine enorme udenrigspolitiske indrømmelser. Vestlige lederes afvisning af den sovjetiske generalsekretær gjorde i sidste ende den indenrigspolitiske situation uhyre ustabil. Kuppet i 1991 svækkede ham afgørende. Afviklingen af Sovjetunionen fulgte.

At dømme efter Vestens uvilje mod at komme Gorbatjov i møde skulle Sovjetunionen efter at have været hovedfjenden i det meste af det 20. århundrede mærke, at landet nu havde tabt og dets samfundsmodel spillet fallit. For vestlige ledere skulle der ikke indgås nogle virkelige kompromiser med Moskva, så den samfundstype de selv repræsenterede – markedsøkonomi og liberalt demokrati – kunne få hegemoni.

Bommerangeffekten

Det som ledere i EU, USA og NATO sammen med toneangivende redaktører og journalister i det vestlige mediesystem bør overveje i den nuværende konfrontation med Rusland er, om Vestens politik over for landet siden afslutningen på Den Kolde Krig har været hensigtsmæssig.

Om det var dumt at skubbe vores tidligere fjende helt ned i sølet. Om det var en fejl, at behandle Rusland som en vasal inden for rammerne af Washington Consensus – det økonomiske system, der fik monopol med globaliseringen. Vi burde snarere have stablet noget, der minder om Marshall-hjælp på benene, da det gik helt galt i Rusland i 1990’erne. Og vi burde have afholdt os fra at skubbe NATO helt op til landets grænser og derved gøre dets sikkerhedspolitiske situation yderst prekær.

Med det in mente kan man dårligt bebrejde Putin, hvis han ikke gør sig så mange illusioner om USA, EU og NATOs intentioner. Det er næppe overraskende, at han i stedet prøver at genrejse landet på dets egne præmisser og ved egen kraft, uanset hvad man ellers måtte mene om hans politik.

Sejrherrerne i Vesten havde alle kort på hånden efter at have vundet Den Kolde Krig. De kunne have spillet en konstruktiv rolle i Rusland. Med deres støtte til Jeltsin og hans ødelæggende økonomiske politik valgte de i stedet at bidrage til landets destruktion.

Putins præsidentperiode – og den politik han fører – er en forholdsvis logisk reaktion på kaosset i 1990’erne. For vestlige aktører, der gjorde deres for at bidrage til dette ragnarok, er Putin nu en boomerang på vej tilbage i hovedet på dem.

Jens Malling er journalist

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bill Atkins

Millioner af russere blev sendt ud i ekstrem fattigdom og hjemløshed. Stort set tiet ihjel. Hvis uretfærdigheden mod almindelige menneskers skal have en plads i historien, så må de gribe til våben. Det kan vel selv en reaktionær indse...

Allan Stampe Kristiansen, Leopold Galicki, Torben Nielsen, Claus Oreskov, Per Torbensen, Henrik Leffers og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

"For vestlige aktører, der gjorde deres for at bidrage til dette ragnarok, er Putin nu en boomerang på vej tilbage i hovedet på dem." Sludder og vrøvl! Hvis og når tingene går galt er det da ikke de pågældende "vestlige aktører" det i første gang går ud over. Det er da såkaldt "almindelige mennesker". Men det gælder mere generelt om tankegangen med at "give magthaverne en begmand", at det måske oftest er andre det går ud over.

Bjørn Pedersen

Er det dumt at totaltydmyge en atommagt, når han er på sit laveste? Ja. Konklusionen om at havde man spillet sine kort bedre, ville vi måske ikke set en russisk præsident og befolkning støtte op om revanchisme og ultra-nationalisme, er lidt af en sandhed med modifikationer. De ultra-nationalistiske strømninger manifesterede sig i Rusland allerede før Jeltsin. Men det kan ikke udelukkes at deres indflydelse og popularitet kunne være blevet begrænset, hvis NATO ikke havde brudt deres løfte ang. NATO ekspansion.

MEN. Det skal jo også pointeres, at løftet om ikke mere NATO ekspansion også var uretfærdigt. Hvorfor skulle Ruslands nabolande, der igen kunne nyde deres selvstændighed, IKKE selv få lov at vælge hvem de vil være allierede med? Især hvis de, historisk velbegrundet, frygtede at Rusland ikke ville respektere deres suverænitet?

Man skulle snarere have undladt at lave løftet om NATO ekspansion, gjort det klart overfor Jeltsin at alle tidligere Sovjet satelliter og nu selvstændige stater skulle være HELT frit stillet at vælge deres allierede. Og dernæst starte på en Marshall-plan, hvor man cementerede løftet om at NATO var en forsvarsalliance. Nåja, og så skulle man naturligvis have sørget for at Putin og hans chekister aldrig ville komme til magten. USA, NATO, EU kunne gøre alt rigtigt, og det ville ikke gøre en forskel når landets leder er en autoritær chekist, der ikke tåler at der er dele af samfundet han og hans kumpaner ikke kan kontrollere. Putin er for det moderne Rusland hvad senator McCarthy var for USA, bortset fra at McCarthy i det mindste ikke blev præsident. Med den slags paranoia og kontrolsyge, så kan man ikke mødes på halvvejen.

Esben Maaløe

"USA, NATO, EU kunne gøre alt rigtigt, og det ville ikke gøre en forskel når landets leder er en autoritær chekist ..."

Pointen er vist at Putin er et resultat af Vestens hardliner-kurs. Hvis de "havde gjort alt rigtigt" var Putin ikke kommet til magten.

Henrik Leffers

Hvorfor er nationalisterne i Rusland værre end nationalisterne i UKIP, DF og Front National? Deres succes ved EU valget skyldes præcis de samme ting: Nedskærringer i velfærden og jobs der mistes til lavtlønnede fra andre lande! Her i EU giver vores politikkere bare EU skylden for det hele, selvom de selv har vedtaget lovene i EU! Og ingen medier sætter ? ved vores økonomiske politik, som alene er til gavn for de rigeste...

Allan Stampe Kristiansen, Leopold Galicki, Eva eldrup, Torben Nielsen, Claus Oreskov, Niels Mosbak, Per Torbensen, Ljudmila Trojanova, Thomas Tanghus, Martin Andersen, Keld Sandkvist, Niels Engelsted, morten Hansen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Bjarne Riisgaard

Det kunne være interessant med en dybere analyse af hvilke interesser, mål og strategier, der lå bag EU og USA`s politik i 1990`erne.

Allan Stampe Kristiansen, Peter Ole Kvint, Leopold Galicki, Claus Oreskov og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Hallo, man tror ikke sine himmelblå, hvad sker der med Information, at de bringer en sådan artikel?

Allan Stampe Kristiansen, Peter Ole Kvint, Henrik Klausen, Mads Kjærgård, Leopold Galicki, Eva eldrup, Torben Nielsen, Claus Oreskov, Nic Pedersen, Torben Selch, Rune Petersen og Martin Andersen anbefalede denne kommentar
Jan Mogensen

Hvis man gerne vil ridse historien korrekt op, så er det underligt man ikke nævner kupforsøget i 1991, det er en del af forklaringen på Jeltsins autoritære rolle i 1993.

Carsten Ulendorf

Rusland har aldrig mistet dets opfattelse af sig selv som en stormagt. Når EU bliver ved med at udvide mod øst, kan det kun give et resultat ... nemlig at det en dag bliver for meget for russerne. Det er der, vi står nu ... vi ligger som vi har redt.

Nic Pedersen, Jesper Wendt og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Bill Atkins

@Jan Mogensen. Det såkaldte kup i 1991 var jo en demonstration mod netop oligarkernes tyverier af fælleskabets værdier og en totale opløsning af samfundet, som førte til at: Millioner af russere blev sendt ud i ekstrem fattigdom og hjemløshed.

Og ja, drukkenbolten og ædedolken Jeltsin optrådte autoritært, og lod sin garde skyde direkte ind i folkemængden under andre af de mange mere anonyme demonstrationer uden for mediernes bevågenhed.

Allan Stampe Kristiansen, Per Torbensen, Torben Nielsen, Claus Oreskov og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Henrik Leffers
"Hvorfor er nationalisterne i Rusland værre end nationalisterne i UKIP, DF og Front National? "

Fordi nationalister i Rusland har reel politisk indflydelse, og at nationalisme ikke er genstand for samme tabu som det er i vores del af Europa. De fleste russere var aldeles enige i annekteringen af Krim,med den begrundelse af det var "tabt land" der skulle vindes tilbage. Hvor mange nationalister i Europa kan kræve samme politisk opbakning til at sende hære afsted for at indlemme "tabte" territorier? Hvornår har europæiske regeringer sidst taget europæiske nationalisters ønsker om at genvinde "tabte" territorier tilbage, seriøst?

Carsten Ulendorf: Burde det ikke være muligt at få Putin og de andre paranoide chekister til at indse, at selv hvis alle lande grænsende op til Ruslands vestlige grænser blev del af EU, ville det ikke være en trussel mod Rusland? Det Rusland, eller nej, ikke Rusland, Ruslands eliter og nationalistiske fanatikere, "frygter" er at de mister retten til at diktere hvad deres nabolandes regeringer skal tro, tænke, sige og gøre. Fordi det er den eneste vej til national prestige og storhed de kender til og nogensinde har kendt til. Og national prestige og storhed er tilsyneladende det primære mål, og så kan den russiske befolkning ellers sejle deres egen sø.

Thomas Borghus

Hvorfor gik det som det gik? - Ruslands omstilling under Jeltsin var økonomisk. Ikke politisk. Hvem delte rovet? Det gjorde vi - vi, som i det vest-europæiske og amerikanske erhvervsliv, i samarbejde med russere der sad i ansvarsstillinger i alt fra KGB til energisektoren. Befolkningen fik en stor tom spand de kunne hoppe i, til de døde af sult. I dag maler medierne et billede af Putin som en mand der ønsker at konfrontere os, men det er misforstået. Han ER os - og hvis du mener det ikke er tilfældet,så lad mig spørge - hvorfor er vores reaktion overfor Rusland så vag? Fordi han har atomvåben? Nix - Fordi vi er vævet sammen med ham. De sanktioner der er sat i værk, er de der rammer os selv, mindst - tro ikke at man kan losse Moskva i røven uden at ramme Wallstreet også. Når Ukraines 'nye' magtstruktur er på plads, (nye/gamle oligarker ude/inde + et par nye, amerikanske bestyrelsesmedlemmer strategisk velplaceret, Biden & Kerry jr. bl.a.) vil der komme ro på igen. Alle skal bare ud af misæren med så få skrammer på egoet, som muligt. Jeg har svært ved at se en ny verdenskrig starte på det nuværende grundlag, da det ikke kan betale sig for dem der bestemmer, p.t. (og nej, det er ikke Putin, Merkel og Obama jeg tænker på)

Mvh.

Allan Stampe Kristiansen, Peter Jensen, Mads Kjærgård, Benjamin Lau Jensen, Robert Ørsted-Jensen, Martin Andersen, Ture Nilsson, Mikael Velschow-Rasmussen, Ljudmila Trojanova og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

I Danmark farer blandt andre hardlinere som Politikens Anders Jerichow og tidligere justitsminister Lene Espersen (K) frem uden at gøre sig klart, hvilke verdenspolitiske begivenheder, der har gjort Putin til den, han er.
Uha hvor er de farlige. Mon ikke i alle tilfælde nogle baltere og østeuropæere synes at det trods den lærde journalists udfald har været en god ide at komme under vesteuropæisk indflydelse og ikke russisk. Det værste hardliner lige nu er Carl Bildt fra det åh så neutrale Sverige. Gud ved om finnerne drømmer sig tilbage de gode tider da landets vilje lå i Moskvas lomme ?
Måske synes de at det er godt at de lommestrateger der fortæller, hvad der skulle have været gjort ikke havde nogen indflydelse dengang og ej heller har det dag.

Jan Mogensen

Bill Atkins, kupforsøget i 1991 blev foretaget af KGB og havde intet med sult at gøre, men var et sidste forsøg med magt på at stoppe Sovietunionens opløsning.

Jesper Wendt

Jeg synes, Carsten Ulendorf, fanger ræven, det er nemlig præcis, det der er essensen i miseren. Som Putin også forklarer, så er deres forsvars strategi baseret på sorte havet. Havde Krim ikke forsonet sig, så var de blevet trampet ned, det kan der ikke være tvivl om.

Det kan godt være Europa(Tidligere kolonimagter) og USA(Tidligere koloni), er Rusland(tidligere kolonimagt) overlegent, men det er resten af verden jo ikke. Jeg vil hellere vide hvorfor Tyskland (Tidligere Nazi Tyskland, og kolonimagt) nu pludseligt er med, som det tynde øl i sikkerhedsrådet. Den eneste forklaring er penge. Så kan man jo fifle lidt med fantasien, men, det tegner et billede.

Tyskland ( Tidligere Nazi Tyskland og kolonimagt) skal ikke i nærheden af magt.

Jeg har ikke læst artiklen, men siden det er så vigtigt at fremhæve Sovjet hele tiden, synes jeg man må følge trop med de andres historie, ellers kunne man få det indtryk der var tale om propaganda.

Bill Atkins

Jan, skrev jeg noget om sult? Derimod kunne jeg kommer med en lang beretning om simpelt tyveri?

Kagarlitsky, som deltog i protesten og skrev en bog om episoden, fortalte mig, at store grupper af tilhængere af parlamentet den 3. oktober "marcherede til Ostankino TV-stationen for at forlange, at nyheden kom ud. Nogle af deltagerne var bevæbnede, men de fleste var ikke. Der var også børn med i optoget. Det blev mødt af Jeltsins tropper og beskudt med maskingeværer." Omkring hundrede demonstranter og et medlem af militæret blev dræbt. Jeltsins næste træk var at opløse alle byråd og regionale råd i landet. Ruslands unge demokrati var i færd med at blive ødelagt stump for stump.

KGB ?! Jan, Tænk dig om, inden du afslører din uvidenhed om de faktiske forhold.

Allan Stampe Kristiansen, Per Torbensen, Mads Kjærgård, Leopold Galicki og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Bill Atkins

PS."Mig" er Naomi Klein.

Jan Mogensen

Jesper: Det giver ingen forklaring med Sortehavet, en NATO allieret (Tyrkiet) har kontrol med Bosporusstrædet og har desuden en lang havgrænse til sortehavet. Rusland har flådebaser udenfor Krim i sortehavet ved Novorossiysk, så det er ikke der forklaringen skal findes.

Tyskland er en meget stærk økonomisk magt hvis det ikke er gået dig forbi.

Hvis Tysklands historie skal gøre gældende for hvordan det må opføre sig i fremtiden,burde Jetlsins og Putins myrderier i Tjetjenien have samme konsekvens for Rusland.

Karsten Olesen

Ved våbenstilstande o.l. traktater anvendes stødpudezoner og demilitariserede zoner for at sikre at tropperne ikke står lige overfor hinanden og starter krig ved en fejltagelse.

Det er sådanne zoner, FN-soldater normalt bliver sendt ud for at overvåge - på Cypern, i Libanon o.l. steder.

Den nuværende Nato-ledelse er tilsyneladende uvidende om dette princip - agerer i hvert fald helt på tværs af det - hvilket giver indtryk af, at amatører er kommet ind i ledelsen, enten på den europæiske eller amerikanske side eller begge steder.

Henrik Klausen, Martin Andersen og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar
Jan Mogensen

Bill Atkins: Hvem var hovedarkitekterne bag kupforsøget?
http://en.wikipedia.org/wiki/Gennady_Yanayev
http://en.wikipedia.org/wiki/Vladimir_Kryuchkov
http://en.wikipedia.org/wiki/1991_Soviet_coup_d'%C3%A9tat_attempt
Charmerende mennesker ikke?

Torben Selch

Tror stadig at EU's og USA's sanktioner kommer til at ramme værst på dem/os selv.
http://borsen.dk/nyheder/virksomheder/artikel/1/283753/milliardaer_fredr...
Verdenen begynder at søge muligheder udenfor EU/USA. Ser nødvendigheder i IT og betalingssytemer udenfor NSA og dollaren. Kina runder USA i økonomisk tyngde, og Rusland har gjort en endnu mere framragende genoprejsning, end jeg egentlig var klar over.
2 massivt tunge spillere, til at holde USA lidt i ørerne - er godt.

Den Afghanske præsident gider ikke møde Obama, og samarbejder med Rusland - der er nye boller på suppen.

Sovjet-skræk nervevragene, kan forblive i deres Nato paranoia overfor et spøgelse der ikke eksisterer, men lad dem blive der - det koster KASSEN i tabte forretninger.

Leopold Galicki, Torben Nielsen, Claus Oreskov, kaleb larsen, Niels Mosbak og Martin Andersen anbefalede denne kommentar
Jesper Wendt

Jan Mogensen, jeg har ikke tænkt mig at bruge tid på dine stråmænd.

Ljudmila Trojanova

Bill Atkins, du har forvekslet to begivenheder: kup i august 1991 og oktober 1992.

Robert Ørsted-Jensen, Mads Madsen, Michael Kongstad Nielsen, Thomas Bindesbøll og Finn Rantzau anbefalede denne kommentar

Alle disse kommentarer afslører et brændende selvhad, men ligesom generalerne altid vil vinde den foregående krig, således er det også nemt, for nogle journalister, at se de fejl, der blev begået i fortiden.
Det behøver man ikke forskere til, ejheller alvorlige analytikere, det er noget som (næsten) alle kan klare med lidt sund fornuft.
Det svære er, når man ikke kender fremtiden. Man skal ikke være så sikker på, at journalisten der har skrevet, den artikel vi kommenterer, ville have handlet anderledes, hvis han havde været en af de daværende ledende politikere.
Alle kan kloge sig på, de fejl der blev begået i fortiden.
Derfor mener jeg, at denne artikel er så inderlig overflødig.

Niels Engelsted

Derfor mener jeg, at denne artikel er så inderlig overflødig, skriver Jørgen Boye.

Ups, Jørgen, en anderledes synsvinkel der udfordrede dit forstende koldkkrigsskema den kunne du vist ikke lide! Men vær ikke ked af det, det er menneskeligt at reagere kraftigt, når søndagsskolelærdommen bliver bragt i tvivl.

Per Torbensen, Leopold Galicki, Benjamin Lau Jensen, Eva eldrup, Robert Ørsted-Jensen, Claus Oreskov, Niels Mosbak, Martin Andersen og Steen Sohn anbefalede denne kommentar
Kjeld Hansen

Siden murens fald i 1989 har USA kun set sig selv som sejer herren over socialismen og opført sig sådan, frem for at søge samarbejde i den nye verdensorden, som siden 1989 har været på vej.

- En fejltagelse af historiske dimensioner.

Per Torbensen, Leopold Galicki, Robert Ørsted-Jensen, Claus Oreskov og Ljudmila Trojanova anbefalede denne kommentar

Vesten kunne have spillet en konstruktiv rolle i Rusland... Det er en idealistisk forklaring, Malling er ude i.
Lidt så lidt som de fleste andre post-Koldkrigs skribenter forstår Malling åbenbart ikke imperialismens fysiognomi. De forstod den heller ikke i eks-Jugoslavien, Afghanistan, Irak, Libyen, Syrien og Ukraine, så hvorfor skulle de forstå den i relation til den Kolde Krig? Det tror pokker. Som afspejling af neoliberalismens sejrsgang, er der på universiterne stort set ikke blevet bevilget midler til imperialisme-forskning siden den Kolde Krig, og de studerende tilbydes følgelig heller ikke imperialisme-studier. Så når der ikke engang på det intellektuelle vidensniveau forskes i mekanismerne bag ovennævnte post-Kold-krige, og midlerne til forskning i selve den Kolde Krig ene og alene er er overdraget til, ja, gæt hvem: Jørgen Dragdahls kombattant, så forstår opinionen åbenlyst ikke hvad der lå bag den Kolde Krig og imperialismens efterfølgende krige, men forfalder let til at tro på idealistiske, humanistiske forklaringer - som de gang på gang doceres af håndplukkede "eksperter" og af samtlige store medier.
Udover manglende midler til imperialisme-forskning af hensyn til samfundets forståelse af ovennævnte krige, ligger der på stormagtsniveau stadig en større ladning forskning og venter på, hvad der skete i kommunikationen mellem Sovjet og USA i de tre år mellem Stalin´s død i 1953 og Khrushjev´s magtovertagelse i 1956 - hvorpå Khrustjev følgende kunne de tage de første skridt til at aflive Marxismen-Leninismen gennem oprettelsen af "hele folkets stat."
Og ligeledes er meget ubelyst, underbelyst/ ikke publiceret i stormagts-kommunikationen i 1980`erne, som førte til Gorbatjev´s magt - og Sovjet opløsning.
Men selvfølgelig. Det er jo også vigtigere at bevilge midler til mere eller mindre ligegyldige eller kommercielt relaterede samfundsforskningsprojekter, som ikke giver folk en overordnet forståelse af det samfund de lever i.

Peter Jensen, Benjamin Lau Jensen, Eva eldrup, Ljudmila Trojanova, Martin Andersen og Ture Nilsson anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Hvordan kan man tro at kritik af "vest" er noget der udfordrer vanetænkning? som sådan er det da i den grad forudsigelig.

Thomas Bindesbøll

Bill Atkins,

Ljudmila T har ret mht. din forkerte sammenblanding af det reaktionære KGB-kup i 1991 og så Jeltzins beskidte og overvoldelige angreb mod "Det Hvide Hus", Parlamentet, 1993. Her fik kampvognene desværre lov at skyde, uden vestlige protester(!), og hvor vi stadig den dag i dag ikke kender det præcise antal ofre. Men mindst et par hundrede..
Det er også sidstnævnte, som den udmærkede Kagarlitskij adresserer i de af dig citerede stemningsrapporter.

Man kan mht. til 1993 diskutere årsag og virkning (og de forudgående meget voldsomme og indbyrdes meget voldelige konfrontationer på gadeplan i Moskva), men tilbage står, at Jeltzin-kliken brugte helt uprortionerlig magt overfor et trods alt folkevalgt parlament.
I stedet kunne Jeltzin & Co. jo blot have ladet dem sidde, uden lys og vand - men næh nej, her skulle der åbernbart statueres et eksempel.

Dén form for generel repression og midler - helt ude af proportioner - for et styre, der selv kaldte sig "demokratisk", dannede desværre herefter "skole" for Rusland de følgende år. (Og her kunne man, uanset også alle Gorbatjovs mørke kapitler og voldsmetoder, bla. i Georgien (spadeslags massakren i 1988) , eller i Vilnius 1991 (med 15 dræbte) trods alt næppe have forestillet sig Gorbatjov ty til samme massive kamvognsbombardementer som Jeltzin og hans klike greb til i 1993...

Desværre skabte denne overskridelse og disrespekt for uskyldige menneskeliv som nævntt et mønster, som Jeltzin og hans fordrukne generaler i december 1994 lod gå ud over Tjetjenien (med 100.000 dræbte, fortrinsvis civile, til følge), hvorefter hans efterfølger Putin, i 1999, først underskrev et dekret om "amnesti til både Jeltzin og hans familie og andre klike-medlemmer -- hvorefter Putin selv "overgik" Jetlzin mht. til uhæmmet og groveste voldsanvendelse og massemord, i den anden tjetjenske krig, med yderligere 200.000 dræbte - igen fortrinsvis civile - til følge...

Besynderligt, at en i øvrigt velskrivende og velvidende journalist som denne artikelforfatter i en hel lang artikel (men som så mange andre) evner helt at forbigå Putins ansvar for massemordet i Tjetjenien, om i så bare nævnt i det midnste i blot een enkelt sætning...?!

Men der er åbenbart forskel på folk(eslag) - eller mangel på lyst & mod til at inddrage et par af denne verdens ellers mest underbelyste folkemord, inklusive den nuværende russiske præsidents store ansvar for sådanne imperialistiske og folkemorderisk "legacy"...

Man undres - igen-igen. Men også Putin kunne godt komme en tur til domstolemn i Haag. Men det sker næppe. Desværre også pga. af Vestens iskolde "realpolitikere" og det såkaldte "Verdenssamfunds" (samt også store dele af mange selverklærede "Venstreorienteredes") totale mangel på engagement i denne sag.

Jesper Wendt

Det er altså svært at tage alvorligt, at de samme der jamrer over USA kritik, selv pisker på med demagogi - mod Rusland - uden et nuanceret forhold til, at alle stormagter begår overgreb i forløbet. Faktum er, at Ukraine ikke har et folk. Derfor overlapper kulturen med andre regioner og lande, som de typisk har etniske tilhørsforhold til. Det vil selvfølgelig give spændinger, når man så tilfører udenlandsk kapital til at underminere stabiliteten, så vil det uvægerligt komme til etniske sammenstød, som det jo så også gør.

Leopold Galicki, kaleb larsen, Niels Mosbak og Martin Andersen anbefalede denne kommentar
Jesper Wendt

Det er jo ikke tilfældigt - de amerikanske klakører hellere vil tale om Tjetjenien. Det har bare ikke så meget med sagen at gøre.

Jesper Wendt

Det er mig bekendt, at det er svært at forstå - man ikke nødvendigvis skelner mellem det gode og onde. Primært fordi verden er mere nuanceret end som så - og der er desværre ikke ret meget godt i denne verden.

Jesper Wendt

Jeg har anvist til diskussionen om Tjetjenien i en tidligere tråd, men det er åbenbart en uoverkommelig opgave.

Ljudmila Trojanova

Thomas Bindesbøll, min lille rettelse af tidspunkterne på to begivenheder, som historisk set overlapper hinanden behøver jo ikke volde PhD afladning om alle de synder, Rusland - som ET NYT DEMOKRATI- har begået under den demokratiske udvikling.
Jeg synes dem søm ikke kan slippe det gamle billede af, som er fuldt med fordomme og stereotyper, giver ingen chancer for et land i udvikling. Det ER udvikling i Rusland og spørgsmål, hvilken retning den bliver ledet, er afhængig af vores (lande med solid demokratiske erfaring) hjælp eller modarbejde.

Thomas Bindesbøll

Jesper Wendt,

Din sædvanlige liflige sprogbrug som f.eks. "amerikanske klakører" er lige så upræcis som vanligt, og indeholder derfor ingen substantielle argumenter, men blot nedsættende skældsord, og i øvrigt som vanligt fejlanbragt...

Vi ER et faktisk par typer herinde, der måske blot kan se mere end blot een imperialistisk stormagt, både i spillet om Ukraine - men også så mange andre steder, globalt set.

PS: Jeg har om nogen henvist og vedlagt links til den af både vestlig MSM og mange såkaldt "progressive" totalt oversete katastrofe i Tjetjenien, og ikke mindst Putins egen beskidte rolle heri, men hver gang man når frem til dokumentationen og stiller spørgsmål om den manglende respons er og forbliver der enten både massiv historisk & aktuel uvidenhed, ignorans og/eller total ligegyldighed.

Jesper Wendt

"PS: Jeg har om nogen henvist og vedlagt links til den af både vestlig MSM og mange såkaldt "progressive" totalt oversete katastrofe i Tjetjenien, og ikke mindst Putins egen beskidte rolle heri, men hver gang man når frem til dokumentationen og stiller spørgsmål om den manglende respons er og forbliver der enten både massiv historisk & aktuel uvidenhed, ignorans og/eller total ligegyldighed."

Nu er emnet jo ikke om Tjetjenien, så vær rar at forklare relevansen, udover, at du mener Putin er slem.

Jesper Wendt

http://www.information.dk/475119

Mere har jeg ikke at sige om Tjetjenien, men så fandt vi ud af du er digitalt analfabet, er der mere jeg skal vide?

Thomas Bindesbøll

Kære Ljudmila Trojanova,

Problemet er jo bare, hvor lang tid og hvor "tålmodig" det store flertal af fornuftige og besindige OG fredsommeligt indstillede både russiske og ukrainske borgere skal være, så længe de (hidtil) har haft så elendige, magt-egocentriske magthavere?

Vi taler altså nu om snart et par generationer, siden Sovjetunionens sammenbrud.

Desuden: Hvordan vil du karakterisere "retningen" de seneste år mht. til om der bliver en ØGET grad af demokrati, ytringsfrihed og indbyrdes (også etnisk) tolerance i Putins Rusland - eller mindre ?

Selvom man kan altid kan diskutere årsag og virkning - inklusive hvordan Vestens "selvretfærdige" rolle påvirker udviklingen - så synes jeg da ikke det går særlig godt de sidste år i Putins rige --- hverken mht. øget demokratisering, mindre fremmedhad, mindre homofobi, eller mht. mærkelige kombinationer af meget reaktionær nationalisme og ditto reaktionær religion. En ubehagelig cocktail.

Jeg tror ikke vi to kan blive uenige om at russerne trænger til omsider at få det BEDRE på alle mulige planer: både økonomisk, socialt, demokratisk, mht til ægte fri meningsdannelse og ytringsfrihed, (f.eks. flere ikke-statslige, kritiske TV-kanaler), mere indbyrdes tolerance ift til Ruslands mange forskellige nationaliteter, etc...

Jeg holder meget af de(t) russiske folk, og jeg bliver deprimeret, hver gang forskellige politiske "dogmatikere" herovre ikke kan elelr vil skelne mellem et folks rettigheder og alle utrolige historiske opofrelser , og så de universielle behov for grundlæggende friheds- og ytringsfriheds-betingelser, world wide.

Men man kan jo ikke vente i evighed på at magthaverne "af sig selv" skal blive bedre, vel ?

Man har vel også lov - både som almindelig dansker og som almindelig russer - at stille krav til egne magthaveres opførsel og metoder - uden at blive stemplet som "anti-dansk" eller anti-russisk", blot fordi man tillader sig at kritisere en dansk statsminister, eller en kold apparatjik som Putin og alle hans (for tiden!) opportunistisk egne loyale oligarker og gamle KGB-siloviki-typer i den for tiden herskende "Nomenklatura" i Rusland ?

Disse typer er ene og alene interesseret i som det rpimære mål nummer EET at beholde magten - og så kommer den almindelige befolknings både politiske og sociale rettigheder i anden række. Som vi kan se.

Thomas Bindesbøll

@ Jesper Wendt,

Med tak for vanlige komplimenter om "digital analfabet" (fint, så har jeg også den i samlingen, tak :-)) og andre igen ligegyldige postulater - uden argumenter eller svar på rejste spørgsmål - så må jeg dog undre mig over, at du selv nævner spørgsmålet om Tjetjenien, for så blot selv hastigt kort tid efter forklare, at vi andre, der bringer det på bane, både før og nu, er galt afmarcheret. Det ligner da en runddans af dimensioner.

Måske du stadig skulle bruge lidt energi på de mere besværlige og uoverkommelige opgaver - som f.eks. at forklare Putins forbryderiske politik overfor Tjetjenien.

Livet er desværre besværligt - også mht. til de emner, de fleste normalt ikke hverken kan vil eller tør røre med en ildtang.
Siden vi nu skal strø om os om links, så kan jeg da også lige smide et par stykker:
http://jyllands-posten.dk/opinion/kronik/ECE6643817/inkonsekvensens-ulid...
http://politiken.dk/debat/ECE1266200/hvad-vil-danmark-med-den-iskolde-st...

I begge tilfælde forsøgte et par danske medier, både elektronisk og trykte, at arrangere debatter med ansvarlige danske udenrigspolitikere, til en holmgang om mine kritiske synspunkter, men ingen af de ellers normalt medie-søgende (for ikke at bruge værre udtryk) danske politikere som jeg "adresserede" havde guts til at stille op til debat. Vatnisser (for igen ikke at bruge et grimmere udtryk).

Så snak gerne med mig om politisk ørkenvandring om "betændte emner", det store flertal helst vil undgå.
Men sådan er vilkårene i Jernindustrien...

Jesper Wendt

Vi kan ta' den diskussion i en tråd om Tjetjenien, det var forudsigeligt du ville bruge det som løftestang til mere vrøvl - det overrasker på ingen måde. Men du kan åbenbart heller ikke læse.

Jesper Wendt

Indtil videre har du sådan set ikke stillet et eneste konkret spørgsmål, andet end at forplumre debatten, men vi kan da godt vrøvle om Tjetjenien hvis du insisterer, hvad vil du vide? Som du ikke kan læse dig til i mit link?

Jesper Wendt

For en gods ordens skyld bør du måske vide jeg ikke er kommunist, aldrig har været det, eller bliver det. Så hvad end du har i lommen om fortiden i Rusland, er det som vand på en gås. Jeg forholder mig til den aktuelle situation og historien omkring den. Ellers må vi jo ta' historien helt fra Columbus tid, ellers giver det her jo ingen mening.

Jesper Wendt

Eftersom jeg ikke kan dømme Putin i Haag, så er det nok ikke mig du skal have fat i - hvis det er det du fisker efter, samtidig kan du trække Obama med, men det vil du jo ikke tale om. Og så kan man jo undre sig over du selv stiller irrelevante spørgsmål.

Jesper Wendt

Og du mangler stadig at svare på relevansen af din inddragelse af Tjetjenien.

Jesper Wendt

Tilbage til Penny Dreadful - det her går for langsomt. :)

kaleb larsen

nepotisme, joe biden og hans søn griner hele vejen hen til banken.!-
må spørge sig selv, tager man gas på os alle med de politiske bortforklaringer.? det handler jo om gas ikke sandt.!-

http://www.zerohedge.com/news/2014-05-13/farce-complete-joe-bidens-son-j...

Per Torbensen, Niels Mosbak, Bill Atkins, Martin Andersen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

Pointen i denne artikel er ikke så tossede endda – lad os håbe at det bliver begyndelsen til en historie revidering som kommer sandheden nærmere end hidtil. Imidlertid er Sovjetunionens og Ruslands historie sovsede så godt ind i USA's (CIA) og vestens spin og ondsindede propaganda at dette bliver et Sisyfos arbejde. For mange er den kolde krigs propaganda om de gode og de onde, blevet en identitet som det også fremgår af flere bidragsydere på denne tråd. Når denne identitet udfordres og problematiseres reagere folk meget fanatisk og voldelig!

Allan Stampe Kristiansen, Bill Atkins, Per Torbensen, Karsten Aaen og Leopold Galicki anbefalede denne kommentar
Ljudmila Trojanova

Kære Kaleb, demokratiet skal jo altid have nogen sul på kroppen ;-)

kaleb larsen, Robert Ørsted-Jensen og Martin Andersen anbefalede denne kommentar
Thomas Bindesbøll

@ Jesper Wendt,

Easy on the Mustard .... Og fald nu lige lidt ned, i al fredsommelighed:

Relevansen til reference til både Jeltzins og Putins ansvar for massive krigsforbrydelser mod civilbefolkningen i Tjejenien hidrører i min verden fra den her kommenterede (lange) artikels egen totale mangel på omtale af angrebskrigen mod Tjetjenien - i en i øvrigt længere historisk beskrivelse af "fænomenet Putin", og bl.a Vestens rolle heri.
= Dét er da en besynderlig "lakune" i en ellers velskrevet historisk gennemgang af tiden fra Jeltzin til Putin. Eller hur ?

Følgelig: Både som privatperson og som historiker må jeg derfor undre mig over, at en artikelforfatter ikke ofrer blot een linie på denne del af Putins "legacy", som ærligt talt er ekstremt vigtig for hele forståelsen af hans magtbase, al den stund at manden steg fra en totalt mr. Nobody som under een(!) procent af russerne i sommeren 1999 overhovedet anede hvem var(!) , til over 60 pct. af stemmerne ved præsidentvalget i marts 2000 - alene og mestendels på baggrund af en "rask lille (imperialistisk) krig.
Dét er dog i alle historiske beskrivelser og relevanser ikke just præcis helt "uvæsentligt", vel ?

(Og jeg fristes i samme åndedrag til at spørge, om du mon ikke har set samme "popularitetsfænomener" med modsat, vestligt fortegn, i andre "raske små imperialistisk/nationalistiske krige", som f.eks. Reagans *små* foretagender og "Covert Ops" i f.eks. Mellemamerika i 80'erne, skønt selv disse beskidte forehavender ikke nåede samme grad af folkemorderisk barbari, som det Putin og hans generaler præsterede overfor de i vinteren 1999-2000 arme titusinder af "kælderfangede" civilister, både tjetjenere og russere, i det generelle "bombemål Groznyj", og hvor nedslagsfrekevensen da det var værst var oppe på 3500 granater (i timen!!!) , sammenlignet med f.eks. belejringen og beskydningen af Sarajevo, som sandelig også var slem no, som bekednt , og hvor tallet var 3500 --- i døgnet...

Desuden massive andre fuldstændigt "indiscriminate" generelle angreb med både fly, artilleri og ballistiske missiler mod alle og enhver i en civil storby, inklusive markedspladser, på næsten ½ mio. indbyggere som Groznyj:
http://en.wikipedia.org/wiki/Grozny_ballistic_missile_attack
(Russiske Militærs "ultimatum" overfor hele Groznyj by's indbyggere):
""Persons who stay in the city will be considered terrorists and bandits and will be destroyed by artillery and aviation. There will be no further negotiations.""
http://www.nytimes.com/1999/12/07/world/russians-issue-an-ultimatum-to-r...

Russian Tanks Pounding Grozny From 3 Directions
http://www.nytimes.com/1999/12/18/world/russian-tanks-pounding-grozny-fr...

Eller læs resten af rædselshistorien om alle svinestreger og massive krigsforbrydelser begået over en storbys totalt uskyldige civile indbyggere, inklusive angreb på klart og markerede, hvidflagede konvojer, brugen af ifølge alle Genevekonventioner forbudte FAE / Vakuum / Napalm bomber i områder med tæt, civil bebyggelse
http://en.wikipedia.org/wiki/Bombing_of_Katyr-Yurt
http://en.wikipedia.org/wiki/Battle_of_Grozny_(1999%E2%80%932000)#Siege

Alle disse uhyrligheder blev begået i massevis mod arme civile -- altimens det "selvfede Vesten" i samme vinter mest var mest optaget af at fejre sit eget "Milennium-skifte.

Men Groznyjs arme og bombe-terroriserede kældermennesker, fra spæd til olding, fik i samme tidsrum heller ikke just præcis støre opbakning fra den anti-krigs & "ventrefløj", der ellers normalt hylder princippet om "soldaritet med de undertrykte"... ???

Men dette princip gjaldt og gælder åbenbart fortsat ikke de plagede tjetjenere, hvoraf knap en fjerdedel er blevet dræbt(!), og de overlevende konstant udsat for repression, vold, mord, voldtægt og bortførelser - i alle 15 år af Putins regeringstid...

Sider