Kronik

14 dage i et sundhedsvæsen, der kæmper for livet

Da vi for alvor fik brug for sundhedsvæsnet, blev jeg bestyrtet over, hvor skamskåret det er. Nye besparelser er et dødsstød til verdens bedste sundhedssystem
Jeg har i et år villet skrive denne kronik, fordi det chokerede mig, at verdens bedste hospitalsvæsen er sparet så meget i stykker. Jeg har haft svært ved at gøre det, fordi jeg ikke ville risikere, at den alene kom til at handle om vores situation. Min mission er ikke at få medlidenhed. Men det er nødvendigt at tage en oplyst debat om, hvor presset budgettet er.

Jeg har i et år villet skrive denne kronik, fordi det chokerede mig, at verdens bedste hospitalsvæsen er sparet så meget i stykker. Jeg har haft svært ved at gøre det, fordi jeg ikke ville risikere, at den alene kom til at handle om vores situation. Min mission er ikke at få medlidenhed. Men det er nødvendigt at tage en oplyst debat om, hvor presset budgettet er.

Nicolai Howalt

28. juni 2014

KRONIK – Sidste år var jeg i 14 dage medindlagt med min tre uger gamle søn, som vi ikke fik med os hjem. Derfor kan dette indlæg blive læst som udtryk for en mors sorg. Og jeg er en mor i sorg, men debatten om vores sundhedssystem og milliardbesparelserne, der i disse år rammer det – senest med den nye økonomiaftale mellem regioner og regeringen – mangler konkrete billeder af, hvad sparekniven allerede har skåret væk.

Jeg er bevidst om, at jeg kun kan udtale mig om, hvordan der var på Rigshospitalet for et år siden, selvfølgelig kun fra min families perspektiv og uden faglig indsigt på området. Alligevel giver vores historie et billede af spareøvelsernes konsekvenser.

Det var et voldsomt forløb, vi var igennem. I løbet af 14 dage var min søn indlagt på fire forskellige afdelinger, flere af dem ad flere omgange. Jeg lærte, at alt udregnes efter grad af intensivitet. Man ligger på almindelig afdeling med et speciale, så vidt det er muligt, og kommer efter behov på semiintensiv og derefter intensiv afdeling, som begge favner bredere. Således rykker man både op og ned i graderne ud fra den aktuelle tilstand. Det kan betyde indtil flere afdelingsskift på en enkelt dag og handler om, at intensivafdelingerne er dyrere på grund af mere udstyr og personale, og at kun de, der kræver det, skal være indlagt der. At rykke folk rundt tre gange i døgnet har dog også omkostninger. Måske er de beregnet af dem, der har forstand på sygehusdrift.

Logistikken bestemmes af LEAN, som man bruger i produktionsvirksomheder. Der er præcis det antal personale, som sygeplejen til det aktuelle antal indlagte beregnes at kræve. Da antallet af patienter og deres intensivgrader skifter, er det nærmest et umuligt regnestykke. Men nogen bliver fordret at lave det, hver gang billedet skifter, hvilket vil sige mange gange i løbet af et døgn. Alligevel er der på en semiintensiv afdeling færre på arbejde på søn- og helligdage. Det er svært begribeligt, at de samme patienter kan klare sig med færre hænder på en søndag. Eller at det, der udsættes til mandag, kan forsvares udsat.

Eftersom vores søn var indlagt på forskellige afdelinger, lærte jeg også, at afdelingernes inventar afhænger af sponsorater og varierer betragteligt. Højstatussponsorat-afdelingerne har nymalede stuer med kunst på væggene og Eames-stole. En semiintensiv afdeling er derimod en fællesafdeling for mange specialer, så her er kun, hvad hospitalet som standard har at råde over. Derfor bærer interiøret præg af mange års slid. Dog kan man være heldig at få en af de stuer, der alligevel er beregnet til et særligt speciale og indrettet for sponsorpenge.

Det blotte øje kan narres til at tro, at hjerteproblemer og cancer prioriteres over alt andet. Men det er kun tilfældet så længe, sygdomsforløbet ikke bliver for intensivt, for sker det, skal alle overføres til samme intensivafdeling, hvor møblerne har mange år på bagen, og væggene er uden dekoration. Jeg følte mig langt fra Danmark, da jeg fandt ud af, hvor store forskellene er mellem de enkelte specialer. Det er grotesk, at sponsorater kan bestemme så meget på en institution, som sætter en ære i at have ens tilbud til alle. Samtidig er det et kæmpe dilemma, for sponsorpengene gør også rigtig meget godt. Kan så store forskelle forsvares? Og i hvilken grad medvirker omgivelserne til at hele patienten? Efter min overbevisning en del.

Et er slidt inventar. Noget andet er computersystemer, der bryder sammen, så der fra tid til anden mangler afgørende prøvesvar. Teknikken svigter i dialyseapparater og monitoreringsudstyr. Nyt udstyr som CT-scannere tages i anvendelse uden forudgående kurser. Når det handler om liv eller død, er det forfærdeligt. Alvorlige fejl i kroppen kan være svære at styre, men fejl i maskiner er et stykke hen ad vejen til at kontrollere og undgå, derfor kan de ikke accepteres.

Som tilskuer til det hele undres man over, at man ikke formår at sikre den fornødne kvalitet af de faktorer, der rent faktisk kan kvalitetssikres – endda for en rimelig penge. Den kritik rammer også rengøringsniveauet. Når man er pårørende til nogen, som lægerne bliver nødt til at operere på en almindelig sygestue, bliver man meget bevidst om snavs i kroge, på sengestel og hos medpatienter.

Krisehjælpen udeblev

Da vores søn blev så syg, at han krævede intensiv behandling, kom han på neonatalafdelingen. Indtil da var han blevet ammet, og jeg havde fået mad på hospitalet. På neonatalafdelingen er det imidlertid kun det alvorligt syge barn, der er indlagt; forældre skal sove hjemme og må følgelig holde sig selv med kost. Besparelsen på forplejning af forældre er måske rimelig, men i det store regnskab er den uendeligt lille. Som forælder til en intensivt syg baby kan man kun være hos sit barn.

Det, at det faktisk ikke er meningen fra hospitalets side, er i en kritisk situation umanerligt stressende.

At skulle miste et barn kalder på krisehjælp. Desværre er der meget få psykologer til rådighed. De er tilknyttet bestemte afdelinger, så hvis man er et fællesprojekt mellem flere afdelinger, går systemet i hårdknude. Kapaciteten er også afhængig af f.eks. psykologernes ferieplanlægning. Vi fik først tilbudt psykologhjælp, da vi vidste, vores søn ikke ville overleve det næste døgn, og at vi ikke ville være på hospitalet meget længere. På det tidspunkt havde vi været i en krisetilstand i en uge. Vi fik undervejs kontakt med en krisepsykolog hos Kræftens Bekæmpelse, men fik at vide, at så længe man er på hospitalet, skal man have hjælp der.Derfor skreg vi forgæves på psykologhjælp i en uge.

Uforsvarligt at spare mere

I løbet af de 14 dage mødte vi et utroligt engageret personale. En overlæge stod ved vores søn som det første og det sidste på en meget lang arbejdsdag, sygeplejersker flyttede bjerge af angst for os, og det betød noget, at en social- og sundhedsassistent fik sagt: »Nogle gange tror man, de dør, men de kommer sig,« mens hun gjorde rent. Vi mødte et personale, som var virkelig intensivt på arbejde. Det kunne tydeligvis ikke forsvares at reducere det med blot en enkelt person. Vi kunne i den allermest intensive periode mærke, at omsorgsopgaver, som f.eks. at rekvirere psykolog til os forældre, gik fra den tid, der var til kerneopgaven – en tid, der i forvejen ikke var tilstrækkelig, selv om den er nøje udregnet.

Jeg har i et år villet skrive denne kronik, fordi det chokerede mig, at verdens bedste hospitalsvæsen er sparet så meget i stykker. Jeg har haft svært ved at gøre det, fordi jeg ikke ville risikere, at den alene kom til at handle om vores situation. Min mission er ikke at få medlidenhed. Men det er nødvendigt at tage en oplyst debat om, hvor presset budgettet er.

Det forlyder, at der nu skal spares endnu mere på sygehusene. Jeg håber, man på politisk niveau vil diskutere, hvad det er for et sundhedssystem, vi skal have. At man vil definere nogle minimumstandarder og tage stilling til, hvor ofte man synes, det er rimeligt, at computersystemer bryder sammen og herefter holde det op imod de lograpporter, der må findes over den slags sammenbrud. At man vil tage sig tid til at lade personalet svare på spørgsmål om, hvordan virkeligheden er, og høre på dem som de fagligt kompetente mennesker de er.

For et par måneder siden blev noget af presset vist gennem mediedækning af, at små børn må vente fastende alt for længe inden planlagte behandlinger. Eksemplets magt viste, at produktionsvirksomhedstankegangen i sundhedsvæsenet har nået et niveau, hvor det ikke længere kun er en politisk diskussion, om det er forsvarligt, men i lige så høj grad en etisk. Der er et sted, hvor der ikke kan spares og optimeres mere, og det er der, vi er nu.

Rie Kaas er folkeskolelærer og læsevejleder, mor til Regitze og Georg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Søndergaard
  • morten Hansen
  • Jakob Lilliendahl
  • Jeppe Petersen
  • Ketty Thomsen
  • peter fonnesbech
  • Carsten Mortensen
  • Thorbjørn Thiesen
  • Søren Roepstorff
  • Filo Butcher
  • Rasmus Kongshøj
  • Alan Strandbygaard
  • Lise Lotte Rahbek
  • Torben Nielsen
  • Rune Petersen
  • Niels Mosbak
  • Anne Eriksen
  • Niels Duus Nielsen
  • lars abildgaard
  • Olav Bo Hessellund
  • Erik Nissen
  • Grethe Preisler
Carsten Søndergaard, morten Hansen, Jakob Lilliendahl, Jeppe Petersen, Ketty Thomsen, peter fonnesbech, Carsten Mortensen, Thorbjørn Thiesen, Søren Roepstorff, Filo Butcher, Rasmus Kongshøj, Alan Strandbygaard, Lise Lotte Rahbek, Torben Nielsen, Rune Petersen, Niels Mosbak, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, lars abildgaard, Olav Bo Hessellund, Erik Nissen og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

'..verdens bedste sundhedssystem'???

morten Hansen, Anders Feder, Preben Haagensen, Nic Pedersen, Jeppe Petersen, Christel Gruner-Olesen, Jette M. Abildgaard, Søren Roepstorff, Claus Jensen, Filo Butcher, Rasmus Kongshøj, Mette Hansen, Per Torbensen, Karsten Aaen, lars abildgaard, Torben Nielsen, Rune Petersen og Claus Piculell anbefalede denne kommentar
Peter Taitto

På papiret virker LEAN, som et fantastisk stykke værktøj. Men i praksis er det ubrugeligt da rigtig mange menneskelige faktorer ikke medtages pga. den manglende lyst til, at afgive magt og kontrol og give medkolleger og/eller ansatte medindflydelse. Groft sagt. Og LEAN er da efterhånden også blevet fyord i det private erhvervsliv.
I det offentlige vil det desværre nok tage længere tid, at få afviklet.

Rikke Nielsen, Thorbjørn Thiesen, Søren Roepstorff, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

http://politiken.dk/indland/ECE2224893/ny-rapport-afliver-myten-om-dyre-...

Rapporten er så bestilt af de danske regioner. Såeh man kan så diskutere om deres interesse i flere støttekroner så trækker regnestykket i den anden retning. Dog kan man da konkludere at vi ikke har verdens dyreste sundhedsvæsen, den titel har USA vidst siddet tungt på i årevis.

Jeg har desværre ikke kunne finde rapporten selv, så jeg kan ikke se hvad de respektive talmagikere har tryllet med til at lave deres respektive statistikker. Men meget tyder på at sundhedsvæsenet lider under den LEAN-tankegang. Fx. bare måden man har sat vagtlægerne rammer op på

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/06/02/152336.htm

randi christiansen

Tak til rie for rapporten fra det virkelige liv - som vores højt betalte politikere tydeligvis ingen kontakt har til siden de fx vælger at bruge 3.5 mia til konsulenter, der tydeligvis også er bedre til at hæve hyren end til at finde brugbare løsninger Lean? Vor frue bevar os alle vel - igen et eksempel på dumhed > politikere, der ikke kan finde ud af at hente skattepenge hjem fra statens eget selskab > dong; her havde ellers nok været finansiering til et stærkt tiltrængt løft på rigshospitalet - og eller korruption. Nogen synes at have en agenda om at ødelægge det offentlige sundhedsvæsen og dermed bane vejen for privatprofitering på syge borgere. Føj - der er en særlig plads i helvede til den slags uvæsener.

morten Hansen, Simone Bærentzen, Tue Romanow, Thorbjørn Thiesen, Allan Tyrrestrup, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Torben Nielsen, Rune Petersen, Peter Jensen, lars abildgaard og Erik Nissen anbefalede denne kommentar

Central og vigtig kronik. Tak for den.

Carsten Søndergaard, morten Hansen, Preben Haagensen, peter fonnesbech, Flemming Scheel Andersen, Lise Lotte Rahbek, arne poulsen, Mette Hansen, Karsten Aaen, Rune Petersen, Niels Mosbak, Hanne Koplev, lars abildgaard, randi christiansen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

Sådan går det, når konkurrencestaten, som næsten alle folketingets partier bekender sig til, flytter ressourcer fra den offentlige sektor til den private for at redde den finansielle sektors selvskabte problemer.

morten Hansen, Simone Bærentzen, Per Torbensen, Tue Romanow, Thomas Christensen, Thorbjørn Thiesen, Søren Roepstorff, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj, Mette Hansen, Karsten Aaen, Torben Nielsen, Rune Petersen, Ljudmila Trojanova, Jacob Mathiasen, Peter Jensen, lars abildgaard og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Jacob Mathiasen

Kort sagt: When Lean becomes Mean.

Jeg havde fuldstændigt samme oplevelse da min mor fik kræft. Totalt stress hos personalet med uendeligt mange fejl til følge.

Vi kunne med optagelser dokumentere at vores læge uden min mors samtykke fik forsøgsmedicin lige efter det i pressen kom frem at det gjorde man skam ikke længere. De informationer forsøgte jeg at give DR da de var under beskydning for et TV program om kræftpatienter. DR var underligt nok ikke interesseret i dokumentationen - og tabte iøvrigt retssagen. Meget beskæmmende.

Hovedårsagen til min mors endeligt var dog besparelser på scanninger - de ville kun scanne en brøkdel af kroppen for de mente ikke at metastaser kunne opstå andre steder. - Det gjorde de så. Det gav de ikke nogen forklaring på. Eller undskyldning for den sags skyld. Tværtimod mistede de pludseligt al interesse for min mor og blev væk fra aftaler utallige gange. Det er vist sådan læger håndterer dårlig samvittighed idag.

morten Hansen, Christel Gruner-Olesen, Jette M. Abildgaard, Flemming Scheel Andersen, Claus Jensen, Rasmus Kongshøj, Mette Hansen, Per Torbensen, Karsten Aaen, Rune Petersen, Anne Eriksen, randi christiansen og Hanne Koplev anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

"Jeg håber, man på politisk niveau vil diskutere, hvad det er for et sundhedssystem, vi skal have."

Se, det var jo egentligt meningen at de folkevalgte skulle netop dén slags - men de er af den kapitalistiske verdensorden transformeret til koncernfolk som tror at ethvert forhold kan måles, enhver hændelse beregnes. Derfor er håbet om at 'man', dvs. de magtfuld(komn)e, vil 'diskutere sundhedsvæsenets faktiske forhold i fremtiden, forfængeligt. Det er langt mere saft, kraft og fremdrift i generalstrejke sundhedsvæsenet over, politisk kamp og konstant nidkær kritik af effektparadigmerne. Ligesom kronikørens egen fagstand burde have gjort for mange, mange år siden.

Jeg håber at de mange, som løbende bliver bekendte med hvilket gigantisk, kynisk svineri, der er i gang, på et tidspunkt indser at der skal en helt anden modstandskamp til, hvis maskinen skal bringes til standsning.

morten Hansen, Sean Littlewood, Thorbjørn Thiesen, Søren Roepstorff, Nanna Wulff M., arne poulsen, Peter Poulsen, Rasmus Kongshøj, Mette Hansen, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, lars abildgaard, Rune Petersen, Niels Mosbak, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

"På papiret virker LEAN, som et fantastisk stykke værktøj"

I al sin magre væsentlighed er LEAN et fantasiforladt og trivielt stykke værktøj.

Jette M. Abildgaard, Peter Poulsen, Sven Elming, lars abildgaard, Rune Petersen, Anne Eriksen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Vi nærmer os med hastige skridt paladsrevolution - hvis ikke, er vi selv ude om det. Lars løkke som statsminister? Et latterligt og skrækkeligt scenario. Corydon og co som ledere af statens finanser? De kan ikke en gang finde ud af at hente skat hjem fra statens eget selskab, dong - hvis historik i øvrigt er yderst tvivlsom ref jørn alstrup, tidl. midtbankdirektør, hvornår tjekker noget medie den historie - eller har for mange haft fingrene i den kagedåse, til at det kan lade sig gøre ? Men nedskæringer på offentlige budgetter og klapjagt på de fattigste - det kan politikere og deres højt betalte > 3.5 mia - konsulenter godt finde ud af - alt imens det monstrøse metrobyggeri - med alt for mange stationer som skamferer gamle indre bydel - får lov at sejle, og det ene skandaløse eksempel på stadig mere mørklagt inkompetence og eller korruption efter det andet plager de sagesløse skatteborgere. Bliver der snart ryddet op i dette morads af dybt uhensigtsmæssig og uretfærdig ressourceadministration, eller må vi se i øjnene, at niveauet er i frit fald?

Thomas Tanghus, morten Hansen, Per Torbensen, Thorbjørn Thiesen, Jette M. Abildgaard, Søren Roepstorff, Flemming Scheel Andersen, lars abildgaard, Keld Sandkvist, Rasmus Kongshøj, Mette Hansen, Karsten Aaen, Torben Nielsen, Rune Petersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Hvem skal rydde op - det bliver ikke politikerne eller for den sags skyld, sygehusene - i dette tilfælde. Man bliver uendelig trist over at høre om de konsekvenser "effektiviseringerne" er skyld i - de menneskelige tragedier som ingen ønsker, men som et ineffektivt it-system og betonregler holder i et jernhårdt greb uden at skele til konsekvenserne.
Mon ikke de ikke-indberettede fejl, som man ønsker en større indsigt i, i femtiden mangedobles?

Danskerne (som gerne vil beholde deres arbejde) er ikke anarkister eller temperamentsfulde, at de gør oprør mod de umenneskelige forhold. De forsøger at modvirke og bliver derfor syge og stressede. Har man oplevet retfærdig kritik, så har det været læger-overlæger, som på vej til pension har kunne tage bladet fra munden og givet feed-back på forholdene.
Det er stærkt stressende for patienter at bliver flyttet om, ja bare at opholde sige på et sygehus, hvor der hele tiden er forstyrrelser og larm eller rutineundersøgelser.
Skal man grine eller græde? - desværre mest det sidste...

morten Hansen, Jette M. Abildgaard, Flemming Scheel Andersen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

at verdens bedste hospitalsvæsen er sparet så meget i stykker

Anekdote. Kom med tal for f.eks. overlevelse på kræft og hjertekarsygdomme og sammenligning over tid med andre lande.

I perioden 1995 til 2007 lå Danmark i bund med overlevelsen af kræft. Om det så skyldes sundhedsvæsenet eller at danske kræftpatienter kommer for sent i behandling/er nogle skrog viser undersøgelsen så ikke.

http://videnskab.dk/krop-sundhed/danmark-i-bund-med-kraeftbehandling

randi christiansen

Politikeres, embedsfolks og konsulenters spareøvelser italesat som reformer jongleres fermt med den ene hånd samtidig med at de hæver deres egen fede hyre med den anden hånd - hvad skal vi kalde det? Dobbelte standarder? Hykleri af værste skuffe? Inkompetence? Korruption? En giftig cocktail? Og hvor længe - må man spørge - kan det blive ved? Hvis man ser på national og international historik, så har det åbenbart ingen ende?

morten Hansen, Rune Petersen, Thorbjørn Thiesen, Mette Hansen, Anne Eriksen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Og almindelige danske vælgere blir kørt rundt i manegen af medier og spinfolk

morten Hansen, Jette M. Abildgaard, Mette Hansen, Anne Eriksen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Politisk niveau? Hvilket politisk niveau? Regionerne eller staten? Regionerne kan jo ikke selv opkræve skatter. Og regeringen, enten det er en SR eller VK-regering har kun en interesse: at ødelægge sygehusene og hospitalerne, så folk begynder selv at betale for sygdomme på privathospitalerne. Og så forsikrings-selskaberne kan få gyldne dage ved at udstede policer mod dette eller hint. Og hvorfor? Fordi i konkurrence-staten, hvadenten den er kapitalitisk eller socialistisk, er sygdom en overflødig udgift. Kun de stærke skal overleve. Fordi kun dem er det brug for i konkurrencestaten - rene sunde ariske/socialistiske mennesker som kan tjene fædrelandet vel....og gå ud i kamp og konkurrence med andre stater...

morten Hansen, Tue Romanow, Rune Petersen, Ervin Lazar, Carsten Mortensen, Thorbjørn Thiesen, Jette M. Abildgaard, Claus Jensen, randi christiansen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Mette Hansen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Kristoffer Larsen @ - Desværre har jeg haft det helt inde på livet - kræft både i forhold til meget nære og ikke så nære af i min omgangskreds.
En kræft i halsen blev opdaget efter 6 måneder med henvisninger til talepædagoger og neurolog uden resultat. En hospitalsundersøgelse resulterede så i en ekstra kraftig strålebehandling (frivilligt) ca. 2 timers kørsel fra bopæl.
Raskmelding ca. 4 mdr. efter og tilbagefald efter 2. mdr. Blivende intubation i halsen og astronautmad (flydende næring direkte i maven). Behøver jeg at fortælle at det var virkelig hårdt med uheld ect.
Ved tilbud om kemo, ville min ven ikke være med mere. Så blev det hospice derefter.
Det var ikke mit indtryk, at man sparede på området.
I dag diskuterer man så at de lange livsforlængende behandlinger må tages op, da de ligger på omkring 1/2 million kr.
Efter at have læst op på stoffet, så har jeg fået det indtryk, at vi i DK stoler alt for meget på kemo og stråler. At eksperimenter og tiltag stadig er samme, men med forskellig styrke.
I Tyskland er man mere optaget af kun at behandle det syge sted, mens operationer også udføres mere effektivt. Det gælder også andre lande. Det er en god ting at undersøge.

Så nej, det er nok ikke besparelserne, der giver de dårlige tal på bundlinjen. At man indkøber meget dyre strålekanoner er jeg bange for heller ikke hjælper, så længe man ikke nuancerer behandlingen og lytter mere til udlandet. At der også er stor forskel på hospitalernes ekspertise.
Men der er ingen tvivl om, at al anden sygdom får dårligere vilkår i lyset af "effektivitetsreformen".

Christel Gruner-Olesen, Per Torbensen, Karsten Aaen, peter fonnesbech, Jette M. Abildgaard og Filo Butcher anbefalede denne kommentar
Allan Tyrrestrup

Kan i anbefale et afsnit om baggrunden for de store ændringer af hospitaler (hvad vil man opnå), og noget om visionerne for hospitalerne på sigt? - bliver altid lidt forundret over de besparelser der sker, og på den anden side investeringer i super sygehusene

Peter Jensen

Supersygehusene vil kaste den ene fordyrelse efter den anden af sig - og den ene forsinkelse efter den anden efter os alle. Det vil alt sammen resultere i logistisk kaos, økonomiske kampe og spændetrøjer ... til skade for patienterne, de ansatte, den faglige kvalitet og befolkningens tillid til det offentlige sygehusvæsen. Ingen, ud over interessenter som kan tjene på udviklingen - og (politiske) bygherrer/håndværkere som på forskellig vis realiserer egne interesser, herunder naturligvis at fremstå som driftige. Beslutningskapable og fremsynede i almindelighedens hellige øje.

Karsten Aaen, Rune Petersen, Anne Eriksen, Carsten Mortensen, lars abildgaard og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

Ups,

Ingen har gavn af dette, ud over interessenter som kan tjene på udviklingen - og (politiske) bygherrer/håndværkere som på forskellig vis realiserer egne interesser, herunder naturligvis at fremstå som driftige

Filo Butcher

Randi Christiansen @ Nogen synes at have en agenda om at ødelægge det offentlige sundhedsvæsen og dermed bane vejen for privatprofitering på syge borgere.

Det er lige det. Og hvad betyder et par tusinde menneskeliv når det handler om at opdyrke et nyt marked som generationer af blodsugere kan få lov til at mælke til sidste dråbe?

Det er et kæmpe, milliardtungt marked som befolkningen stadig modsætter sig med deres dumme, antikviterede holdninger. Det er uacceptabelt at modsætte sig, at så stor en profitmulighed bliver udnyttet. Og hvorfor skal man ikke profitere fra syge borgere? Det har hele medicinalindustrien ellers gjort så længe den har eksisteret.

Preben Haagensen, lars abildgaard, Karsten Aaen, Rune Petersen, Carsten Mortensen, Rasmus Kongshøj, Kim Houmøller, Thorbjørn Thiesen, Jette M. Abildgaard, Flemming Scheel Andersen, Claus Jensen, Steffen Gliese, randi christiansen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

.. fornemmes der en voksende erkendelse af, at menneskeliv er billige, og udsat for konkurrencestaten, bliver livene endnu billigere?

Enriquo Longo, lars abildgaard, Rune Petersen, Carsten Mortensen, Rasmus Kongshøj, Thorbjørn Thiesen, Jette M. Abildgaard, Flemming Scheel Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

De samlede sundhedsudgifter (både de offentlige og de private sundhedsudgifter)
pr. indbygger i Danmark udgjorde i 2007 ca. 30.200 kr., hvilket er højere end gennemsnittet
for OECD og EU-15 på hhv. ca. 24.900 kr. og ca. 27.900 kr., jf. figur
2.1. Blandt landene i sammenligningen har Norge og Nederlandene i 2008 et højere
udgiftsniveau end Danmark. Sundhedsudgifterne i de to lande er hhv. knap 34.100
kr. og knap 32.300 kr. pr. indbygger.

O.s.v.

Flere læger o.s.v.

Der er i Danmark ca. 2,4 fuldtidsbeskæftigede læger på offentlige sygehuse pr.
1.000 indbyggere, hvilket er flere end i de andre lande i sammenligningen, jf. figur
3.2. Til sammenligning er der ca. 2,2 fuldtidsbeskæftigede læger på sygehuse i
Norge, som er det land i sammenligningen med næst flest fuldtidsbeskæftigede læger
på sygehuse pr. 1.000 indbyggere.

For behandling på kræftområdet ligger Danmark lavt placeret. For både livmoderhalskræft
og tyk/endetarmskræft har Danmark lavere overlevelsesrater end gennemsnittet
for OECD og EU-15. For brystkræft har Danmark en højere overlevelsesrate
end gennemsnittet for OECD, men en lavere overlevelsesrate end gennemsnittet
for EU-15. Data på kræftområdet omhandler patienter, der er diagnosticeret i
2002, og den relative overlevelse er beregnet for 2007. For de tre kræftformer er
data et udtryk for behandlingskvalitet på kræftområdet, før kræftpakkerne blev indført
i Danmark.Danmark ligger højt placeret i forhold til andre lande på behandling af hjertekarsygdomme. For 30-dages dødeligheden efter indlæggelse for blodprop i hjernen
og blodprop i hjertet (AMI) har Danmark de laveste dødeligheder i sammenligningen.
For 30-dages dødeligheden efter indlæggelse for hjerneblødning er dødeligheden
i Danmark lavere end gennemsnittet for EU-15 og OECD.

http://www.ssi.dk/Sundhedsdataogit/Dataformidling/Sundhedsdata/Nogletal/...

anne eriksen, jeg kan ikke se Tyskland er bedre end andre lande som Sverige, USA eller Australien.

http://www.oecd.org/els/health-systems/Focus-on-Health_Cancer-Care-2013.pdf

Noget kunne tyde på, at Danmark bare har haltet bagefter indtil nullerne i behandlingen af kræft og der ikke var været opbygget tiltrækkelig kompetencer med kritisk masse. Omvendt har man nået store resultater på hjerte-kar området.

Dertil kommer at danskerne i gennemsnit får mere kræft end i andre land p.g.a. rygningen.

Filo Butcher

Min far er blevet diagnosticeret med kræft i en af nyrene. En uge senere var han udskrevet efter operation hvor nyren var blevet fjernet.
Det var i Østrig.

Jeg selv ved, 10 dage efter jeg blev sendt til røntgen og blodundersøgelse pga begrundet mistanke om lymfom, stadig ikke om jeg faktisk har kræft eller ej. På mandag skal jeg til ultralyd scan, og også få en tid til biopsi af den mistænkelige svulst. Ultralyd scan skal jeg have så jeg kan få et hurtigt svar på spørgsmålet om jeg har kræft eller ej, fordi, så sagde sygeplejersken i telefonen, "det tager jo rimelig lang tid før man får svar på biopsien, og på den måde kan du få svar hurtigere..."

Det er i Danmark

lars abildgaard, Karsten Aaen, Rune Petersen, Carsten Mortensen, Rasmus Kongshøj, Jette M. Abildgaard, Flemming Scheel Andersen, Steffen Gliese og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvis man tror, at danskerne ryger mere end andre, Kristoffer Larsen, kan man ikke have rejst meget.

Nic Pedersen, lars abildgaard, Karsten Aaen, Rune Petersen, Carsten Mortensen, Rasmus Kongshøj, Kim Houmøller og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Kristoffer Larsen - Hverken økonomi eller antal ansatte kan sætte noget i spil hos mig.
At jeg skrev om Tyskland var det fordi jeg havde sat mig grundigt ind i omkostningerne ved at blive behandlet der (det lå i 100-200.000 kr.klassen)
Naturligvis er der andre lande også kompetente.
Danmark er god til hjerte/ kar sygdomme - fortrinsvis by-pass operationer. Genoptræning kniber det vist mere med efterhånden.
Om danskere ryger mere end andre er uvist, men vi har mange kræftformer og hovedformålet må være at forebygge alle kræftformer ved sund levevis?

Steffen Gliese

Jeg tror, at man skal passe på med at tillægge folk onde motiver! Jeg er overbevist om, at der blandt dem, der designer vores samfund for tiden, hersker en tyrkertro på, at konkurrence virkelig giver de bedste resultater. Det er der intet, der taler for, beviserne kan vist ikke findes, ligemeget hvor meget man forsøger; men troen består på trods.
Alle kan sige sig selv, at hvis man skal tænke på andet end at gøre sit bedste for at opnå det bedste resultat, bliver man distraheret og opsætter alternative, ikke optimale mål, som så skulle føre til en bedre fortjeneste; men det er jo ikke den bedre fortjeneste, det handler om, men at gøre sit bedste og lidt til for den langt større tilfredsstillelse, man opnår på den måde. Hvorfor bliver folk læger? De kunne tjene mange gange mere på andre fag...

randi christiansen

Konkurrencestaten? Det er da vist kun dem med startpakkefordel, som synes, det er en god ide.

Karsten Aaen, Anne Eriksen, Rasmus Kongshøj og Filo Butcher anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Peter Hansen
Hva?
Ved du hvor mange penge en læge tjener f.eks på en døgnvagt som vagtlæge eller som praktiserende eller som specialist?? Jeg kan love dig for, at læger tilhører øvre middelklasse og derover. Tro mig.

Enriquo Longo, Anders Feder, Tue Romanow, Rune Petersen, Jens Illum, Anne Eriksen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Thorbjørn Thiesen, Jacob Mathiasen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Allan Tyrrestrup

Hmm, er det således måden, eller tilgangen til hvordan sygehusområdet skal styres der er fokus, det centrale; som i kunne man forestille sig andre metoder til at se på kvalitet, drift, økonomi end blot rene besparelser! Er der succes med selvstyrernde offentlige hospitaler! Får lidt det indtryk, at der sker drastiske nedskæringer, omlægninger m.m., men er der som sådan brug for drastiske tiltag! Hvis det altså er rigtigt forstået?

Flemming Scheel Andersen

En stor tak til Rie Kaas for modet til at lade os andre nyde fordelen af hendes bitre erfaringer.

Desværre kan der kun kommes med dystre og nedslående spådomme angående det danske sundhedsvæsen i fremtiden, hvis man kigger i krystalkuglen.
Skal danskernes ønsker og forventninger på området indfris må politikernes mulighed for at have indflydelse og råderet over de betalte sundhedskroner fjernes.
Politikerne har for længe siden bevist at de ikke kan overtage danskernes sundhedsforsikringer (sygekasserne) og administrere dem hæderligt, da de har mange andre mere vigtige perspektiver at tage hensyn til, bl. a. deres egen karriere.

Det offentlige sundhedssystem vil, som alle de andre ydelser i velfærdsstaten visne bort i takt med den manglende lyst til at regere, den manglende forståelse for statens indtægter og den manglende beskyttelse af den danske suverænitet og mulighed for selvbestemmelse.

Man kan kun håbe på politikerne gider lovgive om fremtidens private sundhedsforsikringer, så de kan indtræde som en substitut for alle de fordele og muligheder der er tabt, men tro på de gider det er ret naivt.

Preben Haagensen, Karsten Aaen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Anne Eriksen, der er ca. 16.000 der dør af kræft hvert år. Ca. 4.000 af dem er lungekræft der er den største dræber. Mellem 80-90 % af tilfældene skyldes rygning. Det er flere end i Sverige trods en større befolkning.

Det er ganske vist, at der er røget mere i Danmark end i Sverige og det er særligt kvinderne der ligger højt med lungekræft.

Du skriver ikke hvilke former for kræft de skulle være særligt gode til i Tyskland, men som tallene viser synes lande som Sverige, USA og Australien af være førende mens andre over tid nærmer sig deres niveau. Generelt er der dog en lang række former for kræft der ikke er sket fremskridt i flere årtier, mens andre har pæne fem års prognoser.

http://www.oecd.org/els/health-systems/Health-at-a-Glance-2013.pdf

Det forlyder, at der nu skal spares endnu mere på sygehusene. Jeg håber, man på politisk niveau vil diskutere, hvad det er for et sundhedssystem, vi skal have. skriver Rie Kaas i tillid til demokratiet.

Men politikerne, med Lars Løkke i spidsen, diskuterer skattesænkning og 0-vækst i det offentlige - af hensyn til konkurrenceevnen. En konkurrenceevne der slår alle rekorder og en erhvervsskat der er langt lavere end vores konkurrenters. Som Jens Kr. Krogsgaard, finansdirektør i ROCKWOOL oplyser i dagens avis: Kunne vi have fået denne indtjening beskattet i Danmark, ville det kun have været til vores fordel, idet den danske skattesats på 25 procent er væsentlig lavere end i Tyskland og Frankrig.

Hvilket sundhedssystem politikerne vil have? spørger Rie Kaas

Det skal privatiseres, mener politikerne fra SF(?) over S og V til LA. En hofteoperation koster 130.000 us$ i USA og 13.000 us$ i Belgien. En sådan prisstigning i det danske sundhedsvæsen vil hæve sundhedssystemets værdi på BNP fra 76 mia. til 760 mia. kr. Og dermed gøre os alle (de 99%) fattigere ???? Ebberød bank.

lars abildgaard, Karsten Aaen, Flemming Scheel Andersen, Rune Petersen, Anne Eriksen, Rasmus Kongshøj og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Thorbjørn Thiesen

Neoliberalisterne nedskæringspolitik er et forfejlet project. Den eneste måde vi kommer det til livs, er et massivt folkeligt oprør, mod politikere der ikke ved hvad de taler om.
De udfører laboratorie eksperimenter, på baggrund af deres mangelfulde uddannelse på Københavns Universitet. Den fjerde statsmagt er heller ikke sin opgave voksen. Hvornår har man sidst en journalist stille kritiske spørgsmål til vores uansvarlige politikere. Har I hørt nogen viden skabelig forklaring på nedskæringspolitikens fordele for samfundet . Nej vel! de findes ikke. Hele den neoliberale ide er baseret på tydning af kyllinge indvolde og andre heksekunster.
I diskussionen om en Tobin-skat, påstod Margrete Vestager at indførelsen af en sådan skat ville betyde 500.000 tabte arbejdspladser i 2050. Gad vide om hun også lover os en hvid jul til den tid. Hun påstod det var økonomer nede i Europa der havde udstyret hende med denne viden. Det må have været bankøkonomer. Det er sjovt de kan forudse dette, når de ikke kunne forudse bank krisen bare en måned før, resten af verdenen blev syltet ind i en krise skabt af banker og finansielle institutioner. Den har man så senere ved hjælp og samvittighedsløse spindoktorer, fået overført til at være et overforbrug i det offentlige . Det er det største bedrageri i de sidste 1000 år. Dette er også årsagen til, at en moder til et døende barn ikke får den omsorg som burde være en selvfølge set ud fra et menneskeligt synspunkt. Det er min opfordring vi stemmer på mennesker i stedet for zombier, der forfægter nogle ideer der er skudt ned for lang tid siden.

lars abildgaard, Karsten Aaen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Thorbjørn Thiesen

Det samme indlæg med rettelser.

Neoliberalisterne nedskæringspolitik er et forfejlet project. Den eneste måde vi kommer det til livs, er et massivt folkeligt oprør, mod politikere der ikke ved hvad de taler om.
De udfører laboratorie eksperimenter, på baggrund af deres mangelfulde uddannelse på Københavns Universitet. Den fjerde statsmagt er heller ikke sin opgave voksen. Hvornår har man sidst hørt en journalist stille kritiske spørgsmål til vores uansvarlige politikere. Har I hørt nogen viden skabelig forklaring på nedskæringspolitikens fordele for samfundet . Nej vel! de findes ikke. Hele den neoliberale ide er baseret på tydning af kyllinge indvolde og andre heksekunster.
I diskussionen om en Tobin-skat, påstod Margrete Vestager at indførelsen af en sådan skat ville betyde 500.000 tabte arbejdspladser i 2050. Gad vide om hun også lover os en hvid jul til den tid. Hun påstod det var økonomer nede i Europa der havde udstyret hende med denne viden. Det må have været bankøkonomer. Det er sjovt de kan forudse dette, når de ikke kunne forudse bank krisen bare en måned før, resten af verdenen blev syltet ind i en krise skabt af banker og finansielle institutioner. Den har man så senere ved hjælp og samvittighedsløse spin doktorer, fået overført til at være et overforbrug i det offentlige . Det er det største bedrageri i de sidste 1000 år. Dette er også årsagen til, at en moder til et døende barn ikke får den omsorg som burde være en selvfølge set ud fra et menneskeligt synspunkt. Det er min opfordring at vi stemmer på mennesker i stedet for zombier, der forfægter nogle ideer der er skudt ned for lang tid siden.

lars abildgaard, Tue Romanow, Karsten Aaen, Flemming Scheel Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Kristoffer Larsen, der bliver røget meget i Danmark (jeg er sådan en hellig en, der ikke gør), men årsager som asbest, svejserøg og giftige kemikalier tager også en del.
Det er nogle år siden, jeg undersøgte hospitalerne i Tyskland først og fremmest om halskræft - som er vanskelig at operere og bestråle.
Det kan meget vel være, at tingene flytter sig - så vel som at man nogle gange er heldig med at finde en læge, der kan og vil. I virkeligheden tror jeg man skal være forsigtig med at generalisere også her.

Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Thomas Pedersen

Allerede i 2012 gjorde Dorte Rasmussen opmærksom på besparelserne i sin uscensurerede dagbog KEMOLAND ( første kapitler tilgængelige her: http://www.kemoland.dk/?page_id=2464 ).

Hun var tilknyttet Rigshospitalets Børnekræftafdeling med lille Ella - men oplevelserne er fælles langt hen ad vejen.

Tak fordi du gør opmærksom på et - i den grad - livsvigtigt emne. Det kræver mod ...

Karsten Aaen, Anne Eriksen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

"På papiret virker LEAN, som et fantastisk stykke værktøj"
Lean er udtænkt af fattigfolk - sku´man tro.

peter fonnesbech

Behandling af et sygdomsforløb kan og må ikke betragtes som et produktionsenhed.

Her ligger den grundlæggende fejltagelse.

Jeg håber, at der er nogen som vil gøre sig den ulejlighed at indsamle alle de casestories som findes og hele tiden kommer i nye variationer omkring de det nedslidte og udsultede sygehosvæsen i DK.

Jeg kan selv bidrage med en af slagsen. Se link:

http://provokation.dk/?page_id=207

Karsten Aaen, Flemming Scheel Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Om man så ansatte halvdelen af befolkningen på hospitalerne ville det næppe blive bedre. Der foregår gode ting på et hospital. Naturligvis. Men for næsten alle der har eller er i kontakt med væsnet er der alt for mange dårlige oplevelser. Noget er i småtteriafdelingen, men er vel strengt taget et symptom på en særegen kultur. Ønsker du at tale med den samme læge når du skal til samtale. Ja naturligvis. Fint, det sørger vi for. Resultat samtale med 5 forskellige læger som ikke har læst eller højst skimmet journalen. Sygehuset glemmer/ forlægger journaler. Nåh men det gik jo godt Hansen. Tjah nu blev jeg jo indlagt to gange lige efter indgrebet, det var vel ikke så godt. Nåh nej men har du det ellers godt? Professionelt eller hvad ?
Patienter der ikke bliver vasket eller hjulpet med at blive vasket. Personale der altid sidder i deres trygge opholdsrum, men ikke har tid til peronlig pleje og omsorg. Udskrivningsprocedurer der er iskolde og afvisende. Det må være logik for dværghøns at patienter der er udskrevet har flest bekymringer umiddelbart efter udskrivelsen. Alligevel kan de ikke få fat i den afdeling som behandlede dem. Etc. etc. Sygehusvæsnet er ikke nedslidt, men der hersker mange steder en stemning der er afvisende, forretningsmæssig og uvenlig. Og så naturligvis er der ind imellem personer, der er imødekommende, venlige, omsorgsfulde og endnu ikke indfanget i en negativ stemning. Jeg siger ikke at der ikke findes fortravlede læger og effektive afdelinger, men når jeg ser gammel skidt på gulvet, så bebrejder jeg hele afdelingen for en sløv holdning og ikke bare den indvandrerkvinde der tjatter lidt rund med en klud.
Måske skulle hospitalerne se lidt indad på sig selv. Patient betyder tålmodig. Personalet har de mest tålmodige klienter som tænkes kan, da de er i andres vold. Lidt for sjældent mærker man at dette ulige forhold resulterer i omsorg. Når det sker bliver man overrasket, taknemmelig og glad. Det burde vel være normen og ikke undtagelsen.

Anders Feder, Anne Eriksen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Under forudsætning af, at jeg læser Danmarks Statistik korrekt (check selv på http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1600), så kan jeg i Statistikbanken finde følgende tal for regionernes budgetter for sygehuse 2007-2014:

2007: 58,8 mia
2014: 82,4mia

Der er altså ikke nogle tegn på, at der er blevet sparet, snarere tværtimod, set ud fra tildelingen af finanser til området.

I min vildeste fantasi kan jeg ikke forestille mig en mere kompleks arbejdsplads end netop sygehusvæsenet: Antallet af medarbejdertyper (og tilhørende overenkomster) er meget stort, antallet af specialer er enormt og stigende, flowet igennem "fabrikken" kan kun i mindre grad planlægges, da de kritiske tilfælde kommer, når der er behov. Samtidig er kunden en gruppe af mennesker præget af stor mangfoldighed og høje forventninger - og bekymringer - til præcis deres behandling.

Jeg siger bare, godt det ikke er mig, der skal styre denne ultrakomplekse organisme til alles tilfredshed og indenfor de rammer som lovgivning, overenskomster, kvalitetskrav, mediehype og økonomiske rammer giver mulighed for.

Vi har vel alle vores personlige subjektive opfattelser og oplevelser af standarden i sygehusvæsenet afhængig af præcis vores personlige behov og "smag". Personligt har jeg det således, at så længe jeg kommer levende ud af sygehuset og har oplevet, at personalet har gjort deres bedste for at hjælpe mig, så er jeg mindre interesseret i, at den stue jeg ligger på, lige det år, trænger til maling eller møberne er slidte.

Og præcis det med det hjælpsommme og kompetente personale, så har jeg altid oplevet, at de har gjort deres yppeste for at hjælpe mig indenfor de rammer, der var dem muligt. Og det er præcis personalet, der er kernen af sygehusvæsenet. LEAN og alle de andre styringsmekanismer er sekundære og et febrilsk forsøg på at styre det som i høj grad er ustyrligt, men som alligevel til en vis grad skal forsøges styret.

Jeg savner egentlig i denne diskussion konkrete løsningsforslag til, hvordan sygehusvæsenet kan blive bedre. Det er gratis at kritisere, men koster at komme med alternativer. Tro mig, en revolution vil ikke hjælpe ;-)

Kristoffer Larsen

Anne Eriksen, der er ingen tvivl om rygningens betydning for lungekræft og at den er skyld i op mod 80 til 90 % af alle tilfælde i de vestlige lande.

Jeg ser ingen undersøgelser der viser, at Tyskland skulle være bedre til at behandle kræft end Sverige eller Australien.

http://www.news.com.au/lifestyle/health/australian-cancer-patients-have-...

Måske skyldes det blot, at kræfthandlingen ikke har været prioriteret tidligere i Danmark og der ikke har været ambitioner. Husk omvendt hvordan hjertepatienter døde på ventelister i starten af 90'erne. Nu er Danmark i top med behandlingen i OECD.

http://www.b.dk/nationalt/dansk-hjaelp-til-hjertesyge-helt-i-top

Jeg har selv været familiemedlem til en der på bedste vis fik nye hjerteklapper og en by-pass operation og tre måneder efter kunne udføre fysisk arbejde. Tilsvarende en der fik to nye hofter og knæled. Så det er ikke mit indtryk der på nogen måde er tale om et dårligt niveau på disse områder. Tværtimod.

Danmark ligger også i top med læger og personale. Omvendt er mange sygehuse gamle og har uhensigtsmæssig logistik og istedet for nedrivninger har man udvidet og udvidet.

Om kræftområdet hed det i en artikel fra 2002 at visse kræftpatienter blev kaldt rødvinspatienter, da lægerne overleverede diagnosen med, at de ramte skulle gå hjem og spise nogle gode bøffer med familien og drikke noget rødvin for at nyde den korte tid de havde tilbage. Så opgivende var man.

Skal man nå lande som Sverige eller Australien kræver det givet en fortsat fokus og investering på området, men også en erkendelse af, at der er kræftformer der bare ikke er sket fremskridt indenfor uanset hvor meget man bruger på behandling. Men medier og generelt befolkningen har mest fokus på de samme kræftsygdomme som bryst- eller livermoderhalskræft eller hudkræft. Ikke for at forklejne disse, men det er dels former der har en forholdvis høj overlevelse og hvor der er sket store fremskridt de seneste årtier. Omvendt er en lunge - eller bugspytkirtelkræft stort set en dødsdom.

Kristoffer Larsen

Rikke Nielsen, enig. Det er en myte der generelt er skåret ned. Aldrig før har sundhedsområdet fået så mange ressourcer, men vil man forbedre f.eks. kræftområdet kræver det jo nok alt andet lige flere penge til udstyr og lønninger. Men området er jo ikke statisk. Får færre hjertekar sygdomme frigiver det ressourcer, færre trafikulykker giver besparelser, flere svage ældre koster. Bare tænk på den kommende eksplosion på demensområdet.

http://www.sum.dk/Tal-og-analyser/~/media/Filer%20-%20Publikationer_i_pd...

http://www.telegraph.co.uk/health/healthnews/9127801/Dementia-is-next-gl...

Iben Christiansen

I hvilken privat virksomhed kan man øge effektiviteten, øge kvaliteten af arbejdet og samtidig skære ned på ressourcerne? Den "offentlige virksomhed" tror, at man kan dette. Det er bare ikke uden konsekvenser for personale og patienter, pædagoger og børn osv osv. De glemmer at det er ikke er maskiner, men mennesker som arbejder med mennesker! Jeg er ikke højtuddannet og har fine ord og termer at kunne anvende, men det kræver sku' ikke et geni at se, at der er noget fuldstændig galt i det offentlige her i blandt sundhedsvæsnet. Hvad hvis det var din mor, far eller andre familiemedlemmer der blev indlagt på sygehuset? Vi overlader vores kære i hænderne på andre som arbejder i et sundhedsvæsen hvor effektivitet og kvalitetssikring efterhånden betyder mere end tiden til pleje og nærvær. Vi skal registere her og der,
-retningslinier indføres for at undgå fejl og det er da også en stor nødvendighed, - sandsynligheden for at der sker fejl i behandlingen af patienterne, må da kun blive større i takt med at plejepersonalet skal løbe hurtigere og hurtigere, og at stressniveauet stiger hos den enkelte medarbejder!
Hvordan kan man tro, at man kan øge effektiviten og højne kvaliteten af arbejdet samtidig med at ressourcerne bliver færre og færre? Findes der nogen privat virksomhed, hvor man har kunnet få sådan en struktur til fungere vellykket?!

Vi er som plejepersonale også kun mennesker og der er grænser for, hvor hurtigt vi kan arbejde og hvor hurtigt hjernen kan følge med, under det store pres der bliver lagt for dagen! Samvittigheden over ikke at kunne yde tilstrækkeligt i patientplejen hænger som en konstant skygge over hovedet på plejepersonalet!
Det er patienterne og personalet det går ud over og det gør mig ked af det, at "udviklingen" -hvis man kan kalde det sådan fortsætter på denne måde. Jeg ville ønske, at politikerne og de som arbejder øverst i regionerne selv fik lov at prøve, at være patienter og plejepersonale i det sundhedsvæsen de selv er ansvarlige for!!! For det er der pengene kommer fra og det er i sidste ende det, det hele handler om - kroner og øre.

Lise Lotte Rahbek, Allan Tyrrestrup, Karsten Aaen, Anne Eriksen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Steen Karlshøj

Jeg har været indlagt med samme sygdom for 12 år siden og så igen i starten af 2014 og jeg må desværre sige at oplevelserne står i skærende kontrast til hinanden. Efter indlæggelsen for 12 år siden, kom jeg hjem og var meget imponeret over hvor efffektivt, trygt og velsmurt et sygehus maskineri jeg havde oplevet. Her i foråret var oplevelsen en fuldstændig anden, jeg oplevede ventetider i flere dage, jeg oplevede adskillige fejl eller mangler i kommunikatonen mellem de mange læger jeg talte med. jeg oplevede stressede sygeplejersker der lavede fejl med drop, fejl med hygiejne omkring drop, hvor der blev efter ladt et åbent låg på dropppet og da jeg gjorde opmærksom på at det have været åben siden jeg kom fra operation, så lukke sygeplejersken bare låget og gik, jeg lå i mange timer uden væske i mit drop og da jeg gjorde opmærksom på det midt om natten til en stresset sygeplejerske der kom på stuen skete der ikke mere den nat. Nej Susan og gerne et par politikere der læser dette, så er det danske sygehusvæsen efter min opfattelse i en sørgelig forfatning pga. besparelser, "effektivisering" og stressede læger og sygeplejersker. Jeg er bare glad for at jeg havde en sygeplejerske i familien og tænker på hvordan mit sygdomsforløb havde gået, hvis jeg havde været mere syg og hjælpeløs end jeg var. Jeg håber aldrig at jeg skulle blive alvorligt syg og så være overladt alene til sygehusvæsenet, som det fungerer nu.

Lise Lotte Rahbek, Flemming Scheel Andersen, Anne Eriksen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Allan Tyrrestrup

Er der en som kan vejlede om hvilke interesse organisationer, som gør indflydelse på hvordan hospitaler drives og udvikles? - og er der noget om, at der bliver målt og evalueret på kvaliteten og patienternes oplevelser af indlæggelser og kontakt til hospitalerne i det hele taget? Hmm, har lagt mærke til at Rigshospitalet flere gange inviterer til snak, noget om at den øverste leder står til rådighed for spørgsmål

Marianne Christensen

Der er ingen tvivl om, at nogle sygdomme eks kræft æder utrolig meget af sundhedsbudgettet på andre sygdommes bekostning.
Nogle kræver af sundhedsvæsenet at de skal kunne leve evigt
Det betyder bl.a. at mennesker med mere kedelige sygdomme eks. allergikere nedprioriteres.

Sider