Kommentar

Asylansøgere bør screenes for tortur

Danmark undersøger ikke systematisk, om asylansøgere har været udsat for tortur. Det gør det vanskeligt at retsforfølge bødlerne og dæmme op for problemet
26. juni 2014

I år er det 30 år siden, at FN’s torturkomité blev nedsat. Komitéen har til opgave at kontrollere, at de lande, der har underskrevet FN’s torturkonvention, som er et juridisk bindende dokument, faktisk opfylder deres forpligtelser til at bekæmpe tortur. En af disse forpligtelser er at undersøge mulige tilfælde af tortur samt retsforfølge og straffe torturbødlerne. Alligevel kunne Amnesty International for kort tid siden udgive en rapport, der viser, at 141 lande har brugt tortur de sidste fem år. Det sker, selv om mange af dem har ratificeret torturkonventionen og burde have implementeret forbuddet mod tortur i praksis.

FN’s årlige dag for torturofre – i dag den 26. juni – giver anledning til at reflektere over, om vi gør det godt nok, eller om indsatsen mod denne modbydelige og ulovlige krænkelse af menneskerettighederne skal styrkes.

Opgør med straffriheden

I nogle lande står staten direkte bag torturen. Her er der ikke udsigt til en løsning på problemet. Men i mange lande er der faktisk politisk vilje, men her mangler de afgørende strukturer, der skal til for at dæmme op for problemerne.

Et kerneproblem i torturbekæmpelsen er straffrihed: Så længe de, der begår tortur, ikke anklages, retsforfølges og straffes, kan de roligt fortsætte med at udøve tortur.

Straffrihed understøtter dermed udbredelsen af tortur. Greb staten ind, indledte en sag ved anklagemyndigheden, og fik den i sidste instans straffet torturbødlen, ville det have en afskrækkende effekt.

Desværre er der i mange lande, f.eks. i Nordafrika, begrænset respekt for retsstatens principper. De juridiske systemer er ikke uafhængige af magthaverne, hvilket de skal være, hvis man vil straffe torturbødler. Der er også en grundlæggende mangel på respekt for de krav, som torturkonventionen stiller til landene – f.eks. at de skal gennemføre en hurtig, effektiv og uafhængig undersøgelse af anklager om tortur. Det betyder, at kun 1 procent af tortursager i f.eks. Egypten kommer for retten. I nabostaterne er ikke en eneste torturbøddel blevet dømt for tortur. Det samme gælder for Jordan.

Når torturbødler ikke bliver stillet til ansvar for deres gerninger, bliver det meget svært at opnå oprejsning for den forbrydelse, som er begået mod én. Der er også andre problemer, såsom ringe adgang til advokat, ingen retshjælp, ingen vidnebeskyttelse og mangel på beskyttelse af menneskerettighedsadvokater.

Dokumenter torturen

Skal man kunne gennemføre retssager mod torturbødler, skal dokumentationen være på plads. Læger skal dokumentere torturmetoderne og følgerne af tortur på krop og sind, ligesom der er behov for jurister, der kan sikre, at sagerne ender for retten, hvis de tør. I mange lande er det decideret farligt at indlade sig på at dokumentere tortur og retsforfølge torturbødlerne, og de læger og jurister, der vælger at gøre det, udsætter sig til tider for ekstrem fare. Derfor er det afgørende at støtte og til tider beskytte de professionelle, der trodser risikoen og bidrager til dokumentation og retsforfølgelse af tortur.

Men hvad kan Danmark gøre? Rigtig meget. Vi modtager et stort antal asylansøgere, hvoraf omkring en tredjedel ifølge statistikkerne er torturofre – vi ved det bare ikke, for vi undersøger ikke systematisk asylansøgerne for, om de har været udsat for tortur.

Jamen, kan de ikke selv finde ud af at sige det, spørger mange. Nej, ofte nævner asylansøgere slet ikke, hvad de har været udsat for. Måske ved de ikke, at det kan have betydning for deres sag eller for den måde, de bliver behandlet på. Eller også støder de ikke på fagpersoner, som er tillidsvækkende nok til, at de tør fortælle om deres tortur.

Derfor bør Danmark sikre, at alle asylansøgere screenes for tortur, og at de herefter får den rette behandling. Det sker ikke i dag. Udover at vi derved overser torturoverlevere blandt asylansøgerne og måske afviser asyl på et forkert grundlag, får vi heller ikke tilvejebragt grundlag for at retsforfølge torturbødlerne. Det er en skam, for man kan nemlig retsforfølge torturbødler over hele verden og derfor, at de sager, vi kan dokumentere i Danmark, kan udmærket danne grundlag for en sag i torturoverleverens hjemland, eller hvor nu torturbødlen måtte befinde sig.

På den måde kan vi bidrage til at afskaffe straffrihed for torturbødler og give ofrene den oprejsning, de har krav på.

Jens Modvig er overlæge i DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, medlem af FN’s Torturkomité

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
Pia Qu anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu