Klumme

Er DF da specielt – højreorienteret?

Og så godt ord igen: venstrenationalisme!
Debat
3. juni 2014

I løbet af denne mandag, da dette her blev skrevet, steg spændingen efterhånden til det ulidelige, om Venstres Lars Løkke Rasmussen i morgen står til buksevand eller triumftog. Noget nær surrealistisk belysning af en meningsmåling, der for første gang i umindelige tider viser, at nu står Helle Thorning-Schmidts og Margrethe Vestagers SR-regering med støttepartierne Enhedslisten og SF pludselig til at vinde næste folketingsvalg!. Så må tiden vise, om det så også varer, til valget faktisk bliver udskrevet.

Men hvad der efter alt at dømme varer, er den nye og anderledes placering i den hjemlige politiske andedam, som overgår Dansk Folkeparti for tiden. At DF stadig er et specielt parti, skal bestemt ikke anfægtes, men er det stadig specielt højreorienteret? Hvor på én gang kontroversielt og oplagt det spørgsmål nu er blevet, kan et par citater fra Informations egen webdebat illustrere sammen med de eksempler, der gives i læserbrevsrubrikken i dagens mandagsavis:

Rasmus Kongshøj: »Dansk Folkeparti er de eneste, der snakker om de problemer, almindelige mennesker oplever. Det bliver godt nok ved snakken, og de løsninger, de foreslår, rammer helt forbi skiven. Men det er trods alt bedre end de øvrige partier, der udelukkende forholder sig til de problemer, man oplever i Christiansborgs parallelsamfund. Dansk Folkepartis fremgang er et resultat af venstrefløjens svigt. Hvis man begynder at opføre sig som arbejderpartier og er til stede ude i samfundet, er der dog stadig håb for fremtiden.«

Lasse Damgaard: »Lad os nu lige få det på plads. Messerschmidt er en klassisk levebrødspolitiker. Han kan ikke stoppe bandekonflikterne og den sociale nød og elendighed i ghettoerne. Han kan ikke stoppe social dumping og den øgede ulighed. Han har ikke en sammenhængende økonomisk politik – ingen klima- eller miljøpolitik. Det, han har, er retoriske evner og et magtkynisk sind, der formår at italesætte frustrationer hos en stor del af vælgerne. Han kan det berømte ’Kanin op af hatten-trick’ – velfærdsforbehold og grænsebomme er nogle af de kaniner, han tunerer rundt med. Det et spektakulært show, manden tager rundt med. Det søgende publikum får mere end en oversavet dame med overskæg. De får drømmen om Utopia.«

’Et slesk tågehorn’

Toke Andersen: »Det er et skræmmende vidnesbyrd om demokratiets præmisser i Danmark anno 2014, når over 450.000 danskere er så bitre, forvirrede og uvidende, at de kan forføres af et slesk tågehorn som Messerschmidt. Årsagen er vist lige så klar, som katastrofen er tydelig: Først 10 år med den mest katastrofale regering i mands minde, så SRSF-regeringens totale svigt af de idealer, de blev valgt på, og sidst mediernes hæmningsløse populisme. Det her land er til at brække sig over, FØJ!«

Randi Christiansen: »Systemet amputerer vælgerkontakten og den finger, som skal holdes på pulsen. Lad os nu se, hvor længe Messerschmidt kan holde sig fri af systemets nedbrydende påvirkning.«

Dorte Sørensen: »Hvorfor får DF næsten ALTID lov at komme med kritik uden at blive spurgt: Hvorfor stemte I for efterlønsreformen, forringelserne i dagpengereformen osv, samt hvorfor stemmer I imod de faglige organisationers muligheder – herunder løndumping osv.«

Helt relevante spørgsmål. Men stillet, fordi de nu rettes til et parti, som selv står kritisk over for netop de partier, der gennemførte efterlønsreform, forringelser af dagpengene osv. Et parti, som man kan få indtryk af, at SF og Enhedslisten til tider ligefrem kappes om at få lov at bedrive politik sammen med.

Er det et specielt højreorienteret parti?

»Sidste weekends EP-valg illustrerede igen den udbredte følelse af afmagt hos unionens vælgere. Men hvor den ekstreme højrefløj for længst har forstået, at EU er den nye, store kampplads også for nationalistiske agendaer, hænger store dele af venstrefløjen fast i en katastrofal forståelse af EU som et politisk uvedkommende rum,« sagde den politiske filosof Teresa Pullano i Informations lørdagsavis.

»Når Morten Messerschmidt kan vinde det danske EU-valg, er det ikke, fordi han taler til en ekstrem nerve i befolkningen, men fordi han formulerer politiske spørgsmål og svar omkring EU’s udvikling,« forklarede Pullano.

Ikke til salg

Men hvorfor så indrangere ham som del af en speciel »ekstrem højrefløj«?

Måske har især Claus Pedersens kronik her i bladet 28 maj og dens medfølgende debat demonstreret utilpashed ved det traditionelle venstre-højre-skema:

»Venstrefløjen har opbygget en ekskluderende identitet som ’progressiv’. Nationalismen har den hånet og skammet ud.«

Affødende i debatten efterspørgslen af intet mindre end et oxymoron (ord eller kort vending af to begreber, der tilsyneladende modsiger hinanden): »venstrenationalisme«!

Det kunne der siges meget om. Det vil der blive sagt meget om. Her skal bare påpeges, at når f.eks. Jellingstenene af nogle udelukkes fra det indre marked og arbejdskraftens frie bevægelighed m.m., så behøver det strengt taget ikke at være eksempel på en teknisk handelshindring. Det kan også være udtryk for, at der findes noget i tilværelsen, som ikke er til salg.

Hvorfor skulle det kaldes specielt højreorienteret? Det kunne vel lige så godt være venstreorienteret?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Skulle det være specielt "højreorienteret"? Næh, måske ikke, men indtil nu har Dansk Folkeapati været ekstremt følgagtige på den blå fløj. Det der iflg. DF ikke er til salg, er "vores kulturværdier", hvorimod globaliseringens økonomiske imperialisme frit får lov, at skævvride vores samfund, og ikke mindst arbejdsmarked. Det ER højreorienteret. Og jeg behøver iøvrigt ikke DF til at forsvare min status som et individ med dansk kulturbaggrund.

Indrømmet. DF's patent på 'forsvar af dansk kultur' skyldes berøringsangst i gammelpartierne, men derfra, på den baggrund, at støtte et selvstændigt populistisk parti på den økonomiske højrefløj, det er et knæfald for de højreorienteredes propagandaapparat: de borgerlige medier. !!

Først mistede venstrefløjen deres medier, og så voksede den højreorienterede populistiske nationalisme.

Rasmus Kongshøj, Holger Madsen, Lars Bo Jensen, Jens Falkesgaard, Ejvind Larsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Ejvind Larsen

Men kunne man ikke, @Bill Atkins, forestille sig muligheder – for for eksempel partier som Enhedslisten, SF og Alternativet og for diverse miljø- og klima-ngo'ere – ved at bore modsætningen ud mellem på den ene side 'det der iflg. DF ikke er til salg, "vores kulturværdier", og på den anden side 'globaliseringens økonomiske imperialisme'? Hvorfor skal man bare fortsat lade 'venstrefløjen' (hvem og hvad den og det så er) 'først miste sine medier, og så lade den højreorienterede populistiske nationalisme vokse'?

John Fredsted

Enhver venstre-højre akse afhænger af hvilken synsvinkel, der anlægges. For mig personligt er den vigtigste akse den, der er relateret til spørgsmålet om, hvorvidt man arbejder/går ind for fællesskabets fremme på bekostning af særinteresserne (venstreorienteret tankegang), eller for særinteressernes fremme på bekostning af fællesskabet (højreorienteret tankegang) - og dette, fordi enhver konflikt i denne verden i mine øjne kan føres tilbage til et sammenstød mellem særinteresser. Partipolitisk er det vel kun Enhedslisten og Alternativet (og så måske SF efter formandsskiftet), der på denne akse kan kaldes venstreorienterede.

Holger Madsen, Michael Kongstad Nielsen, Ejvind Larsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Ejvind, jeg har meget svært ved at forestille mig en konstellation hvor appendiks, DF, overtager moderpartiets, Venstres, rolle - og overlever - eller for den sags skyld eksisterer selvstændigt. Og da slet ikke på venstrefløjen. Jeg ser DF lige nu, som en parkering af utilfredse stemmer, der venter på at tidens politiske substans skal gestalte sig i ét eller flere acceptable politiske programmer.
Lad os ikke håbe, at det bliver en person, der indtræder i stedet for ’et politisk program’... selv om det jo vil være propagandaapparatets gustne mål: ”Præsidenten”.

Michael Kongstad Nielsen

Er DF højreorienteret? Ja, det ved gud det er, men som den "lille" mands højreparti, der hæger om den ofte lidt klemte borgers ret og muligheder i livet. Men som en anden debattør nævner, var DF meget præget af rollen som støtteparti til VK-regeringen i 10 år, og tog sig betalt med nogle "lunser" hist og her til pensionister og andre småkårsfolk. Men jeg synes man kan se to store forhold, der adskiller DF fra de gamle borgerlige partier: Dels afstanden til EU, hvor DF har stemt nej til euroen og været modstander eller skeptiker gennem alle årene, senest vedrørende patentdomstolen, og dels - som en ny tendens måske - modstanden mod Goldman Sachs køb af DONG-aktier med dominerende indflydelse.

Begge tendenser mener jeg taler folkets sag imod storkapitalens. Idet jeg ikke anser EU-konstruktionen som spor folkelig, men alene som elitær og kapitalistisk. Så i de to fremhævede forhold mener jeg man kan sige, at DF "går ind for fællesskabets fremme på bekostning af særinteresserne", for at bruge John Fredsteds ord ovenfor. Idet fællesskabet er de nationale, folkelige fællesskaber, mens særinteresserne er storkapitalen, finanskapitalen, de multinationale selskaber o.s.v. DF trak mange stemmer på utilfredshed med de gamle partiers hykleri og dobbelte tunger vedrørende EU.

Ejvind Larsen, Flemming Scheel Andersen, Holger Madsen og John Fredsted anbefalede denne kommentar
Anders Feder

Ejvind Larsen: Venstre-højreaksen er for så vidt en kliché, og der er vist mange der har påpeget at den ikke har den helt store brugsværdi i dag. Messerschmidt fremstår ikke altid helt så middelalderlig som nogle af hans forgængere fra 00'ernes værdidebatter, men at Dansk Folkeparti som parti er en ekstremitet på det område kan der vist ikke herske tvivl om. Mindre vigtigt er det så om man vil kalde det "til højre" eller "til venstre" - det er politikken det kommer an på.

Michael Kongstad Nielsen

Men det er rigtigt, at Jellingstenene ikke er til salg, som Ejvind Larsen lidt kryptisk skriver - eksemplet er jeg ikke vild med, hverken stenene som eksponent for dansk nationalfølelse, eller den kommercielle association om dem i forhold til det indre marked, men ok., jeg tror jeg forstår idéen. Der findes mange andre pejlemærker, eller kulturelle nedslag, som f. eks. den altid gode H. C. Andersens "I Danmark er jeg født", som også en debattør fremhæver i diskussionen om Claus Pedersen kronik:
http://www.information.dk/comment/872590#comment-872590

Følelsen af tilhørsforhold til Danmark bør de venstreorienterede ikke glemme, i bare iver efter at skælde og slå DF ud.

Ernst Petersen

DF opfatter sig selv som et midterparti, hvilket i og for sig også er korrekt, hvis man ser på partiets socialpolitik og økonomiske politik.

Problemet er imidlertid, at det ikke er disse ting, der på samme måde som for de øvrige partier er partiets mærkesager. Det er derimod partiets stærkt nationalistiske profil, hvor der lægges vægt på gud, konge og fædreland, der er traditionelle mærkesager for højreorienterede konservative partier. DF samarbejder da også helst med højrefløjen, selvom DF's økonomiske og sociale ligger meget tættere på socialdemokratiets politik på disse områder. For selvom DF egentlig gerne ville føre økonomi- og socialpolitik sammen med socialdemokratiet, så er socialdemokratiets samarbejdspartnere (de radikale, SF og enhedslisten) alle uspiselige for det stærkt nationalistiske DF, der gerne sælger ud af næsten alt andet for at få en strammere indvandrings- og udlændingepolitik. Her ligger DF meget nærmere især Venstre, der også lægger vægt på en stram indvandringspolitik.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg tror, DF så småt har ændret sig efter valget af Thulesen Dahl som formand. Modstanden mod Goldman Sachs ville næppe have været tænkelig i Pias tid. Og med hensyn til samarbejdet med Enhedslisten og SF skal man ikke afskrive det som umuligt længere. Der er flere indicier på, at de kan arbejde sammen. Og endelig, alle EU´s gamle partier går ind for strammere indvandringspolitik, så det er ikke noget, man alene kan skyde DF i skoene. Ellers havde EU jo ikke etableret Frontex:
http://frontex.europa.eu/

John Fredsted, Ejvind Larsen, Flemming Scheel Andersen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Anders Feder

Michael Kongstad Nielsen: "Strammere indvandringspolitik", i forstanden lukkede grænser, kan man nå frem til ved ren økonomisk tænkning af arten "jeg mener ikke at have råd til at hjælpe andre", hvilket er klassisk højreorienteret. Det forklarer imidlertid ikke DFs forhold til eksempelvis religionsfrihed, med forbud eller anden politisk forfølgelse mod alt fra moskéer til tørklæder.

Michael Kongstad Nielsen

Anders Feder - jeg er ikke sikker på, at afvisning af flygtninge og indvandrere ved EU´s grænser ved hjælp af Frontex kun er et økonomisk anliggende. Men den økonomiske dimension kunne gribes anderledes an ved for eksempel at give bedre muligheder for samhandel med migrantlandene, så de kunne klare sig selv bedre. Og angsten for andres religion er heller ikke Dansk Folkepartis enemærke, den har de desværre tilfælles med mange andre, hvilket ikke gør den bedre. Det bedste er at have et eget kulturgrundlag, som er stærkt nok til at opsøge og tage imod andres. Jf. H. C. Andersen.

Ernst Petersen

Ja, der er sket ændringer i stilen fra Glistrup til Pia Kjærsgård til Thulesen Dahl. Men næppe i indholdet.

Glistrup var 3-cifret millionær og ligeglad med folketingsgagen. Det var hjemmehjælperen Pia Kjærsgård bestemt ikke! Så hun brød med Glistrup, der kun ville have luft for sine kontroversielle meninger uanset, hvor mange mandater det kostede. Pia ønskede i stedet Glistrups synspunkter gjort så stuerene, at hun kunne samarbejde med V og K og få partiet til at vokse. Dette gad provokatøren Glistrup ikke.

Nu har DF så fået Kristian Thulesen Dahl, der ligesom Pia har været med helt fra Glistrup-tiden, og han er tilsyneladende endnu mere snu end Pia mht at skaffe vælgere. I de sidste par år har han korrekt set, at der var masser af vælgere at stjæle fra især socialdemokratiet ved at snakke mere om socialpolitik, kontanthjælp og lignende, hvis han samtidig dæmpede diskussionerne om indvandrere og udlændinge en anelse.

Men dette betyder jo næppe, at den gamle rotte fra Glistrup-tiden, som Pia trygt pegede på som sin efterfølger, pludselig ønsker en anden politik. Han ved bare, at for at få DF's mærkesager mere igennem, skal DF først have endnu flere mandater. Så det er dette, som han arbejder på.

DF har faktisk en reel chance nu for at erobre endog regeringsmagten efter næste valg. Men dette kræver, at de afviser det indtil efter valget, da de ved, at de øvrige partier ellers vil føre skræmmekampagne mod DF. Tror vælgerne på deres snak om, at EU valget ikke kan gentages landspolitisk, og at de kun vil være et støtteparti til Venstre, så undgår de skræmmekampagnen. Men hvis de så alligevel bliver Danmarks største parti, kan de nemt pludselig foreslå, at Thulesen Dahl skal være forhandlingsleder i stedet for Venstres leder.

Dette vil Venstre naturligvis ikke acceptere. Men Venstre kan ikke danne regering uden støtte fra DF, og det kan socialdemokratiet jo nok heller ikke. Så Venstre og socialdemokratiet skal så til at finde ud af, om de vil støtte en ren DF mindretalsregering, eller de hellere vil danne en SV-regering sammen. Og det sidste vil de næppe. Spiller DF deres kort rigtigt i en sådan situation, så får de sikkert nemt en aftale med socialdemokratiet om den økonomiske politik, og må så bare se, hvordan de kan presse flest stramninger på udlændingeområdet sammen med skiftende flertal.

Michael Kongstad Nielsen

Jo, også en del i indholdet. Glistrup gik jo ind for nul militær. "Vi overgiver os", var hans mening om en telefonsvarer i stedet for militæret. Jeg skal love for for at Søren Espersen i Pias tid fik den parole ændret. Og om Thulesen Dahl kan man sige, at han har udviklet sig, som alle mennesker gør, og ikke skal holdes op på, hvad de sagde og mente i deres pure ungdom. Man skal nok ikke se DF som dæmonernes holdeplads og argumentere derefter, for når små 500.000 danskere stemmer på dem, så må de have noget substans, som man gør klogt i at tage alvorligt.

Ejvind Larsen

Ja, Michael (Kongstad Nielsen): netop Thulesen Dahls og dermed DF's modstand mod salget af Dong til Goldman Sachs burde være anført i min argumentation for ikke (længere) at operere med DF som et SPECIELT højreorienteret parti – oven i købet liggende ude på den YDERSTE højrefløj. Så tak fordi du gør opmærksom på det.

I det hele taget er jeg rørende enig med dig, når du noterer, at »om Thulesen Dahl kan man sige, at han har udviklet sig, som alle mennesker gør, og ikke skal holdes op på, hvad de sagde og mente i deres pure ungdom. Man skal nok ikke se DF som dæmonernes holdeplads og argumentere derefter, for når små 500.000 danskere stemmer på dem, så må de have noget substans, som man gør klogt i at tage alvorligt.« F.eks. – som du også skriver: »Følelsen af tilhørsforhold til Danmark bør de venstreorienterede ikke glemme, i bare iver efter at skælde og slå DF ud«. For man kan kan faktisk sige, at DF i nogle henseender » "går ind for fællesskabets fremme på bekostning af særinteresserne", for at bruge John Fredsteds ord ovenfor. Idet fællesskabet er de nationale, folkelige fællesskaber, mens særinteresserne er storkapitalen, finanskapitalen, de multinationale selskaber o.s.v. DF trak mange stemmer på utilfredshed med de gamle partiers hykleri og dobbelte tunger vedrørende EU.«

Tak – også til alle de øvrige indlæg her i 'tråden'.

Og så fik Løkke i Odense for nogle timer siden lov at overleve – eller hvad han nu gør. God Kristi Himmelfart...

Ernst Petersen

Glistrup elskede at provokere med udtalelser som:
"Skattesnydere er helte og vor tids frihedskæmpere"
"Erstat det danske militær med en telefonsvarer"
"Muhamedanerne vil besætte vores land"
"Fyr alle papirnusserne"

Men dette var kun provokationer. Han var totalt ligeglad med folketinget og de andre partier.

Glistrups disciple var utilfredse mennesker ligesom Glistrup, der selv bare var blevet træt af sit liv som advokat, hvor han var blevet 3-cifret mangemillionær ved at hjælpe folk med at udnytte skattelovgivningens mange huller. Men disciplene var næsten altid folk uden egentlig uddannelse, der syntes, at Glistrup var utrolig god til at udtrykke deres egen utilfredshed. Det gjorde bl. a. Pia og Thulesen Dahl også. Men de ønskede i modsætning til Glistrup ikke bare at provokere. De ville have lavet mest muligt om. Derfor indså de, at de måtte bryde med Glistrup, selvom han var deres guru.

Om DF er dæmoner, vil jeg overlade til andre at vurdere. For selvom deres synspunkter ikke har ændret sig, så betragtes de nu som stuerene, og det er igen blevet "legalt" at være nationalist. Det er lykkedes for dem at bekæmpe FN's forbud mod at diskriminere pga race, religion og hudfarve ved at kalde dette forbud for "indgreb i ytringsfriheden", hvilket de fleste har accepteret, selvom det er svært f. eks. at se den grundlæggende forskel på Muhammed tegningerne og nazisternes mange antijødiske tegninger i 1930'erne, hvor jøderne blev fremstillet som grådige, dumme og uden moral. Altså lige bortset fra, at tegningerne nu er antimuslimske og ikke antijødiske, hvilket måske netop gør det acceptabelt at bruge dem, fordi muslimerne jo i modsætning til jøderne ikke omtales som "Guds eget folk" i vores bibel?

John Fredsted

Et punkt, hvor DF bestemt er højreorienteret er i deres laden-stå-til-holdning eller ligefrem direkte afvisning af klimaforandringerne, såvidt jeg har forstået dem. For fællesskabet i denne sammenhæng er os alle, ikke kun danskere.

Michael Kongstad Nielsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Når jeg før i tiden så DF for mig som billede, en stue fx, så jeg nogle hængerøvsgardiner for vinduerne, en masse nipsting på hylder og et kaffeselskab, der ikke havde noget at sige hinanden ud over at brokke sig over andre. Haven var pænt nusset. De gik i kirke, når der var grund til det, og som det forlangtes. Når mørket sænkede sig var der lidt drukfældighed og pornokiggeri i hjørnerne.

Det billede er jeg blevet nødt til at opdatere. Nu er det almindelige, moderne designer hjem, nogle særdeles veludstyrede evt. renoveret af udenlandsk arbejdskraft (også haven). Kaffesnakken er strategisk, politisk samtale uden kraftudtryk. Kirkegang som en manifestation, langt fra åndelig søgen (gud forbyde det). Smag for ædle vine. Det hele er porno.

Er det specielt højreorienteret? Nej, det kan man vel ikke sige. Det er bare som folk er flest. "Der er ikke noget særligt ved mig. Jeg er bare som de fleste andre". Det er den karakteristik, en politiker kommer længst med i dag, og det er de dygtige til i DF, efter at fætrene er ude af billedet.

Niels Duus Nielsen, Jan Weis, Ejvind Larsen og John Fredsted anbefalede denne kommentar
John Fredsted

Du er dygtig til at male billeder, Niels-Simon.

Ernst Petersen

Jeg er ikke enig i beskrivelsen, selvom den heller ikke er helt forkert. En lignende og mere præcis beskrivelse kan jeg dog ikke lave. For der er for stor forskel på hjemmehjælperen Pia Kjærsgård, handelsjuristen Thulesen Dahl og kriminalitetsbekæmperen Peter Skårup, der bare ønsker hårdere straffe til bandemedlemmer og flere udvisniinger af kriminelle udlændinge. Jeg kunne også nævne teologen og journalisten Søren Espersen, der stammer fra et grundtvigiansk hjem, samt Martin Henriksen, der har arbejdet som pædagogmedhjælper, postbud, chauffør og lagerarbejder og især interesserer sig for DF's integrationspolitik-

Det er temmelig umuligt at finde en fælles beskrivelse af disse personer. Men DF's vælgere er formentlig stadig forholdsvis uuddannede eller med uddannelser inden for jura, handel, landbrug eller lignende. De er ikke gymnasielærere, pædagoger, socialrådgivere, psykologer eller lignende. Og de er stadig først og fremmest nationalister, der er skeptiske over for alt, hvad der komme fra andre kulturer end den gode danske folkekirkekultur, ligesom de elsker og beundrer kongehuset.

Michael Kongstad Nielsen

Med hensyn til nationalfølelse, er flag og nationalsange vel noget af det ypperste, og så faldt jeg lige over en klassiker, som kunne deles:
http://www.youtube.com/watch?v=HM-E2H1ChJM

Uanset i hvilken forbindelse lederne hos De Fæle toner frem på TV – giver de desværre minder om nogle af de mennesketyper – der i de Fem forbandede År ikke kunne finde ud af at tilslutte sig den eneste anstændige part – nemlig de besattes - men se selv efter i det righoldige billedmateriale fra den tid – hele DF-stuntet er en snigende drejning hen imod noget uheldssvangert - man har set og prøvet før – også retorikken afslører dem …

Arrh, Jan ... men nu du har valgt den vinkel på apatiet og dets ledelse, så skal vi jo ikke glemme, at fremgangen skyldes utilfredse svingvælgere, der for langt de flestes vedkommende blot har bildt sig selv ind, at de i DF kan genfinde den gamle socialliberale politik, som gav sådan en god fest i 00'erne...

Ja, Bill – tilgiv de fleste af svingvælgerne – de ved ikke altid hvad de har gang i ud over en diffus og uartikuleret protest mod ét eller andet – så de har en tendens til at falde for den første og bedste parole - Følg mig ind i en lysere fremtid – sagde Rottefængeren …

Niels-Simon Larsen

Det har vel også noget at gøre med, hvilken type mennesker man kan identificere sig med. Når jeg ser tv-billederne fra de forskellige partiers årsmøder, spørger jeg mig selv, hvad jeg kunne snakke med dem om. Jeg er ikke i tvivl om, at der er mange søde mennesker i DF, og hvis jeg havde dem som naboer, ville vi nok låne hinanden værktøj, men når vi så kom til at snakke om livsperspektiver og samfundsudviklingen, ville der ikke gå mange minutter, før de syntes, at jeg var en naiv utopist og nyttig idiot for kommunisterne.
Min mening om højrefløjen er, at de er fattige i ånden på den dumme måde. Det har ikke noget med uddannelsesniveau og eksaminer at gøre. Det drejer sig om åbenhed og lukkethed. Hvis ikke man tillader sig selv at være lidt naiv og utopisk, bliver det hele for kedeligt.

Niels Duus Nielsen, John Fredsted, Herdis Weins og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Ejvind Larsen

Tak for sangen – og ja, jo også sangene, for sådan er det jo! – Michael (Kongstad Nielsen).
Og alle jer andre.

God Grundlov – og grundlovsdag

Ernst Petersen

Problemerne med at gennemskue, hvad et parti egentlig vil, kommer jo af, at et parti ikke er en person meden bestemt holdning, men derimod en samling af personer, der alle har forskellige holdninger og vil noget forskelligt med partiet. Derfor får man heller ikke det korrekte billede, hvis man beskylder alle, der stemmer på et parti som DF for at være f. eks. racister. For der er helt sikkert også masser af f. eks. tidligere socialdemokrater, der nu stemmer på DF i skuffelse over Helle Thornings blå politik. De finder DF acceptable netop, fordi DF nu er meget afdæmpede vedrørende deres normale indvandrerfjendtlige politik.

Det ved DF's partiledelse udmærket. Men de ved også, at det er toppen, der har kontrollen med DF's politik. Derfor ved de også, at de stadig kan få gennemført den stramme nationalistiske politik lige så snart de har mandaterne til det. Men de behøver ikke at føre propaganda først i medierne, medmindre de tror, at det vil give dem flere stemmer. Det gjorde det engang. Men det gør det næppe mere netop, fordi de mange tidligere socialdemokrater, der nu stemmer DF, ikke er interesserede i for meget af den slags.

DF er også blevet sværere at gennemskue efter, at Søren Krarup, Jesper Langballe og Mogens Camre ikke længere er på banen med udtalelser, som de fleste opfattede som racistiske. Nu er det vel kun Martin Henriksen, der tenderer i den retning. Men der har aldrig været udtalelser fra toppen (Thulesen Dahl, Pia Kjærsgård, Peter Skårup og Søren Espersen) om, at DF ikke stadig står for de samme holdninger, som da partiet var ungt. Derfor er der ingen grund til at tro andet end, at det stadig er udlændingepolitikken, der er DF's hovedinteresse. Desuden er det jo heller ikke længe siden, at de (i modstrid med deres officielle økonomiske politik) gik med til skattelettelser til de velhavende mod at få et par ekstra grænsebomme, hvilket vel netop viser, at den økonomiske og sociale politik for DF kommer i anden række i forhold til deres nationalisme?

Niels-Simon Larsen

Jeg synes, at Ernst kommer langt ind i marven af DF. Partiet har også ført sig frem med beskyttelse af folkepensionisterne som gruppe, og på den måde er det et interesseparti. Så kommer alt det med modstand mod de ene og det andet og 'nogen'. DF har ligesom de andre højrepartier ikke en filosofi, altså noget som er interessant at diskutere og som bliver diskuteret. Det nærmeste er konservativ tænkning a la Per Stig Møller, men hvor tungt vejer det, og hvor tit vejer det tungt? I Venstre og LA er der mig bekendt ingen, der tænker ud over på mere af det samme, især vækst.

S siges at have nogle tænkere i baglandet, men det land minder mig om Sagnlandet i Lejre, meget interessant at besøge, og det er så det. De tænkende helte, der springer op og spænder bælte nu, får deres fem minutter i Deadline, og det er så det. Realpolitikken hedder vækst, og det gider jeg ikke høre på.

SF var et arbejderparti engang med rigtige arbejdere, der havde drømme om et andet samfund. Desværre var der et samfund lige for næsen af dem, der krævede sit, og som det så fik. Da SF'erne plukkede sejrens frugt, fik de vabler på fingrene og måtte give slip. De fik dog lov at oprette landets første vækstministerium med en forhenværende kommunistformand som minister. Ak, det var en bitter frugt. Tænk, hvis det havde været en omstillingsminister?

EL har ligget lunt i svinget med sin rød-grønne førertrøje. Fulgte man spurtene om hjørnerne, så man skiftevis det røde og skiftevis det grønne. Det var, hvad der fandtes, så det måtte man tage til takke med.

Helt ude i hampen til venstre, hvor kratluskerne går og sysler med de særeste ting til morgenbordet, er der fest og farver, men også opslidende arbejde. Her gælder det om at holde humøret oppe, for både udearbejde, hjemmearbejde og arbejde med at udvikle personligheden kræver sin mand og kvinde. Derudover er der den dårlige samvittighed over ikke at være medlem af et parti. Det må man ikke underkende, for vil man en bedre verden, er der nogle, der skal lempes væk fra deres taburetter.

Nu er Alternativet ved at komme på banen, og det kan samle alle ("Kommer hid til mig alle I, der lider møje og besvær, og jeg vil give jer hvile"), der vil være mere end alene med sig selv. I går hørte jeg et foredrag i Alternativet af en, der havde opfundet et trafiksystem. Gal eller genial? Jeg kunne ikke afgøre det. Jeg spurgte ham, hvor mange han var. En, svarede han. Jeg tror, at Alternativet vil tiltrække mange enere, som er gale i dag, men geniale i morgen. Det gælder bare om at lave det samfund, hvor gode ideer kommer frem pga. deres nytte for samfundet og ikke pga. af den pengemulighed, der ligger i dem.

John, Michael, Steen, Ernst, Jan, Bill (ingen nævnt, ingen glemt) heller ikke Ejvind, hvor mange er I? Jeg er også kun en, men søger at blive flere. Derfor er jeg blevet medlem af Alternativet, og så må det briste eller bære.

Ernst Petersen

SF blev skabt af kommunisten Aksel Larsen, der forlod DKP efter den russiske invasion af Ungarn i 1956, som DKP (formentlig det mest Moskva-tro kommunistparti i hele Vesteuropa) nægtede at kritisere. Aksel Larsen var utrolig skarp i sine udtalelser fra Folketingets talerstol sammenlignet med vore dages politikere. Når f. eks. en borgerlig minister som svar på et spørgsmål havde svaret "Det er regeringens politik at ... " gik Aksel Larsen op og svarede med eftertryk "Jæ g'ir ikk' fem fla' ører for rege-e-ringens politik!!"

Jeg er overbevist om, at han ville have sagt nøjagtigt det samme om den politik, der blev ført, mens SF var i regering med S og R. For Aksel Larsen var ikke den, der var til salg bare for at få en ministertaburet, hvis ikke regeringen ville føre en politik, der var til gavn for samfundets svageste.

Desværre findes sådanne politikere ikke mere.

Niels-Simon Larsen

Jeg har det svært med sammensatte typer som Aksel Larsen. Da han blev hentet af Gestapo, angav han alle sine venner uden at være blevet underkastet tortur. Carl Madsen kunne ikke døje ham, men i kommunisttoppen var der vist ingen, der elskede hinanden.
A.L.s bramfrihed er dog legendarisk og skål for det. Hvis en nutidig politiker skulle komme for skade at sige noget bemærkelsesværdigt, bliver det gentaget sytten gange dagen efter. Sproget er fattigt, men det er indholdet af debatterne også, så det ene passer til det andet. Spørgetiden i folketinget, gab, gab. Desuden skal man tale pænt til hinanden, og vi kører ganske pænt mod afgrunden og det undgår man ganske pænt at kommentere. Det hele er ser nydeligt ud på overfladen, og den er det vigtigste.

Ernst Petersen

Carl Madsen var en verdensfjern akademiker, som jeg stoler meget mindre på end Aksel Larsen. For Carl Madsen var jurist og enormt kritisk over for vestens retssystemer, men samtidig totalt ukritisk over for Sovjetunionens lemfældige retssystem. Forskellen mellem Aksel Larsen og Carl Madsen er netop Carl Madsens ukritiske holdning over for Sovjetunionen, og det var sikkert også årsagen til, at Carl Madsen ikke kunne døje Aksel Larsen, som CM jo formentlig betragtede som en forræder mod Sovjet-kommunismen.

Hvad Aksel Larsen fortalte tyskerne under afhøringerne, ved ingen mig bekendt med sikkerhed. Men, at netop Carl Madsen valgte at tro på selv de værste beskyldninger, undrer mig ikke. DKP var nærmest en religiøs sekt ligesom Jehovas vidner m. fl. (bare med personer som Lenin og Stalin som deres guruer), og de var lige så lidt som andre sekter parate til at tilgive frafaldne.

Husker Carl Madsen som en jovial og en smule distræt cigarrygende lille rund mand – der i en pause under en diskussionsaften på KU - ude på gangen - kom hen til to ligeledes cigarrygende studenter - psykologi og ingeniørvidenskab - og spurgte om noget ild – og naturligvis straks fik det – da han var foredragsholderren og skulle holde nogle timer endnu – og straks faldt helt til ro i sig selv – det er som bekendt ikke mere muligt i dag takket være alle disse helseapostle - eller alle disse sarte damer med deres ofte billige parfume - der ikke kan lide at lugte af cigarrøg – hvorfor man ikke bør vise sig offentligt mere i sådanne sammenhænge og slet ikke deltage i noget som helst offentligt indendørs arrangement - som stadig cigarrygende og fremmedgjort kondensationskerne fra ’60-erne …

Michael Kongstad Nielsen

Det fortælles om Carl Madsen, at han efter at have afleveret en bandbulle mod retten i en retssal blev tiltalt således af dommeren:
- "Hr. Carl Madsen, De skal have respekt for retten!"
Hvortil Madsen svarede:
- "Dommeren kan ikke forvente, jeg skal have respekt for retten, kun at jeg skal vise respekt for retten."

Carl Madsen anså domstolene for klassedomstole, dommerne var rekrutteret fra et bestemt miljø af bedsteborgere, de havde gået i søndagsskole og gjort karriere i justitsministeriet hele vejen igennem til første karakter og sagt javel til chefen, indtil de blev belønnet med en dommerstilling for god opførsel. Dommerklassen tænkte ens, og havde intet til overs for små lommetyve og andre proletarer, som Carl Madsen forsvarede en del af.

Ernst Petersen

Det, der gør Carl Madsen utroværdig, er bl. a. hans opbakning til Stalins skueprocesser i 1930'erne (de såkaldte Moskvaprocesser) samt det faktum, at han aldrig forlod DKP frivilligt. (Han blev af for mig ukendte årsager ekskluderet i 1970'erne efter at være faldet i unåde.)

Hvordan han som jurist kunne gå ind for Stalins skueprocesser, der førte til en masse dødsdomme, er for mig uforståeligt.

Et enkelt klik kan oplyse - hvorfor CM blev ekskluderet -

http://www.arbejderen.dk/artikel/2003-05-28/carl-madsen-den-r-de-sagf-rer

Ernst Petersen

Mange tak! Så vidt jeg kan se, bekræfter den kun Carl Madsen son en stalinist, der kun anså stalinismens idé om revolution og den revolutionære elites overtagelse af magten som en mulig vej. Han var derfor modstander af DKP's tilnærmelse til Socialdemokratiet, og hans kritik af dette fik så åbenbart DKP til at ekskludere ham.

At manden var antidemokrat og modstander af demokratisk socialisme gør ham ikke sympatisk i mine øjne.

Ernst Petersen

Det er sådan set ikke, fordi jeg ikke forstår Carl Madsens bitterhed. For han havde jo oplevet mange ubehagelige og deprimerende ting i sit liv. Derfor er det også fuldt forståeligt, at han ikke troede på en fredelig overgang til et retfærdigt socialistisk samfund, der gav de svage lige så mange rettigheder som de velhavende. Men han glemte at kigge nærmere på den sovjetiske stalinisme, som han betragtede som alternativet. For korruptionen, der var resultatet af pressecensuren, gjorde jo Sovjet til et statskapitalistisk samfund styret af en magtelite, der misbrugte deres magt konsekvent i stedet for at skabe det retfærdige lighedssamfund, som han var interesseret i.

Michael Kongstad Nielsen

Ja, man må sige venstrefløjen udvikler sig. DKP´s sidste formand hed Ole Sohn, og hvor er han henne idag? Og Aksel Larsens gamle SF blev til Villy Søvndals EU-venlige og indvandrerkritiske regeringsparti, og så var de sidste torne og brodden trukket ud af det parti, og i dag sidder Pia Olsen Dyhr og digter på sine karrieremuligheder.

Ernst Petersen

Jeg anser faktisk ikke engang DKP for at have været et venstreorienteret parti. For det var nærmere en sekt, der tilbad den til enhver tid siddende russiske regeringsleder og hans forgængere. Jo, DKP gjorde mange gode ting i de fagforbund, hvor de havde magten, og hvor lønstigningerne altid blev meget større end i overenskomster, der blev opnået i andre fagforbund, hvor de eftergivende socialdemokrater forhandlede. Men DKP's visioner om at gøre Danmark til et stalinistisk diktatur efter russisk forbillede giver jeg ikke meget for.

Enhedslisten (og tidligere venstresocialisterne) er den egentlige venstrefløj. Men venstrefløjen har desværre altid været handicappet af naivitet og urealistiske idealer. Ofte har de interesseret sig mere for at løse problemer på den anden side af jordkloden, hvilket er umuligt for et svagt dansk venstrefløjsparti, end for at forbedre forholdene i Danmark. Desuden er de ikke bedre mennesker end andre, og de skifter derfor ofte til andre mere højreorienterede partier, når de bliver færdige med studierne og får etableret sig med villa, famile og gode Jobs. At skabe et retfærdigt samfund er desværre et ideal, som de fleste kun har i deres pure ungdom. Senere begynder folk i stedet at interessere sig for lav skat og lignende, der ikke har meget at gøre med venstrefløjens idealer.

Ja – vulva, villa, Volvo, vovhund – og Venstre …

Michael Kongstad Nielsen

Der er noget om det, Ernst Petersen, derfor anbefaler jeg. Man må så håbe, at Enhedslisten og det kommende Alternativet kan gøre det anderledes og bedre.

Niels-Simon Larsen

@Ernst: Det ser jo ikke så godt ud, nej, så hvad gør du ved den misere? Jeg spørger af simpel nysgerrighed. Den totalitære kommunisme har udspillet sin rolle forlængst, så den behøver vi ikke spille mere tid på.

Ernst Petersen

Jeg mener ikke, at der findes nogen ideel løsning. Verden er desværre ikke perfekt sådan, som de fleste drømmer om i deres ungdom. Derfor bør man i stedet lære at stille sig tilfreds med meget mindre end det perfekte.

Dette betyder dog ikke, at man bare skal give op. For der er jo stadig stor forskel på f. eks. Et dansk demokrati og et autoritært diktatur. Som på så mange andre områder i tilværelsen er vi nødt til at stræbe efter forbedringer uden at give op, selvom vi aldrig vil kunne nå noget, der bare er i nærheden af at være perfekt.

Demokrati har generelt mange skavanker. Man kan bare nævne træghed, for mange kokke, evindeligt kævl osv. Men alternativerne er langt værre, hvilket vi kan se af historiebøgerne. Især er studiet af 1930'erne lærerige. For dengang var hele Europa enormt trætte af demokratiet, der ævlede og kævlede i stedet for at få løst især problemerne med den voldsomme arbejdsløshed efter det økonomiske sammenbrud i 1929. Diktaturerne skød derfor op overalt ud fra en teori om, at det jo bare gjaldt om at gøre den bedste og dygtigste politiker til diktator. I Europa kom diktaturerne derfor i Italien, Spanien, Portugal og Tyskland samt flere steder i Østeuropa.

Men erfaringerne var som bekendt dårlige, selvom det så lyst ud i starten, hvor især Tyskland fik enorm beundring, fordi fallitboet med den sindssygt høje arbejdsløshed, lige så sindssygt høje inflation (der krævedes efterhånden millioner af mark bare for et frimærke) og intet millitær efter kun 5 år (1933-1938) var forandret til et Tyskland, der både militært og økonomisk var verdens stærkeste supermagt. Så alt var lykkeligt (selvom der var lidt "småproblemer" med restriktioner over for især jøder og sigøjnere (dem, der nu kaldes romaer). Selv i Danmark marcherede Konservativ Ungdom i sorte støvler i dyb beundring for dette økonomiske mirakel, der stadig ikke har sin lighed noget andet sted i historiebøgerne.

Men få år senere ville ingen som bekendt være ved, at de havde beundret Europas mange diktaturstater. For da havde diktaturernes skyggeside forlængst vist sig i al sin grufuldhed: Magt korrumperer, og intet menneske tåler at få ubegrænset magt! Man kan ganske enkelt som menneske ikke have ubegrænset magt uden at misbruge magten. Dette ser vi f. eks. også tydeligt hos de gamle enevoldskonger, der med glæde endog myrdede deres egne hustruer, brødre og fædre for at sikre sig maksimal magt.

I dag ser vi igen, at temmelig mange unge er trætte af det langsomt arbejdende demokrati og synes, at man da må kunne springe alle disse snakkediskussioner over. Sådanne tanker er imidlertid farlige, fordi historien har det med at gentage sig, hvilket vi næppe har brug for i dette tilfælde...

Niels-Simon Larsen

@Ernst: Næ-eh, det ser jo ikke så godt ud, med mindre man er tilfreds med det bestående, og det er jeg ikke og du vel heller ikke. Hvad gør du ved den misere, bliver jeg nødt til at spørge igen, for vi må vel se at komme videre, ikk'? Er du fx politisk aktiv? Evt. hvor?

Ernst Petersen

Jeg er ikke politisk aktiv i noget parti, fordi jeg ikke er tilstrækkelig enig med nogen af partierne og ikke ville kunne indordne mig under partidisciplinen.

Er man f. eks. medlem af folketinget, så skal man være parat til bare at stemme, som man får besked på. Der er hundredvis af afstemninger, og den enkelte politiker kan kun nå at sætte sig ind i et par procent af forslagene. Alligevel skal man som politiker være parat til at gå ud og forsvare det hele, da man ellers betragtes som illoyal og skader sin politiske karriere.

Så selvom de fleste jo nok bliver politikere efter at have haft drømme om at lave samfundet om, så ender de hurtigt som professionelle sælgere, der i stedet har som mål at kunne bilde folk hvad som helst ind og sælge en hvilken som helst "politisk vare" til kunderne (vælgerne). Nøjagtig lige som en automobilsælger, der mener, at han som professionel sælger bør være i stand til at bilde en hvilken som helst kunde ind, at netop den bil, han tilfældigvis er hyret til at sælge, er det bedste køb på markedet. Politikere, der ikke er i stand til at omstille sig fra at være ideologisk interesserede i politik til bare at være "politiske" sælgere af hvad som helst, kommer aldrig til tops i politik. For de bliver jordet af de andre.

Om jeg selv ville kunne omstille mig til at være en kynisk sælger af den politik, som gavnede min egen politiske karriere i stedet for samfundet, og så bare glæde mig hver gang det lykkedes, ved jeg ikke. Men det er ikke noget, som jeg ville drømme om at vælge frem for det job, som jeg har nu. Faktisk vil jeg nok foretrække næsten alt andet.

Niels-Simon Larsen

@Ernst: Kan sagtens følge dig et stykke ad vejen, men må bøje af. De problemer, man ikke selv tager op, overlader man til andre og sandsynligvis ringere problemløsere, hvis ikke lige man har den opfattelse, at den Gud giver embede giver han også forstand.

Så, sat på spidsen, hvad skal jeg bruge dine historiske belæringer til? Jeg skal åbenbart gå tilbage og passe mit arbejde og håbe på, at andre ordner klimaproblemerne plus de andre. Hvilket parti er det bedste til at sidde på tinge? Synes du ikke, at man er tvunget til at stemme på det mindst ringe? Hvad hedder det?

John Fredsted

Jeg ved snart ikke mere. Der er dem, der vil mene, at man kun har to valgmuligheder: enten at acceptere verden, som den er, eller at forsøge at lave den om. Jeg vil mene, at der findes en tredje mulighed: at forsøge at undgå verden. Når man erkender, som jeg har gjort, at man hverken kan acceptere verden, som den er, eller tro på, at man kan lave den grundlæggende om, så tilbagestår velsagtens kun den tredje mulighed. Reelt har jeg vel resigneret: jeg anser livet for at være et uopretteligt grimt indrettet spil. Hermed dog ikke være sagt, at jeg ikke lader min stemme tilfalde dem, der ligeledes ønsker en anderledes indrettet verden, men jeg tror grundlæggende ikke længere på, at det vil komme til at udgøre nogen afgørende forskel. Nogen vil måske kalde mig doven eller fej; jeg kalder det personligt bare for udbrændt.

Ernst Petersen

Niels-Simon, jeg må give dig ret i princippet. Men for mig er der kun to muligheder:

1. At blive professionel levebrødspolitiker og sælger af politiske budskaber, som jeg for en stor dels vedkommende egentlig ikke er enig i, men som andre i "mit parti" har fået indført. Samt bruge alle de demagogiske og retoriske tricks, som du kan finde i lærebøger for sælgere. Med tiden ville det helt sikkert blive vigtigere for mig at kunne tage æren for tingene end egentlig at have haft indflydelse og været enig i beslutningerne.

2. At nøjes med at afgive min stemme, når der er valg.

Mellemløsninger dur ikke for mig. For jeg ville aldrig gide at sidde i en forsamling på bageste række uden indflydelse, fordi jeg er for ærlig og naiv og derfor altid bliver udmanøvreret af dygtige professionelle sælger-politikere, der altid er i stand til at skifte holdning, som vinden blæser, og bruge en masse retoriske og humoristiske tricks til at vinde alle debatter og forhandlinger.

Niels-Simon Larsen

Sætter pris på svarene. I høj grad, for det er 'virkelige' standpunkter, vi fører frem, og ikke bare 'det mener jeg nu engang.
Hvor meget mener vi med vores hoved og hvor meget med kroppen? Tænkearbejde er vigtigt, men til sidst vælger kroppen, og det er det afgørende. Den bliver måske hjemme på valgdagen, som jeg gjorde sidst.

Det virkelige problem består i, at man tænker sig frem til en (negativ) indsigt, som man ikke kan bruge til en skid. Jeg synes fx, at det hele er noget lort, men foretager alligevel et (nærmest Kierkegaardsk) spring over i positiviteten og udsætter mig for hån, spot og latterliggørelse, fordi jeg ikke accepterer verden, som den er og vil lave den om.

'At undgå den' har filosofisk set dybe rødder. Jeg har en smuk bog om taoismen, der består af vers og tegninger. Moralen er 'ikke-handlen'. Dermed menes ikke passivitet. For det første skal man hverken ødelægge eller forstyrre og dernæst hengive sig til en dybere indsigt, som nærmest bliver en foræret. Sådan forstår jeg det.
Derfor kan jeg godt følge dig, John, for du er ikke passiv, og fra min side ligger der ikke krav om at gøre sådan og sådan.

@Ernst: Du fravælger det beskidte, politiske spil og nøjes med at afgive din stemme. Sådan har jeg også gjort i lange perioder, men ikke nu mere. Jeg respekterer din holdning, og vil ikke have dig til andet. Dog er der et problem, for vores samfund er bygget op på, at folk er villige til at grise sig til rent politisk. Det kan man så gøre mere eller mindre, og her er der en platform for det mindre svinske, som man kan udnytte. Hvor? Ja, det er så det, vi af og til er inde på. Jeg mener, at det politisk interessante fokus ligger mellem Enhedslisten og Alternativet nu, og forskelle og ligheder skal graves frem. Hvis debatten føres der, kan vi løfte arven fra tænkere og handlere indtil nu. Det kan blive en spændende debat, men der skal være nogle til at føre den, og her håber jeg, at Ejvind vil fortsætte med at puste til ilden.

Ernst Petersen

Enhedslisten har undgået problemet med sælger-politikere, der efterhånden kun interesserer sig for deres personlige karrierer og har glemt de idealer, der oprindeligt fik dem til at interessere sig for politik, ved at have en regel om, at de højst kan sidde i folketinget i 8 år. Ligeledes har de undgået at blive styret af en stærk formand, der kan bestemme over både partiet og folketingsgruppen, så de menige medlemmer ikke længere kan stemme efter deres personlige overbevisning, hvis den afviger fra ledelsens.

Men prisen har også været høj. For dels skifter deres toppolitikere bare til andre partier for alligevel at kunne fortsætte i folketinget. Og dels er de ude af stand til at undgå, at de bare bliver behandlet som et guldvkludeparti, som regeringen bare kan tørre fødder på, fordi de ikke har en stærk formand/ledelse, der kan true med et mistillidsvotum uden lange diskussioner med baglandet, der aldrig ville kunne blive enige om noget sådant. De får derfor alt for lidt indflydelse ud af deres mandater.

Men ikke desto mindre mener jeg, at det er særdeles vigtigt, at Enhedslisten ikke ryger ud af folketinget. For de tager en masse sager op, der ellers aldrig ville nå medierne. Jeg ville bare aldrig selv gide tålmodigt hele tiden at appellere til Socialdemokraterne blot for at blive ydmyget gang på gang sådan, som de jo gør, fordi Socialdemokraterne bare betragter dem som en flok naive gulvklude.

John Fredsted

@Niels-Simon: Tak for dine interessante ord om taoismen - betragtninger, jeg ikke kendte til.

Sider