Klumme

Erhvervsuddannelser med potentiale

Alt for mange unge vælger gymnasiet som følge af forældrenes uddannelsessnobberi. De hænger i, forsøger at leve op til forventningerne, men tre år på den forkerte hylde går hårdt ud over selvtilliden
17. juni 2014

»Altså, Anne. Jeg er med på, at flere skal tage en erhvervsskole. Men behøver det lige være ham?« Ordene er en af mine gode venners. Hans søn skal begynde på Teknisk Skole efter sommerferien. Han vil gerne være tømrer.

Sønnikes valg er godt både for Danmark og ham selv. Uddannelsesfremskrivninger viser, at vi frem mod 2020 mangler 30.000 faglærte. Manglen vil være størst inden for handel, transport, rejsebureauer, hotel og restauration. Men også dygtige tømrere, murere og snedkere vil være i høj kurs. Modsat vil der være et overskud af både ufaglærte og gymnasialt uddannede på over 140.000 mennesker.

Alligevel er min i øvrigt både samfundsbevidste og fornuftige ven ikke glad ved tanken om, at hans dreng skal på erhvervsskole. Han ligner sine kolleger i forældrebranchen. Ungdomsforskningen viser, at forældre er de personer, der har suverænt størst betydning for valg af ungdomsuddannelse. Den viser også, at de næsten altid anbefaler gymnasiet. Resultatet: De unge strømmer mod gymnasierne. Ofte er det et blindspor for dem. Arbejdsløse og ufaglærte studenter er efterhånden 3F’s største medlemsgruppe.

Vi samler en del af dem op på HGS: 12 ugers omskoling til erhvervsuddannelse for studenter. Der er en tårnhøj beskæftigelsesfrekvens for eleverne, når de valfarter ud på arbejdsmarkedet efter praktikpladstiden. Men vores lærere kan godt mærke, at det ofte er elever, der har haft en frygtelig tid i gymnasiet. Det var ikke noget for dem, men de hang i. For at møde forældres, venners og ikke mindst egne forventninger. Det tager tid at give de unge selvtilliden igen med succesoplevelser på vores skole.

Mange af dem er virkelig dygtige. Men de er dygtige til og engagerede i at sætte hjemmesider op, lave webshops, løse praktiske kontoropgaver og udvikle kreative forretningsplaner. Til gengæld var de inderligt ligeglade med betydningen af Noras farvel i Et Dukkehjem. Både Noras familieliv og elevernes læseglæde led alvorlige knæk i gymnasietiden.

Hvor kommer da forældrenes uddannelsessnobberi fra? Jeg er ikke i tvivl om, at mødre og fædre anbefaler deres børn gymnasiet i den allerbedste mening. Alle forældre ønsker sig en god fremtid for deres børn. En fremtid, hvor børnenes potentialer udnyttes til fulde. Problemet opstår, når anbefalingen er skæv i forhold til at nå det mål. En tømreruddannelse kan være det helt rigtige, når det gælder om at udnytte menneskers potentiale. Det er ikke sådan, at du altid kan tage en erhvervsuddannelse, hvis du ikke kan andet. En erhvervsuddannelse kræver kreativitet, faglige færdigheder og vilje til at øve sig for at blive god til dit fag.

Uddannelsessnobberiet er desværre også ganske udbredt blandt politikere trods retorikken om at få flere til at gå erhvervsuddannelsesvejen. Tag nu den nye EUX. Det er en fremragende tænkt erhvervsuddannelsesmulighed, hvor en traditionel erhvervsuddannelse kombineres med en række højniveaufag. Alle døre vil stå åbne for eleverne: De kan både få praktikplads og læse videre. Et stort tak til politikerne for den uddannelsesmulighed. En noget mindre tak for, at de kun vil give universitetsuddannede lærere og HD’ere mulighed for at undervise på den. Hvad er nu det for et signal? Hvad siger det om politikernes respekt for de erhvervsuddannede, at de ikke synes, at de er gode nok til at undervise på den nye uddannelse?

Noget af vores allerbedste undervisning leveres af lærere, der selv har en erhvervsrettet uddannelse. Eleverne lærer meget, når vores lærere tager dem med ud i en rigtig virksomhed og sætter dem til at løse et problem for virksomheden, hvor både danskfaglighed, virksomhedsøkonomi og it-færdigheder skal i spil. Den kombination af teori og praksis går tabt, hvis de praktiske fag læses af erhvervsskolelærere – mens de øvrige fag læses af universitetsuddannede. Der er ikke behov for en akademisering af erhvervsskolesektoren. Tværtimod er det udtryk for den samme form for uddannelsessnobberi, der får alt for mange forældre til at vælge gymnasiet for deres børn.

En universitetsuddannelse er ikke det eneste, der duer. Hvis man er i tvivl, kan man gå en tur på Assistens Kirkegården. Her er tidligere tiders prominente samfundsborgere begravet. Store forfattere og tænkere ligger side om side med store håndværksmænd og handelsfolk. Mennesker, der med deres arbejde har gjort Danmark rigere og stærkere. Sådan tænkte man i en ikke så fjern dansk fortid. Det skal vi også i dag.

Anne Vang er direktør for erhvervsskolen Niels Brocks merkantile uddannelser

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Leo Nygaard
  • Viggo Helth
Leo Nygaard og Viggo Helth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Larsen

Er 100% enig i argumentet om, at erhvervsuddannelserne både er vigtige, meget attraktive og ikke mindst ekstremt udfordrende for de unge, der kommer ud af folkeskolen. Også i den gode pointe, at det er forældregenerationens uddannelsessnobberi, som har medført det øgede tilløb til gymnasiet. Men det er desværre politikerne, der har givet signalerne og tilskyndet til denne udvikling. Det hjælper ikke, at netop EUX og "fra student til lærerplads på 12 uger" markedsføres som løsningen - det er jo bare endnu en reklame for gymnasiet/studenterhuen som en nødvendighed.

Måske skulle vi kaste et blik på praktikpladstallet - sjovt nok, er det efterhånden svært (nærmest umuligt) for ikke-studenter at få at på en praktikplads som almindelig kontorelev. Da der jo er HHX, HGS og EUX'er nok, og så må de "almindelige" erhvervsskole elever se sig fravalgt. Så det er jo et godt forældre argument for netop gymnasiet... ;-)